InspIratIonshæfte - Havredal gl. Skole

Specialist i neuropsykologi Mette Ellermann
© Copyright 2013
NÅR DEN UNGE HAR ET HEFTIGT TEMPERAMENT
Vi har alle forskellige temperamenter. Temperamentet afhænger af vores grundstemning
og af den måde, som vi reagerer følelsesmæssigt. Temperament i den
rette målestok kan være drivkraften til forandring. Nogle mennesker er meget rolige
og tålmodige. De kan komme i situationer, hvor de ”finder sig i for meget”.
Andre har en ”kortere lunte”, de reagerer meget impulsivt, og de kan kortvarigt
miste kontrollen over deres reaktioner. De kan indimellem blive bange for deres
egen adfærd.
• et heftigt temperament ud over det sædvanlige kan skyldes:
1. En tillært mestringsstrategi som følge af omsorgssvigt i barndommen.
Den unge kan reagere næsten impulsivt for at beskytte sig
selv, og for at forsøge at undgå ”afstraffelse” eller ydmygelse. En
reaktionsform som måske engang har været effektiv. Men når
den unge står overfor en faglærer, der blot ønsker at påpege en
mangelfuldt udført opgave, er reaktionen helt ”ved siden af” og
meget uhensigtsmæssig. Den unge går til ”modangreb” på et forkert
grundlag. ofte er den unge ikke selv klar over, at han ikke
”angribes”, og kan derfor have svært ved at erkende problemet.
Konflikter optrappes nemt.
2. Nedsat impulsforvaltning som følge af ændret aktivitet i pandelapperne
i hjernen ses ofte hos unge med særlige behov. Den unge
kan reagere meget hurtigt eller helt ude af proportion på en situation,
som de fleste andre unge ville reagere helt anderledes
på. Pandelapperne er med til at styre resten af tænkningen, og
hvis denne styringsfunktion er nedsat, er kimen lagt til et heftigt
temperament. ofte er den unge meget ked af sine voldsomme
reaktioner og er opmærksom på problemet.
REDSKABER oG STRATEGIER TIL AT STØTTE DEN UNGE
• Skab forståelse for hvordan reaktionsmønstret er opstået – at det
måske gav mening engang, men ikke i dag. Samtale om hvordan
forskellige situationer kan opfattes forskelligt. Udforskning af udløsende
faktorer f.eks. toneleje eller ansigtsudtryk.
- Sæt ord på hvad der går eleven på, før vreden får overtag. Udvælg
og øv forskellige andre reaktioner. Prøv at handle modsat
følelserne. Vores følelser reguleres i et vist omfang af vores
kropsholdninger og ansigtsudtryk. Hvis man er vred, spænder
man ofte i musklerne og knytter hænderne. Hvis man samtidig
med, at man føler vrede, slapper helt af i hænderne, kan det
mindske toppen af vredesfølelsen.
• Stopteknikker. Det kan være sproglige teknikker f.eks. at tælle til
10. En anden teknik kan være, i tankerne at visualisere et billede,
som symboliserer at stoppe op. Et eksempel kan være et vejskilt,
som betyder stop. Han skal øve sig mange gange i afslappet tilstand
for efterfølgende at afprøve teknikken i forskellige følelsesmæssige
tilstande.
22