Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 2011-2014 i Stevns ...

Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 

i Stevns Kommune 

2011 – 2014 

Rev. udgave november 2012 

SSP samarbejdet 

1

Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune 

Indhold 

Forord ............................................................................................................................. 4 

Formålet .......................................................................................................................... 5 

Mål .................................................................................................................................. 5 

Hvad er SSP-samarbejdet ................................................................................................ 6 

Tryghed ....................................................................................................................... 7 

Opbyggende indsats ..................................................................................................... 7 

Forebyggende indsats .................................................................................................. 7 

Kriminalitetsforebyggende indsats ............................................................................... 7 

Forebyggelsesniveauer .................................................................................................... 8 

Hvad virker kriminalpræventivt? ..................................................................................... 9 

Social pejling ............................................................................................................... 9 

Social kompetence – social kapital ............................................................................... 9 

SSP Stevns, Organisation, opgave og rollefordeling ....................................................... 10 

Kredsråd .................................................................................................................... 10 

Lokalråd ..................................................................................................................... 11 

Koordinationsudvalg .................................................................................................. 12 

Krim-team .................................................................................................................. 12 

Tirsdagsgruppe .......................................................................................................... 13 

SSP-Distriktsteams .................................................................................................... 14 

Organisationsplan ...................................................................................................... 15 

Funktionsbeskrivelser for aktører i SSP-samarbejdet..................................................... 16 

SSP-konsulent ............................................................................................................ 16 

Klubpersonale ............................................................................................................ 16 

Socialrådgiver ............................................................................................................ 17 

Politiet ....................................................................................................................... 17 

Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag med kriminalitet ............................... 18 

Enkeltsagshåndtering – niveaudelt tilgang ................................................................. 18 

Handleplan til at bryde fødekæden til organiserede bandekriminalitet ........................ 20 

Bekymringsbrev ......................................................................................................... 21 

Bekymringssamtalen .................................................................................................. 21 

Afhøringen ................................................................................................................. 21 

Handleplan ................................................................................................................. 21 

7-dages frist............................................................................................................... 22 

Sanktioner ................................................................................................................. 22 

Ungepålæg/forældrepålæg ........................................................................................... 22 

Elektronisk overvågning ............................................................................................... 22 

Ungekontrakt ............................................................................................................. 22 

Ungdomssanktion ....................................................................................................... 22 

Ungesamråd ............................................................................................................... 23 

Samarbejde med kriminalforsorgen ............................................................................ 23 

Lovgrundlag .................................................................................................................. 23 

Tavshedspligt ............................................................................................................. 26 

Skærpet underretningspligt ........................................................................................ 26 

Hvornår har man som fagperson skærpet underretningspligt? ........................................... 26 

Samtykke .................................................................................................................. 26 

Værdispringsregel ...................................................................................................... 27 

Registrering af personfølsomme oplysninger .............................................................. 27 

Fakta om kriminalitet blandt børn og unge .................................................................... 28 

Risikofaktorer ............................................................................................................ 29 

Risikofaktorer og beskyttende faktorer ...................................................................... 30 

Risikofaktorer ............................................................................................................. 30 

Appendiks ..................................................................................................................... 31 

Temaer i den generelle forebyggelse .......................................................................... 31 

Unge og elektronisk mobning ..................................................................................... 31 

2


Formål med indsats ..................................................................................................... 31 

Indsats ...................................................................................................................... 31 

Unge og alkohol ......................................................................................................... 31 


Indsats ...................................................................................................................... 32 

Unge, konflikter og vold ............................................................................................. 32 


Indsats ...................................................................................................................... 32 

Unge og narko ............................................................................................................ 32 


Unge og konfliktmægling ........................................................................................... 35 

Unge med anden etnisk baggrund .............................................................................. 36 

Indsats ...................................................................................................................... 36 

Forebyggelsens fem bud ................................................................................................ 36 

Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune ................................................................ 37 

Fokuspunkt: Forældreinvolvering ............................................................................... 37 

Målsætning ................................................................................................................ 37 

Opbyggende indsats .................................................................................................... 37 


Kriminalitetsforebyggende indsats ................................................................................. 37 

Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune 2011-12 .................................................. 38 

Fokuspunkt: Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum .............................. 38 

Målsætning ................................................................................................................ 38 

Opbyggende indsats .................................................................................................... 38 


Kriminalitetsforebyggende indsats ................................................................................. 39 

Opfølgning og evaluering ............................................................................................. 40 

Skoletilbud .................................................................................................................... 41 

3


Forord 

Et moderne ungdomsliv er en periode med mange valg, og den tiltagende selvstændighedsproces stiller 

mange udfordringer for de større børn og unge i forhold til identitet og tilknytning til kammeratskabsgrupper. 

Det er i denne periode pubertetens udfordringer for alvor kommer ind i billedet med kærester, ven- og 

uvenskaber, sex, rusmidler osv. 

De fleste børn og unge klarer disse udfordringer med hjælp fra forældre, kammerater, skoler mm., men for 

nogle unge kan disse udfordringer være altdominerende. De har behov for råd og vejledning, men søger det 

ofte ikke hos forældrene, her spiller den forebyggende indsats i fritids-, ungdomsskoletilbuddet og SSPsamarbejdet 

en væsentlig rolle. 

Grundlæggende bør SSP-samarbejdet rette fokus mod alle unge – i forventning om, at det bedste forebyggende 

arbejde sker i medvind; dvs. at de unge og deres forældre får både en positiv indstilling til og positive 

erfaringer med SSP-samarbejdet. 

I slutningen af 2009 kom Ungekommissionens betænkning:” Indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning 

1508”. Kommissionen giver en række anbefalinger, der peges ikke mindst på at indsatsen kan bedres 

ved at sikre en større sammenhæng mellem de forskellige aktører og myndigheders indsats. 

Umiddelbart før sommerferien i 2010 vedtog et flertal i folketingen en lovpakke, som havde til formål at 

styrke indsatsen samt skærpe reaktionsmulighederne over for kriminalitetstruede unge. 

Med loven forpligtes kommunerne til i en 3-årig periode, som en del af den sammenhængende børnepolitik, 

at lave en plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. 

”Barnets reform” trådte i kraft 1. januar 2011. 

Parallelt med dette har Kredsrådet udstukket to indsatsområder, hvor lokalrådet forestår udarbejdelsen af 

de operative handleplaner. De to indsatsområder er: 

• Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum 

• Forældreindvolvering 

SSP-samarbejdet er med dets mange forskellige aktører, det naturlige omdrejningspunkt for det kriminalitets- 

og misbrugsforebyggende arbejde for aldersgruppen 13 til 17 år. 

Det er derfor nødvendigt med en indsatsplan, hvor de enkelte aktørers rolle er nøje beskrevet. 

Samtidig skal alle aktører have en bevidsthed og viden om, hvad der virker i det forebyggende arbejde med 

unge. 

John Brok-Jørgensen 

SSP-Konsulent 

Ungdomsskolen 

SSP-Stevns 

4


Formålet 

Vi gør det, vi ved virker er det enkle formål med planen for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende 

indsats i Stevns Kommune 

Indsatsen må derfor bygge på forskningsbaseret og evidensbaseret viden samt erfaringer. 

Centralt er det at 

• fastholde og udvikle kontinuitet og sammenhæng i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde 

i SSP-samarbejdet. 

Mål 

• sikre netværket i SSP-samarbejdet ved at anvende, vedligeholde og udvikle det tværfaglige og 

tværsektorielle samarbejde. 

Det overordnede mål med SSP samarbejdet er at skabe tryghed for og hos den enkelte borger – og især 

hos den enkelte unge. Den kriminalitetsforebyggende indsats er derfor ikke kun rettet mod at reducere kriminelle 

hændelser, men er også rettet mod brede perspektiver, som påvirker den unges livskvalitet og vilkår. 

Dette gøres ved primært at fokusere på den store gruppe, som stort set aldrig eller kun sporadisk kommer 

på gyngende grund, men som er utrolig vigtige at fastholde i deres lovlydighed, eftersom de også er modeller 

og meningsdannere for de øvrige unge. 

Den sekundære indsats omhandler de unge i gråzonen - den gruppe unge, som ofte er med, hvor tingene 

sker (grænsesøgende og eksperimenterende indenfor kriminalitet og/eller euforiserende stoffer) og med 

stor risiko for med tiden at blive fastholdt i deres negative sociale situation. 

Vigtige delmål er derfor: 

Kontinuiteten og sammenhængen i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde sikrer, at 

• viden og information om risikoadfærd blandt børn og unge samles ét sted, for hele tiden at være på 

forkant med udviklingen – og for at kunne handle aktivt i forhold til børns og unges muligheder for 

positive aktiviteter i fritiden. 

• alle børn og unge modtager en generel misbrugsforebyggende og kriminalpræventiv undervisning i 

skolerne, samt at der i klubber skabes aktiviteter og samværsformer, således at der oparbejdes en 

positiv social kapital blandt vore unge. 

• skolerne herunder Ungdomsskolen, klubberne samt det frivillige foreningsliv tilbydes uddannelse og 

faglig ajourføring af relevant personale. 

5


Hvad er SSP-samarbejdet 

samarbejdet 

SSP er en samarbejdsmodel - primært mellem skole og fritidsområdet, familieafdelinge 

familieafdelingen og politiet - om at 

forebygge indenfor områderne kriminalitet og misbrug blandt børn og unge. 

Hvis dette skal lykkes, er det meget vigtigt at tænke bbredt, 

redt, således at vi satser på alle børn og unge samt 

deres forældre i det forebyggende arbejde arbejde. 

Der er med andre ord mange forskellige aktører i samarbejdet. 

Særlige 

skoletilbud 

Folke- og 

privatskoler 

Politi 

Stevns 

Fritidscenter 


Ungdomsskole 

SSPsamarbejdet 


Projekter: 

Pt. 

"Alkoholprojektet" 

Kriminalforsorg 

en 

UU 

Fam. afdelingen 

Figur 1 SSP-samarbejdet, samarbejdet, lokalt Figur 2 SSP-samarbejdet, samarbejdet, regionalt 

6 

Kalundborg 


Holbæk 

Forebyg. 

sekr. 

Politiet 

SSP SSP- 

Samrådet, 

Midt og 

Vestsjælland 

Ringsted 

Køge 

Roskilde 

Lejre 

Odsherred 

Solrød 

Greve


Tryghed 

Tryghed er det et overordnet begreb. Det overordnede mål er at skabe tryghed hos den enkelte borger – og 

hos den enkelte unge. 

Kriminalitetsforebyggelse er ikke kun rettet mod at reducere krimine kriminelle lle hændelser. Det er rettet mod brede 

perspektiver, som påvirker unges livskvalitet og levevilkår. 

Udgangspunktet er derfor den brede tilgang og et helhedsorienteret perspektiv. Indsatser, som ikke direkte 

er kriminalitetsforebyggende, har også en positiv forebyggende efekt. 

Opbyggende indsats 

At skabe gode vilkår for børn og unge unge. 

Det gør vi ved: 

• Skole- og klubtilbud, ilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social kapital 

• Relationsopbygning 

• Rollemodeller 

• Forældrenetværk 

• Kobling mellem og koordinering af AKT og SSP-samarbejdet 

• Uddannelse af lærere og klubpersonale 

• Fokus på ”det gode liv” 

• Trygt natteliv: : Ansvarlig udskænkning 

• Sundhedsfremmende hedsfremmende initiativer 

Forebyggende indsats 

At forhindre et problem i at opstå – eller forværres. 

At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre 

Det gør vi ved brug af projektorienterede indsatser rettet mod 

• Forebyggelse af ”drop-out” out” og ”push-out” 

• Opbygning af social kompetence og udrydde flertalsmisforståelse 

• og individuelle indsatser via Servicelov, fx i form af en støtte, kontaktperson, ungerådgiver 

ungerådgiver, mentor. 

Kriminalitetsforebyggende indsat indsats 

At forhindre, at der laves kriminalitet – eller sikre, at det ikke sker igen igen. 

Det gør vi ved: 

• Bekymringsbrev 

• Kriminalpræventiv samtale 

• Specifik indsats 

7


Forebyggelsesniveauer 

Det forebyggende arbejde foregår på tre niveauer: 

Generelle niveau 

Centrale begreber 

Alle unge mellem 13 og 17 år Identificer/afdæk problem 

”sjældent eller aldrig kriminelle handlinger” Skabe forældrenetværk 

Social pejling, flertalsmisforståelser, 

Social kapital 

Konflikthåndtering og mægling 

Det lange seje træk 

Specifikke niveau 


Risikogruppen Bekymringssamtaler 

Førstegangskriminalitet Relationsarbejde 

”Voksne skal ikke blande sig” Netværksgrupper 

Sommerferieaktiviteter 

Individorienteret niveau 


Kriminalitet en del af hverdagen Relevant voksenkontakt 

80% af al kriminalitet Personlig relation 

Oprettet som sag, indsats via servicelov Styrket reaktion fra skolen ved fravær og udskrivning 

Konfliktberedskab 

Anonym rådgivning 

Vurdere uddannelsesparathed 

8


Hvad virker kriminalpræventivt? 

Ungekommissionen giver i sin betænkning ”indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr. 1508” en 

række konkrete anvisninger på, hvad der virker i det forebyggende arbejde. 

Tidlig indsats 

• I forhold til alder 

• Tidligt i tid 

• Tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling. 

• Fokus på indsats omkring den enkelte unge med risikoadfærd/kriminel adfærd 

Helhedsorienteret indsats 

• Indsatsen skal ikke kun rette sig mod børn og unge, men også mod deres nære omgivelser (familie, 

venner og netværk) 

Tværsektoriel indsats 

• Indsats på tværs af myndigheder 

Sammenhængende indsats 

• Sammenhæng mellem de forskellige myndigheders indsats, og sammenhæng i indsatsen over for 

den enkelte 

Social pejling 

”Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os” 

Det har tidligere være forsøgt på mange måder at forebygge kriminalitet og risikoadfærd, ofte har det været 

ved skræmmekampagner. Forskningen viser, at det ikke har den store effekt – oftest endda en utilsigtet 

omvendt effekt. 

Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker, når de vil vide, hvordan de skal gebærde sig. Børn og 

unge ser på deres venner og andre unge og forsøger at leve op til det, de opfatter, som almindelig opførsel. 

Men de unges forestillinger om, hvad andre unge gør, er ofte forbundet med overdrivelser. De tror for eksempel, 

at rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Generelt tror unge, at risikoadfærd 

som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet og så videre er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. 

De forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe 

ind. De ”glemmer” viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre. 

Ideen bag social pejling er at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens 

med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd. 

Social kompetence – social kapital 

I forebyggelsessammenhænge er det vigtigt, at fokusere på den store gruppe af unge – og deres forældre, 

som klarer sig godt. 

Ved målrettet at arbejde med social pejling blandt de unge og hos forældrene øges den enkeltes sociale 

kompetence, og derved den samlede sociale kapital. 

9


SSP Stevns, Organisation, opgave og rollefordeling 

Kredsråd 

Hvem Borgmestre fra de 10 kommuner i Midt- og Vestsjællands kommuner 

Politiets ledelse 

Mødefrekvens 4 møder årligt 

Opgaver 1 Kredsrådet er lokalsamarbejdets øverste strategiske ledelsesforum, hvor politidirektøren 

og borgmestrene i de enkelte kommuner har mulighed for at drøfte spørgsmål af fælles interesse. 

Kredsrådet skal således drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed 

og organisation samt spørgsmål vedrørende kriminalitets-udviklingen og samarbejdet 

mellem politiet og lokalsamfundet. 

Det vil i den forbindelse navnlig være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at 

sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, herunder navnlig i 

forbindelse med den lokale kriminalitetsforebyggende indsats. 

Sådanne drøftelser vil ofte kunne ske på grundlag af politiets analyser af karakteren, omfanget 

og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. 

På baggrund af oplæg udarbejdet af Midt- og Vestsjællands Politi vil drøftelserne kunne 

munde ud i strategier for indsatser på det kriminalitetsbekæmpende og kriminalitetsforebyggende 

område, der efterfølgende skal udmøntes lokalt efter drøftelse i de enkelte lokalråd. 

1 Fra ”Plan for Samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Politi, andre offentlige myndigheder, inte- 

resseorganisationer mv. i politikredsen i 2011” 

10


Lokalråd 

Hvem Politi: 

- Vicepolitiinspektør Preben Molin, Midt- og Vestsjællands Politi, mødeleder 

- Politikommissær Boye Rasmussen 

- Vicepolitikomissær Søren Sørensen, Midt og Vestsjællands Politi 

- Politiassistent Claus D. Hansen, Midt og Vestsjællands politi 

Mødefrekvens 4 møder årligt 

Kommune: 

- Afdelingschef sundhedsafdelingen Aase Berthelin 

- Afdelingschef Familieafdelingen Helle Sigaard 

- Ungdomsskoleleder Bjarne Lykke Nielsen 

Andre(marts 2011): 

- Strøby Egede Grundejerforening Georg Vad Nielsen 

- Rep. for foreningslivet Mogens Hansen 

- Rep. for handelsstadsforening Bodil Olsen 

- Rep. for Hotherskolens skolebestyrelse Bjørn Kjeldsen 

- Jesper Kloppenbog 

- Ulf Lolk Larsen 

Opgaver Lokalrådet skal skabe sammenhæng mellem kredsrådet, de forskellige lokale samarbejdsfora, 

der har kriminalpræventiv indvirkning på unges dagligdag – som f.eks. SSPsamarbejdet 

- og det udførende niveau i kommunen. 

Lokalrådet, der fungerer som lokal ”SSP-Styregruppe”, som skal udmønte de beslutninger, 

som er truffet i Kredsrådet, og udarbejde operative mål. 

Lokalrådet holder sig opdateret om den konkrete situation i området for så vidt angår kriminalitet, 

sociale forhold, uddannelsesmæssige osv. 

11


Koordinationsudvalg 

Hvem SSP-Konsulent John Brok-Jørgensen (tovholder) 

AKT-konsulent Brian Martinsen 

UU-vejleder Christina Kejser 

UU-vejleder Pawel Rutkowski 

UU-vejleder Bente kirketerp-Møller 

Socialrådgiver Pernille Thomhav 

Claus D. Hansen, Forebyggelseskoordinator Midt- og Vestsjællands Politi 

Ivan Hansen, EUC 

Repræsentant for Kriminalforsorgen 

Mødefrekvens 4-6 møder årligt 

Opgaver I koordinationsudvalget sammenfattes det forebyggende arbejde – der udfærdiges kvartalsvise 

oversigter, som dels indeholder en oversigt over de forebyggende tiltag og dels en 

oversigt over misbrugs- og kriminalitetsudviklingen i kommunen. 

Oversigten fremsendes til Lokalrådet. 

Med udgangspunkt i gennemgang af oplysningerne fra ”Pol-map” og ”Mandagsdata” føres 

et manuelt register for SSP-enkeltsager, jfr. niveaudelt tilgang. 

Koordinationsudvalget besidder det samlede overblik over hvilke unge, som udviser, hvad 

der må betegnes som risikoadfærd. 

Udvalget står som det naturlige bindeled mellem på den ene side politiets organisation 

med Kredsråd/Lokalråd og den kommunale SSP-organisation. 

Nøgleord Overblik, vidensdeling, koordination og tværsektorielt samarbejde 

Krim-team 

Hvem Koordinationsudvalg suppleret med Jane Rosenkilde, Jobcenter og 

Ulf Christensen, UTA-vejleder 

Mødefrekvens Sammen med Koordinationsudvalget 

Opgaver Krim-team skal som udgangspunkt tage udgangspunkt i de sager, som rækker ud over 

den traditionelle SSP-indsats, det vil sige gruppen af unge mellem 18 og 23 år. 

Det forebyggende arbejde med og blandt de unge som er fyldt 18 år er svært – flere er 

uden for ”rækkevidde”. Disse unge stopper ikke med at være ”unge”, når de fylder 18 år, 

og de færdes ofte sammen med deres lidt yngre venner. 

Det er derfor vigtigt, at der finder en vidensdeling sted, så de enkelte aktører sikres et 

bedre grundlag for handling. 

Nøgleord Sammenhæng og opfølgning 

12


Tirsdagsgruppe 

Hvem John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) 

Claus D. Hansen, Forebyggelseskoordinator, Midt- og Vestsjællands politi 

Pernille Thomhav, Socialrådgiver 

Mødefrekvens Hver 2. tirsdag på politistationen i Køge. 

Opgaver Vidensdeling og koordinering af handlinger 

Med udgangspunkt i niveaudelt tilgang til enkeltsager samt oplysningerne fra politiet og 

SSP-teams koordineres og aftales evt. henvendelser til berørte unge og deres hjem. 

I torsdagsgruppen orienteres også om unge mellem 18 og 23 år. Oplysningerne her deles 

med Jobcenter og UU. 

SSP-konsulenten tager noter til intern brug 

Udveksling af personoplysninger, herunder foranstaltninger jfr. Serviceloven § 49 og 

Retsplejelovens § 115 

Nøgleord Skriftlighed, præcision og formalisering 

13


SSP-Distriktsteams 

Hvem Nord: 

- John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) 

- Thomas Duelund Gravsen, Strøbyskolen 

- René Tuekær, Hotherskolen 

- Kim Rasmussen, Ungdomsskolen 

- Anne Vibe Andreasen, UU-vejleder 

- Lars Yding, Fritidsgården 

- Helle Bech, Ellehallen/Superklubben 

- Erik O. Pedersen, Midt- og Vestsjællands Politi 

- Pernille Thomhav, Familieafdelingen 

Syd: 

- John Brok-Jørgensen, SSP-konsulent (tovholder) 

- Carsten Hansen, Erikstrupskolen 

- Kim Rasmussen, Ungdomsskolen 

- Lisbeth Nielsen, UU-vejleder 

- Morten Grandal, Munkegården 

- Henrik Madsen, Hyttefadet 

- Morten Biilstrøm, Midt- og Vestsjællands Politi 

- Pernille Thomhav, Familieafdelingen 

Mødefrekvens Efter møde i tirsdagsgruppen kontaktes de enkelte teams med henblik på opfølgning og 

orientering om indsats 

Opgaver Indsamle viden og informationer om ”risikoadfærd” blandt unge 

Afdække grupperinger og uhensigtsmæssige adfærd blandt unge 

Handle aktivt i forhold til unges muligheder for aktiviteter og udfoldelse i fritiden. 

Udførelse af misbrugs- og kriminalitetsforebyggende undervisning og aktiviteter 

Informations- og mødeaktivitet i forbindelse med lokalområdets eventuelle problemstillinger 

Synlighed i forhold til områdets unge, forældre og foreninger 

Påvise behov i forhold til konkrete unge 

Opsøgende i forhold til mistrivsel blandt unge 

Deltage i, og/eller arrangere forældremøder omkring specifikke emner 

Være holdningsdannende 

Nøgleord Aktiviteten skaber kontakten, relationen fastholder 

14


Organisationsplan 

Styrende niveau 

Koordinerende niveau 

Operative niveau 

Tirsdagsgruppe 

Team Nord 

I Stevns Kommune er SSP-samarbejdet organiseret under Ungdomsskolen. 

SSP-konsulenten refererer til Ungdomsskolelederen 

SSP-indsatsplanen, der godkendes af Børn & Ungeudvalget, er udarbejdet bl.a. på grundlag af Lokalrådets 

operative mål. 

15 

Lokalråd 

Koordinationsudvalg 

Team Syd 

Krim-team


Funktionsbeskrivelser for aktører i SSPsamarbejdet 

SSP-konsulent 

• SSP-konsulentens primære opgave er at varetage arbejdsopgaver relateret til det generelt misbrugs- 

og kriminalitetsforebyggende arbejde. 

• Holder sig informeret om ungdomskulturen i Stevns Kommune og i resten af landet – og ser på 

fremtidige tendenser. Dette for at være på forkant med udviklingen og forsøge at forebygge, at der 

sker noget uhensigtsmæssigt. 

• SSP-konsulenten sikrer, at der er den fornødne vidensdeling og faglige ajourføring i SSPorganisationen. 

• Samler viden om unges udvikling på misbrugs- og kriminalitetsområdet, samt forsøger at afdække 

generelle og lokale årsager til denne. Der udarbejdes på denne baggrund kvartalsoversigter, som 

beskriver udviklingen og den forebyggende indsats. 

• SSP-konsulenten er den koordinerede led mellem de forskellige aktører i SSP-strukturen. 

• Med udgangspunkt i lokalrådets handleplaner for det forebyggende arbejde for aldersgruppen 13-17 

år udarbejdes og implementeres fokuspunkterne i SSP-indsatsplanen 

• Med udgangspunkt i SSP-indsatsplanen planlægges og udføres den misbrugsforebyggende undervisning 

og de forebyggende aktiviteter i samarbejde med skole og klubber. 

• Forældreansvaret udvikles og fastholdes gennem deltagelse i forældremøder og individuelle samtaler. 

• Rådgiver og udfører konfliktløsning. 

• Være synlig i de unges bevidsthed, og hvor de unge færdes. 

• SSP-konsulenten tager på hjemmebesøg, for at afholde samtaler med unge og deres familier på 

baggrund af den unges adfærd. Dette gøres med udgangspunkt i den niveaudelte tilgang til enkeltsager. 

• SSP-konsulenten fungerer som tovholder på det koordinerende niveau. 

• SSP-konsulenten deltager ad hoc i Lokalrådets møder 

Klubpersonale 

Udgangspunktet: Fritids- og Ungdomsskoleplan 

I Stevns kommune er alle kommunale fritidstilbud fra 3. klasse til og med 18 år samlet under Fritids- og 

Ungdomsskolelederen. Den organisatoriske ramme for klubområdet er Stevns Fritidscenter. 

Formålet med at samle kommunens fritids- og ungdomstilbudene her er at skabe mulighed for at koordinere 

og tilrettelægge indsats og tilbud – i samarbejde og i partnerskab med skoler, SSP, Idrætten, sundhed, kulturen 

og andre kommuner. 

Hovedtanken er, at tilbuddene tager udgangspunkt i børns og unges ståsted og interesser. Fritids- og ungdomsskolevirksomheden 

skal således foregå mange steder ud over de traditionelle klubomgivelser og/eller i 

undervisningslokaler i skolerne. 

Grundidéen er, at fritidstilbuddene tilrettelægges kreativt og fleksibelt, således, at børnene og de unge kan 

deltage i og udfordres på mangfoldige arenaer. 

Der er i Stevns Kommune ikke afsat tid og beskrevet arbejdsopgaver på skolerne til ”SSP-lærere”. Klubpersonalet 

og Ungdomsskolens kernemedarbejdere er de personalegrupper, som med ajourført viden og uddannelse 

kan varetage de opgaver, som traditionelt har været beskrevet for ”SSP-lærerne”. 

Det gør vi ved, at 

16


• de daglige ledere i klubberne deltager som faste medlemmer i de to distriktsteams. 

• klubpersonalet er de personer lokalområdet trygt henvender sig til vedrørende bekymringer. 

• klubpersonalet kender lokalområdets struktur, kultur, foreningsliv etc. og deltager i opbygningen af 

et netværk af kontakter i lokalområdet, som kan hjælpe med forebyggelse. 

• klubpersonalet er fagligt opdateret gennem deltagelse i SSP-organisationens uddannelsestilbud, og 

fremadrettet eksempelvis kan bruges som Ungemæglere på skolerne og klubberne eller som undervisere 

i forbindelse med at uddanne unge, som konfliktmæglere. 

• klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere kan qua deres virke blandt de unge afdække 

uhensigtsmæssige grupperinger og uhensigtsmæssig adfærd blandt unge. Klubpersonalet er opsøgende 

i forhold til mistrivsel blandt de unge. 

• klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere gennem relationsarbejdet er de naturlige 

deltagere i forbindelse med afholdelse af forskellige events på skolerne – eksempelvis vandaktiviteter. 

• klubpersonalet og Ungdomsskolens kernemedarbejdere kan deltage i afhøring og opfølgende bekymringssamtale 

med unge, som udviser en bekymrende adfærd eller har deltaget i kriminalitet, jfr. niveaudelte 

tilgang, niveau 1 og 2. 

Ovenstående forventes implementeret fra 2012 

Socialrådgiver 

• Deltager i SSP-netværksmøderne på det koordinerende og operative niveau. Helt centralt er koordinering 

af indsats med udgangspunkt i ”Mandagsdata” fra Midt- og Vestsjællands Politi 

• Deltager i øvrige møder og udviklingsarrangementer for hele SSP-samarbejdet. 

• Være guide i det sociale system 

• Bidrage med faglig sparring til SSP-netværksmøderne 

• Arbejde primært individorienteret med den enkelte unge i samarbejde med forældre og de øvrige 

samarbejdspartnere 

• Deltage i afhøringer hos politiet, primært niveau 3 og 4 – samt opfølgende bekymringssamtaler. 

• Kommunens repræsentant i Ungeråd 

• Udarbejde ungdomskontrakter 

• Indhente viden via SSP-netværkene om børn og unges relationer og netværk 

Politiet 

• Politiets lokale ledelse er mødeleder for Lokalrådet 

• Lokalbetjentene og en repræsentant med ledelsesmæssig kompetence deltager i Koordinationsudvalget 

møder. 

• Lokalbetjentene deltager ligeledes i deres respektive distriktsteam. 

• SSP-samarbejdet holdes orienteret via ”mandagsdata” og bekymringsbreve. 

• Deltagelse i undervisning i klasserne om færdsel, kriminalitet og forebyggelse heraf 

17


Den sociale opgave i forbindelse med en ungesag 

med kriminalitet 

Enkeltsagshåndtering – niveaudelt tilgang 

Unge, som begår kriminelle handlinger er ikke kriminelle – betegnelsen er stigmatiserende. Deres handlinger 

har oftest store personlige og familiære omkostninger – en tidlig, koordineret, tværfaglig og målrettet 

indsats på bekymrende adfærd er derfor nødvendig. 

Viveau 1 og t kan knap beskrives som egentlig kriminel adfærd, men er et mere eller mindre kraftigt signal 

til omgivelserne om, at den unge har brug for hjælp – eksempelvis til at strukturere fritiden. 

Det er grundlæggende, at forældreansvaret bliver hos forældrene i den grad, det er muligt. 

På niveau 3 og 4 er der tale om en livsstil med kriminalitet, og indsatsen kræver derfor endnu voldsommere 

opmærksomhed på, hvor vi som myndighed kan motivere til et livsindhold, der er mindst lige så fascinerende 

som kriminaliteten, men konstruktivt i forhold til den unges remtid. 

1. Niveau: Bekymrende adfærd 

Signaler 

Den unge observeres hænge ud på gaden sen aften 

Den unge ses i periferien af bekymrende ungegrupperinger 

Udeblivelse fra skole, uro- og konfliktskabende adfærd eller manglende deltagelse generelt 

Færden omkring hashmiljøer, hashrygning og tidlig alkoholdebut 

Synlig på døgnrapporten ved at blive truffet i sammenhænge med hændelser 

Handling 

Kontakt til forældrene – telefonisk eller med et ”bekymringsbrev”, evt. fulgt op med et 

hjemmebesøg/bekymringssamtale. 

Det lokale team orienteres med henblik på vidensdeling og koordineret indsats 

Parternes forpligtelse: 

Der tages notat, indeholdende beslutning om hvem, og hvordan der ageres. 

2. Niveau: Førstegangskriminalitet 

Signaler 

Tyveri – simpel, butiks- og brugstyveri 

Hærværk 

Besiddelse af hash – loven om euforiserende stoffer 

Overtrædelse af våbenloven – typisk besiddelse af kniv 

Handling 

Bekymringssamtale med hjemmet 

Der skrives en underretning i det omfang, det skønnes nødvendigt. Familieafdelingen 

vurderer, om der skal foretages en § 50 undersøgelse 

Inddrage relevante samarbejdspartnere, eksempelvis foreningslivet. 

Øget medinddragelse af forældrene, når børn begår kriminelle handlinger. Forældre tilbydes den nødvendige 

rådgivning og vejledning af familieafelingen – evt. med deltagelse af politiets forebyggelseskoordinator. 


Parternes forpligtelse 

Hjemmet kontaktes altid. Kontakten til hjemmet koordineres af de involverede 

Der tages notat, indeholdende beslutning om hvem, og hvordan der ageres. 

18


3. niveau: Gentagen alvorlig kriminalitet 

Signaler 

Indbrud – beboelse, virksomheder, butikker 

Groft hærværk 

Salg af stoffer – lov om euforiserende stoffer 

Trusler om vold 

Deltagelse i tæskehold 

Handling 

Hjemmet kontaktes 

Handleplan udarbejdes på baggrund af § 50 udredning 

Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. 

Foreløbig handleplan udfærdiges inden for 7 dage, endelig handleplan inden for 3 uger. 

Hurtige løsninger omkring problemer med skolegang og fritid iværksættes. 


Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er 

ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud. 

Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til 

den konkrete handleplan. 

SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan. 


4. Niveau: Personfarlig kriminalitet 

Signaler 

Vold 

Røveri 

Overfald 

Anvendelse af våben 

Handling 

Hjemmet kontaktes 

Handleplan udarbejdes på baggrund af § 50 udredning 

Inddragelse og ansvarliggørelse af forældre og netværk er det centrale omdrejningspunkt. 

Foreløbig handleplan udfærdiges inden for 7 dage, endelig handleplan inden for 3 uger. 

Hurtige løsninger omkring problemer med skolegang og fritid iværksættes. 


Familieafdelingen er ansvarlig for handleplan. Skole- og institutionsafdelingen er 

ansvarlig for relevant skole- og fritidstilbud. 

Løbende kontakt med hjemmet varetages af familieafdelingen eller anden relevant afdeling i forhold til 

den konkrete handleplan. 

SSP-Stevns holdes orienteret om handleplan og foranstaltninger 


19


Handleplan til at bryde fødekæden til organiserede bandekriminalitet 

Det vurderes på nuværende tidspunkt som bekymrende adfærd, hvis unge: 

• er medlemmer af ovennævnte, el. lign. organisation 

• eller signalerer stærk tilknytning eksempelvis via eksempelvis påklædning eller Facebook 

Nedenstående skærper SSP-samarbejdets indsats over for unge, som udviser interesse for ovenstående 

grupperinger - og er et klart signal om alvoren set fra myndighedernes side. 

Indsats vedr. unge under 18 år: 

• Tirsdagsgruppen træffer aftale om uanmeldt besøg. 

• Samtalerne sker med deltagelse af repræsentanter fra politi og kommune. Den kommunale deltager bør 

være den med den bedste relation. 

• Det er den kommunale repræsentant der har ansvar for tilrettelæggelse af samtalen. 

• Der laves underretning til kommunens sociale myndigheder. 

• Under samtalen er rollefordelingen: 

o Den kommunale medarbejder har fokus på hvordan den unge kan hjælpes ud af det netværk 

man er på vej i, samt den unges øvrige situation. Indgangsvinklen er anerkendende og støttende. 

o Politiets repræsentant er ansvarlig at den unge og dennes nærmeste gøres bekendt med den 

kriminalitet, som medlemmerne af ”banden” udøver, de strafferetlige konsekvenser for lovovertræderen 

samt den menneskelige betydning heraf for såvel lovovertræder som offer. 

• Politiet registrer bekymringssamtalen i PolSpot-systemet som ”rockerbekymring”. 

Indsats vedr. unge over 18 år: 

Exit-program 

20


Bekymringsbrev 

Midt- og Vestsjællands Politi skriver, når de antræffer en ung under mindre hensigtsmæssige omstændigheder 

– tider og steder – et bekymringsbrev til den unges hjem. 

Et bekymringsbrev følges som udgangspunkt op af en såkaldt bekymringssamtale. 

Bekymringssamtalen 

I situationer, hvor en unge er antruffet, har modtaget et bekymringsbrev fra politiet eller giver anledning til 

bekymringen, kontaktes hjemmet med henblik på en egentlig bekymringssamtale. 

Af hensyn til det fortsatte arbejde og ikke mindst opbygningen af positive relationer mellem den unge, samt 

hjemmet, tilstræbes det, at samtalen gennemføres med ”bedste kontakt” – det vil sige én, den unge kender, 

og at tilgangen er anerkendende og ikke fordømmende. 

Medarbejderen, der har samtalen, behøver ikke have myndighedsfunktion. 

Målet med samtalen er, ud over det relationsskabende, at afdække den unges behov, specielt i fritiden. 

Under samtalen vurderer medarbejderen, hvorvidt der skrives en underretning. Samtaler hørende hjemme 

på niveau 1 vil kun i sjældne tilfælde medføre en underretning. Samtaler, med udgangspunkt i niveau 2, 

følges som regel op med en underretning. 

I det forebyggende arbejde og ikke mindst i bekymringssamtalen er begrebet ”restorativ justice” et helt 

centralt begreb. 

Tankesættet bag” restorativ justice” er at medvirke til, at der sker en genopretning af en skadet relation 

snarere end at fokusere på skyld og straf. 

Afhøringen 

I sager, hvor politiet indkalder en ung til afhøring – eller tilbageholder en unge, tilkaldes en repræsentant 

fra de sociale myndigheder. Politiet skal endvidere sørge for, at forældrene eller den, der har forældremyndigheden, 

øjeblikkeligt informeres. 

I sager, hvor der er tale om førstegangskriminalitet, niveau 1 eller 2 – og der i øvrigt ikke er oprettet en sag 

på den unge, er det ikke nødvendigvis en person med myndighedskompetence, en socialrådgiver, som deltager 

i afhøringen. 

En medarbejder fra det operative niveau, som kender den unge, - og som har gennemført et SSPintrokursus 

eller lignende, kan med fordel benyttes. 

Det er dog vigtigt, at politiet kun har én” indgang” til kommunen. Den vagthavende socialrådgiver kan herefter 

vurdere, om det er en medarbejder fra kommunens SSP-organisation, som tager en eventuel afhøring. 

Tilstedeværelsen under en afhøring er et mål i sig selv for derigennem at kunne virke som støtte for den 

unge. Samtidig er det hensigtsmæssigt at bruge oplysningerne fra afhøringen til at vurdere, om der er behov 

for yderligere indsats efter servicelovens bestemmelser. Meget tid kan vindes i forhold til at skulle vente 

på dokumentation fra politiet. 

Kommunens repræsentant må ikke blande sig i afhøringen. 

Afhøringen følges altid op af en bekymringssamtale. 

Handleplan 

En handleplan er generelt set en ”aftale” mellem forældrene, den unge og kommunen om indsatsen af støtte. 

Brugen af handleplaner skal medvirke til målrettede og sammenhængende initiativer. 

21


Ifølge Serviceloven § 58a skal der altid udarbejdes handleplaner i forbindelse med voldskriminalitet eller 

anden alvorligere kriminalitet, typisk niveau 3 og 4. I sådanne sager er det altid en socialrådgiver, der deltager 

i afhøringerne. 

I forhold til unge under den kriminelle lavalder har det ganske særlig betydning, idet de sociale myndigheder 

er eneste myndighed med ret og pligt til at gribe ind. 

Socialrådgiveren træffer som myndighedsperson afgørelser efter serviceloven i sager om særlig støtte til 

børn og unge, herunder om: 

• Konsulentbistand 

• At søge optagelse i dagtilbud, klubtilbud eller lignende 

• At udpege en personlig rådgiver for den unge 

• At udpege en fast kontaktperson for den unge og hele familien 

• At anbringe den unge uden for hjemmet 

• Særlig støtte kan ydes, når det har væsentlig betydning for et barns eller en unge særlige behov 

7-dages frist 

Der skal udarbejdes en foreløbig handleplan inden syv dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation 

fra politiet om den begåede kriminalitet. 

Sanktioner 

En stor del af de sager som optages på politirapporten, og som kommunen orienteres om via mandagsdata 

og oplysningerne fra Pol-map, er sager, hvor unge er i konflikt med færdselsloven - ofte relateret til knallertkørsel. 

Disse sager udløser bødestraf, og de følges som hovedregel ikke op med bekymringsbreve og bekymringssamtale. 

I sager, hvor straffeloven er overtrådt, sanktioneres der efter straffelovens bestemmelser. 

Ungepålæg/forældrepålæg 

Et forældrepålæg angiver en eller flere handlepligter for forældrene i forhold til, at bidrage til løsning af den 

unges problemer og fx hindre den unge i at begå kriminalitet. Overholdelse af pålægget er en betingelse for 

at modtage børne- og ungeydelser. 

Et ungepålæg angiver en eller flere handlepligter for den unge, der kan bidrage til en løsning af den unges 

problemer, ved fx ulovligt skolefravær, kriminalitet, adfærds- og tilpasningsproblemer og ved nægtelse af 

samarbejde med de sociale myndigheder. Pålægget skal bestå af konkrete handlepligter. 

Elektronisk overvågning 

Et ungepålæg kan i tilknytning til afgørelse om faste tider for hvornår den unge skal være hjemme, indebære 

elektronisk overvågning med fodlænke. Dette såfremt det antages at den unge ikke vil efterleve pålægget. 

Ungekontrakt 

Anvendes typisk ved indbrudstyveri, grovere hærværk o.lign og kan indgå i et vilkår om tiltalefrafald, hvis 

den unge vil indgå i et samarbejde med de sociale myndigheder om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. 

Ungdomssanktion 

Ved grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den unge 

skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må 

anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser. 

22


Ungesamråd 

At der i hver politikreds etableres et samråd med repræsentanter fra kommunen, kriminalforsorgen, sikrede 

institutioner, anklagemyndigheden og sagkyndige. Opgaven består i at udarbejde indstillinger til brug for 

sanktionspåstand i straffesager mod unge under 18 år. 

Samarbejde med kriminalforsorgen 

Kriminalforsorgen tilknyttes SSP for forbedring af mulighederne for en tidlig identifikation og målrettet indsats 

over for unge med kriminalitetsrisiko. Samarbejdet skal ligeledes sikre den unge en ”god løsladelse”. 

Lovgrundlag 

Videregivelse af oplysninger 

§ 115 - ” SSP-reglen” 

Udgangspunktet for det tværfaglige misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde, normalt kaldet SSP- 

Samarbejdet, er retsplejelovens § 115, som åbner mulighed for, at man med henblik på en kriminalitetsforebyggende 

indsats videregiver oplysninger om rent private forhold, hvis dette er påkrævet. 

Der er ingen særlig lovgivning om SSP-samarbejdet. 

Retsplejeloven, § 115 

Stk 1: Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, 

hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. 

Stk. 2: I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner 

til politiet og andre myndigheder, som indgår det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne 

må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende arbejde ikke videregives med henblik på efterforskning 

af straffesager. 

Videregivelse efter retsplejelovens § 115, afgøres af den enkelte myndighed, og af den enkelte medarbejder. 

Det skal dog være nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde. 

Det kan med andre ord ikke dreje sig om: 

• Opklarende arbejde 

• Information ment som orientering 

• Videregivelse til flere end dem, der har brug for det. 

Serviceloven, § 49 a. 

Servicelovens § 49 trådte i kraft pr. 1. januar 2011, som en del af ”Barnets reform”. 

Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der 

løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent 

private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis 

udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte 

børn og unge. 

Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret 

barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger 

mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. 

Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er 

nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle 

oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. 

Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede 

hertil.«. 

Hovedregler er, at man frit indenfor samme forvaltningsenhed må videregive alle relevante oplysninger til 

brug for sagsbehandlingen. 

23


Skoler betragtes som selvstændige myndigheder, og der må derfor ikke frit deles fortrolige oplysninger mellem 

skolerne om det enkelte barns undervisningsmæssige forhold. 

Lovmæssigt skelnes der mellem fortrolige oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. 

Rent private oplysninger må som hovedregel kun videregives såfremt forældrene har givet skriftligt samtykke 

dertil. 

Eksempler 

• Væsentlige sociale problemer 

• Seksuelle og strafbare forhold 

• Misbrug af nydelsesmidler 

• Helbredsforhold, fx at forældrene er voldelige mod hinanden, at faderen har leverbetændelse, at 

barnet er vådligger 

Andre fortrolige forhold (personlige oplysninger) må som hovedregel videregives til andre myndigheder 

uden forældrenes samtykke, såfremt det har betydning for modtagerens virksomhed eller for en afgørelse 

som modtageren skal træffe. 

Det vil sige, at man skal vurdere relevansen af oplysningen for modtageren. Man må ikke bare videregive 

alt, medmindre det har betydning for eksempelvis den modtagende skoles måde at tilrettelægge undervisningen 

mm. 

Eksempler 

• Cpr.nr. 

• Økonomiske oplysninger 

• Forældremyndighed 

• Om barnet modtagersærlig støtte 

• Om forældrene ikke er i stand til at støtte skolens arbejde med barnet 

• Andre (ikke uvæsentlige) sociale problemer i hjemmet 

• At en af forældrene er syg (dog ikke selve diagnosen) 

• Testresultater fra nationale test. 

Eksempler på ikke fortrolige oplysninger 

• Hvilke elever dominerer i klasse 

• Hvilke drenge driller pigerne 

• Hvilke elever danner grupper i klassen 

• Hvilke fritidsinteresser har den enkelte elev 

• Om en elev er enespænder mv. 

Som udgangspunkt skal vi indhente samtykke. Vi kan dog videregive oplysninger, hvis det har et kriminalitetsforebyggende 

sigte – og hvis det drejer sig om et tidligt led i det forebyggende arbejde, dog kun én 

gang og mundtligt. 

24


Nej 

Ja 

Ja 

Oplysningerne kan 

videregives. 

NB: sagligt begrundede 

nødvendige oplysninger 

Bekymring om ”Brian” 

Indeholder sagen personfølsomme 

oplysninger? 

Ja 

Kan der indhentes samtykke? 

Nej 

Er der andre forhold, der 

gør, at oplysningerne kan 

videregives? 

• SSP-Samarbejdet 

• Skærpet underretningspligt 

• Værdispringsregel 

25 

Nej 

Oplysningerne kan 

ikke videregives


Tavshedspligt 

Alle offentligt ansatte, dvs. både ansatte i socialforvaltning, skoler og ved politiet må ikke skaffe sig fortrolige 

oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. 2 

Tavshedspligten begrænser, hvad man må sige til andre myndigheder, og til hvilke andre myndigheder. 

Tavshedspligten begrænser endvidere også, hvad man må sige til private. 

Skærpet underretningspligt 

Fagpersoner har det, der kaldes skærpet underretningspligt, mens enhver borger har det, der kaldes generel 

underretningspligt. 

Alle offentligt ansatte fagpersoner som eksempelvis socialrådgivere i kommunen, behandlere og andre medarbejdere 

på misbrugsområdet, pædagoger, SSP-medarbejdere, lærere, psykologer og personer med offentlig 

hverv, skal indberette til kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giver anledning til at formode 

at unge under 18 år har behov for særlig støtte. 

Fagpersoners underretningspligt går forud for deres tavshedspligt! 

Formålet med den skærpede underretningspligt er, at der bliver taget fat om den unges problemer så tidligt 

som muligt, så man kan forebygge alvorlige problemer på et senere tidspunkt. Offentligt ansatte fagpersoner 

og personer med offentlig hverv er pålagt den skærpede underretningspligt, fordi de er i en særlig position 

til at blive opmærksom på unge med problemer. 

Hvornår har man som fagperson skærpet underretningspligt? 

Den skærpede underretningspligt opstår, når den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, 

skolen eller samfundet, i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. Der er behov for støtte på grund 

af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 

Ved en skærpet underretningspligt kræves ikke sikker viden om, at den unge har eksempelvis misbrugsproblemer. 

Det er nok, at man, hvis fagperson i sit arbejde bliver bekendt med at en ung under 18 år, formodes 

at have behov for særlig støtte efter servicelovens bestemmelser. 

I forbindelse med stof- og alkoholmisbrug er det ikke en betingelse, at der foreligger et alvorligt misbrug. 

Det er tilstrækkeligt, at man har formodning om, at den unge har behov for særlig støtte. Det kan være, at 

man er bekymret for, at den unge har fået et stort forbrug eller misbrug af rusmidler, fordi man som 

• lærer registrerer, at han eller hun er blevet passiv og uinteresseret i skolen 

• klubpædagog registrerer, at en ung ved flere lejligheder har måttet køres til udpumpning på grund 

af overforbrug af alkohol, eller 

• SSP-medarbejder gentagne gange har set en ung færdes sammen med voksne stofmisbrugere. 

Samtykke 

Ved samtykke forstås, at den eller de personer, der har forældremyndigheden over et barn, giver tilladelse 

til, at oplysningerne vedrørende barnet drøftes og/eller udleveres. 

Et samtykke bør være skriftligt af hensyn til bevisførelse og skal være præcist formuleret. 

Et samtykke gælder højst et år og kan altid tilbagekaldes. 

Ved samtykket vedr. et barn, må personfølsomme oplysninger om forældrene ikke videregives – det vil sige 

oplysninger, som ikke er nødvendige for at forstå barnets situation. 

2 Jfr. Forvaltningsloven § 32 

26


Værdispringsregel 

Ifølge Værdispringsreglen 3 kan man videregive private oplysninger uden samtykke, hvis hensynet til barnets 

eller den unges situation klart overstiger forældrenes og barnets eller den unges interesse i, at oplysningerne 

ikke gives videre. Reglen er relevant for alle, der ikke kan udveksle private oplysninger med hinanden 

uden samtykke. 

Typisk skal der meget til, før man kan bruge værdispringsreglen. Barnets eller den unges problemer skal 

være så store, at der er fare for den fysiske og/eller psykiske udvikling. Underretningspligten til de sociale 

myndigheder indtræder før. 

I praksis kan reglen bruges, hvis Familieafdelingen beder skolen om at observere bestemte forhold om et 

barn, hvor der er en konkret bekymring. Familieafdelingens videregivelse af de nødvendige oplysninger til at 

kunne observere – og skolens videregivelse af observationen – vil ofte kunne rummes inden for reglen. 

Der skal dog altid en konkret vurdering til. 

Registrering af personfølsomme oplysninger 

Med konkret udgangspunkt i tirsdagsgruppens gennemgang af oplysninger fra henholdsvis Polmap og ”Mandagsdata” 

føres der et manuelt register udelukkende til intern arbejdsbrug. Oplysningerne destrueres efter 

endt brug – dvs. efter maksimalt et år. 

3 Forvaltningsloven § 28, stk 3 

27


Fakta om kriminalitet blandt børn og unge 

Misbrug blandt unge, det være sig alkohol eller narko, trækker ofte de store overskrifter frem i pressen. 

Ungdomskriminalitet forveksles ofte med bandekriminalitet – og trækker de samme store overskrifter. 

Populære udsendelser i fjernsynet har ofte fokus på unges uhensigtsmæssige adfærd i nattelivet. 

Nuancerne fortaber sig, der generaliseres meget nemt og sociale overdrivelser opstår. 

Nedenstående materiale tager udgangspunkt i oplysninger fra POLMAP. Der er alene tale om antal rejste 

sigtelser – ikke afgørelser. Det fremgår ikke af materialet, hvor mange unge der er blevet rejst sigtelser 

imod. 

Butikstyveri 

Tyveri 

bedrageri 

Indbrud/ 

røveri 

2008 2009 2010 2011 

8 16 22 14 

3 8 3 1 

Lov om euf. 0 0 6 4 

Vold 

Trusler 

Våben 

fyrværkerilov 

2 1 9 5 

0 2 3 1 

Banderel. - - - 4 

Kørsel u. Førerbevis 

0 0 0 9 

Andet 4 8 0 5 

På landsplan kan man generelt fastslå, at 

• Ungdomskriminaliteten er faldet 

• Forskellen mellem piger og drenge er udjævnet 

• Drenge laver oftest indbrud, hærværk, tyverier og vold 

• Piger laver butikstyveri og dokumentfalsk 

• Voldssager og trusler om vold er steget. 

28


Risikofaktorer 

Risikoadfærd karakteriseres som adfærd, der in indebærer en høj risiko for - på kortere og/eller længere sigt – 

at forvolde skader på sig selv eller andre. 

Om risikofaktorer kan man sige, at de starter tidligt – og varer længe. Faktorerne opleves af nogle unge 

som statusgivende, ofte bygger de på sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser. 

Kriminologen Flemming Balvig 4 opererer med fire ung unge- 

grupperinger: 

A - DE LOVLYDIGE omfatter unge, som aldrig noge nogensinde 

har begået tyveri/røveri eller som højest en enkelt 

gang har stjålet penge, cigaretter eller spiritus fra fo forældrene. 

Denne gruppe udgør nu mere end halvdelen af 

de unge. 

B - FLERTALLET omfatter unge, som har begået mi mindre 

alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe har 

overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men iin 

gen har begået indbrudstyverier, biltyverier eller røver røveri- 

er. 

C - DE ERFARNE er unge, som 11-2 

gange har begået 

relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyveri, biltyveri 

og/eller røveri. I praksis drejer det sig i de fleste tilfælde om indbrudstyveri. 

D - GENGANGERNE er unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudst indbrudstyverier, 

biltyverier og/eller røverier. I de fleste tilfælde drejer det sig om indbrudstyverier. 

Konklusionerne fra undersøgelsen i 2010 2010: 

• At ungdomskriminaliteten aliteten har vist en faldende tendens i op mod et kvart århundrede, tilsvarende 

tendens i andre lande. 

• Omfatter et bredt spektrum af straffelovsovertrædelser 

• Stærkest for mindre alvorlig kriminalitet 

• Stærkest blandt de mindst kriminelle 

• Måske den mest lovlydige ydige ungdom i det sidste halv halve århundrede – eller nogensinde? 

• Antallet af lovlydige udgør cirka halvdelen af alle unge, forskellen mellem dem og de hårdest krim krimi- 

nelle unge polariseres – det såkaldte ”Flertal”, udgør ikke et flertal. 

• 

I bogen ”Lovlydig ungdom” gdom” gives nogle mulige forklaringer på denne udvikling: 

• Øget kontrol med og overvågning over tingene (”situationel kriminalprævention”) - relationsskaben- 

de aktiviteter – eksempelvis konfliktmægling 

• De rige børn og unge – det er ikke materielle mangler, som giver anledning til eksempelvis butikst butiksty- 

verier 

• Den kontrollerede barndom – ”institutionalisering” 

• Den fremtidssikrede ungd ungdom 

• Mindskede flertalsmisforståelser 

• Samfundets ”civilisering” – øget afstandtagen til kriminalitet 

Totalt set slår manglende trivsel sel i skolen oftere kraftigere igennem som kriminalitetsfaktor end forhold i 

ophavsfamilien. 

I særdeleshed for drengene er skoleforholdene klart mere udslagsgivende end familieforholdene, og for dem 

er skoleforholdene i visse områder de eneste udslagsgive 

udslagsgivende. 

4 

”Lovlydig ungdom”, Flemming Balvig – Det kriminalpræventive inalpræventive Råd, 2011 

29


Risikofaktorer og beskyttende faktorer 

Egentlige specifikke årsager til kriminalitet kan være svære at anvende, da det er svært at afgøre eller påvise, 

om et bestemt forhold kan betragtes som den egentlige årsag. 

Forhold, der fremmer eller hæmmer risikoen for kriminalitet angiver ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng. 

Man kan generelt sige, at jo flere risikofaktorer der er, desto større er sandsynligheden for kriminalitet. 

Imidlertid kan for megen fokus på risikofaktorer have en stigmatiserende effekt. 

Fokus bør i stedet rettes mod de omstændigheder, hvor eventuelle uhensigtsmæssige handlinger fandt 

sted. 

Risikofaktorer 

Individuelle Familie Skolegang Livsstil Placering i Ressourcesvage 

institution boligmiljøer 

Alder, køn Negativ opdra- Drop-outs 

etnicitet 

gelse: 

( = 35% stør- 

Hård og restriktiv re risiko) 

Laissez-faire 

Tilfældig disciplin Push-outs 

Straffende og 

afvisende opdragelse, 

hvis forældrene 

opgiver at 

stille krav til barnet 

5 

Hyppig samvær Dobbelt så stor Unge, der ellers ikke 

med kammera- risiko for krimi- er præget af individuter 

i det offentnalitet som børn elle risikofaktorer, 

lige rum (gene- i plejefamilie begår 2-3 gange så 

relt anvender 

mange kriminalitet, 

danske unge 

hvis de blot bor i mil- 

stigende tid i 

jøet 

off. Rum) 

Svag begavelse Tidligt moderskab, Manglende Ældre kamme- Smitteeffekt 

risiko for senere social kapital rater end en 

krim. blandt bør- blandt elever- selv 

nenene: 

Hjælpe hinanden 

Føle tillid til 

hinanden 

Omgangsform 

6 Områdets ry og rygte 

Lav selvkon- Kriminalitet blandt Manglende Brug af alkohol Placering bør Særlig afgørende er 

trol: 

forældrene 

social kontrol i og andre rus- foregå sammen til- og fraflytningsfre- 

Hyperaktivitet 

klassen 

midler 

med ikkekvensen og boligtilde- 

Impulsivitet 

Mobning 

kriminellelingsprincipper Risikovillighed 

Tobaksrygning 

Her-og-nu 

Gambling 

livsstil 

Usikker sex 

Doping 

Vold 

Køre stærkt i bil 

Psykiatriske Brudte relationer, 

Negative følger 

lidelser 

skilsmisse eller 

af personalets 

prof. svigt. 

negative forventninger 

til 

den unge 

Afsoning medførerlivstidsnedgang 

af indkomst 

på 24- 

40% samt størresandsynlighed 

for arbejdsløshed 

5 

Drop-out: eleven forlader skolen af egen fri vilje i modsætning til Push-oug, hvor det ”systemet”, 

som presser den unge ud. 

6 

Svensk undersøgelse peger på, at 70 % oplever, at opholdet på institution har fastholdt eller frem- 

met deres kriminalitet. 

30


Appendiks 

Temaer i den generelle forebyggelse 

Ud over de af Kredsrådet udstukne fokusområder er der på det generelle niveau en række emner, som indgår 

i det forebyggende arbejde i skolerne. 

Følgende temaer fokuseres der på jfr. Aktivitetsoversigten: 

Unge og elektronisk mobning 

Begreber som ”grooming”, elektronisk mobning og ”happy slapping” er ikke længere nye fænomener, men 

de kan stadig være vanskellige at forholde sig til. 

Fælles for e-mobning er, at den adskiller sig fra den almindelige mobning ved, at man ikke har fred i det 

private rum – man har ingen ”helle”. 

Henvendelse og anmeldelser af trusler mv. via SMS og chat og Internettet vidner om problemet. En del børn 

og unge samt deres forældre har brug for råd og vejledning til håndtering af konflikter i denne forbindelse. 

Nogle unge og forældre står ofte i dilemmaet: Drejer det sig om en grovkornet spøg, som blandt andet har 

sit udspring i de unges sprogbrug og tone - eller der realiteter bag en eventuel trussel. 

Formål med indsats 

Unge og forældre bør være i besiddelse af den nødvendige baggrundsviden, så det bliver nemmere at forholde 

sig til de problematikker, som er forbundet med chat og elektronisk mobning. Personale, unge og 

forældre skal have den nødvendige viden, så de kan handle hensigtsmæssigt i forbindelse med de uheldige 

ting omkring den elektroniske kommunikation. 

Indsats 

På Ungdomsskolens hjemmeside under SSP- samarbejdet kan der hentes råd og vejledning. 

På hjemmesiden er der links til sider omhandlende chat og elektronisk mobning. 

På forældremøder i skoler, klubber og institutioner gives der et oplæg om Unge, chat og elektronisk mobning. 

Klasser: Oplæg til samtale i klasserne – herunder inddragelse af etiske spørgsmål. Dette skal ske i sammenhæng 

med skolernes trivselsmålsætning. 

Den enkelte skole og institution skal i samarbejde med SSP Stevns koordinere, hvem og hvad der skal gøres, 

når en elev udsættes for trusler eller andre krænkelser via de elektroniske medier. 

Unge og alkohol 

Ringstedforsøget dokumenterede sociale overdrivelsers betydning for både debutalder og forbrug. Flertalsmisforståelsen 

cementeres af mange mediers unuancerede og ofte sensationsprægede overskrifter om 

”danske unges verdensrekord i druk”. 

Fakta er dog, at for mange unge debuterer for tidlig – omkring 14 år/konfirmationsalderen. 

Debut-alderen er ideelt omkring 16 års alderen, men i praksis bør unge tidligst debutere omkring 9. klasse. 

Undersøgelse af unges drikkevaner viser, at for mange unge ”binge”- drikker. Det vil sige, at de drikker for 

store mængder (> 5 genstande) for ofte (>4 gange om måneden). 

31



De unges debutalder er af stor betydning – jo senere de unge får deres ”alkoholdebut”, jo færre problemer 

løber de statistisk ind i. Den forebyggende indsats skal med udgangspunkt i flertalsmisforståelsen sigte på 

at udsætte debutalderen. 

Dernæst, ligeledes med udgangspunkt i flertalsmisforståelsen, skal indsatsen mindske unges ”bingedrikning” 

Indsats 

Det er veldokumenteret, at forældres indstilling har stor indflydelse – på både godt og ondt. 

Mange unge ønsker, at forældre skal sætte grænser for både mænge, hyppighed, tider, fuldskab og den 

sociale kontekst, hvori der festes. 

Det er vigtigt, at forældre får etableret netværk og erkender et fælles ansvar. Det er imidlertid lige så vigtigt, 

enten individuelt eller sammen, at få etableret nogle rammer – en kontekst – hvori de unge ikke nødvendigvis 

føler sig forpligtet til at leve op til de forventninger, de har om hinandens druk. 

Det er af altafgørende betydning, at forældrenetværk fungerer. 

SSP-Stevns søger gennem forskellige arrangementer, ”Sidste Skoledag” og ”Gigantfest” at give de unge 

nogle muligheder, hvor fokus fjernes fra alkohol. 

Projekt ”Ansvarlig udskænkning” er etableret i Stevns Kommune, bevillingsnævn og samarbejdsforum nedsat 

og arbejdet implementeres og udvides til også at omfatte ”ansvarligt salg”. 

Unge, konflikter og vold 

I presse og døgnrapport fra politiet optræder sager, hvor unge tiltales efter straffelovens § 244. Det drejer 

sig om voldssager, hvor af en del kan relateres til festmiljøet. Alkohol og stoffer er ofte medvirkende til konflikternes 

udvikling. 

Enkelte sager har udspring i konflikter, hvis opståen kan være svær at komme til bunds i, men som blandt 

andet via den elektroniske verden kan eskalere i en sådan grad, at man på konflikttrappen er nået til konfrontationsfasen. 


Formålet med indsatsen er at unge får både indsigt i konfliktoptrapning og -nedtrapning, således at små 

uoverensstemmelser og konflikter kan løses, inden de udvikler sig til straffelovsovertrædelser, som skal 

afgøres i retten. 

Indsats 

Gennem litteratur, film eller cases lærer unge om konflikter og konflikthåndtering, så de sættes i stand til i 

rette tid at hjælpe andre eller selv få løst en uoverensstemmelse, inden den udvikler sig. 

En lærer/pædagog for hver skole/institution uddannes som ungemægler – og herefter uddannes unge på 

den enkelte skole selv til at varetage mægling i mindre konflikter. 

Unge og narko 

I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer 

har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet – de sidste ord er langt fra sagt. 

Konstateres må det imidlertid: Hashen er kommet for at blive – nøjagtig som alkohol! 

Der er mange myter og uafklarede spørgsmål omkring hash. Eksempelvis er der stadig diskussion om begreberne 

brug og misbrug, hvilket har medført termen ”problematisk forbrug”. 

32


Med jævne mellemrum tages bringes temaet ”fri hash” op til fornyet diskussion, enkelte politikere er begyndt 

at tale om ”afkriminalisering” og ”regulering”. 

Der er normalt to faktorer, som gør, at nogle unge – et mindretal - afprøver snifning af lightergas, hash 

eller hård narko som amfetamin, ecstasy eller kokain: Tilgængelighed og risikovillighed. 

Stoffer er i dag let tilgængelige overalt, mens risikovilligheden varierer hos unge – hovedparten af alle unge 

afprøver aldrig stoffer – de har taget stilling og foretaget et valg. 

En del unges forbrug kan karakteriseres som afprøvende og eksperimenterende, hvorimod andres forbrug 

bedst kan beskrives som en form for ”selvmedicinering” – man kan prøve stoffer med fokus på rusen, at få 

en oplevelse – eller man kan tage stoffer for undgå problemer, relationer eller virkeligheden. 

Noget kan tyde på, at unges (mis-)brug af hash stort set er uændret, men fordelingen af misbruget ligger i 

mindre og mindre grad hos ”De lovlydige” 7 

Med kommunalreformen påhviler narkobehandling den enkelte kommune. Der bør være et kommunalt beredskab, 

hvis en ung er i et så alvorligt misbrug, at der er tale om en behandlingskrævende afhængighed. 

En del unge ”forsvinder”, når de bliver 18 år – det vil sige, at de er registreret andre steder, eksempelvis i 

UUV-regi – men kontakten med relevante voksne fra Ungdomsskole og klubber ophører og et netværk forsvinder. 


Der er to formål med indsatsen mod narko: 

• At afdække årsager til, at nogen unge kommer ud i et egentligt misbrug (ikke at forveksle med afhængighed) 

– og få løst de problemer, som der reelt dækkes over. 

• Nedsættelse af unges eksperimenterende for brug. 

Udgangspunktet for at handle hensigtsmæssigt er en fælles referenceramme. 

Den aktuelle problematik skal beskrives, med henblik på eventuel underretning, udredning og foranstaltninger. 

I beskrivelsen kan tages forskellige udgangspunkter: 

Sundheds-psykologisk udgangspunkt: 

• Fysisk og psykisk skade, herunder dømmekraft og adfærd 

• Skaden er klart påviselig 

• Længere varighed 

Socialt udgangspunkt: 

• Funktionsnedsættelse mht. indfrielse af forpligtelser på arbejde, i skole, hjemme 

• Fysisk farligt mht. færden i trafikken 

• Juridiske problemer, dvs. rusmiddel relateret kriminalitet (straffeattest) 

• Interpersonelle problemer eller konflikter forårsaget af brug af rusmidler 

Juridisk udgangspunkt: 

• Med udgangspunkt i lov om euforiserende stoffer er al besiddelse og brug strafbart 

Hverdagsforståelse som udgangspunkt 

• ”et tilbagevendende forbrug der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer” 

Afhængighed 

Det har været diskuteret om, hvorvidt hash overhovedet er vanedannende – i dag er det almindelig anerkendt, 

at hash er vanedannende. Alle rusmidler kan skabe afhængighed, fysisk, psykisk og socialt. Netop 

denne ”egenskab” definerer stoffet som et rusmiddel. 

7 ”Lovlydig ungdom” 

33


Spørgsmålet er dernæst, hvornår man så er afhængig. Sundhedsstyrelsen skriver i ”Hash-samtalen – om 

unge og hashrygning”, at man er afhængig, når mindst tre af følgende kriterier er opfyldt inden for tre måneder: 

Trang 

• Svækket evne til at styre indtagelse, standse eller nedsætte brugen 

• Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffet for at ophæve eller undgå disse 

• Udvikling af tolerance 

• Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug 

• Vedblivende brug trods erkendte skadevirkninger 

Der bør i sådanne situationer altid skrives underretninger. 

Forældremøder: oplysning om fakta, faresignaler og handlemuligheder 

I klasserne: Gennem oplæg og diskussion søges elevernes sociale kompetence styrket. 

Når det drejer sig om mistanke – eller konstateret indtagelse af narkotika eller snifning er det af altafgørende 

betydning, at indsatsen aftales og koordineres: 

• SSP Stevns informeres 

• Omfang og udbredelse undersøges 

• Hjemmene kontaktes 

• I samarbejde med hjem, skole/institution og den unge aftales handlinger 

Hashsamtalen 

Dialogen er omdrejningspunktet – kontrol er et dårligt udgangspunkt 

Når man skal have en samtale med unge, som ryger hash, er det vigtigt at benytte en anerkendende tilgang, 

det er sjældent at den unge opfatter sin hashrygning som problematisk. 

• De unge har en grund til at ryge hash 

• Der er flere historier i den unges liv 

• Den unge er ekspert i sit eget liv 

• Den unge afgør, hvad der er et problem – og hvad der virker. 

• Møde den unge på vejen – ikke hvor den unge er/har været. 

• Brug ”kvittering og opsummering”, undgå brugen af ”men” – brug ”og” 

• For mange unge er der forskel på hash og stoffer 

Deltagere i SSP-samarbejdet får undertiden kendskab til en eller flere unge, som eksperimenterer med 

hash. Det behøver i sig selv ikke at være problematisk for den unge, når man tager i betragtning, at næsten 

halvdelen af den danske befolkning i et eller andet omfang har prøvet at ryge hash. 

Strategi til handling 8 

Den motiverende samtale 

’Den motiverende samtale’ er en anerkendt strategi i forhold til mennesker, som enten ikke vil i dialog om 

eget misbrug eller som er usikre på, om de vil stoppe eller reducere deres misbrug. 

Elementerne fra den motiverende samtale kan indgå, når man diskuterer hashrygning med en ung. Det 

overordnede formål med den motiverende samtale er gennem dialog: 

• At undersøge, om forandring er nødvendig. 

• At afdække resurser for en eventuel forandring. 

• At styrke den unges tro på, at forandring er mulig. 

• At give den unge oplevelsen af, at nøglen (kompetencen) til forandring ligger hos ham selv. 

• At give den unge fornemmelsen af, at ophør åbner nye muligheder. 

Måden 

Man møder den unge ligeværdigt og respektfuldt – dvs. anerkendende: 

• Uden fordomme. 

• Uden bedreviden. 

8 Fra ”Hash-samtalen, om unge og hash” 

34


• Uden trusler om sanktioner. 

Rammerne 

Man laver en tydelig aftale (kontrakt) med den unge: 

• Hvad skal vi tale om? 

• Hvad er vigtigt for dig at tale om? (Formålet for dig) 

• Hvad er vigtigt for mig at tale om? (Formålet for mig) 

• Hvordan skal vi tale sammen? 

• Hvor længe ad gangen og hvor ofte? 

Modstand og ambivalens 

Forandring kan være truende. Ophør med hashrygning er en forandring, der vil påvirke den unge både psykisk 

og socialt og dermed identitetsmæssigt. Det helt overordnede spørgsmål, den unge stiller sig selv, er: 

• Hvem er jeg, når jeg ikke længere ryger hash? 

• Hvad sker der med mine venskaber, når jeg ikke mere kan være med til at ryge hash? 

• Hvordan vil jeg reagere, når jeg ikke længere har hashrygning som mulighed? 

• Kan jeg leve op til de krav, man vil stille til mig, når jeg ikke længere er en hashryger? 

Det er vigtigt at respektere den unges modsatrettede følelser i forhold til at skulle ophøre med hashrygning. 

Hos nogle unge er tvivlen og angsten pakket godt væk under et massivt forsvar. Men meget få unge – om 

nogen overhovedet – føler inderst inde, at daglig hashrygning er den eneste rigtige måde at være i verden 

på. 

De fleste drømmer om et andet liv, men mange tør ikke formulere drømmen for sig selv, og især ikke for 

andre. Men som den professionelle part er vigtigt at huske på, at der inderst inde findes et lille frø, der – 

hvis det behandles nænsomt og troværdigt – kan spire og udvikle sig til et ægte ønske om forandring 

Unge og konfliktmægling 

En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker. 

En konfliktmægling er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor én eller flere neutrale personer 

hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. 

Mægleren, som har tavshedspligt om det, der bliver sagt på mæglingsmødet, træffer ingen afgørelser i sagen. 

Mæglingen foregår på et møde, der typisk tager 1-2 timer, og forgår et neutralt sted, hvor begge parter kan 

føle sig trygge. Mæglingen er en frivillig proces, som begge parter har accepteret at deltage i. 

Konfliktmægling er en effektiv mulighed for at bearbejde en konflikt. De mennesker, der deltager i konfliktmægling, 

har mulighed for at lære noget om sig selv, om hinanden og om, hvordan de bedst kan undgå 

konflikter fremover. 

For børn og unge er dette særligt vigtigt! 

Inden mægling 

Hvis der er opstået en konflikt mellem to parter, og det er nødvendig med hjælp til løsning af konflikten, 

kontaktes SSP-Stevns, som afgør om sagen er egnet for mægling. 

Det tilstræbes, at der afholdes formøder inden selve mæglingen, så parterne er klar over både processen og 

mæglernes rolle. 

Mæglingen 

Mæglingen er et fast struktureret forløb: 

1. Åbning Præsentation af mæglingsproces og afklaring af roller. 

2. Redegørelse Her får parterne lejlighed til at fortælle om deres opfattelse af konflikten 

med mæglerens aktive mellemkomst. Dialog hjælpes på vej. 

35


3. Problemfelter præciseres 

Problemstillinger afdækkes 

Her fastlægges temaerne for det videre arbejde i mæglingsmødet. 

4. Løsningsmuligheder frembringes 

Her fremkommer parterne løsningsforslag, som danner grundlag for de 

senere forhandlinger. 

5. Aftalen forhandles Parterne arbejder videre med og tager stilling til de frembragte forslag. 

Konfliktmægleren er forhandlingshjælper. 

6. Aftalen checkes og godkendes Aftalen skrives ned, løse ender samles. Det aftales, hvad der skal 

videregives og til hvem. 

Unge med anden etnisk baggrund 

Unge med anden etnisk baggrund 

Stevns Kommune modtager hver år, i lighed med landets øvrige kommuner, sin andel af kvoteflygtninge. 

Af hensyn til sprogindlæring og integration er det vigtigt, at familien hurtigt får skabt nogle relationer til 

relevante personer og relevante skole og fritidstilbud. 

Indsats 

Familieafdelingen tager initiativ til et møde, hvor relevante personer fra eksempelvis UU, Stevns Fritidscenter/Ungdomsskolen 

samt SSP, således at der etableres og knyttes navne og personer – der skabes relationer 

– mellem fagpersonerne og de omhandlende familier. 

Forebyggelsens fem bud 

1. bud Look on the bright side…. 

Sæt fokus på alt det der går godt frem for alt det der går galt 

Når der er 4% speed brugere betyder stadigvæk, at der er 96% der aldrig har rørt speed! 

2. bud Pas på ikke at komme til at forstærke de overdrevne forestillinger! 

Uvidenhed i forhold til kriminalitets og misbrugsudvikling 

Gamle narkomaner i klubben 

Ung til ung 

Ungdomsfilm som tegn på virkelighed 

Fremvisning af stofmiljøer 

Stof-kuffert fra politiet 

3. bud Sats på øgning af klassens sociale kapital 

Omgangstone 

Tolerance, tillid og hjælpsomhed 

Forældrenetværk 

Konfliktløsning 

4. bud Sats på hurtig indsats 

Første tegn er fravær, tidlig rygning og ung alkoholdebut. 

Hurtig indsats kræver klare retningslinjer for hvem der gør hvad og hvornår ”nok er nok” 

5. bud Mødet med en ”anden betydningsfuld voksen” – på den rigtige tidspunkt, det rigtige sted 

er altafgørende 

36


Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune 

Fokuspunkt: Forældreinvolvering 

Det er den strategiske hensigt, at politi, kommuner og det øvrige samfund i Midt- og Vestsjællands politikreds 

helhedsorienteret, tværsektorielt og målrettet – ved tidlig indsats – forebygger kriminalitet og 

utryghedsskabende adfærd blandt børn og unge. 

Der er for 2011-2012 to særlige fokusområder. 

Forældreinvolvering 

Årsager til uhensigtsmæssig adfærd, uhensigtsmæssig brug af det offentlige rum, skolefravær, manglende 

trivsel både i skole og fritid giver altid debat. 

Uanset om der er tale om generelle samfundstendenser, en uhensigtsmæssig opfattelse af forældrerollen 

eller manglende ressourcer er ansvaret for barnets trivsel grundlæggende forældrenes, men det giver alt 

sammen anledning til dialog mellem forældre, skole og socialforvaltning. 

Fokuspunktet for Midt- og Vestsjællands Politi sikres i overensstemmelse med Stevns Kommunes: 

”Plan for kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats, 2011-2014” 

Målsætning 

• At børn og unges bekymrende adfærd og kriminalitet effektivt forebygges og modvirkes ved en hurtig 

koordineret tværsektoriel indsats. 

• At sikre forældreinddragelse i det forebyggende arbejde. 

• At sikre inddragelse af den nyeste viden og forskning på forebyggelsesområdet – herunder beskrivelse 

af indikatorer for uhensigtsmæssig adfærd hos den enkelte. 


• At skabe gode vilkår for børn og unge gennem 

o SSP-relaterede skole- og klubtilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social 

kapital 

o Forældrenetværk 

o Kommunikationsstrategi for opbyggelses af positiv social kapital 

o Kobling af AKT og SSP-samarbejdet 

o Uddannelse af lærere og klubpersonale 

o Fokus på ”det gode liv” 

o Trygt natteliv: Ansvarlig udskænkning 

o Sundshedsfremmende initiativer 


• At forhindre et problem i at opstå – eller forværres. 

• At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre 

o Individuelle indsatser via Servicelov 

o Forebyggelse af ”drop-out” 

o Social pejling, flertalsmisforståelse 

Kriminalitetsforebyggende indsats 

• At forhindre, at der laves kriminalitet – eller sikre, at det ikke sker igen 

o Kriminalpræventiv samtale 

o Bekymringsbrev 

o Specifik indsats 

o Inddragelse af forældrenetværk 


37


Generel præventiv forældreindsats 

Lokalrådet sikrer udarbejdelse 

af katalog med en 

oversigt over tilbuddene 

fra politi, sundhedsforvaltning, 

skoleforvaltning og 

familieafdeling. 

Trivselsforum På hver skole, med tilhørende 

fritidstilbud etableres 

et ”Trivsels-forum” 9 og 

forældrenet-værk. 

38 

Katalog være udarbejdet 

primo august 2011 ved 

skolestart 

Forslaget sendes til høring 

medio 2011, med henblik 

på etablering august 2012 

Opfølgning og evaluering 

Graden af trivsel og forældreinvolvering lader sig vanskeligt måle – implementering af tiltag kræver en længere 

tidshorisont. 

En kvantitativ evaluering over foretagne initiativer ligger umiddelbart for. 

Ved hjælp af ”Mandagsdata” og oplysninger fra ”Polmap” udarbejdes i Koordinationsudvalget kvartalsoversigter 

over den forebyggende indsats samt kriminalitetsudviklingen lokalt. 

Handleplan for Lokalrådet i Stevns kommune 

2011-12 

Fokuspunkt: Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum 

Det er den strategiske hensigt, at politi, kommuner og det øvrige samfund i Midt- og Vestsjællands politikreds 

helhedsorienteret, tværsektorielt og målrettet – ved tidlig indsats – forebygger kriminalitet og 

utryghedsskabende adfærd blandt børn og unge. 

Der er for 2011-2012 to særlige fokusområder. 

Unges uhensigtsmæssige brug af det offentlige rum 

Der ses en stigende tendens 10 til at unge i højere grad end tidligere, anvender det offentlige rum som mødested. 

Vi taler om såkaldt matrikelløse væresteder. Dette er i sig selv ikke problematisk, langt de fleste unge 

udnytter det frie rum hensigtsmæssigt. For nogle få unge kan det frie rum give anledning til en adfærd, som 

for omgivelserne kan opleves forstyrrende og som kan føre til hærværk og anden kriminalitet. 

De matrikelløse væresteder kan også betegnes som det uformelle krydsfelt, hvor beboere, unge og øvrige 

færdes – og alle kan have forskellige forventninger til både hinanden og brugen af det frie rum. 

Fokuspunktet for Midt- og Vestsjællands Politi sikres i overensstemmelse med Stevns Kommunes 

”Plan for kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats, 2011-2014” 

Målsætning 

• At børn og unges bekymrende adfærd og kriminalitet effektivt forebygges og modvirkes ved en hurtig 

koordineret tværsektoriel indsats. 

• At sikre forældreinddragelse i det forebyggende arbejde. 

• At sikre inddragelse af den nyeste viden og forskning på forebyggelsesområdet – herunder beskrivelse 

af indikatorer for uhensigtsmæssig adfærd hos den enkelte. 


• At skabe gode vilkår for børn og unge 

9 Med udgangspunkt i ”Ålborgmodellen” 

10 Fl. Balvig: ”Den ungdoms”, 2006


o SSP-relaterede skole- og klubtilbud, opbygning af fælles sociale kompetencer og fælles social 

kapital 

o Kommunikationsstrategi for opbyggelses af positiv social kapital i forbindelse med brug af det 

offentlige rum 

o Forældrenetværk 

o Kobling af AKT og SSP-samarbejdet 

o Uddannelse af lærere og klubpersonale 

o Fokus på ”det gode liv” 

o Trygt natteliv: Ansvarlig udskænkning 

o Sundhedsfremmende initiativer 

o Indarbejde kriminalpræventive tiltag i anlægs- og byggeopgaver 

o Fokus på allerede etablerede tilbud, herunder synliggørelse og ”hvordan kan Lokalrådet understøtte”. 


• At forhindre et problem i at opstå – eller forværres. 

• At afhjælpe problemer, som ikke nødvendigvis har med kriminalitet at gøre 

o Individuelle indsatser via Servicelov 

o Forebyggelse af ”drop-out” 

o Social pejling, flertalsmisforståelse 

Kriminalitetsforebyggende indsats 

• At forhindre, at der laves kriminalitet – eller sikre, at det ikke sker igen 

o Kriminalpræventiv samtale ved SSP-teams og/eller politiet 

o Bekymringsbrev 

o Specifik indsats 


Generel præventiv undervisning 

Generel præventiv forældreindsats 





skoleforvaltning og 

familieafdeling. 





skoleforvaltning, familie-afdeling 

og 

Forældrenet-værk. 

Trivselsforum På hver skole, med tilhørende 

fritidstilbud etableres 

”Trivelsesforum” 11 

39 



skolestart 



skolestart 

Forslaget sendes til høring 

medio 2011, med henblik 

på etablering august 2012 

Målgruppen for kataloget er SSP, politi, skolelærere, skolebestyrelser, kommunalbestyrelsesmedlemmer og 

relevante udvalg, især børne- og ungeudvalg. 

Kataloget skal indeholde specifikke områder, der af SSP/Koordinationsudvalget for Stevns kommune udpeges 

som ”problemområder”. 

Specifikke niveau 

Det offentlige rum Opsætning af ”præventiv 

belysning” på matrikelløse 

væresteder 

”Præventiv” beskæring af 

træer og buske på matrikelløse 

væresteder 

Etablering af sundsheds- 

11 Med udgangspunkt i ”Ålborgmodellen”


Individuelle niveau 

Inddragelse af Kriminalforsorgen 

i det lokale SSPsamarbejde 

fremmende aktivitetsmuligheder. 

Etablering af netværk på 

det koordinerende niveau 

Opfølgning og evaluering 

En kvantitativ evaluering over foretagne initiativer ligger umiddelbart for. 

Ved hjælp af ”Mandagsdata” og oplysninger fra ”Polmap” udarbejdes i Koordinationsudvalget kvartalsoversigter 

over den forebyggende indsats samt kriminalitetsudviklingen lokalt. 

40


Skoletilbud 

”Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os” … 

….er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af 

afgørende betydning, at der sættes fokus på de positive sider af ungdomslivet. Med dette som 

udgangspunkt udvikles de unges sociale kompetencer – og vi får en ansvarlig og bevidst ungdom. 

Det kriminalitets- og misbrugsforebyggende SSP-samarbejde vil med disse tilbud sikre, at forældre 

og elever kommer omkring væsentlige forebyggende og trivselsmæssige diskussioner og 

at den enkeltes sociale kompetence og den samlede sociale kapital er i top, således, at risikoadfærd 

mindskes. 

Der vil også være inspiration og hjælp at hente for den enkelte lærer gennem inddragelse af 

ressourcepersoner og faglighed til den trivselsmæssige og præventive indsats. 

Til to af tilbuddene knytter dig sig sideløbende med elevdelen en forældredel. 

John Brok-Jørgensen 

SSP-Konsulent 

Telefon: 28 95 30 70 

Mail: ssp@stevns.dk 

www.stevns-ungdomsskole.dk 

”Lysten til at risikere i børnelivet er større end frygten for at det går galt” 

Søren Kirkegaard 

41


Indskolingen 

Trivsel 

- Et generelt oplæg for forældre om trivslens vigtighed – og hvad man kan gøre for at 

fremme dette. 

Indhold: 

Oplægget kommer ind på blandt andet rummelighed, social marginalisering, rolle 

modeller samt betydningen af positive forventninger 

Hvad betyder trivsel for barnet? 

Hvad kan forældre gøre for at styrke trivslen? 

Betydningen af forældrenetværk 

Varighed oplæg af ca. 20-30 minutters varighed 

Kontakt SSP-konsulent 

Skolens opgave 

Indkaldelse til forældremøde 

Projekter/lærred eller smartboard 

42


Mellemtrinnet 

Virtuel adfærd og konfliktløsning 

- En forældreaften, evt. med deltagelse af eleverne, om unges virtuelle liv og, hvorledes 

man som forældre kan forebygge uhensigtsmæssig adfærd. 

- Et forløb med eleverne, hvor der diskuteres net-etik, konflikter samt mulighed for løsning 

af disse 

Indhold Børn og unge fører i stor stil et virtuelt social liv via spilenheder, net og mobiltelefoner. 

Det er her, der skabes og holdes kontakt med deres venner, de bliver under 

holdt og de bliver oplyst. 

Forældredel: 

Formålet er, at forældre klædes på til at gå i dialog med deres børn og sammen 

udvikle gode normer for virtuel adfærd 

Hvad er en profilsite, og hvorfor er 

det, at de unge finder deres profil 

livsvigtig? 

Hvad skal man som forældre være 

opmærksomme på? 

Hvordan kan man forebygge? 

Hvor kan jeg få hjælp, hvis mit barn 

bliver udsat for ubehagelige oplevelser 

Varighed Forældredel: 45-60 minutter 

Elevdel: 60-90 minutter 



Projektor/lærred eller smartboard 


Baggrundsmateriale 

www.sikkerchat.dk 

Elevdel: 

Hvilke sites bruges? 

Hvor meget? 

Hvornår? 

SMART-regler 

Konflikttrappen 

Konfliktløsning 

Rollespil 

43


6.-7. årgang 

SSP-intro 

- Et forløb, hvor unge og forældre guides til forståelse af betydningen af social pejling, og 

dermed en realistisk opfattelse af risikoadfærd med hensyn til rygning, kriminalitet og misbrug. 

Indhold En beskrivelse af det kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde. 

Undersøgelse af, hvad vi tror om ”de andre” – og hvad vi rent faktisk ved om ”dem” 

Varighed 

Forældredel: 

Orientering om SSP-samarbejdet 

Ved hjælp af ”klickere” guides forældre 

til en forståelse af betydningen 

af social pejling, og dermed en 

realistisk opfattelse af unge risikoadfærd 

mht. kriminalitet og misbrug. 

Forældredel 90 minutter 

Elevdel: 90 minutter 





44 

Elevdel: 

Hvad er SSP? 

Cases 

Hvad tror vi om de ”andre” – og 

hvad ved vi om ”dem”?


Udskoling 7.10. årgang 

”Den ungdom” 

- To forløb, hvor der igen fokuseres det gode ungdomsliv samt, hvilke forestillinger de unge 

har om ungdomskriminalitet og rusmidler. 

Indhold 

1. del 

2. del 

Varighed Første del varer 90 minutter, 2 del varer cirka 45 minutter. 




Overbygningen 7.-10. årgang 

Projekthjælp 

- En hjælp til elever, der arbejder med kriminalitet, misbrug eller mistrivsel i projekterne. 

Indhold 

”Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os!” 

Hvad tror vi, - og hvad er fakta om unge og kriminalitet. 

Hvad tror vi, - og hvad ved vi om unge og rusmidler 

Ansvar for mere end sig selv 

Den kriminelle lavalder er (igen) 15 år. 

Hvilke konsekvenser har en eventuel kriminel handling for den enkelte? 

Gennemgang af en kriminalsags vej gennem retssystemet og det 

sociale system 

Elever, der vælger SSP-relaterede emner, har ofte brug for vejledning af fra 

Ressourcepersoner, som kan bidrage med speciel viden om deres emne. 

Der kan være tale om SSP-konsulent, sundhedsplejerske, politi eller socialrådgiver 

som kan møde op til interview eller faglig sparring 


45


Baggrund 

Fælles mål, ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekendskab” efter 9. klasse: 

…………………………. 

Årsager og betydning 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter 

dem i stand til at 

• redegøre for levevilkårenes betydning for udvikling af livsstil og adfærd, fx økonomi, erhverv og boligområdets 

sociale kapital 

• gøre rede for sammenhængen mellem lokale og globale forholds betydning for sundhed, herunder trafik, 

sociale netværk og klimaændringer 

• beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet 

• forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, 

herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner 

• gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv. 

Visioner og alternativer 



• diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver 

• opstille faktorer, som understøtter et godt socialt netværk og social kapital 

• opstille visioner for et sundt samfund med mindre ulighed i sundhed 

• opstille visioner for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. 

Handling og forandring 



• bidrage med konkrete forslag til skolens sundhedspolitik 

• opstille, vurdere og afprøve forskellige strategier i forhold til et konkret sundhedstema, fx et sundt 

fritidsliv og sociale netværk 

• udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab 

• diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås 

• gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen 

• analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet 

• diskutere forbrug som handlemulighed i forhold til miljø, klima og sundhed 

• opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden. 

…………………. 

46


Fælles mål 2009, Samfundsfag 

………………… 

Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet 



• gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund 

• give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige 

sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem 

• forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab 

• give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter 

• reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper 

• vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. 

Færdigheder på tværs af de tre områder 



• fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, 

blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder 

• indgå sagligt i en demokratisk debat omsamfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. 

………………………. 

Øvrige tilbud 

5.-6. årgang 

7. årgang 

7.-10. årgang 

9.-10. årgang 

Stevnsfester 

USK/SSP introdag 

Gigantfest 

Springparty 

Ungdomsskolens tilbud 

Klubtilbud 

Sidste skoledag 

47


Downloads mv: 

Titel Indhold Kilde Anvendelse 

Unge, vold og 

utryghed i nattelivet 

En spørgeskemaundersøgelse 

blandt unge mellem 14 

og 26 år. 

MULD Unges livsstil og dagligdag 

Links 

Generelt Stevns Ungdomsskole 

www.stevns-ungdomsskole.dk 

Antidooping Danmark 

www.antidooping.dk 

Det kriminalpræventive råd 

www.dkr.dk 

www.dkr.dk/ungeinfo 

Midt- og Vestsjællands Politi 

www.politi.dk 

Børneinfo 

Alkohol GODA 

Unge, chat 

og elektronisk 

mobning 

www.boerneinfo.dk 

www.goda.dk 

Sikker chat 

Narko Netstof 

www.sikkerchat.dk 

www.netstof.dk 

48 

Det kriminalpræventive 

råd. 

2008 

www.dkr.dk 

Sundhedsstyrelsen 

2008 

www.sst.dk 

Ungdomsskolens tilbud 

SSP 

Ungdomsdagskolen 

Statistisk materiale. 

Projektopgave, temaarbejde 

Opslagsværk: 

Rygning, alkohol, 

fysisk aktivitet og 

stofer. 

Projektopgave og 

temaarbejde 

Undervisningsmateriale og fakta 

Links og downloads af diverse materiale 

Nyt site til unge, hvor der kan hentes hjælp 

eller oplysninger til opgaver om kriminalitet 

mv. 

Indeholder uddrag af lokal døgnrapport 

samt statistik 

Børnerådets side indeholdende generel og 

specifik rådgivning til unge om stort set 

alt: rettigheder, flytning, vold, mobning, 

fritidsarbejde, skilsmisse etc. 

Indeholder også en "voksenside" 

Alkoholbranchens egen side, men anbefalelsesværdig 

med både råd, underholdning 

og faktastof til både forældre og unge. 

Red Barnet og Det Kriminalpræventive 

Råds side. 

Opslag til børn, unge, forældre og fagfolk 

med baggrund, handlemuligheder og aktiviteter. 

Præsentationer med kommentarer 

og vejledninger til brug ved forældremøder. 

Oplysning om stoffer, brevkasse, ung-tilung, 

links, blogs samt baggrund og forslag


49 

til læreren. 

Eleverne har mulighed for at fremstille 

hjemmesider til projektopgaver og lignende 

om stoffer, via dette websted.

Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 2011-2014 i Stevns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?