l - Gaderummet

Den naive arv fra 1970eme
Af Fini Schulsinger er profes§or dr. med. i psykiatri og fhv.administrerende
overlæge på Hvidovre HospitaL
Det er skadeligt og ubarmhjerfigt, nårfolketingspoiitikere 1W foreslår, at
menneske med skizofrene psykoser skal "gennemleve" deres sygdom uden medicin.
FOLKETINGTETS Retsu dvalg har fotesllet, at det forsø gsvis etableres
psykiatriske hospitalsafdelinger. i bvilke behandling med antipsykotisk medicin ikke skal
finde sted. Dette foreslag fordømmes af fremuædende psykiatere med henvisning til. at
det vil medføre. at de svært syge patienter· d.v.s. mennesJær med skizofrene psykoser
unddtages en behandling. der normalt ville kunne afkorte lange pinagtige sygdomsforløb.
Baggrunden for retsudvalgets tiltag er en antagelse om. at det skulle noget positivt, at
patienterne fik lejlighed til al ..gennemleve .. deres psylwse.
Denne antagelse hos udvalget har desværre ikke noget at gøre med virkeligheden.
Den er et·levn fra 1970'ernes antipsykiatriske bevægelse med digteren Ronald Laing i
spidsen. Engelske efterundersøgeIser af Laing og medarbejderes behandlingsresultater
med ..gennemleveIse af psykosen" viste. at denne voldsomme eksistentialistiske
behandlingsform ikke afkonede eiler standsede patienternes psykoser.
Det ville derfor være ganske uetisk· også jævnfør lægeloven - at berøve
patienterne behandling med neuroleptisk medicin, der i høj grad reducerer deres
angstforvoldende symptomer såsom vrangforestillinger og hallucinationer. Disse
symptomer bidrager i høj grad til at øge patienternes angst og depression. og dermed
ngså selvmordsrisikoen, der er høj bos ubehandlede skizofrene. Den er af samme
størrelsesorden som selvmordsrisikoen hos patienter med svære depressioner.
Den neuroleptiske skizofrenibehandiingshistorie i ind- og udland har ganske klart
dokumenteret effektiviteten af denne. Et kort, men tydeligt eksempel, er følgende:
Sindssygebospitalet (nu Amtshospitalet) i Nykøbing Sjælland blev mellem 190B og 1915
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at denne udvikling overvejende er et resultat
af den neuroleptiske behandling. Den nuværende debat er næppe et resultat af dette
forløb. Modstanden mod neurnleptika skyldes overvejende de bivirkninger. der ofte er
forårsaget af denne behandling. Mange af de antipsykoflske neuroleptiske præparater er
meget effektive med henblik på at fjerne eller formindske skizofreniens svært pinagtige
symptomer. Men bivirkningerne er ofte -men dog langt fra altid - yderst generende i
form af ufrivillige bevægelser af samme art som hos patienter med Parkinsons Sygdom.
Medicinen mod denne sygdnm hjælper dog i større eller mindre grad på de neuroleptisk/
bivirkninger.
Patienterne ved Slort sel udmærket besked med, at bivirkningerne kan være prisel
for at slippe fnr sygdnmmens langt værre lidelser. Medicinalindustrien verden over har
med held opfundet og produceret nye neuroJeptica. som betegnes som ..utypiske". Det
gør de fordi de medfører langt langt færre bivirkninger end de oprindelige præparater.
Desværre er disse nye præparater mange gange dyrere end de traditionelle.

En slags mild •
autisme

••
Megen tvang
kan undgås
At undgå tvangsindlæggelser, fordi patienterne frivilligt lader sig indlægge, er tit et spørgsmål om at være lidt pædagogisk,
kombineret med en viden om, hvordan psykotiske patienter tænker. Men det klares ikke på fem minutter.
Sådan lyder Lennart Bjarkings erfaringer som chef for Den Psykiatriske Udrykningstjeneste.
Af Benedikte Nielsen
Den Psykiatriske Udrykningstjene­ "Det foreskrives i loven, at pati­ det hele, og det er de samme menste
begyndte på forsøgs basis i juli enten skal have betænkningstid, før nesker, der kan følge patienten hele
1997.Oprindelig var det udryknings­ der bruges tvang, og det tager vejen. Så er det trods alt lidt nemtjenestens
holdning, at de ikke ville mere end (em minutter. I cirka halv­ mere for patienten at acceptere
medvirke til tvangsindlæggelser. Men delen af de tilfælde, der ellers ville indlæggelsen," fortæller Lennart
. det har vist Sig, at de ofte kan undgå have endt med en tvangsind­ Bjarking, overlæge ved det distrIktstvang
i de situationer, der oprindelig læggelse, lykkes det os at få folk..!il psykiatriske center; Københavns
så ud til at skulle resultere i tvangs­ at lade sig indlægge frivilligt. Når vi nordvestkvarter og chef for Den
indlæggelse, fordi de har mulighed kommer ud til de - typisk psykoti­ Psykiatriske Udrykningstjeneste.
for at tale længe med patienten, ske - patienter, er vi klar med bil og "Ved "gul tvang", dvs. behand­

Nytårsønske - alternativ til neuroleptika og elektrochok
AfJonna Heslnes
Hvisjeg kunne få blot
et ønske opfyldt af politikerne
i anledning af
årtusindskiftet, ville jeg
ønske, at politikerne
ville sprænge deres
lænker og bevilge
Jonna Hestnes penge til et sted udenfor
den traditionelle
.psykiatri og psykiatriloven, hvor det påen
uvildig og troværdig måde kan blive afprøvet,
om der er andel, der virker på psykotiske,
end neuroleptika og elektrochoek.
Psykiaterne har jo for længst meldt ud, at
det er der efter deres mening stort set
ikke.
Propaganda for medicin
For øjeblikket ruster psykiatrien sig til den
næste revision afpsykiatriloven, som skal
forelægges i fOlketingsåret 2005-06. Der
propaganderes far psykiatrisk mediernering
som aldrig før Psykiatere truer med
at forlade skrivebordene, pakke medi

ingen meget, som ligner denne pre-reflekterende dimension i kropsoplevelsen, og som relaterer til intuition og
!J111Patl. Det er et pre-verbalt og pre-reflekterende samspIl.
Samtidig viser nyere opdagelser om hi at ltøjre hemisfære modnes før den venstre, er
centralt involveret i D

Daw1cins, R: The Se1fish Gene. 1976. Oxford university Press.
Hoffmeyer,J.: En snegl på vejen. Rosinante,Kbh.
Hoffmeyer,J.: Shorts.Rosinante 1997.
Sheets-Johnstone, M.:Joumal of Consciousness Studies.
www.imprint.co.uk.
Kleinmann, A.: The Illness Narratives.1988 Basic Books.
Goleman,D.: Emotional Intelligence. Bloomsbury, 1995.
Winnicott,D.:Playing and Reality.Harmondsworth, 1980.
Cox,M. & Theilgaard,A: Mutative Metaphors in Psychotherapy.
Tavistock,1987. 2.udg. Kings1ey, 1997.
Cox, M. & Theilgaard, A: Shakespeare as Prompter. The
. Amending Imagination and the Therapeutic Process. Kingsley,
1994.
Wilson, E.: Consilience. The Unity of Know1edge.Knopf, 1998.
Køppe, S.: Virkelighedens niveauer.Gy1denda11990.
Harris, J. :How the brain talks to itself.Haworth, 1998.
Schore, A :.Affect regulation and the Origin of the Self. Erlbaum,
1994.
Freud,S.:The Ego and the Id. Hogarth.S.E.V01.19. 1923.
McDougall,J. Theaters of the Body.Free Association Books,89.
Bollas, C.:The Mystery ofThings. Routledge.
mner, M.: The Suppressed Madness of Sane Men. Routledge.88
Anzieu, D.: The Skin Ego.Yale Univ.Press 1989.
Theilgaard,A.:Psykologiske funktioners repræsentation i
hjernen.Nord. Psykiatrisk Tidsk. 7, 1973.
Stern,D.:The Interpersonal world ofthe Infant. Basic books .1987.
Werner, H. :Comparative Psychology of Mental Development.
Int.Univ.Press.1948.
Bateson,G.:Mind and Nature - a Necessary Unit.Wildwood, 1979.
Malinowski,B.:The Problem ofMeaning in Primitive Languages.
I: Ogden & Richards:The Meaning ofMeaning.Routledge. 1930.

DANSK PSYKOTERAPEUTISK SELSKAB FOR PSYKOLOGER
DANSK PSYKOLOGFORENING, STOCKHOLMSGADE 29,2100 KBH.
REFERAT AF AFTEJ\TMØDE
d. 17.9.98
V. PROFFESSOR BIRGITTE DIDERICHSEN
OM MODOVERF0RING
Birgitte Diderichsen gennemgik i sit spændende og indsigtsfulde foredrag
den historiske udvikling af modoverføringsbegrebet, for at ende op med
bud på, hvad der karakteriserer moderne brug af modoverføringen som et
erkendelsesredskab i den terapeutiske proces. I det følgende vil blive
gengivet en del af punkterne fra foredraget.
BD slår fast, at der i faglitteraturen findes en række definitioner på
modoverføring. Udfra Freuds opfattelse opstår modoverføring, fordi
terapeuten ikke kan forholde sig til den del af patientens kommunikation,
som rammer hans egne ubevidste problemer. Modoverføring ses som
terapeutens overføring på patienten - og som noget negativt, som
terapeuten for enhver pris må forsøge at undgå. Svaret på modoverføring
er genoptagelse af egenanalysen.
Denne opfattelse står i kontrast til, hvorledes begrebet opfattes indenfor
moderne psykoanalyse, hvor modoverføring opfattes som et vigtigt, følsomt
instrument i den terapeutiske proces. Et instrument, som kan bidrage til
indsigt i dybere lag i patientens problematik, og som kan bidrage til mere
levende, skabende tolkninger. Paula Heimann har med sin artikel i 1950 ydet
et væsentligt bidrag til den nyere opfattelse af modoverføring. I hendes
forståelse refererer modoverføring til alle følelser, terapeuten oplever ifht.
patienten.
En afgørende faktor for videreudviklingen af modoverføringsbegrebet har
formentlig været, at der er sket en udvikling indenfor psykoanalysen, fra
udelukkende at arbejde med neurotiske patienter, til også at arbejde med
sværere forstyrrede patienter. Freud har ikke behandlet modoverføring i
sammenhæng med primitive forsvarsmekanismer hos patienten - noget som
spiller en central rolle bl.a. i forbindelse med nyere teorier om
psykoanalytisk behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser.
.
BD redegør for den analytiske relation som en særlig form for relation
mellem to personer. Det særlige består ikke i, at terapeuten ikke har følelser,

Referencer
Killingmo, B. (1989):
Killingmo, B. (1990):
Killingmo, B. (1993):
Killingmo, B. (1995):
Killingmo, B. (1996):
Killingmo, B. (1997):
Conflict and Deficit: Implications for Tecnique.
fut. J. Psychoanal. 70, 65-79.
Beyond Semantics: A Clinical and Theoreticai Study ofIsolation.
Int. J. Psychoanal. 71, 113-126.
Hvor går psykoanalysen? I: Anthi, P. & Varvin, S. (red.).
Psykoanalysen i Norge. Oslo: Universitetsforlaget.
Affirmation in Psychoanalysis.
Int. J. Psychoanal. 76, 503-518.
Harald K. Schje1derups bidrag til psykoanalysens teori og teknikk.
Tidsskrift for Norsk Psykologforening. 33, supplement nr. 1.
The So-called Rule ofAbstinence Revisited.
Scand. Psychoanal. Rev. 20.
3

DANSK PSYKOTERAPEUTISK SELSKAB FOR PSYKOLOGER
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27, 2100 København 0.
Referat af aftenmøde 18.11.99
"Psykoterapeutisk indsats overfor suicidaltruede med depressive træk"
ved ledende psykolog Gunvor Pape og psykolog Sten Kruse-Blinkemberg, begge fra
Center for Forebyggelse af Selvmord i København.
Foredraget omhandlede præsentation af dels Center for Forebyggelse af Selvmord i
København, dels den teoretiske referensramme samt den psykoterapeutiske praksis.
Sten Kruse-Blinkenberg præsenterede statistikker for selvmord og selvmordstruede i
Danmark med relation til alder og køn, og hvordan udviklingen har været siden 1835,
hvor den statistiske registrering startede. I)nternational sammenhæng har Danmark
fortsat relativt man e selvmord o selvmordstruede Dette blev da også den bredere
aggrund for centrets oprettelse i 1992. Oprettelsen skete mere præcist udfra den politiske
interesse for danskernes middellevetid og den høje rate afselvmordsforsøg
blandt unge.
Administrativt er centret knyttet til Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Afd. og betjenes
psykiatrisk herfra. Der er ansat 4 psykologer og 2 socialrådgivere. Målgruppen er langsomt
blevet udviddet og modtager nu klienter fra 16 år og opefter efter suidal adfærd ­
dog excluderes personer i ak"t s"icidaH'are, med sindslidelse eJler med sværere mis
brug.
Centret har døgnåbent mandag-fredag og lukket i weekender. Der tilbydes 3 ugers intensivt
forløb med kriseintervention, kortlægning afpsykiske og sociale problemer og
resourcer. Eventuelt kan familien inddrages i det psykoterapeutiske forløb. Der kan tilbydes
kortere opfølgende terapiforløb eller anvises andre behandlingsmuligheder.
Angående baggrunden for det psykoterapeutiske tilbud referede Gunvor Pape til konsensuskonference
i efteråret om sammenhængen ml. psykiatriske diagnoser og indikation
for tilbud afpsykoterapi. Ifølge denne findes indikation for psykoterapi ved depressioner
af lettere og moderat grad, hvor det skulle være contraindiceret ved depressioner
afsværere grad. Centret modtager henvisning afpersoner med alle grader afdepression.
Som overordnet idegrundlag opfattes centret som et lære- og kursussted baseret på
samarbejde m.h.p. at klienten lærer at håndtere sit liv på en for ham/hende mere hensigtsmæssig
måde, med både klienten og terapeuten i en aktiv rolle samt at klienten
"ved bedst om sig selv".
Der tilbydes som nævnt et 3 ugers forløb først med afklaring affælles opfattelse for
klient og terapeut, kortlægning afproblemer /resourcer og deres relation til klientens
livssituation. Det terapeutiske tilbud omfatter individuelle samtaler, familiesamtaler,
undervisning og hjemmeopgaver.
De to indlæg affødte mange spørgsmål og kommentarer. Diskussionen gav klart indtryk
afbehov for mere uddybning af sammenhængen mellem teoretisk referensramme
og den psykoterapeutiske indsats overfor suicidal adfærd.
Aftenmødet blev en begyndende reflektion og diskussion afet aktuelt og komplext
problemområde. De mange fremmødte viser, at der er betydelig interesse for emnet
blandt psykologer.
Referent: Birgit Heine Vrang

Nedenstående anbringes i ramme i tilknytning til Jørn
Vestergaards artikel om psykiatriske livstestamenter, gerne
nærheden af det afsnit, som starter midt på side 2 i
manuskriptet.
Lægelovens bestemmelser om livstestamenter:
LægelovelJs § 6:
Stk. 3. Lægen må ikke indlede eller fortsætte en
behandling mod patientens vilje, medmindre andet er særligt
hjemlet. Dette gælder også, hvor patienten ved et
livstestamente har udtrykt ønske om en fritagelse for
livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er
uafvendeligt døende.
Stk 4. Ved livsforlængende behandling forstås behandling,
hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller
lindring, men alene til en vis livsforlængelse.
LægelovelJs § 6 d:
Enhver, der er myndig, kan oprette et livstestamente. Heri
udtrykkes testators øn5ke om behandlingen, når testator
måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke
længere kan udøves på anden måde.
Stk. 2. Sundhedsministeren udfærdiger de nærmere regler om
livstestamenters oprettelse, udformning, registrering,
tilbagekaldelse m.v.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om
gebyrer for registrering af livstestamenter.
i

Faktoranalyse af hyppigst anvendte coping-strategier giver følgende 6 faktorer:
1. Coping inden for den terapeutiske relation.
2. Søge konsultation
3. Søge alternative muligheder for hjælp
4. Tage sig af patientens mere akutte behov
5. Passiv undgåelse
6. Søge alternative løsninger versus tOlke modstand
Ad 1) Coplng inden for den terapeutiske relation relaterer mest (dog på grænsen af signifikans)
til terapeutisk referensramme (kognitiv, humanistisk, systemisk).
2
Ad 2) At søge konsultation relaterer mest til terapeutens køn og erfaring, hvor kvindelige og
mindre erfarne terapeuter er mere tilbøjelige til at søge konsultation.
Ad 3) At søge alternative muligheder for hjælp relaterer mest til terapeutens teoretiske referensramme
og alder d.v.s. kognitivt og systemisk orienteret terapeuter og ældre terapeuter
vil være mestlilbøjelige til at henvise en problematisk patient til anden terapeut eller inddrage
patientens familie.
Ad 4) At fokusere på patientens mere akutte behov er mest udbredt blandt systemiske og
kognitivt orienterede terapeuter.
Ad 5) Passiv undgåelse synes mest at afspejle generelle vanskeligheder.
Ad 6) At søge alternative løsninger versus tOlke modstand synes at relatere til hvorvidt terapeuten
oplever sig selv som årsag til vanskelighederne.
Resultaterne giver EFJ anledning til at pege på, at evt. sammenhænge mellem terapeuters
vanskeligheder, coping-strategier og supervisionens kvalitet og indflydelse på disse forhold
må undersøges nærmere.
EFJ fremlagde den nødvendige statistiske dokumentation, og gav os samtidig stærk indtryk
af sin store personlige viden, erfaring og fortsatte engagement indenfor supervisionsområdet.
Referent Birgit Heine Vrang

AUTORISERET PSYKOLOG
HVEDEVÆNGET 3
4 l 73 F JENNESLEV
TEL.: 53609454
ANG. TA VSHEDSPLlGT
Oplæg fra sektionen af primær kommunalt ansatte psykologer
DEN 23/5 1997
Vi har i styringsgruppen for sektionen flere gange drøftet de lovgivnings- og ansættelsesmæssige vilkår
hvorunder sektionens psykologer arbejder m.h.t fortrolighed og tavshed i klientrelationen. Da vi oplever, at
disse vilkår på flere måder er problematiske, har vi besluttet, at arbejde for at området bliver beskrevet og
analyseret, med henblik på udarbejdelse af retningslinier for området, herunder evt. en ændring af
PsykologIoven.
Psykologer ansat i det kommunale system - ved PPR , socialforvaltning eller lignende, er i deres arbejde
underlagt politisk ledelse såvel som en administrativ myndighed, der i princippet er ansvarlig for psykologens
arbejde, herunder også de informationer psykologen i forbindelse med sit arbejde kommer i besiddelse af og
de optegnelser han i forbindelse hermed udformer.
Den autoriserede psykolog har ifølge PsykologIoven pligt til at føre ordnede optegnelser. Disse optegnelser
skal hos det offentlige indføres i myndighedernes journaler. På en offentlig arbejdsplads er journalerne nemlig
ikke psykologens, men myndighedernes ejendom. Begrundelsen herfor er den, at "man ikke kan have flere
regelsæt alt efter om journalen er skrevet af en psykolog eller af andre personalegrupper".*
I de senere år arbejdes i det kommunale system med mange nye former for forvaltningsenheder. Psykologer
vil undertiden være underlagt en ikke-psykologfaglig ledelse - og psykologens journal indgå i f.eks. en
familieafdelings journalsystem. Her kan der være en risiko for en sammenblanding af psykologens
informationer fra det terapeutiske arbejde med en klient og de infvnnationer en sugsbehandler indsamler fra
samme klient med henblik på bevillinger og foranstaltninger. Denne sammenblanding er efter min mening et
alvorligt indgreb i klientens ret til selv at afgøre, hvem hun/han vil dele sine oplysninger, tanker og oplevelser
med.
Uden et klart regelsæt om adskillelse af de informationer, der stammer fra et fortroligt terapeutisk forhold
(som bør være omfattet af psykologens tavshedspligt) og de, som stammer fra praktisk planlægnings og
foranstaltningsforberedelse, står klienten reelt uden beskYttelse af de informationer hun/han afgiver i
terapiens private og sårbare rum.
På denne baggrund kan det undre, at psykologIoven ikke udtrykker nogen specifikke regler om tavshedspligt.
Tavshedspligten reguleres af de love arbejdsstederne er underlagt, f.eks. straffelov, forvaltningslov,
offentlighedslov og/eHer særlovgivning (specifik lovgivning som f.eks. PsykologIoven).
Straffelovens § 152 regulerer "fortrolige oplysninger" og begrænser hemmeligholdelsen ved "væsentlige
hensyn til offentlige eHer private interesser". Tvivlsspørgsmål hvorvidt en oplysning er fortrolig løses ved, at
myndighederne ledelse ved tjenestebefaling præciserer, i hvilket omfang oplysninger er fortrolige.

1: at Psykologioreningen i gennem drøftelser i etikudvalg, PsYkoterapeutisk selskab, Børn.,. og famili.,.
psykologisk selskab og andre egnede fora, udarbejder vejledende retningslinier til terapeutisk arbejdende
psYkologer, om aftaler med ledelsen på deres arbejdspladser om tavshedspligt, opbevaring af og adgang til
fortrolige informationer samt aftaleforhold med klienter ved indgåelse af terapeutiske relationer m.v.
2: at arbejde for at psykologloven får klare regler om psykologers tavshedspligt.
* Der henvises til Dansk Psykolog Forenings publikationer:
"Psykologen & loven", 1996.
"Regelsæt". (Etikregler. Normalvedtægter), 1996/98.
Sendt til:
Formanden for PsYkologioreningen
Formanden for Psykoterapeutisk selskab
Formanden for Børn.,. og familiepsykologisk selskab
Formanden for Etiknævnet
Med venlig hilsen
Svend Hjerrild

REFERAT AF 8. GENERALFORSAMLING I DANSK PSYKOTERA­
PEUTISK SELSKAB FOR PSYKOLOGER DEN 5.2.98
Ad. 1 - Valg af dirigent og referent.
På bestyrelsens opfordring valgtes Jette Eskildsen som dirigent og Alice
Højmose som referent.
Ad. 2 - Godkendelse af dagsordenen.
Dagsordenen godkendtes.
Ad. 3 - Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
Formandens beretning vedlægges.
Det blev oplyst, at Psykoterapeutisk Selskabs medlemsantal aktuelt ligger
på 326.
Bestyrelsen orienterede om deltagelse i mødevirksomhed i forbindelse med
foreslåede strukturændringer i Dansk Psykologforening. Der har været
afholdt møde med formænd for selskaber, regioner, sektioner og nævn.
Gruppen af formænd påtænkes at udgøre en permanent forsamling, kaldet
Formandskollegiet. Formandskollegiet støtter forslag, som fremsættes til
kommende generalforsamling, af Bestyrelsen for Dansk Psykologforening,
om iværksættelse af evolution, dvs. en langsom ændring, af Foreningens
struktur. Strukturændringerne påtænkes i første omgang centreret omkring
den del af Foreningens arbejde, der handler om interessevaretagelse
("fagforeningsdelen"). Selskabernes fagpolitiske kompetance blev drøftet,
herunder muligheden for, at selskaberne i højere grad blev involveret i
fagpolitiske spørgsmål. Det blev fra et medlem nævnt, at selskaberne kunne
spille en rolle i markedsføring af videreuddannelserne overfor
arbejdsgiverne.
Det besluttedes at afholde et medlemsmøde om strukturændringer i Dansk
Psykologforening til efteråret.
Birgitte Bechgaard orienterede om arbejdet i Fagnævnet, som er
overordnede organ til varetagelse af de psykoterapeutiske videreuddannelser.
Arbejdet med godkendelse af videreuddannede i psykoterapi
samt supervisoruddannede under overgangsordningen er endnu ikke
tilendebragt. Fagnævnet er så sinåt påbegyndt arbejdet med godkendelse
af andre faggrupper. Envidere arbejdes med godkendelse af videreuddannelsesforløb
og kurser, hvor et kriterium er max. 20 % deltagelse af ikkeakademikere.
Der er blevet rejst diskussion om bredde contra snæverhed i
godkendelseskriterier, specielt om, hvilken vægt videnskabelighed skal
tillægges. Denne diskussion tages op i kommende generalforsamling i
Psykologforeningen. Fagnævnet står overfor et formandsskift, da den
nuværende formand, Karen Vibeke Mortensen, forlader Fagnævnet.
Et medlem nævner, at det kan volde problemer at finde kurser, som
1

dækker visse af uddannelsesområderne. Forslag om kurser må rettes til
Psykologforeningens kursusplanlægning.
Der blev rettet forespørgsel om EAP (Europæisk Association for
Psykoterapi). Denne organisation er fortsat nedlagt.
Formandens beretning godkendtes af forsamlingen.
Ad. 4 - Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse
Mogens Nielsen gennemgik regnskabet. Selskabet har ved udgangen af -97
en kapital på godt 25.000. Det er efter Dansk Psykologforenings nye regler
muligt at overføre denne til -98. Bestyrelsen ønsker at have en
arbejdskapital, især mhp. påtænkt oprettelse af videotek. Kasseren vil søge
at opnå forbedret forrentning af selskabets indestående. Der var ingen
kommentarer fra revisorerne, og generalforsamlingen godkendte
regnskabet. .
Ad. 5 - Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år, herunder
forslag til faglige møder og videobånd til opbygning af videotek.
De første tre medlemsmøder i sæsoner er planlagt, og meddelse herom er
udsendt. Der fremkom medlemsforslag om aftenmøder om modoverføring
og korttidsterapi Hht. personlighedsforstyrrelser. Årets heldagsmøde
påtænkes at omhandle kognitiv psykoterapi, oplægsholder(e) er endnu ikke
endelig fastlagt. Der blev nedsat udvalg til etablering af videotek, bestående
af Alice Theilgaard og Werner Regli. Der ønskes endnu et medlem af
udvalget, interesserede kan henvende sig til ovenstående.
Ad. 6 - Fastlæggelse af budget og kontingent.
Forsamlingen støtter bestyrelsens forslag om fastholde kontingent på 125,årligt.
Egentligt budget er ikke udarbejdet, men påregnes at ligge tæt op ad
årsregnskabet -97. Der budgetteres med, at et antal medlemmer fra
selskabets bestyrelse deltager i Psykologforeningens kommende
generalforsamling.
Ad. 7 - Valg af bestyrelse.
Anne Viskinge Jensen fratræder bestyrelsen. Alice Theilgaard og Marianne
Juhl er på valg, og fortsætter begge. Birgit Vrang og Mogens Nielsen er
ikke på valg. Bestyrelsens nye kandidat, Alice Højmose, vælges.
Ad. 8 - Valg af revisorer.
Som nye revisorer vælges Birtna Jerlang og Ruth Gjørlund Sørensen.
Ad.9 - Indkomne forslag fra medlemmerne.
Punktet udgår.
2

Ad.10 - Drøftelse af tavshedspligt.
Svend Hjerrild har henvendt sig angående problemer i forbindelse med
psykologers tavshedspligt. (Se vedlagt brev). Der blev i forsamlingen givet
udtryk for, dels at der er for uklare regler på dette område (i særdeleshed
mht. privatpraktiserende psykologer), dels at der bør skabes bedre
muligheder for at sikre det fortrolige rum, både på børne- og
voksenområdet. En konference, afholdt af Børnerådet, om børns ret til
fortrolighed, synes at lægge op til ændring af praksis mht. visse former for
fortroligt materiale. Pjecen, "Psykologen og loven", mentes, i sammenhæng
med dette, at behøve revision. Selskabet vil skrive til Psykologforeningen
angående ovenstående.
Ad. 11 - Forslag til Handlingsprogrammet på Dansk Psykologforenings
Generalforsamling d.14. & 15. marts 199B.
Ingen forslag.
Ad. 12 - Evt.
Ingen punkter.
Alice Højmose/ ah
referent
3

Hvis leder og supervisor er smnme person kan vedkommende eve blive bærer af en faglig kont1ikt
mellem faglig god kvalitet i behandlingen og exteme administrative krav om kvantitativ effektivitet ­
og videre risikere intern faglig kritik i løsningsforsøg af denne konflikt. I institutionen er det derfor
vigtigt med enighed ml. leder, supervisor og tp. om det mulige omfang afterapiforlob.
Intcm supervision kan have den ulempe, at der lettere sker brud på de snævre rammer fx. er det lettere
at aflyse intern end extern supervision.
Sporgsmålet om tavshedspligt er særlig påtrængende ved intern supervision. Supervisanden må ofte
tale om egne faglige s vagheder og nederlag. Kan vedkommende så have tillid til at dette ikke går
videre til og får negativ betydning for supervisandens både formelle og uformelle position i
lllstitutionen. Er der videre sammenfald ml. supervisor og leder, anses problemet afnogle at være så
stort, at man aldrig bør snpervisere kandidater, man har adnlinistrativ magt over - et ideal, det
imidlertid ikke er muligt at opfylde i Danmark
Omvendt kan supervisor gøre sig sine tanker om, hvordan han bliver vurderet af sine supervisander og
hvad de siger videre til andre supervisions-kandidater. Der kan opstå konkurenee ml. forskellige
snpervisorer om at være den mest populære - mest populære supervisor er dog ikke nodvendigvis den
bedste'
KVM henviser til, at man i USA taler om dual relationships, når der er andre forbindelser ml.
supervisor og supervisand end supervisionsforholdet og ndtrykkeligt advarer imod det - det være SJg
kol1ega-, venne- el. fmnilieforbindelser. Der advares pga. vanskeligheden ved at holde klare grænser i
supervisionen og fordi supervisionen er mere både fagligt og personligt afslørende end umiddelbart
man tror.
De omlalte faktorer ved intern supervision har også betydning ved EXTERN SUPERVISION. De
spiller dog en mindre rolle samtidig med, at den c"-1eme supervisor ofte mødes med større respekt end
den interne.
Ved extern supervision må ledelsen naturligvis have kendskab til det og helst, således at supervisor og
leder har aftalt rammerne for supervisionen. Extem supervision stiller altid krav til supervisor om
accept af institutionens politik. Imidlertid kan supervisor komme til at stå overfor en faglig
loyalitetskonflikt, hvis man finder forhold i institutionen fagligt utilfredsstillende el. uetiske.
Der kan være fordele ved at leder og medarbejdere har fælles extem supervision, idel supervisionen
:far større sattllet indflydelse på institutionen. Imidlertid ses større åbenhed hos medarbejderne, hvis
lederen ikke deltager.
Ofte må man som extern supervisor tage stillillg til rammerne for en psykoterapeutisk behandling fx. i
relation til bevilling for betaling afterapisessioner. Tp. bør støttes i grundig vnrdering afp!.s
terapeutiske behov, før man accepterer cn bestemt betaling.
Sidst fokuserer KVM på den faghge og etiske konflikt. der kan opstå i relation til supervisars opnåede
kendskab til forskellige systemers arbejdsbetingelser for psykoterapi og supervision. Meget godt
arbejde kan dog gøres på betingelser, der ikke er ideelle og man kan samtidIg være med til at arbejde
for bedre betingelser - men vi må ogsa være med til at sige fra, hvis vi som supervisor er med til at
legitimere utilfredsstillende el. uetiske arbejdsbetingelser.
Efterfølgende DISKUSSION drejede sig især om kontrolaspek1et, et spørgsmål som KVM allerede har
beskæftiget sig med ved andet foredrag. Desuden om undervisning i kombination med supervision,
hvilket dog bringer supervisionen væk fra det proeesorienterede og gør den mere didaktisk.
KVM gav os med sit foredrag en standard for supervision, som muliggør sammenligninger med egen
snpervisionserfaringer og større el. mindre afvigelser fra det ideelle. Samtidig gav det mulighed for at
blive mere bevidste om, hvilken slags supervision, der er mulig indenfor de givne rammer. Tak til
KVM for et tankevækkende foredrag!
REFERENCER
Bramley, Wyn: TI,e supervisory Couple in Broad Spectrum Psychotherapy, NY., 1996
Fksyein, Rudolf & Wallersteiu, Robert S.: The Teaching and Leaming 01' Psychotherapy, N.Y. 1958
Gordan, Kurt: Psykoterapihandledning. Stockholm, 1992
Referent Birgit Heine Vrang
-2­