Årsberetning 2009 - Fødevarestyrelsen

DET VETERINÆRE SUNDHEDSRÅDS ÅRSBERETNING 2009
Spørgsmål 2:
Giver det beskrevne i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet samlet set, at dyrene ved gentagne gange at blive
påført fysisk skade har været udsat høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ule mpe
ligesom de ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med deres fysiologiske, adfærdsmæssige
og sundhedsmæssige behov. Rådet finder, at dyrene herved samlet set har været udsat
for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Tiltalen blev frafaldet, idet tiltalte samme år blev idømt en fængselsdom på 1 år og 8 måneder,
og det ikke skønnedes, at der ville være blevet idømt en strengere straf, hvis denne sag
havde været medtaget i dommen.
2007-20-055-00024
Skrivelse af 19. november 2007 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Efter en anmeldelse fra en dyreværnsforening om misrøgt af nogle får og fund af et svæ kket/døende
får tilkaldte politiet en praktiserende dyrlæge, der ved ankomst konstaterede, at
fåret var dødt og at dette var sygeligt afmagret. Ved inspektion af de øvrige 9 får i fåreflokken
fandtes de alle afmagrede. Dyrlægen fandt ingen vand eller foder tilgængelig for dyrene. Efterfølgende
aflagde en embedsdyrlæge på politiets foranledning besøg i fåreflokken. Et får og
to lam blev indfanget og blev fundet meget magre med fremstående og skarp rygrad, tværtappe
og ribben. Der kunne ikke føles fedtlag under huden og huldet blev vurderet til huldkara kter
1 (meget mager). Flokken havde kun læmulighed i et 50 cm dybt og 2 m langt halvtag.
Dyrene havde mulighed for at gå ind i en mindre granbevoksning uden bundbevoksning, der
dog havde en stærkt begrænset lævirkning.
Rådet udtalte:
Spørgsmål 1:
Der anmodes om en udtalelse om, hvorvidt den konstaterede situation indebærer en uforsva rlig
behandling af dyr eller eventuel en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf.
dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.
Svar ad 1:
Det fremgår af den praktiserende dyrlæges attest af den 19. marts 2007, at denne af politiet
den 18. marts 2007 blev tilkaldt til et sygt, liggende får samt til flere afmagrede får. Ved ankomsten
var det syge får dødt. Det var sygeligt afmagret. De øvrige 9 får blev betegnet som
afmagrede. Der var ingen foder eller vand tilgængeligt for fårene. I læskuret med sparsom
strøelse var der ikke plads til alle dyrene. Efterfølgende besøgte politiet sammen med en e mbedsdyrlæge
fåreflokken den 21. marts 2007. Af embedsdyrlægeerklæringen af den 21. marts
2007 fremgår, at de 9 får gik i en indhegning på ca. 1 tønde land. Folden var totalt nedbidt. Et
får og 2 lam blev indfanget, hvorved de konstateredes meget magre med fremstående og skarp
rygrad, tværtappe og ribben. Der kunne ikke føles noget fedtlag under huden og huldet blev
vurderet til huldkarakter 1 – meget mager. Alle fårene havde en lang og tjavset pels. Det døde
får lå stadig udenfor folden og blev vurderet som meget mager, hvorved det ikke kunne udelukkes,
at dødsårsagen var sult. Det var ikke muligt for dyrene at være under halvtaget samt idigt.
Dyrene havde mulighed for at gå ind i en mindre granbevoksning uden bundbevoksning,
hvorved lævirkningen var stærkt begrænset. Embedsdyrlægen konstaterede, at dyrene ikke var
12