RINGSTED MUSEUM OG ARKIV ÅRSSKRIFT 2010 - Historiens Hus ...

RINGSTED MUSEUM OG ARKIV 

ÅRSSKRIFT 2010 

1

Udgiver: 

RINGSTED MUSEUM OG ARKIV 

http://historienshus.ringsted.dk 

Redaktion: 

Kirsten Henriksen 

Forsidefoto: Andels Osteriet Sjælland 

Fotos: 

Steen Olsson, Hellas Reklame: 

Ringsted Middelalderfestival, 

Sankt Bendts Kirke og Kærupgraven. 

Lehne M. Christensen, Kærupudgravningen. 

Øvrige,Tom Blanné, Historiens Hus 

(hvor intet andet anført) 

Grafisk produktion: 

Hellas Grafisk A/S 

ISSN - nummer: 1901-7081 

Indhold 

Forord 4-5 

Alfred Heebøll og Jens Wulff 

Årsberetning 6-19 

Kirsten Henriksen, Anette Månsson, 

Lene Hadsbjerg og Rikke Roos 

Faglige artikler: 

Herfra min verden går 21-27 

Lene Hadsbjerg, Rikke Elise Roos 

og Anette Månsson 

Marinen i Ringsted 1926-37 28-37 

Ole Lisberg Jensen 

3

Alfred Heebøll 

Formand for 

Brugerbestyrelsen 

Året for HH har først og fremmest været præget af det 

kæmpemæssige arbejde med at få planlagt og gennemført 

middelalderfestival nr. 2, der fandt sted i august. 

Brugerbestyrelsen kan kun glæde sig over det fine resultat 

og ønske et stort til lykke med det. Der fulgte de ønskede 

- og nødvendige - ressourcer med, så der kunne 

ansættes en person som ”pladsansvarlig”. Arrangementet 

har helt sikkert fortsat været med til at sætte Ringsted 

og HH på landkortet. Udover middelalderfestival har 

HH fortsat skullet klare den daglige drift - incl. særudstillinger, 

så det har været et stort arbejdspres. 

Brugerbestyrelsen kan se tilbage på et år, hvor der har 

været arbejdet tæt og positivt sammen med flere institutioner. 

Her er det glædeligt, at Ringsted Menighedsråd 

er kommet mere på banen. Næste fase og mål for brugerbestyrelsen 

i HH er fortsat en politisk godkendelse af 

at arbejde videre med planerne om flytning af museum 

og arkiv til Amtstuegården i Skt. Bendtsgade, så arbejdet 

med at søge fonde kan gå i gang. Alt i alt igen et år 

med stor aktivitet – og fra brugerbestyrelsen en stor tak 

til medarbejdere (frivillige og ansatte) samt ledelsen for 

indsatsen. Også en stor tak til museums-foreningen for 

samarbejde og støtte. 

Ringsted 

Museumsforening 

540 personlige medlemmer af Ringsted Museumsforening 

støtter Historiens Hus. Formålet 

med foreningen er at støtte det kulturhistoriske 

arbejde i Ringsted Kommune, og foreningen 

bidrager løbende økonomisk til udgivelser og 

projekter. 

Som medlem får man årsskrift med beretning 

og faglige artikler, to programfoldere og tre nyhedsbreve 

samt tre udflugter til særpris. Bortset 

fra større, særlige arrangementer har man gratis 

adgang til Historiens Hus og via en særlig aftale 

også til Odsherreds Kulturhistoriske Museum, 

Kalundborg Museum, Holbæk Museum, Sydvestsjællands 

Museum samt Odsherreds Kunstmuseum 

og Vestsjællands Kunstmuseum. 

Medlemskab for firmaer koster 250 kr., mens 

det koster 100/50 kr. for henholdsvis husstand 

eller pensionist/studerende. Enhver over 18 

år kan blive medlem, og der er altid plads til 

flere! Medlemskab tegnes hos kasserer Poul 

Schmidt Madsen, Holbækvej 242, 4100 Ringsted, 

57 60 02 52, poschma@mail.tele.dk eller 

på museet. 

Jens Wulff 

Formand for 

Ringsted Museumsforening 

Ringsted Museumsforening fortsætter sit arbejde og sin 

funktion med at støtte museet økonomisk, men yder, i 

lige så høj grad, støtte og engagement til museets virksomhed. 

Hvert år modtager foreningens medlemmer to udsendelser 

der omfatter museets halvårs program og indbydelse 

til de kulturhistoriske ture ud i det danske landskab. 

Den første tur gik til København, hvor vi bl.a. besøgte 

arbejdermuseet og efterårs turen gik til Fredericia og Bogense. 

På begge ture bød foreningen på kaffe og kage, 

som det efterhånden er blevet en tradition. 

Museets righoldige program kan ses på museets hjemmeside 

samt på de udsendte nyhedsbreve. Som en af 

de mere markante begivenheder i det forløbne år, skal 

nævnes middelalderfestivalen 2010, men også de skiftende 

udstillinger fortjener opmærksomhed fra såvel 

medlemmerne som alle borgere i Ringsted. 

Ligesom sidste år må vi desværre konstatere, at det trækker 

ud med flytningen af Historiens Hus til nye lokaler 

på Amtstuegården. Det skitseprojekt som Museumsforeningen 

lod udarbejde og bekostede, blev positivt modtaget 

i kommunen, uden at det dermed blev genstand 

for en politisk vedtagelse. Med skitseprojektet fik vi dog 

gennemanalyseret museets og arkivets behov for plads 

og samdrift og således skabt grundlaget for en videre 

proces i sagen. 

Foreningen deltager sammen med en lang række af danske 

museer i Sammenslutningen af museumsforeninger 

i Danmark. Sidstnævnte forening har med ca. 40.000 

medlemmer en vis vægt, når museumsspørgsmål kommer 

på den national-politiske dagsorden. 

Vi ser frem til et positivt samarbejde og dialog med 

Ringsteds lokale politikere om den endelige vedtagelse 

af projekt ”Historiens Hus”. Selv om vi endnu en gang 

har fået udsat den endelige beslutning om flytning af 

Ringsted museum og arkiv til en fælles adresse på Amtstuegården, 

så sætter vi vor lid til, at projektet stadig er 

med i de kommunale overvejelser. 

4 5

Beretning 

2010 

Arbejdsgrundlag og formål 

Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv 

Køgevej 41 og Skolegade 9 

4100 Ringsted 

Tlf. 57 62 69 00 

ringstedmuseum@ringsted.dk 

arkiv@ringsted.dk 

http://historienshus.ringsted.dk 

Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv er en statsanerkendt 

kulturhistorisk institution oprettet i januar 

2005 i kommunalt regi. Iflg. vores vedtægter skal vi 

”gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning 

og formidling inden for Ringsted Kommune virke for 

sikring af Danmarks kulturarv og belyse tilstande og forandringer 

inden for kulturhistorien fra middelalderen til 

nyeste tid. Hovedvægten lægges på tidlig- og højmiddelalder, 

perioden 1860-1920 med landbrugets integrering 

i markedsøkonomien, forholdet mellem land og by 

samt Ringsted Kommunes historie efter 1940”. Arkæologien 

i Ringsted Kommune varetages på betryggende 

vis af Sydvestsjællands Museum i Sorø.. 

Udover de lovbundne vedtægter har vi naturligvis en 

højstemt vision: Vi vil være Ringsted Kommunes kulturhistoriske 

videnscenter, der på grundlag af samlinger, 

forskning og undersøgelser formidler den lokale kulturarv 

på inspirerende og involverende vis til stadig flere 

brugere. Vi ser en fremtid med en hastig udvikling af 

tværfaglige samarbejder med andre kulturinstitutioner, 

skoleverdenen, foreningslivet og andre interessentgrupper. 

De fine ord forsøger vi at omsætte i dagligdagen, og 

i praksis kan vi se et af resultaterne i Ringsted Middelalderfestival, 

der blev en stor succes i det forløbne år. 

Vi sætter stor pris på, at Ringsted Byråd var så fremsynede, 

da de besluttede at gøre middelalderen til indsatsområde 

for Historiens Hus. Der er stor interesse 

for den faglige vinkel omkring Valdemarerne – og højmiddelalderen, 

hvor Ringsted spillede en vigtig rolle i 

Danmarkshistorien. 

Som et af de vestsjællandske museer arbejder vi under 

Kulturaftalen, der er indgået mellem Kulturregion Midt 

– og Vestsjælland (Slagelse, Sorø, Ringsted, Kalundborg, 

Odsherred, Roskilde og Lejre Kommuner) og Kultur- 

ministeriet for perioden 2007-2010. Fra Roskilde kommune 

deltager dog kun Museet for Samtidskunst. Aftalen 

har til formål at samordne og udvikle museernes faglige 

og formidlingsmæssige profil, og hertil er formuleret en 

række resultatkrav. Interesserede er meget velkomne til 

at rekvirere aftalen. 

De kulturhistoriske institutioner er under et stigende 

pres fra oplevelsesformater med langt stærkere økonomier. 

Derfor har kommunerne i Kulturregionen besluttet, 

at der skal laves en udredning af mulighederne for 

et formaliseret samarbejde mellem de 5 statsanerkendte 

kulturhistoriske museer. Vi er med optimisme gået i gang 

med arbejdet og i 2010 blev udarbejdet en fælles vision 

i rapporten ”En vision for et formaliseret museumssamarbejde 

i Midt- og Vestsjælland” ved Søren Carøe, 

Strategisk Netværk. I foråret 2011 vil der ligge forslag 

til konkrete samarbejdsmodeller, som vore kommuner 

og bestyrelser skal tage stilling til. Kulturarvsstyrelsen 

og Kulturregionen for Midt – og Vestsjælland har støttet 

processen økonomisk. 

På landsplan arbejder Kulturministeriet på afslutningen 

af den store museumsudredning, der skal udstikke 

retningslinjerne for fremtidens kulturlandskab. Helt 

overordnet sættes der fokus på museernes størrelser, 

ressourcer og kapacitet, ligesom ansvarsfordelingen 

mellem staten og kommunerne er under debat. Museerne 

arbejder i de såkaldte 5 ”museumssøjler” – indsamling, 

registrering, bevaring, forskning og formidling. 

En ny 6. søjle kunne hedde synlighed i bredere forstand, 

for ikke mindst inden for markedsføring og PR har 

museerne meget få ressourcer. 

Samarbejder, medlemskaber og netværk 

I 2010 kunne vi endnu en gang glæde os over gode 

sponsorer og mange samarbejdspartnere i forbindelse 

med Ringsted Middelalderfestival, og disse er nærmere 

beskrevet under denne. En særlig tak skal igen lyde til 

Ringsted Bibliotek, der ved markedsføringskoordinator 

Mette Trolle gjorde en stor indsats for at sprede kendskabet 

til festivalen - og til Ringsted Kongrescenter, der var 

behjælpelig på flere praktiske områder. 

Takket være Region Sjælland, der støtter kulturen i 

større fællesprojekter til fremme af bosætning, erhvervsudvikling 

og turisme i hele regionen, gik vi i dette års 

festival sammen med andre arrangører af vikingetids- og 

middelalderevents. Sammen med 3 partnere - Sagnlandet 

Lejre, Ulvsborg Historisk Værksted og Formidlingscenter 

Fugledegård - planlagde og gennemførte vi projektet 

”Liv i historien”. Sammen opnåede vi en vældig 

fin promovering og kunne blandt andet glæde os over, 

at projektet og Historiens Hus blev præsenteret i DRs 

radioavis og i en række spots i regionalradioen. 

Erfaringerne fra projektet bringes med videre i et udvidet 

samarbejde, der er under udvikling i Kulturregionen. 

Projektet ”Da Danmark blev til” er et konkret, flerårigt 

samarbejde om at formidle vikingetid og middelalder, 

der jo er stærkt repræsenteret på Sjælland, og deltagerne 

fokuserer på erfaringsudveksling, eventudvikling 

og fælles markedsføring. Ringsted Kulturforvaltning og 

Historiens Hus har spillet en væsentlig rolle i udviklingen 

af projektet. 

Dronning Bengerds fletning i Skt. Bendts kirke. 

Bengerd var Valdemar Sejrs anden hustru og 

døde i 1221. 

Historiens Hus forsætter samarbejdet med Ringsted 

Menighedsråd om renoveringen af det lille museum i 

kirkens sydfløj. Nogle af de fornemste genstande er nu 

under konservering på Nationalmuseet, der også har 

været behjælpelig med skitseplan og budget for den nye 

udstilling. Næste etape er en registrering af genstandene 

i kirkesamlingen og en konkret udstillingsplan. 

6 7

Medlemskaber og netværk 

Historiens Hus er repræsenteret i: 

· Grønt Råd i Ringsted Kommune 

ved Kirsten Henriksen 

· Erhvervsforum i Ringsted kommune, 

panelet for Erhverv, Kultur og Turisme ved KH. 

· Det Regionale Museumsråd i Kulturregion 

Midt - og Vestsjælland ved KH 

· Bestyrelsen i Organisationen Danske Arkiver (ODA), 

www.dkarkiver.dk ved arkivleder Anette Månsson. 

· Organisationen Danske Museer 

(ODM, www.dkmuseer.dk) 

· ICOM, den internationale sammenslutning af museer. 

Endelig har arkivet 11 sognekontakter, der i det daglige 

fungerer som bindeled mellem Historiens Hus og lokalområderne: 

Lissen Bychgård, Benløse 

Aksel Hansen, Sneslev 

Ruth Engelsborg, Kværkeby 

Tulle Olsen, Vigersted 

Ole Nielsen, Ørslev 

Jens Kr. Lund, Haraldsted 

Inger Hansen, Vetterslev/Høm 

Hanna Dalsgaard, Nordrup/Farendløse 

Jørgen Hardis, Jystrup 

Hans Erik Tolstrup Christensen, Bringstrup/Sigersted 

Bodil Kragh Andersen, Gyrstinge 

Brugertal 

I 2010 havde Historiens Hus knap 20.000 brugere, hvoraf 

ca. 500 alene kom for at besøge Ringsted Radiomuseum, 

der drives af Ringsted Radioforening. Middelalderfestivalen 

og andre arrangementer i og uden for huset 

fik 13.500 gæster, børnebrugere i øvrigt ca. 1.800 og de 

voksne ca. 4200. 

230 arkivbrugere har stillet forespørgsler via mail, brev 

eller telefon – og de fleste kan vi heldigvis svare. Typisk 

handler spørgsmålene om vore samlinger, slægtsforsk- 

ning eller lokalhistorie, og det er altid spændende at 

få lejlighed til at hjælpe vores brugere med at blive 

arkivdetektiv. 

Vores hjemmeside er steget i besøg fra ca. 19.000 til 

25.000 i 2010, Vi kan glæde os over, at vi siden spillets 

opstart har haft 27.000 registrerede brugere på www. 

saxosrejse.dk. Det kan sammenlignes med langt mere 

kommercielle sites. Mange brugere logger jo ind flere 

gange, og vi kan se at spillet - der bruges flittigt i hele 

landet - er blevet gemt i alt ca. en million gange. 

Samlinger 

I 2010 er indkommet flere spændende genstande til 

museets samling. 

Scenetæppe fra dilettantscenen 

i Gyrstinge forsamlingshus. 

Fra Gyrstinge Forsamlingshus har museet modtaget et 

gammelt scenetæppe, der har været anvendt i en række 

teaterforestillinger med Dilettant. Bl.a. har der været 

spillet ”tre enaktere”, ”Svend, Knud og Valdemar” og 

”Landmandsliv”. I 1970’erne var der en lang pause, da 

publikum svigtede pga farvefjernsynets indtog. Men i 

1978 gik husmandsforeningen sammen med idrætsforeningen 

og forsamlingshuset om igen at lave Dilettant. 

Her blev Hostrups ”Genboerne” sat op, mens højdepunkterne 

”Mor(d)skab” og ”Stamherren” senere fulgte. 

Og i 2001 blev Gyrstingerevyen afholdt. 

Scenetæppet, som museet har fået i sin varetægt, fore- 

stiller to tunge røde fløjlsgardiner, der er trukket til side. 

Bag disse ses en flisebelagt terrasse indhegnet af et lavt 

søjlerækværk, med en sø omkranset af bjerge og et 

græsk tempel på bjergskråningen i baggrunden. Det var 

noget slidt da det ankom til museet, da det mellem forestillingerne 

har været opbevaret på forsamlingshusets 

loft. Det er nu blevet konserveret, og udstilles i særudstillingen 

”Herfra min verden går” i 2011. 

Hos en Ringsted læge har der i mange år stået en skrivepult 

til børnene i venteværelset, men da der skulle 

moderniseres med farverige plastikelementer fra IKEA, 

blev skrivepulten afleveret til museet. Skivepulten i træ 

med plastik på bordpladen, passede fint i størrelsen til 

de mindre børn, og har gennem årene været underlag 

for både legetøj og tegneredskaber. 

Fra en mand, der i en årrække omkring 1950 var elektrikerlærling 

hos el-installatør Ernst Schefferling i Ringsted, 

har museet bl.a. modtaget et medlemsemblem fra 

Dansk Elektriker Forbund og et Kongemærke med Christian 

den Xs monogram med Dannebrog som baggrund. 

Kongemærket blev fremstillet i forbindelse med Chr. Xs 

75 års fødselsdag i 1945 – samme år som fredsslutningen 

efter anden verdenskrig. Chr. den X var blevet et 

symbol for Danskerne som kongen af det lille land, der 

trods alt havde klaret sig mod Hitler og det store land, 

Tyskland, når han uden eskorte kom ridende på sin hest 

gennem byen. Kongemærket var en meget populær 

konfirmationsgave i perioden, og giver modtog kongemærket 

som gave i 1947, da han blev konfirmeret i Sct. 

Bendts Kirke. 

Fra en husmandskone fra Allindemagle i starten af 

1900-tallet har museet modtaget en hvid bomulds BH. 

Husmandskonen syede det meste af sit tøj selv og altså 

også denne BH. Den er forsynet med snørelukning i 

ryggen og indvendig knaplukning foran, og er et sjovt 

eksempel på dagliglivet for små 100 år siden, hvor mange 

ting blev hjemmeproduceret, og hvor der stadig blev 

tænkt på detaljen. 

Hjemmesyet BH fra Allindemagle. 

Begyndelsen af 1900-tallet. 

Som resultat af en almindelig oprydning hos Imerco i 

Sct. Knudsgade, er indkommet en pose stempler brugt 

til reklametryk, der har tilhørt den tidligere isenkræmmer 

på adressen. Stemplerne blev fundet i kælderen 

under butikken, og lå sammen med en række arkivalier, 

der er overdraget til arkivet. Stemplerne viser eksempler 

på varer solgt i butikken, og der var alt fra flueskabe 

over barnevogne til barbergrej og sportsfiskerudstyr. 

Fagforeningen TIB, Træ Industri og Byg, der tidligere har 

båret flere andre navne, blev nedlagt i 2010. Foreningen 

havde hovedkontor i Ringsted, og fra deres lokaler 

er indkommet flere genstande, der viser medlemmernes 

færdigheder og spændvidde. Bl.a. er der indkommet 

en flot træmodel af den indvendige tagkonstruktion fra 

Ringsted Vandtårn, samt en række plancher med værktøj, 

der oprindeligt var indleveret til Snedker og Tømrer 

8 9

Forbundet, der senere blev en del af TIB. Alle værktøjsstykkerne 

var særligt udvalgt af håndværkere, der selv 

tidligere havde anvendt høvlen, saven eller bordet, i 

deres arbejde, og de er derfor gode repræsentativer for 

tømrer og snedker fagene. 

Værktøjsplanche fra fagforeningen Træ, industri og 

byg, der ophørte som selvstændig forening i 2010. 

Via en flot gæstebog udskåret i træ med et relief af Sct. 

Bendts Kirke på forsiden, modtog museet vidnesbyrd om 

en tidligere lærerinde ved Valdemarskolen. Hun havde 

i 1961 25 års jubilæum, og modtog gæstebogen som 

gave fra skolen. Gæstebogen kom museet i hænde ad 

kringlede veje. Den var af ukendte årsager havnet hos 

en tidligere elev, nu bosiddende i Jylland, der besøgte 

Ringsted i forbindelse med skolens jubilæum i 2005. 

Her faldt hun i snak med en anden tidligere elev af lærerinden, 

og fortalte om gæstebogen, som hun havde 

liggende der hjemme. 

Alle disse afleveringer er af interesse på kort eller længere 

sigt, når vi skal fortælle Ringsteds historie. Mange 

af de arkivalske afleveringer er direkte tilgængelige på 

arkivets læsesal, hvor man kan komme og studere ud fra 

personlig interesse. Vi har materiale om personer, foreninger, 

institutioner, virksomheder, by og egn og så videre. 

Se mere om arkivets samlinger på www.danpa.dk. 

Fællesmagasin Ugerløse 

Ca. 10 års forberedelser hen mod et fælles magasin 

for de vestsjællandske museer bar frugt, da dørene til 

Fællesmagasinet Ugerløse blev åbnet for første gang i 

december 2010. ”Endelig lykkedes det” var en udbredt 

reaktion, da rummene blev besigtigede. Foruden Historiens 

Hus deltager Odsherreds Museum, Sydvestsjællands 

Museum og Holbæk Museum i samarbejdet. 

Forud ligger et par årsværk til nedpakning og flytning af 

genstandene fra det nuværende fjernmagasin. De enkelte 

muser sørger selv for denne del af processen, mens 

der er ansat en konservator til at tage imod genstandene 

i fællesmagasinet. Hun er tillige behjælpelig med genstandenes 

placering på de meget smarte fleksible og nye 

kompaktreoler. Placering og håndtering styres elektronisk 

bl.a. ved hjælp af stregkoder. 

Det nye fællesmagasin for de vestsjællandske 

museer i Ugerløse s.f. Holbæk. Foto ved Eskil Vagn 

Olsen. Servicemedarbejder Peder Pedersen i gang 

med klargøring af genstande til flytning. 

Der stilles store krav til de enkelte museers samlinger 

før de indrulleres i fællesmagasinet. Først og fremmest 

skal genstandene være registrerede, fotograferede, ny 

rengjorte og sygdomsfri. Derfor forestår en rengøring af 

hele samlingen før de fryse-egnede genstande nedfryses 

en uges tid. Det bekæmper skadedyr. De genstande, der 

ikke tåler frysning på – 40 grader, pakkes i lufttæt plastik 

og stilles i karantæne. Efter nogle måneders forløb kan 

man konstatere, om der har været skadedyr. De vil pga 

iltmangel være faldet døde om og derfor være synlige. 

Foruden det praktiske arbejde med genstandene vil der 

også foregå et omfangsrigt arbejde ved computeren, da 

lagerhåndteringen udelukkende sker elektronisk. 

I skrivende stund er vi allerede i gang med rengøring og 

lagerhåndtering. Og vi glæder os meget til at flytte ud 

i et velegnet magasin med en genstandssamling, som 

bliver tip top tunet til fremtiden. 

I forbindelse med indvielsen i december 2010 afgik den 

siddende bestyrelse (politikere samt to repræsentanter 

fra de deltagende museer) og en ny bestyrelse tiltrådte. 

Den består af en repræsentant fra hvert af museerne og 

en politiker, der blev valgt til bestyrelsesformand. Politikeren 

er udpeget af de deltagende kommuner, og vi er 

glade for, at valget faldt på Formanden for Kultur- og Trivselsudvalget 

i Ringsted Kommune Henrik Hvidesten (V). 

Udskillelse af samlingen 

Når flytningen til Fællesmagasin Ugerløse er fuldført, vil 

vi have haft hver enkelt genstand i hånden. Endda flere 

gange. I de senere år har vi gennemgået samlingen for 

genstande, der af flere grunde ikke skulle med til det 

nye magasin. Denne udskillelse proces fortsatte i 2010, 

og der er udsigt til, at den løber et stykke ind i 2011. Bag 

enhver udskillelse ligger store faglige overvejelser. Vi ser 

på, om genstanden er fra eller blevet brugt i Ringsted 

Kommune, om den er i rimelig stand (vi har begrænsede 

midler til konservering), om den har en historie og en 

fortællerværdi. Er den unik i samlingen, eller er der flere 

af samme slags. 

Da vi har været i gang med udskillelsesprocessen i 

et par år, har vi også gjort os nogle erfaringer, som er 

blevet efterspurgt. Det har glædet os, at vi har kunnet 

formidle viden videre, også på dette område, til vores 

kolleger på andre museer. 

På arkivet har vi i år modtaget 83 indkomster. Der er 

en god del fotos imellem, hvilket vi altid er glade for 

at modtage, for hvert lille billede siger som bekendt 

mere end 1000 ord. Der er fotos af Nebs Møllegård, af 

ombygningen af Ringsted Sparekasse, af apotekerfamilien 

og meget mere. Tusind ord er nok også ca. det, vi 

har modtaget i båndform fra en skattet og meget aktiv 

giver: På båndene kan man høre beboere fra Sneslev 

fortælle om landsbyen. Vi har modtaget andelsbevis fra 

Arbejdernes Fællesbageri, prædikener fra præsten i Vetterslev-Høm 

og materiale fra Ringsted Karosserifabrik. 

Årets største aflevering er arkivalierne fra Søtoftegård 

Højskole, som vi har modtaget, fordi arkivet i Vartov nu 

lukkes ned. Højskolen lukkede i år 2000. 

Forskning og undersøgelser 

I 2010 indledte vi en samtidsundersøgelse af landbefolkningens 

struktur, betingelser, muligheder og behov. 

I perioden 2000-2008 havde kommunen en stærk befolkningsvækst, 

hvilket formodentlig skal ses i sammenhæng 

med udviklingen på ejendomsmarkedet og 

stigende huspriser i hovedstads-området. Fra at være 

en provinskommune med stærk egen-identitet og 

”betydende familier” med flere generationers baggrund 

Kagstrup gadekær. 

i området er Ringsted Kommune i dag en pendlerkommune 

med ca. halvdelen af den erhvervsaktive del af 

befolkningen som udpendlere. 

I samarbejde Bringstrup-Sigersted Lokalråd søgte vi at 

10 11

klarlægge identiteten hos midtsjællandske landsbybeboere 

i dag. I en fortælleaften i april stillede vi spørgsmålene: 

Hvorfor vælger man at bo på landet? – hvilke 

fordele og ulemper er der? - og hvad betyder det for 

landsbyernes udvikling? 

I båndoptagelser fik rigtig mange gode bud på det – og i 

øvrigt et rigt materiale, som eftertiden også vil få glæde 

af. Interviewene indgår sammen med statistik og andre 

undersøgelser i særudstillingen i 2011 - ”Herfra min verden 

går”, om livet på landet i Ringsted kommune. Historiens 

Hus arbejder videre med problemstillingen i andre 

lokalområder, og det samlede materiale vil indgå i en ny 

basisudstilling inden for de nærmeste år. En stor tak til 

Bringstrup - Sigersted Lokalråd m.fl. for samarbejdet. 

Formidling 

Historiens Hus prioriterer formidlingen højt og søger 

størst mulig kvalitet og variation. Udbuddet i 2010 afspejler 

denne målsætning, men også inden for dette 

område er det nødvendigt at tænke i formaliserede samarbejder, 

der giver flere ressourcer – og hermed bl.a. 

større udstillinger. Mange brugere i dag vil gerne inddrages 

i udstillingsarbejdet, både under planlægningen 

og i selve udstillingsperioden. På denne måde får vi ny 

viden eller nye genstande, og fremover vil vi se langt 

flere involverende særudstillinger, der får liv som en 

”fysisk facebook” – og ændrer sig fra start til slut. Også 

i museernes øvrige årsprogram vil vi se store ændringer. 

Et bredere samarbejde vil give muligheder for større fælles 

kulturhistoriske projekter og arrangementer, der kan 

tiltrække et bredere publikum og for alvor sætte Midt - 

og Vestsjælland på det kulturhistoriske landkort. 

Projektet ”Da Danmark blev til”, omtalt i indledningen, 

er et eksempel på et sådant bredt samarbejde, som vi 

venter os meget af. 

Udstillinger 

Museumsåret åbnede med særudstillingen ”På tur gennem 

Ringsted”, - fotografier, malerier og stik fra byen 

før og nu. Ringsted har mange markante, pittoreske og 

fotogene bygninger, flotte gadeforløb, hyggelige baggårde 

og en smuk natur. Det har bejlet til kunstneriske 

udfoldelser, og mange lokale og udenbys kunstnere er 

Fra særudstillingen ”På tur gennem Ringsted” 

Sct. Hansgade ca. 1876. 

blevet inspireret til at tegne, male og fotografere i byen 

med de røde tage. Motiverne i udstillingen var fra Ringsted 

centrum med bl.a. Sct. Bendts Kirke, Børsen med 

kik fra Sct. Hansgade og de gamle købmandsgårde i 

Nørregade. Et mindre afsnit viste billeder fra Ringsted 

ådal, og det var også muligt at se kunstneren Kjeld Heltofts 

12 kalenderblade til Ringstedkalenderen 1988. 

Arrangementer 

En populær børneaktivitet i vinterferien – mad på bål. 

Uge 7 – vinterferieaktiviteter for børn 

I museets gård lev der lavet mad på bål - varm suppe, 

grød og pandekager efter opskrifter fra middelalderen. 

14. februar 

Den traditionsrige fastelavnsfest med tøndeslagning 

foran møllen. En rigtig genstridig tønde gav mange små 

kolde næser, men endelig blev det tid til varm kakao 

med boller. Herefter viste børnene deres fine kostumer 

og arrangementet sluttede med den gode gamle leg at 

”bide til bolle”. 

17. marts 

Borgermøde med valg til brugerbestyrelsen i Historiens Hus. 

9. april 

Præsentation af udgivelsen ”Ringsted Kloster og Skt. 

Bendts kirke” ved PhD Ane Bysted (hovedforfatter) og 

Kirsten Henriksen. 

20. april 

Museumsforeningens generalforsamling. 

Efterfølgende fortalte Kirsten Henriksen om den nye 

udgivelse i Historiens Hus: ”Ringsted Kloster og Skt. 

Bendts kirke”. 

25. april 

Vis mig dit foto 

Arkivet scannede medbragte private fotos, så disse 

kunne indlemmes i arkivets billedsamling. 

27. april 

Byvandring i Ringsted ved Lene Hadsbjerg. 

2. maj 

Arkivets skrivekursus 

Forfattere til RINGSTEDbogen og andre historisk 

interesserede kunne få inspiration og gode tips til at 

skrive ”den gode historie” af redaktør David Arnholm 

fra Dagbladet. 

Fra museumsforeningens forårsudflugt: 

Stueinteriør fra Arbejdermuseet. 

8. maj 

Museumsforeningens forårsudflugt 

Med besøg på Arbejdermuseet i København og J. F. 

Villumsens Museum i Frederikssund. 

29. maj 

Foredragsrækkens sommerudflugt 

Turen gik til Odsherred med besøg på Malergården, 

tidligere bolig for kunstnerfamilien Svane. 

6. juni 

Middelaldermusik og dans på møllepladsen ved musikgruppen 

GAVN 

15. juni 

Stormanden Eric af Ulfsborg introducerede det middelalderlige 

univers og fortalte om samfundets opbygning, 

hverdagslivet og livet i kamp. 

22. juni 

Havevandring i urtehaven ved Skt. Bendts Kirke ved 

Michael Vesth 

4. juli 

Prøv middelalderen – middelalderfrokost og aktivitetsværksted 

for børn. 

12 13

20. juni 

Dansk Mølledag 

Ringsted Vindmølle deltog i hele Danmarks Mølledag, 

hvor ”Morten Møller” rundt i møllen og kornværkstedet 

var åbent for børnegæster. John Priergaards Trio trakterede 

med glade sange. 

Uge 26 og 27, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 13-15: 

Sommeraktiviteter for børn. 

Spændende mad fra Afrika, Asien og Amerika. 

20.-21. august 

Prins Knud og liden Gertrud - Ringsted Middelalderfestival 

i midtbyen. 

18. september 

Omvisning i Skt. Bendts kirke ved Kirsten Henriksen 

Kalkmaleri for børn i efterårsferien. 

Uge 42 

Ferieaktiviteter for børn. 

Efterårsferien bød vi på kalkmaler. Med farver af knuste 

mursten, kul og kridt blandet med olie og æg blev 

skabt fine malerier, inspireret af bl.a. kalkmalerierne i 

Skt. Bendts kirke. 

27. oktober 

Slægtsforskning på internettet ved souschef Anette 

Månsson. I samarbejde med Ringsted Bibliotek. 

30. oktober 

Omvisning i Skt. Bendts Kirke ved Kirsten Henriksen 

3., 10. og 17. november 

Slægtsforskning for begyndere ved souschef Anette 

Månsson. I samarbejde med Ringsted Bibliotek. 

5. november 

Præsentation af RINGSTEDbogen 2010 på Ringsted 

Rådhus. 

7. november 

Omvisning i særudstillingen ”På tur i Ringsted” ved 

Kirsten Henriksen 

Dukketeatret Maskelade opfører stykket Harald, 

Sigrid og rotten Eskil. 

Uge 49 og 50 

Dukketeater for børn. 

Gruppen Maskelade opførte stykket om ”Harald, Sigrid 

og rotten Eskil, der levede i middelalderen. 

Foredragsrækken - 2010/2011 

Onsdage i Sognegården hvis intet andet anført. 

20. januar: 

Godt humør og smil – selv i krisetider! 

Ringsted og omegn set gennem 

filialdirektøren Bjarne Rasmussens briller. 

(Sparekassen Sjælland). 

3. februar 

Den spændende historie om Kværkeby sogn, kirken 

og Rosengården ved Ruth Engelskborg. 

17. februar 

Ringsted Kloster og Det Bügelske Fideikommis, 

der kom til at hæmme Ringsteds udvikling i over 100 år 

ved Steffen Holm. 

3. marts 

Hvor får Dagbladet sine nyheder fra? - ved redaktør 

David Arnholm. 

3. november 

Gårdejer Søren Jensen Hyldegård i Tvindelstrup 

– en medstifter af mange Ringsted-virksomheder, ved 

Tonni Smidt. 

24. november 

Arkivet viste film og billeder fra det gamle Ringsted. 

26. januar 

”Når hjemme (også) er et andet sted” ved Toni Rytter, 

leder af Behandlingshjemmet Nebs Møllegård i Jystrup. 

9. februar 

Savværksliv. Om Carl og Trine Christensens livsværk, 

Jystrup Savværk, ved Svend Aage Petersen. 

23. februar 

Legetøj, dans og lokummer – muntre erindringer ved 

Steen Olsson. 

Udgivelser 

Historiens Hus har i 2010 udgivet to foldere med sæsonprogram, 

stamoplysninger og alle permanente tilbud. 

På husets hjemmeside http://historienshus.ringsted.dk 

kan man finde oplysninger om vores udstillinger, samlinger, 

arrangementer og friske nyheder. 

En fyldt byrådssal til præsentation af 

Ringsted-bogen 2010 

RINGSTED- bogen 2010 kom på gaden den 5. november 

ved en festlig reception på Ringsted Rådhus, 

- bogen er en oplagt julegave til borgere med lokalhistorisk 

interesse! Artiklerne skrives af frivillige forfattere 

med hjerte for deres kommune, mens redaktionsgruppen 

med hjemsted på arkivet samler trådene til den populære 

publikation. Redaktionen består af Tonni smidt, 

Poul Otto Nielsen, Alfred Heebøll, Tom Rosenquist, 

Birgit Balling, Jytte Jeppesen og Lillian Filsøe. Hele 21 

meget levende artikler blev det til med vidtrækkende 

emner inden for dagligliv, opvækst, erhverv, fritidsliv, 

trafik og meget mere. 

Vi takker hjerteligt for støtten fra Bjarne Jensens Fond, 

Danske Bank, Håndværker- og Industri-foreningen, 

Motzfeldtfonden, Tømmergården Ringsted A/S, Sjællandske 

Medier, fotograf Steen Olsson og trykkeriet 

Malchow A/S for økonomisk og praktisk støtte. 

14 15

Ringsted Middelalderfestival 

Ringsted Middelalderfestival 2010 blev en 

lige så stor publikumsmagnet som første år. 

Medarbejderne ved Historiens Hus bruger 

mange ressourcer på arbejdet, og selv de, der 

ikke er involveret direkte i festivalen har deres 

sag for med at holde arkiv og museum åbne, 

besvare forespørgsler og alt det andet daglige 

arbejde. Selvom udfordringen er stor, er gevinsten 

i form af galde besøgende og frivillige 

endnu større. 

Temaet var i år Prins Knud og liden Gertruds 

bryllup i 1177. Vi afholdt stort anlagt bryllupsbanket, 

mens de mere ”jævne gæster” kunne 

købe autentisk mad ved boder, blandt andet 

festivalens egen bod Sulefadet. Pga. vores flittige 

dragtgruppe råder vi nu over 90 tidstypiske 

dragter, og mængden af udstyr øges hvert år. 

I år blandt andet med nye kærrer og en blide 

i minformat. Også skuespillerne, bodfolkene 

og de hjælpsomme foreningsmennesker gjorde 

deres til, at festivalen blev en succes. Det samme 

gælder Ringsted Menighedsråd, der lavede 

et stort og flot program i kirken – trods et par 

nutidige bryllupper undervejs! 

Økonomisk var det dog ikke muligt at hjembringe 

det forventede 0-resultat, men vi kan 

høre fra arrangører rundt om i landet, at det 

er en svær kunst at tjene penge på den slags 

aktiviteter, så for denne gang må vi stille os 

tilfredse med et begrænset underskud. 

16 17

Organisation og personale 

Brugerbestyrelsen efter borgermøde i marts 2010: 

Brugervalgte 

Alfred Heebøll, formand 

Tonni Smidt, næstformand 

Steffen Holm, medlem 

Poul Otto Nielsen, suppleant 

Sekretær: Kirsten Henriksen 

Repræsentanter for frivillige 

Poul Otto Nielsen, museumsforening, 

suppleant Egil Isager 

Lissi Grundtvig Jensen, frivillig medarbejder ved Arkivet, 

suppleant Per Nielsen 

Repræsentanter for medarbejdere 

Anette Månsson, arkiv, suppleant Dorte Riisgaard 

Vivi Bøgedal Jensen, museum, 

suppleant Lene Hadsbjerg. 

Bestyrelsen for Ringsted Museumsforening 

siden marts 2010: 

Jens Wulff, formand, 

Bjergbakken 19, 4100 Ringsted, 57 64 33 19 

Svend Ole Andersen, næstformand, 

Høedvej 59, 4174, Jystrup, 57 52 84 58 

Poul Schmidt Madsen, kasserer, 

Holbækvej 242, 4100 Ringsted, 57 60 02 52 

Poul Otto Nielsen, 

Susåvej 47, 4100 Ringsted, 57 64 34 98 

Kirsten Henriksen, medlem og sekretær, 

Hellehuse 29, 4174, Jystrup, 57 52 88 12 

Medarbejdere i Historiens Hus: 

Anette Månsson, arkivleder og souschef, fuld tid. 

Bjørn Mølgaard, kultursekretær, 32/37, ophørt. 

Christina Andersen, ophørt / 

Pernille Frederiksen, museumsvært hver anden søndag. 

Dorte Riisgaard, sekretær, fuld tid. 

Kirsten Henriksen, leder, fuld tid. 

Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, fuld tid. 

Lissi Grundtvig Jensen, 5 timer pr. uge, periodevis. 

Marlene Øhrgaard Nielsen, jobtræning. 

Morten Sørensen, møller, 19/37. 

PBI-Holding og Historiens Hus fejrer Møller Morten 

Sørensens 25-års jubilæum i museumscafeen. 

Peder Pedersen, servicemedarbejder, fleksjob, 15/37. 

Steen Peter Kjelsgaard, jobtræning. 

Tom Blanné, museumsmedarbejder, fleksjob, 30/37. 

Vivi Bøgedal Jensen, museumsvært, 22/37. 

Frivillige medarbejdere: 

Bente Johansen, Else Knakkergaard, Lissi og Ebbe 

Grundtvig Jensen, Per Carlsen og Per Nielsen. 

I 2010 måtte vi sige det sidste farvel til to af arkivets 

mangeårige støtter. Aage Baggers indsats som sognekontakt 

og uudtømmeligt vidensleksikon til Jystrups historie 

og oberst Lassens engagement i RINGSTEDbogen 

vil sent blive glemt. 

Efteruddannelse, kurser m.v. 

Januar: Byplanseminar, Århus Universitet, 

Kirsten Henriksen (KH) og Lene Hadsbjerg (LH) 

Januar: Svensk-dansk arkivformidlermøde i Skåne, 

Anette Månsson (AM) 

Februar: MID (Museumsformidlere i Danmark), 

generalforsamling, LH 

Februar: Nyere Tids Netværk, 

Organisationen Danske Museer, LH 

Marts: Samlingsnetværk, 

Organisationen Danske Museer, LH 

Marts: International Formidlingskonference, 

Nyborg Str. AM, LH, Rikke Roos (RR). 

Marts: Arkivformidlingsnetværk, AM 

April: Organisationen Danske Arkiver, Årsmøde, 

AM, RR 

Maj: Ekskursion for medarbejdere til Kbh.s 

Rådhus og Stadsarkiv samt Medicinsk 

Museion 

Maj: Organisationen danske Museer, 

kursus i Regin, RR 

Maj: Kulturarvsstyrelsens Årsmøde, KH 

Juni: LLF, generalforsamling, RR 

Juni: Møde vedr. registreringsprogrammet 

ARKIBAS, RR 

August: Samlingsnetværk, 

Organisationen Danske Museer, LH, RR 

September: Ekskursion for medarbejdere og bestyrelse 

til Storm P. museet og Politihistorisk 

Museum i København. 

November: Arkivforeningen, seminar, RR 

November: NODEM, seminar om digital formidling, 

AM, RR 

December: Chef- netværket ved danske museer. 

December: Arkivformidler-netværk, AM 

Diplommodul i Strategisk Information, 

Journalisthøjskolen, LH 

Kommunom-uddanelsen, fællesdelen afsluttet, 

Vivi Bøgedal Jensen. 

Ringsted Kommunes ledelsesudvikling, KH 

Firmamedlemskaber i Ringsted Museumsforening: 

Asgårdsskolen 

Svend Christensens sønner A/S 

Enemærke & Petersen A/S 

Forbundet af offentligt ansatte 

Håndværker – og Industriforeningen 

Ingvarsen A/S 

NNF 

PBI- Holding, Ringsted A/S 

Ringsted Vandrerhjem 

Ringsted Privatskole 

Sdr. Parkskolen 

Valdemarskolen 

F.S. Dørgreb 

Tømmergården Ringsted A/S 

Bülows Revisionsvirksomhed 

Red Office, Papir og Kontorcenter A/S 

18 19

Herfra min verden går… 

Af Lene Hadsbjerg, Rikke Elise Roos og Anette Månsson, Historiens Hus 

Engang boede 90 % af Danmarks befolkning på landet 

og levede af landbrug. I dag bor 86,6 % af befolkningen 

i byer. Selv de resterende har som regel en form 

for tilknytning til byerne gennem erhverv eller på anden 

måde. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i landbruget 

er forsvindende lavt. Der bliver talt om et udkantsdanmark, 

hvor det er svært at finde beskæftigelse eller få 

solgt sin faste ejendom. 

Men hvordan er tendenserne her i Ringsted? Hvorfor 

vælger nogle byen fra til fordel for stadig at bo på 

landet? Og hvordan lever de derude – hvad laver de? 

Det har vi i Historiens Hus denne vinter valgt at se lidt 

nærmere på, og resultaterne viser vi i særudstillingen 

”Herfra min verden går, ”der kan ses på museet fra den 

27. februar. 

Sådan gik vi til opgaven 

Det har været interessant at se på udviklingen i forskellige 

demografiske værdier som befolknings-sammensætning, 

pendling og fordeling af næringsveje, - og sammenholde 

med situationen i dag. 

Vi har set på, hvilke typer af erhverv, der trives i landsbyerne, 

og fundet flere interessante tendenser. Forskellige 

strukturer gør sig gældende og påvirker befolkningens 

sammensætning. Det er klart, at børnepasningsmuligheder 

og skole gør en landsby mere attraktiv for børnefamilier, 

men hvad med de landsbyer, hvor skolen er 

nedlagt? Dør aktivitetsniveauet langsomt ud eller holder 

sammenholdet til den store forandring? 

I samarbejde med Bringstrup-Sigersted Lokalråd og 

Haraldsted-Allindemagle Lokalråd arrangerede vi i 

2010 en fortælleaften, hvor vi bad landsbybeboere 

komme og give deres bud på, hvad det er, der gør livet 

på landet så attraktivt – og hvad der giver udfordringer 

i dagligdagen. Takket være tilskud fra Ringsted Kommunes 

”frie kulturmidler” har vi nu en lang række interviews, 

der indgår i arkivet som vidnesbyrd om landsbyliv 

2010 i Ringsted Kommune. 

Herlighedsværdi 

For nu at starte med landsbyboernes egne beretninger, 

så fortalte alle næsten samstemmende, at de elskede at 

bo på landet på grund af det, man kan kalde herlighedsværdien. 

Udsigten, naturoplevelserne, naboskabet. 

Som en af deltagerne så smukt sagde det: ”Jo, for jeg kan 

se skoven fra køkkenvinduet. Og det som jeg synes er 

så skønt herude, det er stilheden, og når det er mørkt, 

så er det mørkt”. 

20 21 

Idyllisk hus.

Men selvom naturoplevelserne synes tæt på, er det meste 

af jorden jo opdyrket, og i virkeligheden kan der 

være et pænt stykke vej til nærmeste stykke natur, hvis 

man vil gå, ride eller cykle i den. 

Dilettant i Vigersted, 2008. Stykket er ”Anne… eller 

hvad forstand har bønder på agurkesalat,” skrevet, 

komponeret og opført af lokale kræfter på Kirkeengen. 

De, der ikke er så heldige at bo klods op ad Store 

Bøgeskov må tage på udflugt for at nå til naturoplevelserne. 

Adgangen til naturen er virkelig et kardinalpunkt 

og flere fortæller, at de engagerer sig i arbejdet med 

at fremme sti-projekterne på græsrodsniveau i Ringsted 

Kommune. 

Lige så vigtig for oplevelsen af den lokale landsby som 

et særligt sted er ofte de historiske mindesmærker i form 

af bygninger, kulturminder i landskabet og så videre. 

Hagbard og Signes høj, Valdemarvejen, Knud Lavards 

Kapel, godserne og kirkerne, der med mild hånd er 

spredt ud over landskabet. Især de ældre beboere kender 

historierne og har en overbevisning om, at de er 

vigtige. 

En mere kontant herlighedsværdi for yngre nytilflyttere 

til landområderne er huspriserne, der er en del lavere 

end i bynære områder. Det giver flere kvadratmeter til 

en voksende familie. Men de familier, der vælger landet 

på grund af økonomien, er også de første til at flytte 

tilbage mod byen, når lejligheden byder sig. 

Familiebånd og naboskab 

”Jeg er født og opvokset her, og har boet her hele mit liv. 

Jeg har en gård, og jeg er syvende generation”. Sådan 

fortæller én af de landsbybeboere, der dukkede op til 

fortælleaften i Bringstrup. Slægtsgården går stadig i arv. 

De største af gårdene drives stadig aktivt som landbrug, 

og for disse mennesker er det ikke herlighedsværdier, 

men driften, der er kernen i livet på landet. Andre vælger 

at sælge jorden fra, men bliver boende i slægtens 

gamle rum med de kendte omgivelser. 

De unge tager til byen for at få en uddannelse og prøve 

noget nyt, men når de stifter familie, længes en del af 

dem tilbage. Når man er opvokset på et landbrug, kan 

en villahave blive alt for lille, men når de vender tilbage, 

er de blevet mennesker, der holder af cafékaffe 

og byens puls. De forsøger at forene erfaringerne fra de- 

Sigersted Kirke, 2005. Kirken er et af de naturlige 

samlingspunkter for sognet. 

res opvækst i provinsen med de nye input, de har fået 

i byen. Egenavl af økologiske grønsager og designergummistøvler. 

Landsbyboerne fortæller os også, at sammenholdet er 

en vigtig parameter for at slå sig ned på landet. De ”ind- 

fødte” bekymrer sig meget for naboskabet og gør selv 

en del for at vedligeholde det. De har også sans for at 

inddrage nytilflytterne. Mange tilflyttere glider problemfrit 

ind i nabo-ordninger med at se efter hinandens huse 

m.v., og mange unge familier møder troligt op til madbix 

og andre sociale arrangementer. 

Andre gange kan det være svært at engagere nye ildsjæle. 

En landsbyboer fortæller: 

”Men det værste er, at der er meget lidt aktivitet. Det 

er meget svært at få mennesker til at være med til at 

lave noget i sognet. Så det er en lille håndfuld af Tordenskjolds 

soldater. Når vi holder vores generalforsamling, 

er der er så få mennesker, at man næsten tror, det er 

løgn. Det er svært at få nye mennesker med til noget”. 

Socialt fællesskab 

Det er ofte enkeltpersoner, der spiller en rolle for aktivitetsniveauet 

i en landsby. Hvor en ildsjæl flytter ind, 

samles befolkningen hurtigt om det, der sættes i gang; 

Bofællesskab På ”Jystrup Savværk” 

det være sig politiske emner som cykelstier eller kraftige 

udvidelser af svineholdet hos den lokale svineproducent 

eller sports- og fritidsaktiviteter. Nogle ildsjæle er 

født i sognet, og er livet igennem engageret i lokalråd 

og foreningslivet. Som regel er de med i mange ting på 

samme tid. Andre flytter til og giver med deres entusiasme 

og friske pust udefra det skub til livet i lokalsamfundet, 

som får flere med. 

Alle Ringsteds lokalområder har følt et behov for at 

danne en landsbyforening, lokalråd, K-udvalg eller 

hvad man nu lokalt kalder barnet. Som overbygning til 

de lokale foreninger findes paraply-foreningen Landsbyforeningerne 

i Ringsted Kommune. Ved siden af findes 

selvfølgelig også de lovforordnede menighedsråd. 

Kirken/sognegården, forsamlings/aktivitetshus og skolen 

er sociale og kulturelle fikspunkter. 

Forsamlingshusene 

– støvede eller højaktuelle? 

På landsplan findes der 1100-1200 forsamlingshuse. 

I Ringsted Kommune er 8 af disse medlemmer af den 

landsdækkende Foreningen Danske Forsamlingshuse 

(FDF). Forsamlingshusene har en traditionsrig historie, 

der tager fart i anden halvdel af 1800-tallet. Inden for de 

seneste årtier er forsamlingshusene dog begyndt at lide 

under en meget høj aldersfrekvens i bestyrelserne med 

en gennemsnitsalder over 60 år. 

Der skal fremover fokuseres på unge mennesker, der 

som FDF skriver, er fremtidens borgere i landsbyerne. 

Forsamlingshusene skal som tidligere danne ramme for 

de sociale fællesskaber, men især de unge skal inddrages 

i både brugen og den daglige drift af forsamlingshusene. 

Dette, mener foreningen, vil medvirke til at 

bibeholde forsamlingshuset som lokalsamfundets centrale 

samlingspunkt. 

Forsamlingshusene i Ringsteds landsogne er aktive på 

banen med mange muligheder for de lokale. I Nordrup 

lægger forsamlingshuset plads til traditionelle arrangementer 

såsom høstfest, der også kaldes ålegilde, og juletræsfest. 

I Haraldsted kan du deltage i julemarkedet, 

eller gå til koncert. I Bringstrup afholdes madbix hele 

vintersæsonen. 

Men det er tydeligt, at forsamlingshusene med deres 

hundred-årige bygninger har en udfordring i forhold til 

at fremstå moderne og attraktive for de unge. 

I Gyrstinge har man taget den ultimative konsekvens af 

22 23

dette. Landsbyhuset i Gyrstinge er ét af de nyeste tiltag 

i Ringsted Kommune og blev indviet den 4. september 

Landsbyhuset i Gyrstinge, indviet september 2010. 

2010. Der stiles højt – sportshal, fitnesscenter, vandrehjem, 

møde- og festlokaler under samme tag. Samtidig 

viderefører man i Gyrstinge traditioner fra tidligere med 

juletræssalg og Tour de Gyrstinge, der er det årligt tilbagevendende 

cykelløb for alle i landsbyen, der ejer en cykel. 

Kampen om Sneslev skole 

Der er en udbredt følelse af, at skolen er et overordentlig 

vigtigt kulturelt og socialt samlingspunkt i landsbyerne. 

Forsvinder skolen er hele sammenholdet truet, og man 

må finde nye måder at være sammen på: ”Vi har mad 

en gang om måneden frem til april. Det er rigtigt dejligt 

at kunne mødes, nu da skolen ikke længere er samlingspunktet 

mere. Efterhånden er der ikke så mange, der har 

børn herude mere”. 

I 1990 udkom en konsulentrapport, der reviderede skolesituationen 

i Ringsted Kommune. Børnene fra Sneslev 

skulle fremover gå på Vetterslev-Høm skole. På et møde 

afholdt på Sneslev skole fremkom der heftige argumenter 

imod rapporten. Her fremgik det, at de små skoler 

var værdifulde, fordi de fungerer som kulturelt samlingspunkt 

og giver sociale netværk. Skolebestyrelsen 

på Sneslev skole foretog desuden en rundspørge i lokal- 

området. Af dette fandt de frem til, at langt hovedparten 

af både nytilflyttere og folk, der havde boet i Sneslev i 

mange år, ikke ville have valgt Sneslev, hvis ikke der var 

en skole. 

Folk så skolen som det sociale og kulturelle samlingspunkt. 

Landsbyboerne var selv overbeviste om, at de 

velfungerende skoler også fungerede som samlingspunkt 

for lokale foreninger og skabte sammenhold på 

en lang række områder. Det var kort sagt landsbyernes 

livsnerve, der stod for skud med en skolelukning. 

Ud over Sneslev skole var 6-7 andre kommunale skoler 

i farezonen. Det medførte højlydte protester og demonstrationer. 

”Hvad er et lokalcenter uden skole? Det er 

som Mølgaard uden Ole”, var én af de punchlines man, 

med henvisning til byrådsgruppens formand, kunne se 

og høre ved en demonstration mod skolelukningerne 3. 

november 1990. Over tusind personer fra alle dele af 

kommunen samledes på torvet, - dog uden resultat. 

Kamp mod skolelukning, Kildeskolen i Gyrstinge. 

I juni 1991 var det endeligt forbi i Sneslev, efter knap 

250 års skoleliv. Omkring 300 personer mødte op til 

en sidste skolefest. Ved afskeds-receptionen, havde der 

sneget sig ståltråd ind i den røde snor, som borgmesteren 

skulle klippe over for at markere enden på skolens 

aktiviteter. Han klippede og klippede, men måtte til 

sidst opgive. Selv om det ikke lykkedes at klippe ’navlestrengen’ 

blev Sneslev skole lukket. 

”Man skal ikke opretholde noget, heller ikke en skole, 

kun for historiens og traditionernes skyld. Men man 

kunne godt have gjort det for livets og menneskenes 

skyld”, citat af Carl Jensen fra hans tale ved Sneslev skoles 

lukning juni 1991. 

Folkeskole kontra friskole 

- Ørslev - Sneslev - Bringstrup 

Få dage efter den afsluttende fest på Bjergbakkeskolen 

i Ørslev godkendte byrådet, at der i skolens tiloversblevne 

lokaler blev oprettet en friskole. Principielt betød 

det, at den eksisterende Førslev Friskole, der i årevis 

havde forsøgt at skaffe sig lokaler i Haslev kommune, 

flyttede ind i Ørslev. 

Gyrstinge skole 

I 1992 fulgte Sneslev efter med planer om egen friskole. 

Skolebussen til Vetterslev-Høm skole, hvor børnene fra 

Sneslev var blevet flyttet til, var dråben, der fik bægeret 

til at flyde over. Børnene var utrygge ved skolebussen, 

der i det første halve år havde problemer med at nå frem 

til tiden. 

Desuden fik børnene nu venner i de andre landsbyer, 

hvilket medførte logistiske problemer for forældrene, 

der skulle køre børnene til kammerater og fritidsaktiviteter 

i tide og utide. Friskoleidéen blev dog droppet 

inden årets udgang. 

Det meste var fryd og gammen i Ørslev indtil 1998. Her 

førte en elevfremgang paradoksalt nok til dårlig økonomi 

og derfra til uenighed om skolens pædagogiske 

principper. Selvom elevantallet var kommet op på 98, 

vaklede friskolens eksistensgrundlag. De sidste par år 

har økonomien, på det der nu hed Midtsjællands Privatskole, 

været anstrengt. Skolen i Ørslev lukkede endeligt 

i juni 2010. 

Bringstrup skole blev som Sneslev og Ørslev folkeskoler 

nedlagt i 1991. Men allerede året efter fik Ringsted Ny 

Friskole lov til at bruge skolens bygninger og arealer, og 

i 2004 købte friskolen bygningerne af kommunen. 

Skoledebat i dag 

Som i starten af 1990’erne er der i disse år debat om 

lukning af skoler over det meste af landet, især i landdistrikterne. 

Tendensen de fleste steder er modstand 

blandt forældre og børn, der frygter at deres lokalsamfund 

falder fra hinanden. 

I efteråret 2010 var Ringsted Kommune i høringsfasen til 

en strukturreform på skole- og dagtilbudsområdet. I den 

forbindelse kunne man på kommunens hjemmeside 

læse, at det ”vægtes højt, at der er mange dagtilbud og 

skoler i kommunen, og at disse ikke kun ligger centralt, 

men også er spredt på en måde så den enkelte familie i 

videst muligt omfang kan få et tilbud i nærmiljøet, også 

hvis man er bosat i yderområderne”. 

Der blev lagt op til en løsningsmodel, hvor kommunen 

deltes i fem distrikter. I hvert distrikt skulle der således 

være én skole, der eventuelt kunne have en række afdelinger 

fordelt på forskellige adresser. Men alle afdelingerne 

skulle minimum have 0. til 3.klassetrin. Flere 

landsbyskoler blev derved truet af lukning. 

24 25

Næsten alle de godt 70 skriftlige svar kommunen modtog 

i høringen var negative. Kværkeby Skoles MED-udvalg 

skrev bl.a.: ”Der foreligger ikke undersøgelser, der 

beviser, at store enheder giver bedre faglighed. Der er 

ikke dokumentation for en bedre økonomi i det samlede 

skolevæsen med distriktsmodellen. Der er ikke taget 

højde for øgede transportudgifter, ej heller evt. udgifter 

til trafiksikring af børnenes nye skoleveje”. 

I januar 2011 blev forslaget om distriktsmodellen, efter 

godt to års debat, vraget af byrådet efter massiv kritik 

fra forældre, lærere, skolebestyrelser og skoleledere. 

Nu lægges der op til en helt ny diskussion, hvor politikerne 

rydder bordet og udvikler helt nye muligheder 

for skolerne. 

Demografi 

I Ringsted Kommune bor 32.584 borgere (tallet er fra januar 

2010) fordelt på 16.191 mænd og 16.393 kvinder. 

Det er en stigning på ca. 1.100 borgere i alt fra samme 

måned i 2007, hvor der boede 31.468 i kommunen. 

Andelen af befolkningen i bymæssig bebyggelse er i 

Ringsted Kommune på 79,9 % (2009 – tal). Det er en 

stigning på 4,5 % siden år 2000. Dvs. at ca. hver femte 

borger i kommunen bor på landet uden for bymæssig 

bebyggelse. Til sammenligning bor som tidligere nævnt 

86,6 % af befolkningen i byer på landsplan. Befolkningstætheden 

i kommunen er på 110. Dvs. at der bor 

110 personer på 1 km 2.. Landsgennemsnittet er 128. 

Befolkningen flytter til byerne, som stigningen i indbyggertallet 

i Ringsted og Benløse sogne også viser. Haraldsted, 

Jystrup og Sigersted har også magtet at tiltrække 

flere indbyggere, mens alle øvrige sogne døjer med fald 

i indbyggertallet. 

Ca. 50,5 % af Ringsteds Kommunes arbejdsstyrke pendler 

ud af kommenen. Samtidig modtager kommunen ca. 

48,5 % pendlere fra andre kommuner, de fleste beliggende 

i region Sjælland. 

Den største enkelte arbejdsplads i kommunen er Danish 

Crown, mens kommunen ligger på en skarp andenplads. 

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke også er arbejdspladser 

og erhverv i landdistrikterne. 

Erhverv 

Den typiske erhvervsdrivende i landsognene i Ringsted 

bor i Haraldsted og er enten landmand eller inden 

for et af byggefagene. Er han gift, er det ret sandsynligt, 

at hans kone driver enten stutteri, bogføringsbureau eller 

har butik med gaveartikler eller tøj som postordre- 

/internetsalg. 

Vi kan dog ikke vide, hvor mange firmaer, der er i opstartsfasen 

eller om ejeren arbejder deltids med sin 

virksomhed og supplerer indtægten med lønarbejde. 

Oplysningerne er baseret på CVR-registeret, som alle 

virksomheder er forpligtet til at melde ind til. Men om 

det er en stor eller lille virksomhed fremgår ikke umiddelbart 

af tallene. 

Landbrug er stadig det absolut største erhverv 

i Ringsteds landdistrikter, tæt forfulgt af bygge- 

og anlægsfag. 

Erhvervsfordeling i landdistrikterne - geografisk 

Haraldsted og Kværkeby er topscorere, når det kommer 

til antal registrerede virksomheder, sidstnævnte 

sandsynligvis med afsæt i den bynære placering. Mere 

overraskende er det, at Haraldsted og også Vigersted 

rummer hver ca. 1/10 af det landlige erhvervsliv. Disse 

sogne opfattes traditionelt som idylliske bosætningssteder 

mere end som attraktive erhvervsområder. I midten 

af skalaen finder vi Nordrup, Jystrup og Sneslev, og 

nederst har vi sognene Høm, Sigersted og Allindelille. 

Den østlige del af kommunens landsogne er således 

langt mere velforsynet med erhvervsvirksomheder end 

den vestlige. 

Erhvervsfordeling i landdistrikter – brancher 

I landdistrikterne er landbrug det vægtigste erhverv, og 

den vegetabilske produktion dominerer på grund af den 

gennemsnitlig gode jordbonitet. Med Danish Crown lig- 

gende i baghaven, har der været god afsætning af byg 

til svineavlere. Svineproduktion udgør da også 75 % af 

husdyrproduktionen – fordelt på ca. 20 svineproducenter, 

mens kvægdrift dominerer på Jystrup-kanten. Hertil 

kommer et lille antal af virksomheder, der producerer 

pelsdyr, får, geder – og særligt heste, hvoraf 10 virksomheder 

registrerer sig med hesteavl som primære branche. 

Antallet af bedrifter er stærkt nedadgående. Ringsted 

Kommune havde i 2006 i alt 543 landbrugsbedrifter 

(der hver især kan omfatte flere ejendomme). Heraf var 

386 under 30 ha, så størstedelen af bedrifterne er blevet 

deltids- eller hobbybrug. Halvdelen af landbrugsarealet 

ligger nu på 4 % af bedrifterne. 

Den næststørste branche er bygge- & anlægsvirksomhed 

og afledte brancher som arkitekter, murere, malere, 

tømrere og VVS. På skalaen finder vi herefter handel, 

hvor engroshandel med alt fra reservedele, affald og 

husholdningsudstyr vejer tungest. Til gengæld er der 

kun 6 muligheder for at købe en liter mælk hos købmand 

eller i kiosk udenfor Ringsted/Benløse. Man kan 

hurtigere skaffe sig en lille ting til værtinden eller noget 

nyt gammelt til huset hos de i gennemsnit 1-2 marskandisere, 

gaveartikel- og kunstforhandlere i sognene. 

Inden for produktion finder vi et mangfoldigt virkefelt. 

Der bliver produceret alt fra babyudstyr til metalkonstruktioner, 

fra is til papirmasse. Særlig autobranchen er 

markant stor. Mange af produktionsvirksomhederne er 

ret små med 1-5 ansatte. 

Afrunding 

I Historiens Hus er vi ikke eksperter i livet på landet 

– det er kun de, der bor der. Men under arbejdet med 

udstillingen ”Herfra min verden går”, er vi blevet lidt 

klogere på landdistrikternes struktur, og hvordan livet 

leves i landsbyerne. 

Vi håber, I fortsat vil bidrage til vores viden med jeres 

fortællinger, jeres fotos og jeres genstande. Tak for al 

støtte og hjælp i forbindelse med vores arbejde. 

26 27

Marinen i Ringsted 1926-37 

af Ole Lisberg Jensen, fhv. direktør for Orlogsmuseet i København. 

Ringsted ligger midt på Sjælland og alligevel har Marinen 

engang haft et anlæg her, ganske vist en flyvestation 

med betegnelse Luftmarinestation med både flyveskole 

og jagermaskiner. 

Luftmarinestation Ringsted set fra syd med 

Næstvedvejens skyggefulde vejtræer i et bånd 

ved på højre side. Telthangaren ses til venstre 

og den faste hangar med tilhørende værksted 

til højre. Ca. 1930. 

Betegnelsen Luftmarinestation stammer fra en tidlig periode 

i den militære flyvnings historie, hvor hæren og 

flåden udviklede hver sin gren med flyvning. Vi havde 

således Marinens Flyvevæsen og Hærens Flyvetropper 

frem til 1950, hvor man samlede det bestående og skabte 

det helt nye værn Flyvevåbnet efter engelsk forbillede. 

Men oprindelig var logikken, at marinen arbejdede med 

fly, der kunne starte og lande på vandet, såkaldte flyvebåde, 

medens hærens fly var forsynet med landingsstel 

og hjul og var baserede ved flyvepladser på land. 

Udviklingen under Første Verdenskrig medførte, at marinens 

flyvebåde blev for langsomme til at løse opgaver 

med overvågning af søterritoriet og heller ikke havde tilstrækkelig 

kampkraft, d. v. s. kun et maskingevær. Derfor 

indkøbte man i udlandet hurtige og effektive jagerfly 

med faste maskingeværer og aptering til bomber. Men 

de var med hjullandingsstel. 

Marinens fly havde ellers sin hovedbase på Flyvebådsstation 

København først på Kløvermarken og siden på 

Holmens område med start og landing på vandet udfor 

på Øresund. Da de nye landflyvemaskiner af jagertype 

skulle baseres, således at de indenfor rækkevidde både 

kunne nå til Sundet og Store Bælt, skulle der findes en 

base centralt på Sjælland, og valget blev derfor Ringsted. 

Man kunne ikke kalde Ringsted for en flyvebådsstation 

som den i København og derfor omdøbtes både København 

og Ringsted til betegnelsen Luftmarinestation. 

Marineflyvningens første tid 

Det gik hurtigt op for militæret, at flyvemaskinen var 

en foreteelse med store udviklingsmuligheder først og 

fremmest indenfor rekognoscering, men også til brug i 

kamp. Der blev derfor satset kraftigt på at udvikle stabile 

motorer og forbedrede flytyper. Styrt med dødelig 

udgang for piloterne var ganske hyppige i flyets første 

skrøbelige tid. 

Marinens første flyvebåde blev indkøbt fra Frankrig i 

april 1913. De var tosædede og af mærket Donnet - 

Leveque med roterende Gnome motor på 80 hk. Flyvekroppen 

var bådformet og landede i vandet støttet af 

pontoner under vingerne. Disse to maskiner fik navnene 

Mågen og Ternen, ligesom Marinens andre skibe. De 

kom til at danne forbillede for en lang række flyvebåde, 

der i forbedret udgave blev bygget på Orlogsværftet 

under Den første Verdenskrig. 

Flyvebådenes indsats under krigen bestod først og fremmest 

i farvandsovervågning ved de udlagte minefelter i 

Sundet og Storebælt, men også de fremmede magters 

flådefartøjers bevægelser. Især de talrige tyske skulle 

der holdes øje med og rapporteres om. Øresund kunne 

man fra Flyvebådsstation København let overvåge, men 

situationen i Storebælt var afstandsmæssigt set vanskeligere. 

Derfor etablerede man en flyvebåds-station ved 

Slipshavn, ved indsejlingen til Nyborg Fjord, hvor der 

var placeret et par flyvebåde i sommerhalvåret. Motorernes 

driftsikkerhed var endnu ikke til at stole på, og 

det var ikke tilrådeligt at flyve lange strækninger over 

land. Når de skulle frem og tilbage til hovedbasen i København, 

måtte de tage turen langs kysten nord eller syd 

om Sjælland. Ved passende vejr landede flyvebådene 

på Sjællands nordkyst. 

I løbet af krigen blev der på Orlogsværftet bygget 10 

yderligere eksemplarer af Donnet-Leveque flyvebåde, 

således at det samlede antal kom op på 12 ved krigens 

slutning. Efter verdenskrigen havde disse første flyvebåde 

teknisk set udspillet deres rolle. Med roterende Gnome 

motorer og tophastigheder på 80 km/T var udviklingen 

gået forbi dem. Stormagterne England, Tyskland, Frankrig 

havde i mellemtiden udviklet flyveteknikken, og efter 

krigen kunne man for rimelige summer købe relativt 

avanceret materiel. Den lave hastighed gjorde vore flyvebåde 

sårbare, og det blev allerede i 1918 påpeget, at 

man burde erhverve luftjagere, hurtiggående kampfly til 

beskyttelse af de langsommere flyvebåde samt evt. for at 

kunne bruge bomber mod fjendtlige krigsskibe. 

I stedet for at fortsætte en regulær flyvemaskinefabrikation 

ved Orlogsværftet, besluttede regeringen i 1921 at 

nedlægge denne del af virksomheden og købe moderne 

materiel fra udlandet, nærmere bestemt fra Tyskland og 

England. Der åbnedes dog mulighed for at bygge de 

udenlandske fly på licens. 

Marinens første landbaserede jagerfly. 

De moderne jagerfly skulle være landbaserede, da sådanne 

var hurtigere og effektivere end de pontonbærende 

hydroplaner. Marinens Flyvevæsen besluttede 

sig derfor at indkøbe den helt nye engelske jagertype 

Hawker Woodcock hos firmaet Hawker Aviation Co. 

i England. Man indkøbte 3 fly og fik licens til selv at 

bygge 12 eksemplarer. 

Hele luftmarinestationens styrke opstillet i linje 

foran den faste hangar i Ringsted. Dankok - jagerne 

udgjorde 2 luftflotille med base i Ringsted. Ca. 1927. 

I Danmark blev de betegnet Dankok L.B. II, hvor bogstavet 

L stod for landflyve-maskine, og B for biplan. Disse 

ensædede jagerfly var konstrueret med en 14 cylinder 

Armstrong Siddeley Jaguar motor på 385 hk. Flykroppen 

var en lærredsbeklædt trækonstruktion med motorfundamentet 

i kroppens forreste del udført af stålrør 

samlet med bolte og møtrikker. 

De tre første flyvemaskiner ankom i 1926 fra England 

og successivt afleverede Orlogsværftet de senere 12 eksemplarer, 

der var bygget på licens. Topfarten var 235 

km/t med en aktionsradius på 430 km. Med disse kunne 

28 29

man fra en centralt beliggende base midt på Sjælland 

nå både ud til Storebælt og Øresund for at overvåge 

søterritoriet. 

Jagerflyenes berettigelse blev formelt formuleret af 

Kommandørkaptajn og chef for Marinens Flyvevæsen 

Asger Grandjean i 1934 således:” For at udføre de 

strategiske og taktiske rekognosceringsopgaver er det 

nødvendigt i vedkommende luftområde og inden for et 

vist tidsrum at have herredømme, som kun kan opnås 

gennem luftjagere”. 

Ringsted valgt som hjemsted 

for Jagerflotillen 

Den 12. oktober 1926 blev Ringsted valgt som hjemsted 

for den nydannede 2. luftflotille og fik betegnelsen Luftmarinestation. 

Ved etableringen af Luftmarinestation 

Ringsted inddelte Marinens Flyvevæsen organisationen 

i 1. luftflotille med sørekognosceringsfly med basis på 

Luftmarinestation København og 2. luftflotille med luftjagere 

og base på Luftmarinestation Ringsted. 

Som den første fungerende chef udnævntes søløjtnant af 

1.grad E.A. Jensen med øgenavnet ”Chanty”. Han var en 

dygtig og populær officer, der desværre fire år senere fik 

en dramatisk afslutning på livet, idet han forsvandt på 

en af de første natflyvninger ved et styrt i Østersøen på 

strækningen København – Warnemünde. 

Som flyveplads overtog man et areal på Hærens eksercerplads 

ved Næstvedvej i Ringsted, hvor der i forvejen lå 

en hangar som hærens flyvetropper havde benyttet. I dag 

er området bebygget med etageejendomme i Sønderparkområdet. 

Flyvepladsens beskaffenhed var dengang 

ikke helt optimal. En af de tidlige marineflyvere, Henrik 

Harms, der var chef for Luftmarinestation Ringsted i 1930, 

har senere i livet givet følgende malende karakteristik: 

”Pladsen var lille men morsom. En kæmpehøj i et hjørne, 

skyttegrave for militæret i et andet, hangarer i det tredje 

og en stakhjelm i det fjerde, hvor Storm P´ske landevejsriddere 

holdt til for en af to nætter og var vor ”nattevagt” 

- benzin drak de jo ikke, de var vores venner. Langs 

vejen til Næstved var der høje træer og telefontråde, 

springgrave og forhindringer for Artilleriets springøvelser 

til hest. Pladsen var for øvrigt en øst – vestlig dal – ofte 

med lidt vand på midten. Pladsen var ideel med nordlige 

og sydlige vinde, afløb foregik jo op ad bakken”. 

Luftmarinestationens beskedne etablissement med 

den faste hangar til højre og den franske telthangar 

til venstre. Tilknytningen til marinen genkendes på 

orlogsgasten, der med sabel i bæltet holder vagt. 

Hans skilderhus ses ensomt beliggende i billedets 

baggrund. 

Den stationære hangar rummede kun 3 fly og for at få 

plads til flere fly, supplerede Marinen med en såkaldt 

telthangar af Bessonneau-type, der var indkøbt i Frankrig. 

Den tekniske standard var meget beskeden. Man 

havde dog anskaffet en Huck’s startervogn, der med en 

startmotor på et stativ, monteret på et bilchassis kunne 

køre ud til flyene, koples til propellen og derved starte 

flymotoren. Set med nutidens øjne en ren Storm-P opfindelse. 

Der er heldigvis bevaret et foto af foreteelsen. 

Der fandtes heller ikke elektrisk strøm i hangarerne, så 

man måtte i den mørke tid benytte lommelamper ved 

behov. 

Til administration og underbringelse af personellet fik 

Flyvevæsendet en enestående kompensation for selve 

flyvepladsens beskedne hangarer, idet man lejede lokaler 

i det palæagtige ”Røde Hus” på Teglovnsvej i Ringsted, 

der var ejet af Ringsted Bank. Transport mellem det 

Røde Hus og flyvepladsen på Næstvedvej foregik i en 

lastbil af Ford T model med presenning, der af personellet 

blev kaldt ” prærievognen”. 

Marinens Flyveskole i Ringsted 

Allerede i 1921 havde Marinens Flyvevæsen påbegyndt 

flyveuddannelse med landfly fra Hærens eksercerplads 

ved Avedøre og fra Kastrup, men i 1926 flyttede denne 

flyveskole for landluftfartøjer til Ringsted. 

Som skolefly blev benyttet det engelske tosædede biplan 

af typen Avro 504 K, der var udstyret med roterende 

100 hk Gnome motorer. Denne type havde en 

hastighed på 120 km i timen og en max. distance på 

300 km. Maskinerne blev betegnet som meget moderne 

og velegnede skolefly, pålidelige og lette at flyve. Skolen 

var kun virksom i sommerhalvåret, og i godt vejr 

var der fuld aktivitet på flyvepladsen. De tosædede fly 

havde instruktøren i bagsædet og eleven i forsædet. 

Luftmarinestationen i Ringsted var i besiddelse af et 

mobilt teknisk hjælpemiddel til at starte jagermaskinernes 

motorer. Her ses en Hucks startemaskine, 

der blev koplet direkte til propellerakslen og tvang 

motoren rundt til start.. Her ses maskinen i gang 

med at starte en Dankok-motor.ca 1930. 

Chefen for flyveskolen Kaptajnløjtnant E.A. Jensen rejste 

i 1929 til Frankrig for at lære blindflyvning og flyvning 

Et Avro-skolefly foran den faste hangar på luftmarinestationen. 

Avroen ansås for et driftsikkert og 

velflyvende skolefly med en max. Fart på 120 km/t. 

det blev brugt frem til 2. verdenskrig. 

efter instrumenter, og med erfaringer herfra indførtes 

disse discipliner på skolens skema som meget moderne 

foreteelser. 

Til skolen blev der yderligere indkøbt 2 D.H. 60G Moth 

skolefly. I en avisartikel fra juni 1926 får man en klar 

rapport om flyveelevernes aflagte prøver inden de tog 

afsked med Ringsted. 

”Alle eleverne klarede i fredags den første prøve, der 

består i at flyve 5 gange rundt i 8-tal i en højde på under 

200 meter og indenfor flyvepladsens område”. ” Et lærreds 

T er udlagt på flyvepladsen og landingen skal forgå 

højst 50 meter fra dette. Prøven skal tilendebringes på 

20 minutter. Den anden prøve består i at lave loop, rulning, 

halvrulning og spin og skal være afsluttet på ½ 

time. Den tredje prøve består i, at eleven skal opholde 

sig i luften i en time på 2000 meters højde, og derefter 

skal der landes på mærke med standset motor. Eleverne 

havde efter aflagte prøver været ca. 25 timer i luften. 

Når eleverne derefter kom til København skulle de lære 

at flyve vandflyvemaskiner og det blev først de velkendte 

Avromaskiner med pontoner, og derefter blev det 

monoplaner uden dobbelt styring. Undervisningen blev 

afsluttet med indskoling i de ensædede jagerfly. 

30 31

Officielt gruppeportræt af Luftmarinestationens personale 

vinteren 1928 - 29. Chefen, Kaptajnløjtnant 

H. F. Kjær sidder i midten. Den flotte grandanois 

Cæsar er meget opmærksom på stationskatten, der 

sidder sikkert i favnen på den værnepligtige orlogsgast 

til højre. I hangaren ses en Dankokjager. 

Elever til uddannelse af flyvere og observatører blev 

først og fremmest rekrutteret blandt unge nyeksaminerede 

søofficerer, men under Første Verdenskrig havde det 

været vanskelig at rekruttere tilstrækkeligt med mandskab, 

fordi flådens mange skibe var i stort behov for alt 

det mandskab, man kunne frembringe. Derfor blev også 

underofficerer i begyndelsen udtaget til flyveelever. 

Til den tekniske side var der blevet udkommanderet 

folk fra marinens maskinvæsen, hvilket ikke i længden 

var heldigt, idet flyveteknik og flymotorer krævede specialkompetence. 

Det første kuld elever på flyveskolen i 

Ringsted bestod af 3 søløjtnanter og 3 sømineassistenter 

til flyveruddannelse, en maskinassistent, en artilleriassistent 

til teknikken og 5 dækskonstabler. Måske kan 

man her fornemme, at den fulde forståelse for de kvalifikationer, 

der burde ligge til grund for flyvemekanikeruddannelse 

endnu ikke var til stede. 

Man blev derfor snart klar over, at flyvemekanikere 

skulle uddannes fra bunden. Efterhånden blev flyver- og 

observatørelever kun udvalgt blandt unge søløjtnanter, 

og efter 1929 blev samtlige nyudklækkede søløjtnanter 

beordret til elever på observatør -uddannelsen i en kortere 

periode for at få indblik i Flyvevæsenets betydning 

for marinens opgaver. 

Gruppefoto med skoleflyet Avro og den faste 

hangar i baggrunden. Af personerne genkendes 

flyveinstruktør Dalbro iført flyverhjelm og faldskærm. 

I højre side søløjtnant Henrik Harms, der 

var stationschef sommeren 1930. 

Skolevirksomheden i Ringsted varede kun til 1930, da 

der nedlagdes forbud mod skoleflyvning efter 2 uheld, 

der havde forbindelse med pladsens almene tilstand. 

I stedet flyttede skoledelen til en nyanlagt flyveplads på 

Avnø nord for Vordingborg. 

Dankokjagere i Ringsted 

Til trods for mindskede bevillinger til forsvaret i sin helhed, 

havde flyvningen dog myndighedernes bevågenhed, 

og i Ringsted blev de følgende år placeret 15 moderne 

Dankok-jagere. 

Med denne maskine fik Marinens Flyvevæsen et med 

datidens øjne set højt præsterende fly, der kunne nå 

tophøjder på omkring 8000 m. Den blev udstyret med 

moderne detaljer som faldskærm under sæderne af den 

amarikanske Irvin-type. Iltudstyr til flyvning på højder 

over 4000 m. var helt nødvendigt. Efter 1927 fik man 

også elektrisk opvarmning af flyverdragterne. Man må 

her lige tage i betragtning, at flyverne på den tid sad i fri 

luft uden anden beskyttelse end læderbeklædning. På 

store lufthøjder var kulden tilsvarende stor. På 8000 meters 

højde blev der målt over 50 minusgrader. Dankokjagerne 

med det meget bastante udseende og en krop 

som en humlebi var egentlig konstrueret til at angribe 

skibe med bomber, idet selv store orlogskibe på denne 

tid var sårbare ved bombning ovenfra. Den danske version 

fik indbygget luftsække i flykroppen, så de kunne 

flyde ved landing på vandet. Det blev en populær flytype 

og bl.a. satte søløjtnant Erik Rasmussen højderekord 

med en Dankok på 8830 m. ved et internationalt 

flyvestævne i Kastrup i 1927. 

Der var en vis risiko forbundet med flyvningen, hvor de 

unge modige flyvere kæmpede både med at bemestre 

teknikken og naturens kræfter, og selvom en vis reducering 

af de mange ulykker fra flyvningens første dage var 

opnået, så var der stadig mange faremomenter i uddannelsen, 

og rutine var ikke altid nok. 

To Dankok-jagere opvarmer motorerne på luftmarinestation 

Ringsted ca. 1930. 

F.eks. var en junidag i 1928 3 Dankokjagere under 

indflyvning til Ringsted. De to maskiner landede helt 

normalt, men den tredje gik i spind, og føreren Henrik 

Harms lykkedes det at komme fri af flyet og kaste sig ud 

i faldskærm, hvorved han reddede livet, medens hans 

Dankok nr. 161 knustes mod jorden med et stort brag 

ved Christian Hansens landeejendom i flyvepladsens 

nærhed. Hesten foran en slåmaskine, der med tjenestekarlen 

arbejdede i nærheden, blev skræmt og løb løbsk. 

Harms klarede livet og blev nr 2 i Danmark, der blev 

reddet med faldskærm. 

Luftmarinestationen en klar sommerdag ca. 1930 

liggende midt i det flade sjællandske landbrugslandskab. 

Ringsted ses til venstre. I vore dage 

er arealet helt bebygget med beboelseshusene i 

Sønderparkområdet. 

Ved en senere undersøgelse viste det sig, at baggrunden 

for styrtet var en fejl på jagerens styremekanisme. 

Den alvorligste ulykke indtraf den 28. januar 1930, hvor 

3 maskiner skulle på øvelsesflyvning sydpå. Kl. 1400 befandt 

de sig over Gedser. Her ville de foretage en formationsflyvning 

og de to, nr 163 og 165 var så uheldige at kollidere 

i luften, hvorved begge maskiner styrtede til jorden. 

I en avisartikel fra Folketidende rapporteres, at den ene 

af flyverne havde søgt at redde sig ved at springe ud med 

faldskærm, men da flyvehøjden var for lav, nåede skærmen 

ikke at folde sig ud og han styrtede til jorden. Den 

anden flyver fandtes dræbt i vraget. De to dræbte var 

Søløjtnant H.V. Jastrau, der kort tid forinden havde overtaget 

chefsjobbet i Ringsted. Han havde 8 års erfaring. 

Den anden flyver var sømineassistent Moes-Larsen, der 

havde 3-4 års erfaring. Den tredje Dankok blev fløjet af 

søløjtnant Henrik Harms, der umiddelbart landede og 

assisterede med at identificere de nedstyrtede, der derefter 

blev kørt til Nykøbing Falster i ambulance. 

32 33

De 15 Dankok-fly med base i Ringsted blev leveret i 

løbet af 3 år. De tre første kom fra fabrikken Hawker 

Aviation Co i England i 1926 og de 12 sidste, der blev 

bygget på licens på Orlogsværftet blev successivt leveret 

med 7 stk. i 1927 og 5 i 1928. 

De meget bastant udseende enkeltsædede fly med de 

efter datidens målestok kraftige motorer, fik under deres 

10 årige tjenstgøring i Ringsted forskellige skæbner. 

Flere af dem fungerede hele ringstedperioden ud med 

opmålte totalflyvetimer på hen ved 800 timer. 

Man er i den heldige situation, at et Dankokfly er bevaret 

i Tøjhusmuseets samlinger. Det gælder Nr.158, der 

først blev udfaset i 1939 efter 704 timer total flyvetid og 

næsten 12 års tjenestegøring. 

Nimrod jagerne 

Dankokjagernes levetid var i midten af 1930-erne ved 

at være udgået og man så sig om efter en anden flytype. 

Her faldt valget på den engelske Hawker Nimrod, hvor 

man efter samme mønster som med Dankokmaskinerne 

købte 2 og fik licens på at bygge 10 stk. ved Orlogsværftet. 

De to første Nimrod kom i 1934 og efterhånden 

afløste de Dankokkerne. 

En række Nimrod-jagere, der var den sidste jagertype 

i brug ved luftmarinestationen før overflytningen 

til Avnø i 1937. Særlig kendetegn for marinens 

flyvemaskiner var dannebrogsflaget på halefinnen. 

Foto 16 mangler 

Officielt gruppebillede af Luftmarinestationens 

personale 1934. Chefen sidder i midten som nr. 3 

fra venstre og er søløjtnant S.E.B. Grønbech. 

I baggrunden en Nimrod-jager og den faste hangar 

med vindpose på taget. 

Hawker Nimrod maskinerne indebar en stor forbedring 

i ydeevne. De var forsynet med en 12 cylindret væskekølet 

Rolls-Royce Kestrel rækkemotor på 535 hk. med 

en tophastighed på 320 km/t. Nimroden var også helt 

moderne idet den besad radioudstyr, som gjorde kommunikation 

mulig. Som bevæbning fik den 2 stk 8 mm 

danske maskingeværer. Maskinens kvaliteter blev bevist 

i marts 1935, hvor søløjtnant S.E.B. Grønbeck slog 

dansk højderekord med 10.500 m. Nimrodden deltog i 

flere udenlandske stævner og blev vist på en internationale 

flyveudstilling i Forum. 

Luftmarinen flytter til Aunø 

Luftmarinestation Ringsted havde ikke optimale muligheder 

for at betjene moderne jagermaskiner, og pladsen 

var generel for lille og for tæt på bebyggelsen. Den 23. 

august 1936, 9 måneder før luftmarinestationen skulle 

nedlægges, kom der en helsides artikel i Ålborg Stifttidende 

skrevet af digteren Emil Bønnelycke med et meget 

kritisk og negativt indhold. Bønnelycke var kendt 

for en stor fremtidstro på teknikken, og hans artikel gik 

i store træk ud på, at Luftmarinestationens lokaler og 

hangarer var i ussel forfatning, og det var en skam for 

nationen, at man ikke ofrede flere penge på marinen. 

Indholdet, mandskabet og materiellet var derimod af en 

første klasses beskaffenhed, som kun kunne roses for 

at man udholdt et så ringe arbejdsmiljø. Bønnelycke, 

der blev budt til frokost i officersmessen, oplevede de 

unge beskedne marineofficerer med stor sympati. I sin 

artikel opremsede han hele luftmarinestationens besætning 

til at være chefen, kaptajnløjtnant Erik Rasmussen, 

en flyvelærer kaptajnløjtnant Dalbro og yderligere 3 

flyveløjtnanter, en regnskabsfører, en kvartermester og 

12 værnepligtige (6 hangarfolk og 6 til rengøring) samt 

6 uddannede flyvemekanikere. Forfatteren nævner intet 

om, at det almene forfald han så i hangarerne, nok 

var betinget af, at man skulle flytte til Avnø og Ringsted 

formelt nedlægges som luftmarinestation fra 31. maj 

1937. 

Afgørende for flytningen var, at marinens nye flyvestation 

på Aunø, hvor flyveskolen havde haft til huse siden 

1930, skulle bygges ud med tidsvarende hangarer, kaserne, 

værksteder og garage og andre nødvendige bygninger, 

således at det var en naturlig løsning at koncentrere 

Flyvevæsenets virksomhed på Aunø. Der var givet 

midler til udbygningen af Aunø, og hæren havde samtidig 

købt Det røde Hus på Teglovnsvej, der havde huset 

Luftmarinens administration og underbringelse. En af de 

årsager, der mere konkret var afgørende for flytningen, 

var de vanskeligheder, som den nyeste jagertype Nimrod 

havde ved at lande på Ringsteds begrænsede baner. 

Flyvepladsen var simpelthen utilstrækkelig for denne 

type, og allerede fra 1935 var det hensigten at nedlægge 

Ringsted til fordel for Avnø, hvor man havde fri indflyvning 

og gode udvidelsesmuligheder. 

Som afslutning kan man igen citere oberstløjtnant Henrik 

Harms, der som ung sø- løjtnant virkelig gjorde sine 

erfaringer på Ringsted Luftmarinestation.: 

”Men årene i Ringsted var en lykkelig tid. Gik man 

op med en Dankok alene, ingen ”jordforbindelse” alt 

afhang af en selv. Man lavede sine stuntfejl kun med 

selvkritik. Jernbanestationerne havde nogle dejlige 

Luftfoto af luftmarinestationen set fra nordvest 

med 4 Nimrod-jagere foran hangarerne. 

Det landlige præg understreges af 4 græssende 

heste på nordsiden af hangarerne. 

navneskilte til navigationsbrug, og dengang blev man 

ikke kritiseret for lavtflyvning. Man kunne alene i himmelrummet 

føle sig som en Columbus stævnende mod 

ukendte horisonter. Det var simpelthen Lykken!” 

Luftfoto med ostemejeriet på Næstvedvej og arealet 

hvor den tidligere luftmarinestation var placeret. 

Den gamle faste hangar blev først nedrevet i 1955. 

Bilag og Literaturliste 

på næste side... 

34 35

Bilag.1 (Franck: Marinehistorisk Tidsskrift.) 

De enkelte Dankok-fly var nummereret fra 151 til 165 

og der foreligger nøje regnskab for hver enkelt.: 

Nr.151 blev modtaget fra England i januar 1926. 

Den blev afskrevet d. 6.10 1927. Årsag var totalvrag 

efter brand på jorden. Flyvetid 19 timer 25 minutter. 

Nr.152 blev modtaget fra England i januar 1926. 

Afskrevet d.6.9 1939 på grund af alder. 

Flyvetid 766 timer 45 minutter. 

Nr.153 modtaget fra England i januar 1926. 

Afskrevet d.18.2 1932 på grund af alder, efter 

landingshaveri. Flyvetid 432 timer. 

Nr.154 blev modtaget fra Orlogsværftet den 14.1 1927. 

Afskrevet 13.2 1935. Totalforlist ved Gudme nær 

Slagelse. Føreren dræbt. 

Nr.155 blev modtaget fra Orlogsværftet 12.2 1927 

og afskrevet den 10.2 1936.Totalforlist ved Sigersted. 

Føreren dræbt. Total flyvetid var 787 timer 50 minutter. 

Nr.156 modtaget fra Orlogsværftet 12.2 1927 

og afskrevet 12.2 1935. Totalforlist på Avnø. 

Føreren dræbt. Flyvetid 657 timer. 


og afskrevet 25.1 1933 på grund af alder efter 


Nr. 158 modtaget fra Orlogsværftet 28.11 1927 

og afskrevet 6.9 1939 på grund af alder. 

Flyvetid 704 timer 5 minutter. Er bevaret og 

ejes af Tøjhusmuseet i København. 


og afskrevet den 6.11 1939 på grund af alder. 

Flyvetiden var 798 timer og 55 minutter. 

Nr.160 blev modtaget far Orlogsværftet 28.11 1927. 

Afskrevet 9.8 1934 på grund af alder efter 

landingshaveri. Flyvetid 465 timer 

Nr.161 modtaget fra Orlogsværftet den 23.5 1928 

og afskrevet 28.6 1928 som totalforlist nær 

luftmarinestation Ringsted med en flyvetid på 

89 timer og 30 minutter. 

Nr. 162 Modtaget fra Orlogsværftet 23.5 1928 

og afskrevet 6.9 1939 på grund af alder med en 

flyvetid på 644 timer og 25 minutter. 

Nr. 163 modtaget fra Orlogsværftet 23.10 1928 

og afskrevet den 28.1 1930 som totalforlist efter 

kollision med Nr.165 ved Gedser. 

Flyvetid var 101 timer og 45 minutter. 


og afskrevet 20.6 1934 på grund af alder efter 


Nr.165 Modtaget fra Orlogsværftet 16.11 1928 

og afskrevet den 28.1 1930. Totalforlist efter 

kollision med Nr.163 ved Gedser. 

Flyvetid 86 timer og 30 minutter. 

Bilag 2. (Liste i Historiens Hus, Arkivet) 

Stationschefer. Marinestation Ringsted. 

1926 - 1928 Søløjtnant E.A. Jensen 

Kaptajnløjtnant fra april 1928 

1929 Kaptajnløjtnant H.F.Kjær 

1929 Kaptajnløjtnant E.A.Jensen 

1930 Kaptajnløjtnant E.A.Jensen 

Søløjtnant H.V.Jastrau 

Søløjtnant Henrik Harms 

Søløjtnant E. Rasmussen 

Søløjtnant S.H.Topsøe-Jensen 

1931 Søløjtnant E. Rasmussen 

Søløjtnant T.S.Prip 

1932 Søløjtnant E.Rasmussen 

Søløjtnant K.Riemann 

1933 Søløjtnant E. Rasmussen 

Søløjtnant K.Riemann 

1934 Søløjtnant S.E.B. Grønbech 

Søløjtnant T.S.Prip 

Søløjtnant E. Rasmussen 

1935 Kaptajnløjtnant E. Rasmussen 

Søløjtnant S.E.B. Grønbech 

1936 Kaptajnløjtnant E.Rasmussen 

Litteratur: 

Ancker, Poul E.: 

De danske militære flyvestyrkers udvikling 1910-1940. 

Odense 1997. 

Bønnelycke,Emil: 

Hos flyverne på Luftmarinestationen i Ringsted. 

Aalborg Stiftstidende, søndag d. 23. august 1936. 

Franch, Erik : 

Marinens fly. Marinehistorisk Tidsskrift 1988 nr.4. 

Grandjean, Asger: 

Flyvevæsendet. Selskabet for udgivelse af kulturskrifter. 

Indgår i : Dahl, K.red: Danmarks Flaade. København 

1934 

Koefoed, Hans: 

Danske militære Fly gennem 50 år. København 1962. 

Larsen, Allan Steen: 

Luftmarinestation Ringsted del 1 Flyveskole og del 2. 

Luftjagerstation.IPMS-nyt 

(International Plastic Modellers´ Society) 1992. 

Probst, Niels: 

Dansk marineflyvning 1911 1998. 

Orlogsmuseet, København 1998. 

Schrøder, Hans A.: 

Historien om flyvevåbnet. København 1990. 

Steensen, R. Steen. red.: 

Flåden gennem 450 år. København 1961. 

Steensen, R. Steen. red.: 

Flåden gennem 475 år. København 1974. 

Marineministeriets kundgørelser for Søværnet 

A.1926. København 1927. 

Marineministeriets kundgørelser for Søværnet 

A.1937. København 1938. 

Læs klosterets og kirkens historie fra 

grundlæggelsen over storhedstiden i 

1100- og 1200 tallet til reformationen, 

hvor klosteret blev kongeligt gods og 

kirken blev sognekirke for byen. 

kr. 150,- 

Bogen kan købes i Historiens Hus 

36 37

38 

RINGSTED MUSEUM OG ARKIV

RINGSTED MUSEUM OG ARKIV ÅRSSKRIFT 2010 - Historiens Hus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?