Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 2011-2014 i Stevns ...

Plan for den kriminalitets- og misbrugsforebyggende indsats 2011 – 2014 i Stevns Kommune
Spørgsmålet er dernæst, hvornår man så er afhængig. Sundhedsstyrelsen skriver i ”Hash-samtalen – om
unge og hashrygning”, at man er afhængig, når mindst tre af følgende kriterier er opfyldt inden for tre måneder:
Trang
• Svækket evne til at styre indtagelse, standse eller nedsætte brugen
• Abstinenssymptomer eller indtagelse af stoffet for at ophæve eller undgå disse
• Udvikling af tolerance
• Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
• Vedblivende brug trods erkendte skadevirkninger
Der bør i sådanne situationer altid skrives underretninger.
Forældremøder: oplysning om fakta, faresignaler og handlemuligheder
I klasserne: Gennem oplæg og diskussion søges elevernes sociale kompetence styrket.
Når det drejer sig om mistanke – eller konstateret indtagelse af narkotika eller snifning er det af altafgørende
betydning, at indsatsen aftales og koordineres:
• SSP Stevns informeres
• Omfang og udbredelse undersøges
• Hjemmene kontaktes
• I samarbejde med hjem, skole/institution og den unge aftales handlinger
Hashsamtalen
Dialogen er omdrejningspunktet – kontrol er et dårligt udgangspunkt
Når man skal have en samtale med unge, som ryger hash, er det vigtigt at benytte en anerkendende tilgang,
det er sjældent at den unge opfatter sin hashrygning som problematisk.
• De unge har en grund til at ryge hash
• Der er flere historier i den unges liv
• Den unge er ekspert i sit eget liv
• Den unge afgør, hvad der er et problem – og hvad der virker.
• Møde den unge på vejen – ikke hvor den unge er/har været.
• Brug ”kvittering og opsummering”, undgå brugen af ”men” – brug ”og”
• For mange unge er der forskel på hash og stoffer
Deltagere i SSP-samarbejdet får undertiden kendskab til en eller flere unge, som eksperimenterer med
hash. Det behøver i sig selv ikke at være problematisk for den unge, når man tager i betragtning, at næsten
halvdelen af den danske befolkning i et eller andet omfang har prøvet at ryge hash.
Strategi til handling 8
Den motiverende samtale
’Den motiverende samtale’ er en anerkendt strategi i forhold til mennesker, som enten ikke vil i dialog om
eget misbrug eller som er usikre på, om de vil stoppe eller reducere deres misbrug.
Elementerne fra den motiverende samtale kan indgå, når man diskuterer hashrygning med en ung. Det
overordnede formål med den motiverende samtale er gennem dialog:
• At undersøge, om forandring er nødvendig.
• At afdække resurser for en eventuel forandring.
• At styrke den unges tro på, at forandring er mulig.
• At give den unge oplevelsen af, at nøglen (kompetencen) til forandring ligger hos ham selv.
• At give den unge fornemmelsen af, at ophør åbner nye muligheder.
Måden
Man møder den unge ligeværdigt og respektfuldt – dvs. anerkendende:
• Uden fordomme.
• Uden bedreviden.
8 Fra ”Hash-samtalen, om unge og hash”
34