Dansk miljøøststøtte - De Økonomiske Råd

More documents

Recommendations

Info

20 Institut for Miljøvurdering Dansk miljøøststøtte Oktober 2003 Tabel 1: Eksempler på geografiske dimensioner af miljøbelastninger i Østeuropa Miljøeffekter Luft Vand Natur/biodiversitet Lokal Forurening Helbredseffekter Påvirkning af økosystemer, landbrug og skovbrug Regional forurening Helbredseffekter Påvirkning af økosystemer, landbrug og skovbrug Sikkerhed (atomulykker) Global Klimagasser Ozonlagsnedbrydende gasser Sikkerhed (atomulykker) Effekt i DK Grænseoverskridendeforurening: SO2 ,NOx SIA (sekundære inorganiske aerosoler, partikler dannet af SO2, NOx, NH3 og VOC) Note: Denne tabel er ikke udtømmende. Eutrofiering (Næring/iltsvind) Forsuring Forurening Eutrofiering (Næring/Iltsvind) forurening Ændrede fiskebestande Ovenstående effekter i ringe grad Påvirkning af Østersøen samt indre danske farvande og kyster Eutrofiering Algeopblomstringer (potentielt giftige alger) Ændrede fiskebestande Ændring af rekreativ værdi Ændring af landskabet Eutrofiering af næringsfattige heder og moser Lokal eksistens af arter Ændring af rekreativ værdi Ændring af Korridorer Ændring af sammenhængendehabitatområder f.eks. trækfugleruter Eksistensværdi optionsværdi eksistensværdi optionsværdi Ændring af Korridorer Ændring af sammenhængendehabitatområder f.eks. trækfugleruter Netop på vandområdet er det usikkert, hvor stor en del af de udledte næringssalte til Østersøen, der vil ende som tilgængelige næringssalte i indre danske farvande (Miljø- og Energiministeriet & Miljøbistand Øst - Dancee 2001). Det skyldes bl.a. , at opholdstiden i Østersøen er lang 15 og at Østersøens marine økosystem kan æn- dres med ændret næringsniveau, og derfor eksportere en større eller mindre andel af de tilførte næringssalte end det er tilfældet i dag. Der er dog også direkte konse- kvenser i Danmark af en ændret miljøtilstand i Østersøen i form af algeopblomstringer, som kommer tæt på danske kyster og evt. ændringer i fiskebestande. 15 Opholdstiden for næringssalte er vurderet til ca. 25 år (Ærtebjerg et al. 2003, s. 32). Det er et problem i forhold til Østersøens egen vandkvalitet, da næringssaltene bruges flere gange lokalt når de recirkuleres så længe.
Institut for Miljøvurdering Dansk miljøøststøtte Oktober 2003 Det fremhæves ofte som en karakteristisk ting for mange af de central- og østeuro- pæiske lande, at der til trods for den voldsomme forurening i nogle områder, sam- tidigt findes store uberørte naturområder. Biodiversiteten er i bedre tilstand i landene i Central- og Østeuropa og de tolv lande i det østlige Europa, i Kaukasus og Centralasien. 16 En hel del arter, der er udrydningstruede i Vesteuropa, findes i stort antal – eksempelvis bævere, ulve, oddere, sorte og hvide storke og traner. Der findes i Østeuropa store sammenhængende naturområder, der rummer såvel naturtyper, biotoper og arter, der er sjældne i Vesteuropa. Det har derfor både en lokal, regional og global betydning, hvis disse naturområder kan beskyttes. Værdien af eksistensen af et rigt - og muligvis regionalt og globalt set enestående – naturområde har både po- tentiel rekreativ værdi for de lokale og en værdi for naturelskere i andre lande, der har en glæde ved eksistensen af dette naturområde. Udover denne biodiversitets- betragtning har naturområder i Østeuropa en regional forbindelse til Danmark, da for eksempel vådområder langs hele Østersøens kyst er et sammenhængende ha- bitatområde for en række trækfugle (Baltic Environmental Forum (BEF) 2000, s. 113). Fuglehabitatområder er ofte sammenhængende systemer over meget store arealer, idet fugle kan migrere langt hvert år. Habitatområder for fugle er områder som lavvandede laguner, flodmundinger, og sandede bunde i Riga Bugten (Walday et al. 2002). Et svagt led i denne kæde kan have stor betydning for fuglelivet. Alt i alt vil dansk miljøøststøtte i landene tættest på give flest miljøfordele for natur og miljø i Danmark. Men en del af den (potentielle) grænseoverskridende forurening, som Danmark er påvirket af, stammer fra central- og østeuropæiske lande, der ligger længere væk end de nærmeste nabolande. Det drejer sig eksempelvis om vandforurening af Østersøen. Derudover er der globale miljøforbedringer, som Danmark har gevinst ved uafhængigt af hvor forbedringen finder sted. Det gælder bl.a. klimagasser og eksistensværdi af biodiversitet. Den geografiske dimension af miljøeffekterne forbundet med bistanden gør altså, at Danmark kan opnå miljøfor- dele gennem miljøøststøtte både i landene tættest på og længere væk. 16 Det Europæiske Miljøagentur 2003, s. 21. 21
Page 1 and 2: Dansk miljøøststøtte Udgifter og
Page 3 and 4: Institut for Miljøvurdering Dansk
Page 21: Institut for Miljøvurdering Dansk
Page 63 and 64: mio. kr. (årets priser) Institut f

Dansk miljøøststøtte - De Økonomiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?