Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
16<br />
Institut for Miljøvurdering <strong>Dansk</strong> <strong>miljøøststøtte</strong> Oktober 2003<br />
Boks 1: Strategier for Miljøøststøtte - før og nu.<br />
<strong>De</strong> overordnede principper for <strong>miljøøststøtte</strong>n har ikke ændret sig væsentligt gennem<br />
årene. I Årsberetningen for 1995 gengives den gældende strategi for miljøindsatsen<br />
i Øst- og Centraleuropa:<br />
”Indsatsen skal gennemføres således:<br />
• at den bidrager til den størst mulige miljø- og naturbeskyttelse i Øst- og Centraleuropa<br />
og begrænser såvel regional som global forurening, herunder den i<br />
retning af Danmark grænseoverskridende forurening.<br />
• at den bidrager til, at den politiske og økonomiske udvikling foregår på miljømæssig<br />
forsvarlig vis, herunder at en demokratisk og markedsøkonomisk<br />
udvikling støttes, men således at denne udvikling sker under størst mulig<br />
hensyntagen til miljøet.<br />
• at den fremmer overførsel af miljøviden og –teknologi fra Danmark til østlandene<br />
både i modtagerlandenes og dansk interesse.”<br />
(Miljøstyrelsen 1994, s. 16)<br />
I april 2002 udkom den borgerlige regerings strategi for den danske <strong>miljøøststøtte</strong><br />
for perioden 2002-2003. Hovedindsatsområderne i Østeuropa er vand, affald,<br />
det nukleare område, klima og institutionsopbygning. Miljøstøtten til Østeuropa<br />
blev taget op til revision, blandt andet med baggrund i, at de nye forhold omkring<br />
optagelse i EU vil medføre en væsentlig ændring af støtten til de central- og østeuropæiske<br />
lande fra EU. Strategiplanerne lagt af den tidligere regering – ”Strategi<br />
for Miljøstøtteordningen til Østeuropa” fra 2001– er medtaget i overvejelserne,<br />
dog med ændringer, så strategierne er i overensstemmelse med den siddende<br />
regerings nyere strategier på området.<br />
Til udvælgelsen af projekter skal følgende kriterier gælde i fremtiden (2002-03):<br />
• <strong>De</strong> medvirker til løsningen af ”de sidste udeståender på miljøområdet, inden<br />
kandidatlandene kan optages i EU”<br />
• Effekterne på miljøet skal være synlige, dvs. projekterne skal have en demonstrationsværdi<br />
• Modtagerlandene skal selv bidrage til finansieringen, og gerne ved hjælp af<br />
mobilisering af midler fra eksempelvis EU’s fonde<br />
• <strong>De</strong>r skal overføres dansk teknologi og viden til modtagerlandene.<br />
(Regeringen 2002)<br />
Hvis man ser bort fra de humanitære og historisk betingede bevæggrunde, er der<br />
flere gode grunde til at give miljøstøtte til lande, der har lavere økonomisk leve-<br />
standard end den danske. For det første er forurening i nogle tilfælde grænseover-<br />
skridende, og bekæmpelse heraf kan derfor ikke begrænses til nationale tiltag.<br />
Man har muligheden for at samarbejde på tværs af lande gennem internationale<br />
miljøaftaler, men direkte støtte til afhjælpning af et problem i et naboland, som på-<br />
virker ens eget miljø, er et andet og ofte mere effektivt redskab. For det andet er<br />
visse miljøproblemer globale, som f.eks. klimagasser eller tab af biodiversitet. Po-<br />
pulært sagt, har en ”reddet” bjørn i Rusland en værdi for danskerne, selvom man