Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 2011-2014 i Stevns ...

Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune
Risikofaktorer
Risikoadfærd karakteriseres som adfærd, der in indebærer en høj risiko for - på kortere og/eller længere sigt –
at forvolde skader på sig selv eller andre.
Om risikofaktorer kan man sige, at de starter tidligt – og varer længe. Faktorerne opleves af nogle unge
som statusgivende, ofte bygger de på sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser.
Kriminologen Flemming Balvig 4 opererer med fire ung unge-
grupperinger:
A - DE LOVLYDIGE omfatter unge, som aldrig noge nogensinde
har begået tyveri/røveri eller som højest en enkelt
gang har stjålet penge, cigaretter eller spiritus fra fo forældrene.
Denne gruppe udgør nu mere end halvdelen af
de unge.
B - FLERTALLET omfatter unge, som har begået mi mindre
alvorlige tyverier. Alle unge i denne gruppe har
overtrådt en eller flere af straffelovens regler, men iin
gen har begået indbrudstyverier, biltyverier eller røver røveri-
er.
C - DE ERFARNE er unge, som 11-2
gange har begået
relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudstyveri, biltyveri
og/eller røveri. I praksis drejer det sig i de fleste tilfælde om indbrudstyveri.
D - GENGANGERNE er unge som 3 eller flere gange har begået relativt alvorlige tyverier, dvs. indbrudst indbrudstyverier,
biltyverier og/eller røverier. I de fleste tilfælde drejer det sig om indbrudstyverier.
Konklusionerne fra undersøgelsen i 2010 2010:
• At ungdomskriminaliteten aliteten har vist en faldende tendens i op mod et kvart århundrede, tilsvarende
tendens i andre lande.
• Omfatter et bredt spektrum af straffelovsovertrædelser
• Stærkest for mindre alvorlig kriminalitet
• Stærkest blandt de mindst kriminelle
• Måske den mest lovlydige ydige ungdom i det sidste halv halve århundrede – eller nogensinde?
• Antallet af lovlydige udgør cirka halvdelen af alle unge, forskellen mellem dem og de hårdest krim krimi-
nelle unge polariseres – det såkaldte ”Flertal”, udgør ikke et flertal.
•
I bogen ”Lovlydig ungdom” gdom” gives nogle mulige forklaringer på denne udvikling:
• Øget kontrol med og overvågning over tingene (”situationel kriminalprævention”) - relationsskaben-
de aktiviteter – eksempelvis konfliktmægling
• De rige børn og unge – det er ikke materielle mangler, som giver anledning til eksempelvis butikst butiksty-
verier
• Den kontrollerede barndom – ”institutionalisering”
• Den fremtidssikrede ungd ungdom
• Mindskede flertalsmisforståelser
• Samfundets ”civilisering” – øget afstandtagen til kriminalitet
Totalt set slår manglende trivsel sel i skolen oftere kraftigere igennem som kriminalitetsfaktor end forhold i
ophavsfamilien.
I særdeleshed for drengene er skoleforholdene klart mere udslagsgivende end familieforholdene, og for dem
er skoleforholdene i visse områder de eneste udslagsgive
udslagsgivende.
4
”Lovlydig ungdom”, Flemming Balvig – Det kriminalpræventive inalpræventive Råd, 2011
29