Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 2011-2014 i Stevns ...

More documents

Recommendations

Info

Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Risikofaktorer og beskyttende faktorer Egentlige specifikke årsager til kriminalitet kan være svære at anvende, da det er svært at afgøre eller påvise, om et bestemt forhold kan betragtes som den egentlige årsag. Forhold, der fremmer eller hæmmer risikoen for kriminalitet angiver ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng. Man kan generelt sige, at jo flere risikofaktorer der er, desto større er sandsynligheden for kriminalitet. Imidlertid kan for megen fokus på risikofaktorer have en stigmatiserende effekt. Fokus bør i stedet rettes mod de omstændigheder, hvor eventuelle uhensigtsmæssige handlinger fandt sted. Risikofaktorer Individuelle Familie Skolegang Livsstil Placering i Ressourcesvage institution boligmiljøer Alder, køn Negativ opdra- Drop-outs etnicitet gelse: ( = 35% stør- Hård og restriktiv re risiko) Laissez-faire Tilfældig disciplin Push-outs Straffende og afvisende opdragelse, hvis forældrene opgiver at stille krav til barnet 5 Hyppig samvær Dobbelt så stor Unge, der ellers ikke med kammera- risiko for krimi- er præget af individuter i det offentnalitet som børn elle risikofaktorer, lige rum (gene- i plejefamilie begår 2-3 gange så relt anvender mange kriminalitet, danske unge hvis de blot bor i mil- stigende tid i jøet off. Rum) Svag begavelse Tidligt moderskab, Manglende Ældre kamme- Smitteeffekt risiko for senere social kapital rater end en krim. blandt bør- blandt elever- selv nenene: Hjælpe hinanden Føle tillid til hinanden Omgangsform 6 Områdets ry og rygte Lav selvkon- Kriminalitet blandt Manglende Brug af alkohol Placering bør Særlig afgørende er trol: forældrene social kontrol i og andre rus- foregå sammen til- og fraflytningsfre- Hyperaktivitet klassen midler med ikkekvensen og boligtilde- Impulsivitet Mobning kriminellelingsprincipper Risikovillighed Tobaksrygning Her-og-nu Gambling livsstil Usikker sex Doping Vold Køre stærkt i bil Psykiatriske Brudte relationer, Negative følger lidelser skilsmisse eller af personalets prof. svigt. negative forventninger til den unge Afsoning medførerlivstidsnedgang af indkomst på 24- 40% samt størresandsynlighed for arbejdsløshed 5 Drop-out: eleven forlader skolen af egen fri vilje i modsætning til Push-oug, hvor det ”systemet”, som presser den unge ud. 6 Svensk undersøgelse peger på, at 70 % oplever, at opholdet på institution har fastholdt eller frem- met deres kriminalitet. 30
Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune Appendiks Temaer i den generelle forebyggelse Ud over de af Kredsrådet udstukne fokusområder er der på det generelle niveau en række emner, som indgår i det forebyggende arbejde i skolerne. Følgende temaer fokuseres der på jfr. Aktivitetsoversigten: Unge og elektronisk mobning Begreber som ”grooming”, elektronisk mobning og ”happy slapping” er ikke længere nye fænomener, men de kan stadig være vanskellige at forholde sig til. Fælles for e-mobning er, at den adskiller sig fra den almindelige mobning ved, at man ikke har fred i det private rum – man har ingen ”helle”. Henvendelse og anmeldelser af trusler mv. via SMS og chat og Internettet vidner om problemet. En del børn og unge samt deres forældre har brug for råd og vejledning til håndtering af konflikter i denne forbindelse. Nogle unge og forældre står ofte i dilemmaet: Drejer det sig om en grovkornet spøg, som blandt andet har sit udspring i de unges sprogbrug og tone - eller der realiteter bag en eventuel trussel. Formål med indsats Unge og forældre bør være i besiddelse af den nødvendige baggrundsviden, så det bliver nemmere at forholde sig til de problematikker, som er forbundet med chat og elektronisk mobning. Personale, unge og forældre skal have den nødvendige viden, så de kan handle hensigtsmæssigt i forbindelse med de uheldige ting omkring den elektroniske kommunikation. Indsats På Ungdomsskolens hjemmeside under SSP- samarbejdet kan der hentes råd og vejledning. På hjemmesiden er der links til sider omhandlende chat og elektronisk mobning. På forældremøder i skoler, klubber og institutioner gives der et oplæg om Unge, chat og elektronisk mobning. Klasser: Oplæg til samtale i klasserne – herunder inddragelse af etiske spørgsmål. Dette skal ske i sammenhæng med skolernes trivselsmålsætning. Den enkelte skole og institution skal i samarbejde med SSP Stevns koordinere, hvem og hvad der skal gøres, når en elev udsættes for trusler eller andre krænkelser via de elektroniske medier. Unge og alkohol Ringstedforsøget dokumenterede sociale overdrivelsers betydning for både debutalder og forbrug. Flertalsmisforståelsen cementeres af mange mediers unuancerede og ofte sensationsprægede overskrifter om ”danske unges verdensrekord i druk”. Fakta er dog, at for mange unge debuterer for tidlig – omkring 14 år/konfirmationsalderen. Debut-alderen er ideelt omkring 16 års alderen, men i praksis bør unge tidligst debutere omkring 9. klasse. Undersøgelse af unges drikkevaner viser, at for mange unge ”binge”- drikker. Det vil sige, at de drikker for store mængder (> 5 genstande) for ofte (>4 gange om måneden). 31
Page 1 and 2: Plan for indsatsen mod ungdomskrimi
Page 3 and 4: Plan for den kriminalitets- og misb
Page 29: Plan for den kriminalitets- og misb
Page 49: Plan for den kriminalitets- og misb

Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 2011-2014 i Stevns ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?