16.07.2013 Views

Nyhedsbrev nr. 18 - Vikingeskibsmuseet

Nyhedsbrev nr. 18 - Vikingeskibsmuseet

Nyhedsbrev nr. 18 - Vikingeskibsmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fiskeri i Nordeuropa

På trods af emnets åbenlyse vigtighed er fiskeri

i jernalder, vikingetid og middelalder

først i de senere år taget op i større omfang

blandt arkæologer. For at skabe et overblik

over den eksisterende viden og dermed danne

et grundlag for at formulere relevante

problemstillinger for fremtidige projekter,

iværksatte Centret i 1995-96 et étårigt projekt

ved zoologen Inge Bødtker Enghoff. Projektet

omfattede en indsamling af publicerede

og upublicerede analyser af fund af

fiskeknogler fra arkæologiske udgravninger

fra egnene omkring Østersøen og den sydlige

Nordsø.

Arbejdet hermed er afsluttet med en sammenstilling

af resultaterne og en beskrivelse

af de kronologiske og regionale hovedtendenser

i fiskeriet, som afspejles i fiskebensmaterialet.

Enkelte nye fundkomplekser blev

også analyseret, blandt andet i forbindelse

med det ovenfor omtalte projekt om anløbspladser.

Affald fra gællede sild, svarende til middelalderlige

fund fra Selsø-Vestby. Foto: I. Enghoff.

Projektets resultater viste, at der såvel i

Østersøen som i den sydlige del af Nordsøen

kunne iagttages en kraftig dominans af

lokale arter, hvilket betonede det lokale fiskeris

betydning i forhold til langdistancehandel

med fisk. Der var dog også i begge

områder, men især i Nordsøområdet, en tendens

til en voksende fangst af havfisk og

længere transport af fisken i løbet af middelalderen.

Undersøgelserne viste endvidere, at der i

begge områder gennem hele perioden øjensynlig

blev benyttet en bred vifte af fangstmetoder,

hvoraf line og krog, net og fiskegærder

var de vigtigste. Der menes dog også

at kunne spores en kronologisk udvikling i

fangstmetoderne, der modsvarer det øgede

fangstvolumen og en egentlig handel med

fisk i middelalderen.

Projektet er publiceret i Archaeofauna,

vol. 5, 1996 samt i to store artikler i vol. 8

og 9, 1999 og 2000.

Projektansvarlig: Inge Bødker Enghoff,

e-mail: IBEnghoff@zmuc.ku.dk

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!