Download (.pdf, 7,53MB) - CTR - Centralkommunernes ...
Download (.pdf, 7,53MB) - CTR - Centralkommunernes ...
Download (.pdf, 7,53MB) - CTR - Centralkommunernes ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>CTR</strong> indgår i et varmelastsamarbejde<br />
med VEKS og HOFOR<br />
<strong>CTR</strong>’s økonomiske andel af<br />
samarbejdet udgør 55 %<br />
minus 12 grader skal svare til den største produktionsenhed,<br />
hvilket er Amagerværkets blok 3 på 330 MJ/s.<br />
I den time i 2012, hvor <strong>CTR</strong> havde den maksimale<br />
leverance til interessentkommunerne, var den samlede<br />
produktion til <strong>CTR</strong>-systemet 1.625 MJ/s. I forhold<br />
til den disponible kapacitet på 2.035 MJ/s var der en<br />
reserve på 410 MJ/s til rådighed på tidspunktet for<br />
den maksimale leverance.<br />
Varmekøb<br />
For 2012 er omfanget af varmekøbet opgjort til 18.786<br />
terajoule (TJ), hvoraf 18.411 TJ var til dækning af interessentkommunernes<br />
varmebehov. Forskellen på 375<br />
TJ udgøres af salg af varme til VEKS. Nettabet kan<br />
opgøres til 127 TJ.<br />
Sammenholdt med 2011 er der tale om en stigning<br />
i varmekøbet til interessentkommunerne på 716 TJ<br />
svarende til en stigning på 4 %. Ændringen i varmekøbet<br />
skal sammenholdes med ændringen i antallet af<br />
graddage, hvor der var 185 graddage mere i 2012 end<br />
i 2011, hvilket svarer til en stigning på 7 %.<br />
Omkostningerne til nettovarmekøb til interessentkommunerne<br />
i 2012 er steget med ca. 6 % i forhold til<br />
2011 grundet det højere varmesalg. Andelen af varme<br />
produceret på de billigste anlæg som kraftvarme og<br />
affaldsvarme er i samme størrelsesorden i 2012 som i<br />
2011, men stigende brændselspriser giver højere varmekøbsomkostninger.<br />
<strong>CTR</strong>’s omkostninger til køb af el til pumpning i 2012<br />
er steget med 3 % i forhold til i 2011. Mængden af forbrugte<br />
kilowatttimer el er 9 % højere i 2012 end i 2011,<br />
hvilket bl.a. er begrundet i det lidt højere varmekøb/<br />
salg. Elforbruget pr. købt varmeenhed er steget fra<br />
2,65 kWh el pr. GJ varme i 2011 til 2,89 kWh el pr. GJ<br />
varme i 2012.<br />
12<br />
Varmesalg<br />
I forhold til i 2011 udviser årets varmesalg til de fem<br />
interessentkommuner en stigning på 4 %, hvilket skal<br />
relateres til stigningen i graddage på 7 %.<br />
Den fastsatte puljepris for 2012 i form af ens pris<br />
for alt varmeaftag var på 101,50 kr./GJ. Puljeprisen<br />
er sammensat af et fast og et variabelt bidrag. Den<br />
realiserede puljepris kan variere i forhold til den fastsatte<br />
pris afhængigt af varmesalget. Den realiserede<br />
puljepris i 2012 er opgjort til 101,91 kr./GJ.<br />
Varmelast.dk<br />
<strong>CTR</strong> indgår i et varmelastsamarbejde med VEKS og<br />
HOFOR. En operativ enhed under samarbejdet – Varmelast.dk<br />
– har ansvaret for at fastlægge det kommende<br />
døgns varmebehov og hver dag afgive ordrer<br />
på varmeleverancer fra DONG Energy’s og Vattenfalls<br />
kraftvarmeværker efter aftalte kriterier. Kriterierne sikrer<br />
en optimering af værkernes anvendelse til el- og<br />
varmeproduktion samlet set. Varmelast.dk er fysisk<br />
placeret hos <strong>CTR</strong>, og <strong>CTR</strong>’s kontrolrum er operatør<br />
i samarbejde med kontrolrummet hos VEKS. <strong>CTR</strong>’s<br />
økonomiske andel af samarbejdet udgør 55 %.<br />
I 2012 er der sket en udskiftning af en Accessdatabase<br />
med en SQL-database, og performance<br />
er som følge af udskiftningen mærkbart forbedret.<br />
Desuden er modelleringen af AVV2 i Varmelast.dk’s<br />
driftsopfølgningsværktøj forbedret. Beregningerne<br />
er komplekse bl.a. fordi afgifts- og tilskudsregler ikke<br />
er lineære for multibrændselsanlæg. Modellen er<br />
forbedret, således at der nu kan beregnes en varmeomkostningskurve<br />
for hver mulig kombination af<br />
teknologier (hovedkedel, halmkedel, gasturbine). Der<br />
regnes omkostningspunkter på baggrund af minimal<br />
og maksimal brændselsinput for hver teknologi, og de<br />
billigste brændselspunkter bruges til at definere omkostningskurver.<br />
Disse kurver anvendes til at fastsætte