Arsskrift - Grindsted Kost –og Realskoles Elevforening

Kære alle sammen i gammel Elevforening
Efter familiens 65 års ejerskabstilknytning til skolen overgik virksomheden pr. 1. januar
2007, til selveje.
Det er glædeligt, at den nuværende forældrekreds kan forsætte vores over 100 år gamle
privatskole i Grindsted. Der har tydeligvis altid været brug for den, og vi er sikre på, at
behovet også vil være der fremover.
Vi har i et konstruktivt samarbejde med forældrestyreisen, gjort ALT hvad vi kunne for at
dette skulle lykkes. Vi har givet den selvejende skole billigt husly i 3% år og vi har desuden
afsat betydelig igangsætningskapital til skolens drift i de kommende år.
Vi har ønsket at den historiske skole skulle forsætte! Drivmidlet for os har mere været
hjerte end hjerne ...
Det er dejligt at se, at Gammel Elevforening har taget udfordringen op i disse nye tider. Vi
ved , at I har haft meget bøvl i situationen, men alligevel har I fået klaret årsfesten - og de
kommende - i samarbejde med Landbrugsskolen. Vi ønsker jer stort tillykke!
Tiderne med mesterlektieklub, togpatruljer, præfekter og kostskole med meget andet
står i vores erindring, og vi tre søskende, sammen med vores børn og 2 børnebørn, har
jo bagagen fyldt med sådanne erindringer fra vores egen elevtid på Grindsted Kost- og
Realskole.
Vi vil gerne »takke af« med efterfølgende betragtninger fra vores skoletid.
Birthe Høirup, årgang 1951
Jeg kunne ikke
(8 år gammel)
fordrage kommuneskolen!
Jeg ville »hjem «.
En dag simulerede
jeg gulsot
(som var fremherskende).
Jeg
kom hjem - »var
syg og dårlig« og
blev lagt i seng.
Lægen kom og
konstaterede GULSOT! (Hm!)
En anden dag endte i skolens agstang!
OVERLÆRER Hviid (fremragende engelsklærer
i øvrigt) blev jeg meget uenig med,
hvorfor jeg strøg ud af klasseværelset på 1.
sal. ..... Hviid efter mig! Han var meget høj
og langbenet, hvorfor jeg hurtigt ændrede
længdeplaner til højde-do og entrerede skolens
agstang.
7
Der hang jeg - halv1 oppe - og der stod han
og ruskede !
»Moster« - vores gudbenådede dansklærer
- som altid efterlod mig (på første
bord) overvældet af sin gråd/glæde ved
ordbevægende stemningsbilleder fra dansk
såvel som norsk/svensk litteratur - er mig et
kært, kært minde. Terje Vigen var især slem
ved hende.
Vores elevråd (domstol) var en væsentlig
ting i vores opvækst. Det var faktisk alvorligt
det, vi behandlede.
»Jeg sætter lige båndoptageren på« -
sagde far engang, han blev kaldt væk fra en
historietime - 1y1!
- og vi ly11ede til de nye ideer om »Een
verden « - stort!
I dagene efter stod - ja, jeg mener sågar i
hovedstadens aviser: »Skolebørn passet af
båndoptager! « Stor ståhej!
Hver lørdag eftermiddag mødtes de
ældste i skolen til »Mesterlektiens Klub«