16.07.2013 Views

Download (.pdf, 7,53MB) - CTR - Centralkommunernes ...

Download (.pdf, 7,53MB) - CTR - Centralkommunernes ...

Download (.pdf, 7,53MB) - CTR - Centralkommunernes ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>CTR</strong> indgår i et varmelastsamarbejde<br />

med VEKS og HOFOR<br />

<strong>CTR</strong>’s økonomiske andel af<br />

samarbejdet udgør 55 %<br />

minus 12 grader skal svare til den største produktionsenhed,<br />

hvilket er Amagerværkets blok 3 på 330 MJ/s.<br />

I den time i 2012, hvor <strong>CTR</strong> havde den maksimale<br />

leverance til interessentkommunerne, var den samlede<br />

produktion til <strong>CTR</strong>-systemet 1.625 MJ/s. I forhold<br />

til den disponible kapacitet på 2.035 MJ/s var der en<br />

reserve på 410 MJ/s til rådighed på tidspunktet for<br />

den maksimale leverance.<br />

Varmekøb<br />

For 2012 er omfanget af varmekøbet opgjort til 18.786<br />

terajoule (TJ), hvoraf 18.411 TJ var til dækning af interessentkommunernes<br />

varmebehov. Forskellen på 375<br />

TJ udgøres af salg af varme til VEKS. Nettabet kan<br />

opgøres til 127 TJ.<br />

Sammenholdt med 2011 er der tale om en stigning<br />

i varmekøbet til interessentkommunerne på 716 TJ<br />

svarende til en stigning på 4 %. Ændringen i varmekøbet<br />

skal sammenholdes med ændringen i antallet af<br />

graddage, hvor der var 185 graddage mere i 2012 end<br />

i 2011, hvilket svarer til en stigning på 7 %.<br />

Omkostningerne til nettovarmekøb til interessentkommunerne<br />

i 2012 er steget med ca. 6 % i forhold til<br />

2011 grundet det højere varmesalg. Andelen af varme<br />

produceret på de billigste anlæg som kraftvarme og<br />

affaldsvarme er i samme størrelsesorden i 2012 som i<br />

2011, men stigende brændselspriser giver højere varmekøbsomkostninger.<br />

<strong>CTR</strong>’s omkostninger til køb af el til pumpning i 2012<br />

er steget med 3 % i forhold til i 2011. Mængden af forbrugte<br />

kilowatttimer el er 9 % højere i 2012 end i 2011,<br />

hvilket bl.a. er begrundet i det lidt højere varmekøb/<br />

salg. Elforbruget pr. købt varmeenhed er steget fra<br />

2,65 kWh el pr. GJ varme i 2011 til 2,89 kWh el pr. GJ<br />

varme i 2012.<br />

12<br />

Varmesalg<br />

I forhold til i 2011 udviser årets varmesalg til de fem<br />

interessentkommuner en stigning på 4 %, hvilket skal<br />

relateres til stigningen i graddage på 7 %.<br />

Den fastsatte puljepris for 2012 i form af ens pris<br />

for alt varmeaftag var på 101,50 kr./GJ. Puljeprisen<br />

er sammensat af et fast og et variabelt bidrag. Den<br />

realiserede puljepris kan variere i forhold til den fastsatte<br />

pris afhængigt af varmesalget. Den realiserede<br />

puljepris i 2012 er opgjort til 101,91 kr./GJ.<br />

Varmelast.dk<br />

<strong>CTR</strong> indgår i et varmelastsamarbejde med VEKS og<br />

HOFOR. En operativ enhed under samarbejdet – Varmelast.dk<br />

– har ansvaret for at fastlægge det kommende<br />

døgns varmebehov og hver dag afgive ordrer<br />

på varmeleverancer fra DONG Energy’s og Vattenfalls<br />

kraftvarmeværker efter aftalte kriterier. Kriterierne sikrer<br />

en optimering af værkernes anvendelse til el- og<br />

varmeproduktion samlet set. Varmelast.dk er fysisk<br />

placeret hos <strong>CTR</strong>, og <strong>CTR</strong>’s kontrolrum er operatør<br />

i samarbejde med kontrolrummet hos VEKS. <strong>CTR</strong>’s<br />

økonomiske andel af samarbejdet udgør 55 %.<br />

I 2012 er der sket en udskiftning af en Accessdatabase<br />

med en SQL-database, og performance<br />

er som følge af udskiftningen mærkbart forbedret.<br />

Desuden er modelleringen af AVV2 i Varmelast.dk’s<br />

driftsopfølgningsværktøj forbedret. Beregningerne<br />

er komplekse bl.a. fordi afgifts- og tilskudsregler ikke<br />

er lineære for multibrændselsanlæg. Modellen er<br />

forbedret, således at der nu kan beregnes en varmeomkostningskurve<br />

for hver mulig kombination af<br />

teknologier (hovedkedel, halmkedel, gasturbine). Der<br />

regnes omkostningspunkter på baggrund af minimal<br />

og maksimal brændselsinput for hver teknologi, og de<br />

billigste brændselspunkter bruges til at definere omkostningskurver.<br />

Disse kurver anvendes til at fastsætte

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!