Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle

Dansk ret
18
soning på f.eks. en døgninstitution eller et privat opholdsted og den særlige
toårige ungdomssanktion, som består i to måneders ophold på en lukket
institution, efterfulgt af et længerevarende ophold i en åben institution og
afslutningsvist en ambulant udslusningsfase. 6
Over for farlige personer anvendes der også særlige foranstaltninger. I henhold
til straffelovens § 70 kan personer, der har begået alvorlig personfarlig
kriminalitet som drab, røveri og lign., og som udgør en nærliggende fare
for andres liv, legeme mv. idømmes tidsubestemt forvaring, såfremt det findes
påkrævet for at forebygge denne fare. Forvaring kan anvendes både
over for psykisk syge kriminelle og ikke psykisk syge kriminelle, dog anvendes
foranstaltningen primært over for farlige psykisk syge med udtalte
karakterafvigelser. 7
Herudover kan der anvendes særforanstaltninger over for psykisk syge
kriminelle. Straffelovens §§ 16, 68, 69 er de primære bestemmelser om psykisk
syge kriminelle. Straffelovens §§ 16 og 68 bestemmer, hvornår en person
er straffri på grund af en psykisk tilstand eller en hermed ligestillet tilstand,
og hvilke særforanstaltninger en psykisk syg kriminel kan idømmes.
Straffelovens § 69 omfatter de ikke-straffri psykisk syge det vil sige, dem
der ikke er sindssyge eller befinder sig i en hermed ligestillet tilstand, men
som kan være i en tilstand, som gør det påkrævet, at vedkommende idømmes
en særforanstaltning frem for straf. Det drejer sig om personer, der
f.eks. lider af neuroser, svækkelse af hjernefunktionerne, mv. Disse personer
er kort omtalt i afsnit 4. De vil ikke blive yderligere behandlet i udredningen.
Straffelovens §§ 68 og 69 omfatter også mentalt retarderede. Det
drejer sig om personer med en medfødt eller tidligt erhvervet psykisk afvigelse,
hvis særkende er en standsning i den intellektuelle udvikling. Som
eksempler på mentalt retarderede kan nævnes idioter, imbecile, debile
m.v. 8 Denne persongruppe vil ikke blive nærmere behandlet i udredningen.
Udredningen vil udelukkende behandle de straffri psykisk syge, det vil
sige personer, der er straffri efter straffelovens § 16 stk. 1. 1. pkt., idet de er
sindssyge eller befinder sig i en tilstand, der må ligestilles hermed. Det drejer
som bl.a. om personer, der lider af skizofreni, der har en manio-depressiv
psykose, en kronisk hjernebetændelse eller følger af hjernebeskadigelse.
6) Greve, Vestergaard: Strafansvar, 2002, s. 8ff.
7) Ibid., s. 148.
8) Knud Waaben: Strafferettens Almindelige Del II, Sanktionslæren, s. 136-37.