h3 - Portfolio Marie Agger

Portfolio H3 

Marie Agger 

2K/denmark •

Præsentationsportfolio, Svendeprøve marts 2013 

af Marie Agger 

Mediegrafikerelev hos 2k/Denmark 

Aarhus Tech, 09medie8a 

Demonstration af de fire kernefagligheder: 

▶ Grafisk produktion & workflow 

▶ Typografi & ombrydning 

▶ Grafisk design 

▶ Grafik & billede 

Format: 420 × 297 mm 

Grundskrift: 9/11 Fedra Sans Pro

01 

02 

03 

04 

Grafisk produktion & workflow 

Branchebladet søfart side 5 – 18 

typoGrafi & omBrydninG 

la Biblia – Español & English side 19– 30 

Grafisk dEsiGn 

websitet www.vaeresammen.no side 31 – 48 

Grafik & BillEdE 

redigering af billeder til avistryk side 49 – 60

Forståelse For 

graFisk produktion 

& workFlow 

BrancheBladet søFart 

udgives ugentligt af Forlaget seapress aps

grafisk produktion & workflow ◆ Branchebladet søfart 

Opgaven 

▶ Efter sommerferien 2012 overtog vi hos 

2k/Denmark alt dtp-arbejdet med det maritime 

brancheblad, Søfart, som udgives 

ugentligt. 

▶ Avisen havde netop været igennem redesign 

hos et andet designbureau. Vi fik 

de nye InDesign-filer leveret, og jeg/vi har 

løbende lavet justeringer og ændringer i 

designet. 

▶ Jeg fik ansvaret for at få avisen kørt ind, og 

stod således for alt arbejde med avisen de 

første to måneders tid – i tæt samarbejde 

med Seapress’ direktør og chef redaktør, 

Jørgen Høgh. 

▶ Opgaven bestod i oprettelse af InDesigndokumenter, 

formatering og ombrydning 

af tekst, opsætning af sider, billederedigering, 

rentegning af grafer, opsætning 

af annoncer, oprettelse af korrektur og 

klargørelse af trykfiler. Avisen bliver sendt 

i trykken onsdag sidst på dagen og om 

torsdagen er der er del „efterbehandling“, 

der skal klares (se s. 16-17). 

Kunden 

▶ Søfart produceres af forlaget Seapress 

ApS, som egenhændigt forestår driften af 

bladet. Seapress ApS driver bladudgivelsen 

på forretningsmæssige vilkår og modtager 

ingen økonomisk støtte. 

▶ Søfart er et maritimt brancheblad, der 

henvender sig bredt til læsere med interesse 

for alle sider af det danske søfartserhverv. 

Avisen udkom 43 gange i år 2012 

med bl.a. nyheder, baggrundsartikler, 

nybygningsportrætter, virksomhedsportrætter, 

teknik & service og maritime 

tilbageblik. 

▶ Seapress holder til i lokaler 50 m fra os, 

hvilket er en stor fordel for samarbejdet, 

da mange ting ofte går „glattere“ face to 

face. 

Arbejdsprocessen 

▶ Et typisk „avis-forløb“ kunne se sådan ud: 

▶ Mandag bliver de første artikler placeret 

i Magma (se s. 10-11), som er et program/ 

værktøj til oprettelse og administration 

6 | Marie Agger ◆ 2k/Denmark ◆ Svendeprøve 2013 

af digital- og printproduktioner (se evt. 

www.magmahq.com), og jeg kan så småt 

påbegynde arbejdet. 

▶ Tirsdag kommer redaktøren forbi med 

instrukser for ugens avis. Her gennemgås 

bl.a., hvor mange sider ugens avis er på 

samt den foreløbige disposition. Også 

den annonceansvarlige kigger forbi, og 

annoncerne bliver placeret på de rigtige 

sider. 

▶ Herefter er det bare at klø på med formatering, 

ombrydning, billedredigering osv. 

og få siderne sat op. 

▶ Typisk er der et par grafer, der skal rentegnes 

eller andet grafik, der skal laves 

fra bunden samt en annonce eller to fra 

annoncørerne, der skal sættes op. 

▶ Når alle sider er sat op og chefredaktøren 

er tilfreds, genererer jeg trykfiler efter alle 

trykkeriets foreskifter, inkl. den korrekte 

icc-profil. Herefter uploades filerne til trykkeriet, 

hvor redaktøren godkender siderne 

online. 

▶ Dagen derpå skal avisen klargøres som 

online-version til fredag, når avisen udkommer. 

Kvalitetsvurdering 

▶ Det har været rigtig spændende og lærerrigt 

at være ansvarlig for denne indkøringsfase 

med avisen, og have indflydelse 

og ansvar for at få det hele til at køre så 

glat og effektivt som muligt. 

▶ Der er mange ting, der er blevet forbedret 

undervejs i processen. Eksempelvis er vi 

gået fra at bruge en del ekstra tid på at 

indføre korrekturrettelser efter siderne er 

layoutet. I stedet korreturlæses alle artikler 

inden dtp-arbejdet går i gang, hvilket 

sparer arbejde for alle parter i begge ender. 

▶ Fra at få tilsendt de forholdsvis mange annoncer 

på mail én for en, uploades alle annoncer 

nu til dropbox, hvor der er en mappe 

for hver uge 

▶ Ellers kan nævnes oprettelse af skabelon 

til ny avis, tilpasning af styles (+ genveje), 

guides m.m. 

▶ Når man arbejder med så stram en deadline, 

som der er på en avis, kommer nogle 

ting uundgåeligt til at gå lidt stærkt, hvilket 

indimellem er gået ud over kvaliteten 

af produktet, fordi der simpelthen ikke har 

været tid til den sidste gennemgang, hvor 

man lige får fanget evt. „smuttere“. 

▶ Generelt har aviserne været nydelige og 

kunden er godt tilfreds med det løft avisen 

har fået siden vores overtagelse. 

SPECS 

▶ Format: 280 × 395 mm 

▶ Omfang: 20 – 40 sider 

▶ Udkommer ugentligt 

▶ Brødtekst: 81/2 / 101/2 Charter ITC Std 

▶ Oplag: 4.200 

▶ Programmer: 

◆ Adobe Indesign CS5 

◆ Billedbehandling i Photoshop CS5 

◆ Grafik i Illustrator CS5

FORENINGEN TIL SØFARTENS FREMME 

UGE XX xxx 

XX. XXX 2012 

62. ÅRGANG 

1 Oprette dokument 

Opretter nyt dokument i 

InDesign ud fra skabelon 

med faste elementer. 

✓ ✓ 

✓ 

UGENS KOMMENTAR 

XXX 

2 Magma 

Logger på Magma, som 

er et smart og enkelt 

værktøj til oprettelse og 

administration af digital- 

og printproduktioner. 

5 Trykfiler 

Trykklare pdf’er genereres 

og uploades til trykkeriet. 

✓ 

3 Indhold hentes ind 

Via Magmas plugin hentes 

indholdet direkte ind på 

siderne i InDesign. 

6 Godkendelse 

Filerne godkendes online 

af redaktøren. 

✓ 

SKIBSPORTRÆT 

Tekst og foto: 

Søren L. Hviid 

Esvagt Aurora anløber 

hjembyen Esbjerg 6. august 

på leveringsrejsen fra 

værftet i Spanien. 

FOTO: BENT SØØRENSEN/MEDVIND 

10 TEKNIK 

TEKNIK 11 

S 

uffikset „Aurora“ delse med olie-offshore-initiativerne 

rebranchen internationalt på grund 

fra det videnskabe- dér. 

Esvagt Auroras notation (se fakta- af særligt gode søegenskaber i fart i 

lige navn for nordlys, 

boks) er alenlang og er dermed det høj sø. Noget som dels sikrer et bedre 

Aurora Borealis, er 

synlige bevis på et mange-facetteret arbejdsmiljø om bord, og dels betyder, 

oplagt til Esvagts se- I maritim sammenhæng skaber pro- skib. Esvagt selv betegner i flådelisten at X-Bow-skibe kan sejle stærkere 

neste nybygning. jekter som Goliat-feltet i Barentshavet Esvagt Aurora som et ERRV-fartøj end skibe med konventionelle skrog 

Esvagt Aurora grundlag for et nyt marked. Et elitært (Emergency Rescue and Recovery op imod søen, uden at sikkerhed og 

skal være fast positioneret på det marked, hvor norske myndighedskrav Vessel). Skibet tilhører derfor en komfort kompromitteres. Det betyder 

kommende Goliat-felt i Barentshavet i forhold til offshore energiudvinding, kategori, som udgør majoriteten i praksis, at Esvagts foreløbigt to X- 

52 sømil nord for Finnmarks-byen som regnes for verdens strengeste, af rederiets flåde. Men samtidigt Bow-enheder, som rednings- og miljø- 

Hammerfest. Her indleder Eni Norge snævrer deltagerfeltet ind. Der er betegnes Esvagt Aurora også som et skibe, har en større aktionsradius end 

i tredje kvartal 2014 udvinding af kun plads til kvalitetssøfart og skræd- Multi-role offshore service-fartøj. I konventionelle enheder i hård sø. 

olie- og gasforekomster ca. en km dersyet specialtonnage. Men charter- den betegnelse gemmer der sig ud 

under havbunden. Vigende fossile hyren på norsk sokkel modsvarer over ERRV-delen også funktionerne 

forekomster på mere tilgængelige så til gengæld også den ekstra store „tanker assist“, „oil recovery“, „ROV“, Esvagt Aurora er i lighed med Esvagt 

breddegrader og stadigt mere forfine- prislap, rederen præsenteres for ved „fire fighting“ og „supply“. 

Bergen også udstyret med et såkaldt 

de udvindingsmetoder hos olieselska- kontraheringen af meget avancerede Esvagt Aurora baserer sig på Ul- „Daughter Craft“ – et relativt stort 

berne øger i disse år modet og viljen i nybygninger. 

stein Groups X-Bow SX123-design. fartøj med en kapacitet på op til 24 

oliebranchen til at se mod nord. Helt Esvagt indgik charteraftalen, der er Det samme design og skrog som personer og et pæletræk på fire tons. 

aktuelt foregår den danske Lomrog på 10 år, med Eni Norge i foråret 2010. Esvagt Bergen, der blev leveret til Fartøjet søsættes fra egen hangar 

II ekspedition, som i sidste uge nåede Efterfølgende kontraheredes Esvagt Esvagt i 2011, men dog forlænget 7 m over hækken og anvendes dels som 

til Nordpolen. Bl.a. for at indsamle Aurora, hvorved rederiet for alvor og med knapt 800 BT. større volumen. redningsfartøj og dels som slæbebåd 

data, der kan understøtte Danmarks styrkede sin kapacitet i „ultra harsh Da Esvagt Bergens stærkt forsinkede ved udlægning af flydespærringer og 

og Grønlands krav på undergrunden i environment operation“. Et område, søsterskib endnu ikke er leveret, er lign. ved forureningsbekæmpelse. 

området, hvor der øjensynligt er store hvor bl.a. også Viking Supply Ships Esvagt Aurora det foreløbigt andet Som det fremgår af skibets funk- 

forekomster af olie og gas. 

udbyder tonnage. Og Viking Supply skib med den karakteristiske X-Bow tionsbetegnelse, er Esvagt Aurora 

Og Esvagt har allerede haft flere Ships er da også med på Goliat-projek- til danske interesser. Skrogdesignet dog ydermere udstyret med en un- 

opgaver i grønlandsk farvand i forbintet med AHTS’en Njord Viking. 

har ellers haft stor succes i offshodervandsrobot – en ROV (Remotely 

Et elitært marked 

Lang notation 

Egen ROV 

SØFART / NR. 35 / 31. AUGUST 2012 SØFART / NR. 35 / 31. AUGUST 2012 

SERVICEFARTØJ 

4 Siderne produceres 

Formatering af tekst, 

redigering af billeder og 

layout af siderne. Typisk 

kommer der også lidt 

korrektur, der skal rettes 

op. 

I SUPERLIGAEN 

Esvagt blev med Eni-kontrakten udtaget til en ny superliga inden for offshore. 

Kravet var at stille med et mange-facetteret super-skib til et barsk 

og udfordrende havområde. 

Operated Vehicle). Robotten udsættes neste år udviklet notationer målrettet kan ventilationsluften, som blæses Mens Esvagt Bergens har et rent 

fra en hangar i bagbord side via et spil disse behov. 

ned i maskinrummet, opvarmes. dieselmekanisk motor-setup med rig 

og en A-frame. Operationsdybden er Esvagt Auroras Deice-C notation Erfaringer fra særligt tankskibe, som mulighed for power take on og po- 

maksimalt 700 meter, men havdyb- er høj. Det vil sige, at alle gitterriste ligger i havn i arktiske områder, har wer take off fra akselgeneratorer og 

den ved Goliat-feltet er dog „kun“ på udvendige passagearealer kan vist, at dette faktisk er nødvendigt, akselmotorer, som sikrer redundans 

typisk mellem 350 og 400 m. 

opvarmes elektrisk. Det samme kan hvis ikke maskinbesætningen skal og fleksibilitet til DP 2 (dynamic 

Styringen af ROV’en sker fra et fordækket, alle vandførende rør, cargo bære termokedeldragter. 

positionering) operationer etc., er 

kontrolrum over hangaren, hvor ope- installationer og spil. Dermed undgås Men som sagt har Esvagt Aurora Esvagt Auroras maskineri dieselratøren 

ser, hvad robotten ser, via to overisning, og driften af alle skibets kun det laveste af tre niveauer i denelektrisk. store 42-tommers plasmaskærme og udvendige installationer sikres, uanne notation. Dette skyldes, at skibet I alt seks gensets genererer op til 

en række computermonitorer. ROV’en set, hvor underafkølet luften måtte næsten konstant skal ligge ude ved 9.600 kW. Dette bruges til diverse 

vil typisk blive brugt ved survey- og være i vinterperioden i Barentshavet. feltet, hvor temperaturen i havet på elmotorer, som driver de to hoved- 

reparationsopgaver på undersøiske Udbyttet er ikke alene, at besætningen et par grader sikrer mod de ekstreme propellere agter, to thrustere agter, 

installationer. 

slipper for at hakke is, og at skibets temperaturer på ned til minus 40 gra- to thrustere for samt en retractable 

stabilitet ikke mindskes af overisning. der, der kommer inde fra de sibiriske azimuth-thruster ligeledes for. 

Deicing er også et krav fra olieselska- landmasser om vinteren. 

CLEAN Design-notationen be- 

Som det første skib i Esvagts flåde bet, der sikrer, at alle skibets funktio- Skibet har også den lave is-klasse tyder bl.a., at udstødsgassen fra de 

har Esvagt Aurora en Deice-notation. ner: brandslukning, rescue, udsætning ICE-1C, da der kun forekommer mindre marinedieseldrevne gensets sendes 

Deice-notationen og den associerede af flydespærringer etc, konstant er stykker flydeis i området, og samtidigt gennem katalysatorer, inden den 

Winterized-notation er opfundet af tilgængelige uanset vejrforhold. forekommer der kun let is i indsejling udledes. I standby mode bruger 

Det Norske Veritas, som også har 

til basen i Hammerfest om vinteren. Esvagt Aurora omkring 4,8 t bunker 

klasset Esvagt Aurora. 

i døgnet. 

I takt med den øgede kommerciel- Winterized Basic-notationen er, som 

le maritime aktivitet omkring polerne navnet antyder, en lavere notation. I Det forlængede skrog i forhold til 

stiger også kravene fra operatørerne praksis betyder den, at Esvagt Aurora Esvagt Bergen skaber ekstra volu- 

om nye sikkerhedsmæssige standar- har ekstra isolering i det udvendige men til et mere komplekst, men 

der og løsninger i de kolde farvande. skot, samt at opvarmningskapacite- også mere fleksibelt og driftsøko- 

Derfor har Det Norske Veritas i de seten i apteringen er øget. Derudover nomisk maskineri på Esvagt Aurora. 

Vinter-skib 

Kuldeerfaring 

7 Efterbehandling 

Efterbehandling i form af 

pdf-, scoop- og flashfiler, 

fritlægning af billeder til 

web m.m.. 

✓ 

Seks gensets 

✓ 

FAKTA 

Type: DP II Multi-role 

offshore servicefartøj 

(Field Emergency Rescue 

& Recovery Vessel, tanker 

assist, oil recovery, ROV, fire 

fighting & supply vessel) 

Design: X-Bow SX123 

(extented), Ulstein Group, 

Norge 

Klassifikation: Det Norske 

Veritas 

Notation: 1A1 ICE-1C 

WINTERIZED BASIC 

(DEICE-C) Tug Standby 

Vessel(S) Fire Fighter I + 

II OILREC SF COMF-V(3) E0 

DYNPOS-AUTR NAUT-OSV(A) 

CLEAN DESIGN HL(+) BIS 

IMO nr.: 9594042 

Register: DIS, OYPV2, 

Esbjerg 

Ejer: Esvagt A/S, Esbjerg 

Chartrer: Eni Norge AS 

Byggeværft: Astilleros 

Zamakona, S.A., Bilboa, 

Spanien 

Byggenummer: 703 

Levering: August 2012 

Aptering: 40 personer / 

rescue-max 320 personer 

BT.: 4.462, NT.: 1.339, 

Dødvægt: 2.100 t 

Længde o.a.: 87 m, 

lbp.: 83,5 m, Bredde: 17 m 

Dybgang (max): 6 m 

Fremdrift: Dieselelektrisk 

Gensets: 4 X MAN Diesel 

6L21/31 

Gensets: 2 X Caterpillar 

3516C HD 

I alt output: 9.600 kW. 

Hovedropellere: 2 X 

Schottel SRP 3030 CP 

Thrustere: 2 X 880 kW + 1 X 

850 kW 

Pæletræk: 103 t 

Slæbespil: 125 t 

Helt nye og klassiske opgaver 

Maxfart: 17 knob 

> Læs side 12-13 

Grafisk produktion & workflow | 7

Masterside 


Masterside med med 

grid og guides. Avisen 

er bygget op således, at 

der for sektion m.m. er 

en masterside.

Foreningen til SøFartenS Fremme 

Søfartupdate 

kort nyt 

REDAKTION 

Stenvej 21A, 1. sal 

8270 Højbjerg 

Tlf. 86 25 89 00 

Fax. 86 25 89 99 

red@soefart.dk 

www.soefart.dk 

Uge xx 

xx. xxx 2012 

62. årgang 

xxx 

UgEnS KOMMEnTar 

xxx 

2 Nyheder søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 

Nyheder 3 

uDgIvER 

Foreningen til Søfartens Fremme 

Amaliegade 33B 

1256 København 

T: 33 32 79 33 

F: 33 32 79 38 

info@soefart-frem.dk 

www.soefart-frem.dk 

Formand: Niels Bagge 

Direktør: Steen Sabinsky 

REDAKTION 

Jørgen Høg, 

ansvarshavende 

chefredaktør 

Erik R. Brandt-Jensen 


Jesper Buhl 

Lars Mandal 

SøfartfOKus 

xxx 

Xxx 

gRAFISK OPSÆTNINg 

2K/DENMARK A/S 

ABONNEMENT Og 

ADMINISTRATION 

Pia B. Bojsen 

T: 86 25 55 00 

F: 86 25 89 99 

adm@soefart.dk 

Ugens vigtigste nyheder – læs de 

daglige nyheder på www.soefart.dk 

KORREKTuR 

Lene Haagh 

ANNONCER 

Esben Møller 

T: 86 20 58 99 

M: 30 33 55 57 

ann@soefart.dk 

em@soefart.dk 

OPlAg 5.100 

TRyK OTM Avistrykkeri A/S 

DK ISSN 0038-0520 

Bladet kan bestilles 

i abonnement for 

kr. 995,- årligt. *) 

*) Rabatordning for pensionister og studerende. Dokumentation påkrævet. Manglende/forsinket 

levering af bladet bedes rettet direkte til dit lokale postkontor. Adresseændring meddeles til Søfart. 

Forsiden med dens 

faste elementer 

i top og plads til 

tre annoncer for 

neden. Midterfeltet 

er fleksibelt. 

Også avisens første 

opslag er bygget 

op efter nogle faste 

elementer. 

kort nyt 


Nyheder 5 


Nyheder 7 


Nyheder 9 

12 Nyheder 

søfart / nr. 26-27 / 29. juni 2012 

Søfartshipping 

Søfart shipping 

ShIPPINGKOmmENTAR 

Status for fragtmarkedet 

Søfart Shipping 

Af Erik 

– ny fast side 

Bastiansen 

i Søfart 

MSR-Consult 

Danmark er verdensme- 

Fragt- og charterraterne er gennemgående lave på de tre 

stre i shipping. Derfor 

hovedmarkeder for tank-, bulk- og containerskibe. 

sætter Søfart nu større 

fokus på nogle af de internationale 

kommercielle 

forhold, der kan være med 

Årsagerne til de lave fragt- 

til at påvirke fremtiden for 

rater er, kort fortalt, det 

Det Blå Danmark. 

stærkt voksende udbud af 

tonnage og en lavere vækst 

Under rubrikken SØFART 

i efterspørgslen end i boom- 

SHIPPING introducerer 

Og Liping 

årene som følge af den glo- 

vi et kommentatorpanel, 

Jiang 

bale økonomiske afmatning 

som hver uge giver deres 

MSR-Consult 

og finanskrisen i Europa. 

subjektive vurderinger om 

Grafen illustrerer tilgangen 

fragtrater, bunkerpriser, 

og afgangen af tonnage fra 

nybygningsmarkedet eller 

2009 til nu (tre et halvt år), 

andre relevante områder 

samt ordrebogens planlagte 

af shippingsektoren. 

leveringer de næste to et 

Desuden vil Søfart præ- 

halvt år; alt målt i procent 

sentere udvalgte mar- 

af den nuværende flåde målt 

kedsindikatorer for den 

i hhv. t.dv. og TEU. Udsig- 

langsigtede udvikling i 

terne for det kommende par 

tank, bulk, container og 

år er ikke specielt positive 

bunkerprisudviklingen. 

som følge af den nuværende 

Fragtmarkedet overkapacitet, fortsat stor 

har, imidlertid, tilgang af ny tonnage og kun 

gennem de 

moderat optimisme til frem- 

seneste år 

tidig vækst i tonnagebeho- 

været præget vet. Dog ser skrotningsvolumenet 

for i år ”lovende” ud. 

af en stigende 

hvor flåden over de sidste tonnage fortsætter med at større stigninger i charterra- ubalance mellem udbud og 

ubalance 

Bulkmarkedet 

3,5 år har fået tilført næsten stige med 7-8 procent pr. år. terne. Vores analyser af den efterspørgsel. Udbuddet af 

mellem udbud Rateniveauet er lavt både 270 mio. t.dv., (41,3 procent Denne stigning er væsentlig historiske sammenhæng råolietankskibe fra 2009 til 

og efterspørgsel på spot- og t/c-markedet af dagens flåde), mod en lavere end boom-årenes mellem boksrater og char- i dag er således steget med 

med seneste gennemsnitlige skrotning i samme periode 10-11 procent pr. år og på terrater viser således også ca. fem procent pr. år, mens 

indtjening på spotmarkedet på ”kun” 70 mio. t.dv. (10,7 linje med stigningen i trans- en lav statistisk korrelation. tonnagebehovet kun er ste- 

for capesize på nogle få procent). Hertil kommer en portvolumenet, målt i TEU, 

get med det halve. Faldende 

tusinde dollars per dag, og registreret ordrebeholdning også på 7-8 procent pr. år. Tankmarkedet 

olieforbrug i OECD, der 

for panamax og handymax på 174 mio. t.dv. frem til ud- Ordrebogen udsiger en fort- Spotrater og t/c-rater er fortsat tegner sig for over 

på hhv. 6-7.000 dollars per gangen af 2014 – næsten 27 sat vækst i flåden det næste også her gennemgående halvdelen af det globale 

dag og rundt 15.000 dollars procent af flåden i dag. par år på ligeledes omkring lave for både råolie- og olieforbrug, er hovedårsa- 

per dag. Væksten i tonnage- 

7-8 procent pr. år. Flådes olieprodukttransporter. gen. Tilsvarende er udbudbehovet 

ligger fortsat pænt Containermarkedet udnyttelsesgrad er høj som Disse markeder er mere dydet af produkttankskibe fra 

højt på 4-5 procent, men Charterraterne ligger følge af reduceret gennemnamiske, bl.a. som følge af 2009 steget med næsten 4,5 

lavere end boom-årenes 6-8 generelt på et meget lavt snitsfart hen over rutenet- sæsonsvingninger, end de to procent pr. år, mens tonna- 

procent, og port congestion niveau som følge af en stor værket, men forårets store andre og udviser således pegebehovet kun er steget med 

ligger fortsat højt på 31 mio. tilbageholdenhed hos ope- stigninger i boksraterne rioder med hæderlige rater. lige over to procent pr. år. 

t.dv., eller knap 5 procent ratørerne med at udvide samt faldende bunkerpriser Fragtmarkedet har, imidler- 

af flåden. Hovedproblemet transportkapaciteten, sam- vil på et til to års sigt fortsat tid, gennem de seneste år 

skal findes på udbudssiden, tidig med at udbuddet af begrænse mulighederne for været præget af en stigende 

UDVALGtE FrAGtrAtEr oG BUnkErPrISEr – xxx Kilde: Maersk Broker Research og MABUX 

UDVALGTE FRAGTRATER OG BUNKERPRISER – ULTImO JUNI 

Container - 4.500 TEU 

Tørlast - Panamax 82.000 DWT 

Produkttank - LR1 

Bunker, Rotterdam 

1 år T/C rate, USD/dag nypris 45 mio. USD 

14.000 

1 år T/C rate, USD/dag, nypris 26 mio. USD 

1 år T/C rate, USD/dag, nypris 40 mio. USD 

LSFO < 1,0% , USD per Mt 

14.000 

13.500 

800 

12.000 

13.000 

13.000 

750 

10.000 

12.000 

12.500 

700 

8.000 

11.000 

12.000 

650 

6.000 

10.000 

11.500 

600 

4.000 

9.000 

11.000 

550 

j-12 f-12 m-12 a-12 m-12 j-12 

j-12 f-12 m-12 a-12 m-12 j-12 

j-12 f-12 m-12 a-12 m-12 j-12 

j-12 f-12 m-12 a-12 m-12 j-12 

10 rePOrTAGe søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 

rePOrTAGe 11 


Nyheder 13 

SøfartinternatiOnal 

16 deBAT søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 

deBAT 17 

SøfartjObprOfil 

Søfartjobprofil 

Har du fået 

nyt job? 

har du skiftet job, så fortæl hele 

branchen om det. 

send os relevante data og billede til: 

red@soefart.dk. 

Los Angeles 

Nuuk 

Athen 

Somalia 

Seoul 

maritime nyheder 

fra hele verden 

Søfart International er 

bulletiner fra vores 

netværk af maritime 

virksomheder over hele 

verden. 

14 deBAT søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 

deBAT 15 

Søfartdet sKrev man 50/25 

For 50 år siden 


skaBelon til ny avis 

Lampemandens beretning er et eksempel på 

et fast indslag i avisen, og er altid placeret på 

avisens sidste opslag. 

18 LAmPemANdeN 

søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 søfart / nr. xx / xx. xxx 2012 

LAmPemANdeN 19 

Føljeton 

Af Af Leif Hansen 

redigeret af erik Brandt-Jensen 

SøfartlOgbOgen 

LOGBOG 

xxx 

finUrligheder, som dU 

ikke anede eksisterede 


screen shots fra MagMa ◆ søfart uge 35 


1 Logger på Magma via 

webbrowser og finder 

ugens avis, i dette 

tilfælde uge 35. 

3 Under fanebladet Articles 

findes en oversigt over de 

artikler, der er lagt ind på 

Magma, og hvor langt i 

processen de er. Først når 

der ses et sidetal under 

Placement er de klar til, 

at jeg kan gå i gang med 

dem. 

2 Her på det såkaldte 

Flatplan har redaktøren 

oprettet det antal sider, 

der svarer til ugens avis. I 

dette tilfælde blev avisen 

dog reduceret fra 28 til 20 

sider i løbet af processen. 

4 Efterhånden som 

artiklerne bliver placeret 

på siderne kommer 

Flatplan’en til at se således 

ud.

5 Efterhånden som jeg får 

layoutet siderne, lægger 

jeg dem op på Magma, 

hvor de kan ses under 

fanebladet Layout. 

7 … og her er flere sider nu 

færdige. 

screen shots fra MagMa ◆ søfart uge 35 

6 Her ses de foreløbige 

færdig-layoutede sider i 

Magma. 


indhold hentes ind på siderne og avisen layoutes 

2 

2 Alt indhold bliver 

placeret på siden oven 

i hinanden i øverste 

venstre hjørne. Her side 

18-19, Lampemanden. 


1 

1 

1 Via Magmas InDesign 

Plugin hentes indholdet 

ind på pågældende side. 

Det sker ved, at man 

markerer en eller flere 

sider og trykker download 

content nederst. 

Arkivfoto 

Føljeton 

Af Af Leif Hansen 

redigeret af Erik Brandt-Jensen 

Når ikke alting 

glider i olie … 

Slut med Mærsk-charter og ud på langfarten igen med Leif Hansen 

og Sigga Sif – med komplikationer. 

Efter små tre måneders ferie rejste jeg 

til Hamborg den 28. april 1993. Her 

lå Sigga Sif i dok efter at være gået ud 

af charteren for Maersk Line, hvor 

den jo havde heddet Maersk Forto og 

senest Maersk Euro Quinto. 

Nu skulle den have sin gamle farve 

igen. I stedet for den kendte lyseblå 

Mærsk-farve skulle den have en mere 

mørkeblå farve, som alle Knud I. Larsens 

containerskibe havde det. 

Vi var nu færdige som feederskib 

og skulle ud i en helt anderledes fart. 

Vi skulle på langfart til Sydamerika. 

Det var vi blevet chartret til af et belgisk 

rederi for en enkelt rejse. Vi skulle 

sejle med gamle biler og lastvogne, 

stykgods plus en del andet ragelse fra 

Hamborg og Antwerpen til Callao i 

Peru, samt tre havne i Chile. Sidste 

havn var Valparaiso. 

Besætningen 

Kaptajn var Keld Hansen fra Amager, 

som nu delte damperen med Hanus 

Ruhbeksen. Overstyrmand hed Åge 

Willy Hansen og var fra Svendborg. 

1. styrmand var en ung, kvik færing. 

Jeg husker ikke navnet, men han 

blev også allerede afløst i Antwerpen 

14 dage efter, jeg var kommet om 

bord, af Finn Holmbæk. 

Det var ham, der før havde været 

telegrafist i handelsflåden og derefter 

Lyngby Radio – for derefter i en alder 

af 38 år at få sin sejltid på Edel Sif og 

Bravo Sif i et år, både med rustbankning 

og malerarbejde på de to skibe, 

for derefter at tage skibsførereksamen 

i Svendborg. Imponerende, fordi 

det også kostede familien en masse 

penge, ca. 10.000 kr. om måneden i 

tre år. 

1. mester var Pætur Debes fra 

Færøerne. Han kom nu først i Antwerpen. 

Kok var Per Gregers Pedersen fra 

Læsø, lidt af en enspænder, overlægesøn 

og rigtig godt begavet. 

Mener han engang har fortalt mig, 

at han havde læst russisk eller noget i 

den retning på universitetet i Århus. 

Hans evner som kok var også fremragende. 

Den menige besætning var stadig 

filippinere, hvoraf nogle havde været 

om bord i rigtig lang tid. Mange af 

dem var faktisk rigtig gode sømænd, 

og flere fuldt på højde med danske 

matroser, efter at have sejlet i danske 

skibe i mange år. 

De var efterhånden alle eksperter 

i at køre med vores to Hydraliftkraner. 

De havde masser af overtid og 

var efterhånden blevet rigtig godt 

betalte. 

Det gode ved filippinerne var, at 

de gjorde, hvad der blev sagt, passede 

deres arbejde og aldrig var berusede. 

Fuld gas bak 

Efter lastning i Hamborg gik vi til Antwerpen. 

Her imponerede kaptajn Keld 

Hansen mig. Efter at være kommet ud 

af en sluse i Antwerpen, skulle vi så til 

kaj. Vi havde lods om bord. 

Her bakkede han sgu i nattens 

mulm og mørke med damperen, som 

om det var en bil, flere km langs med 

kajerne med god fart. Det er sgu 

noget, man sjældent oplever. Han påstod 

bagefter, at det var for at være fri 

for at vende damperen. 

Her virkede styremaskinen perfekt. 

Det gjorde den ikke to uger 

efter… 

Efter at være færdiglastet med 

stykgods, en masse gamle biler og 

lastvogne surret godt i lasten og på 

dækket, gik rejsen mod Panama Kanalen. 

Sigga Sif – i sine 

„rigtige“ farver. 

Over Atlanten 

I Danmark var lasten af biler og lastvogne, 

som havde så mange år på bagen, 

blevet kørt hen til en ophugger. 

Men de havde åbenbart ikke så mange 

penge i Sydamerika, så de måtte i 

stedet købe noget gammelt lort. 

Rejsen over Atlanten gik godt. Vi 

holdt en gennemsnitsfart på lige ved 

14 knob. Jeg kan huske, at vi sejlede 

forbi de gamle Dansk Vestindiske Øer 

om natten og kunne se lysene derindefra. 

De 14 dage, rejsen varede til Panama, 

gik som smurt, MaK-motoren 

kørte upåklageligt uden problemer af 

nogen art. 

Ingen styr på styret 

Så et døgn før Panama Kanalen fik vi 

problemer med styremaskinen, som 

periodevis faldt helt ud, drejede helt 

til styrbord eller bagbord og blev siddende 

der, så vi tog et herresving. 

Vi prøvede så den helt store fejlsøgning 

og fandt ud af, at det var en 

elektrisk fejl. Der, hvor der skulle 

måles 24 volt, målte vi 220 volt. Efter 

mange timer opgav vi. Det kunne vi 

ikke finde ud af. Rederiet blev under- 

Leif Hansen 

Del 47 

Leif Hansen, fra Københavns 

Maskinmesterskole årgang 1966, 

bringer atter et afsnit af sine erindringer 

fra den lange aktive karriere 

i handelsflåden. Han er stadig fast 

maskinchef hos Knud I. Larsen. 

rettet, og så kom der en masse forslag 

hjemmefra, hvad fejlen kunne være, 

men det hjalp heller ikke. 

Problemet var nu, at hvis ikke 

styremaskinen var perfekt, fik vi ikke 

tilladelse til at sejle igennem Panama 

Kanalen. 

Da vi samtidig skulle bunkre i 

Christobal, havde vi nogle timers ophold 

der, så rederiet sendte en dansk 

ekspert, som boede i Venezuela, til 

Panama, som muligvis kunne finde 

fejlen de fem-seks timer, vi bunkrede. 

Han havde før hjulpet rederiet, 

når det brændte på, og i løbet af seks 

timer fandt han minsandten fejlen. 

Det viste sig at være en defekt mikroswitch 

i styrehuset. 

Fejl i olien 

Samtidig med fejlfindingen bunkrede 

vi fuel og gasolie, og det var noget af 

en fiasko, som senere viste sig at koste 

rederiet rigtig mange penge. 

Da chartreren skulle betale for olien, 

var det ham, der bestemte, hvilket 

olieselskab der skulle levere. Det blev 

altid det billigste. Fuelolien skulle 

blot overholde rederiets bestemmelser 

over kvalitet og viskositet. I vores 

tilfælde maks. 180 centistoke. 

Der blev så taget tre olieprøver fra 

fylderøret, et til skibet, et til olieselskabet 

samt en prøve, der blev sendt 

til analyse på et laboratorium. Jeg 

mener, at det var Norske Veritas, der 

stod for analysen. 

En repræsentant fra oliefirmaet, 

som regel bunkerbådens kaptajn, 

skulle samtidig skrive under på, at 

han havde set, vi havde taget olieprøverne. 

Det var lidt svært engang 

imellem at få kaptajnen lokket ned i 

maskinen. De fleste skrev bare under. 

De tre kvitteringer blev så sat på hver 

sin olieprøve. 

Problemer forude 

Samtidig målte vi fueloliens viskositet 

for at være sikre på, at den lå 

inden for grænseværdien. Det gjorde 

den lige akkurat. 

Vores MaK havde kørt som en 

drøm hele vejen over Atlanten uden 

problemer af nogen art, men nu lurede 

de forude – problemerne. 

Efter Panama gik rejsen så til Callao 

i Peru og videre til havnene i Chile 

for at ende i Valparaiso. Det var en 

rigtig flot tur langs med kysten med 

Andesbjergene i det fjerne. 

I Valparaiso blev kaptajn Keld 

Hansen afløst af Hanus Rubeksen. 

Økonomifart 

Vi havde kun et døgn i Valparaiso, så 

var damperen udlosset, og så gik turen 

nordpå mod Panama Kanalen. Da 

rederiet ikke havde noget last til os på 

indeværende tidspunkt skulle vi sejle 

økonomifart, ca. 75 pct. belastning af 

hovedmotoren, for at spare på olien, 

og så kunne vi stadig løbe 10-11 knob. 

Grunden til de 75 pct. belastning 

var, at vi ikke kunne gå længere ned 

med fueloliedrift uden at ødelægge 

motoren. Den ville simpelthen kokse 

til. Det stod også i MaK’s instruktionsbog. 

Det havde i mange år været praksis 

i Knud I. Larsen at sejle med økono- 

Teksten er nu formateret, billederne 

redigeret med henblik på avistryk (Under 

kernekompetencen Grafik & billede kommer jeg 

nærmere ind på, hvordan billederne optimeres 

til netop avistryk) og siden er her færdig. 

Samme procedure med de resterende sider. 

18 Lampemanden 

søfart / nr. 35 / 31. august 2012 søfart / nr. 35 / 31. august 2012 

Lampemanden 19 

mifart for at spare olie, uden det var 

gået galt. Mest fordi fuelolien havde 

været god nok. 

Et uges tid efter Chile begyndte 

vi så at bruge af vores olie fra Christobal. 

Jeg mener, det var et døgn før 

Panama Kanalen, hvor jeg husker, 

at vi også fik vasket turbolader på 

gassiden, uden at der var noget at 

bemærke. 

Det gik godt lige i starten, og efter 

Panama Kanalen fik vi så at vide, at vi 

skulle gå til Houston for fuld kraft for 

at hente en last, der skulle til Leningrad 

i Rusland. 

Det hele ramler 

Et døgn før Houston ramlede det hele. 

Brændstoffilteret før HVM stoppede 

til konstant og skulle renses hvert 

kvarter. Udstødstemperaturerne 

varierede helt unormalt, svingede på 

alle ni cylindre imellem 200 og 400 

grader celcius. Så kunne vi godt se, at 

nu havde vi sgu fået problemer. 

Helt ude i hampen 

Jeg har i sin tid haft de samme 

problemer på Mammoth Scan. Også 

dengang på grund af elendig olie, 

men da skulle der bare vaskes turbolader 

på gassiden fire gange i døgnet, 

så var problemet løst så nogenlunde. 

Her var problemet åbenbart mere 

alvorligt. 

Sigga Sif havde to moderne Alfa 

Laval-fuelseparato rer, som simpelthen 

fungerede perfekt. Det var i hvert 

fald ikke deres skyld, at det hele gik 

ad helvede til. De kunne bare ikke 

klare denne elendige fuelolie. 

Så vaskede vi turbolader på gassiden 

i meget lang tid, og der kom 

også en masse lort ud. Det hjalp dog 

heller ikke noget. Tog så tændtryk og 

kompressionstryk af alle cylindre, 

som viste, at motoren var i en elendig 

tilstand. Har aldrig oplevet noget 

lignende før. Kompressionstryk og 

forbrændingstryk var utroligt lave. 

Rivende galt 

Fik talt med rederiet og forklaret 

dem, at det var rivende galt med motoren. 

Fik så besked på at skifte til gasolie 

det sidste stykke vej til Houston 

samt ikke at belaste motoren mere 

end nødvendigt. 

Og vi ankom så også til Houston 

og ankrede på reden. Utroligt at man 

med blot få dages sejlads med noget 

dårligt fuelolie kunne ødelægge en 

motor. 

Så begyndte vi på stempeltræk 

på den dårligste af cylindrene. 

Indsugnings porten på cylinderdækslet 

var helt kokset til. Indsugningsventilerne 

havde også en kraftig belægning 

af uforbrændte rester af den 

famøse fuelolie. 

Det var ikke meget luft, motoren 

havde fået – med en indsugningsport, 

der var kokset helt til. 

Alle cylindre ramt 

På stemplet var mange af stempelringene 

knækkede. 

Så blev rederiet igen informeret 

om, at det var nødvendigt med stempeltræk 

på alle ni cylindre. 

Årsag til det 

Kunne havariet have være undgået?, 

er et godt spørgsmål. Man skulle måske 

et par gange i døgnet have kørt 

med fuld ydelse i et par timer og fået 

det hele brændt igennem, og samtidig 

vasket turbolader på gassiden et par 

gange i døgnet. Af skade bliver man 

klog – også bagklog. 

Så begyndte vi at afmontere de 

resterende otte cylinderdæksler, og 

det er et stort arbejde, så vi fik et par 

matroser til hjælp plus messemanden, 

som også godt ville tjene lidt ekstra 

penge. Rederiet havde kontaktet MaK 

i Houston, som havde en servicestation, 

om motorens tilstand. De ville 

være klar med assistance, når vi kom 

til kaj. 

Fyrstelig behandling 

Vi skulle så til kaj inde i Houston. Det 

foregik med to store slæbebåde, bundet 

fast i hver side af skibet, den lange 

vej op ad floden. Det må have kostet 

en formue, som forsikringen formentlig 

betalte. 

Havde forinden talt med maskininspektionen 

og fik sagt, at med de 

elendige stempler med knækkede 

stempelringe var der risiko for gennembrænding 

og dermed fare for 

krumtapeksplosion. Det kunne de 

godt se risikoen ved. Derfor fik vi 

slæbebåde. 

Direktøren for MaK’s servicecenter 

i Houston var en dansk maskinmester, 

som hed Fyrst. Fornavnet var 

vist nok Oscar. Yderst behagelig og 

dygtig mand, som gik op i det med liv 

og sjæl. Jeg kendte ham af omtale fra 

ØK, hvor han havde sejlet som 2. mester 

på samme tid som jeg. Men han 

boede altså nu i Houston, var gift og 

havde to voksne børn. 

Den store omgang 

Fra MaK i Houston kom så flere reparatører, 

som hjalp til med de sidste 

otte stempeltræk. Alle cylinderdæksler 

røg op på MaK- værkstedet og blev 

renoveret. Alle stempler fik nye ringe. 

Turboladeren blev også skilt ad og 

overhalet. 

Norske Veritas kom med en inspektør, 

og det hele blev klasset. Fra 

rederiet kom maskininspektør Jess 

Christensen. Rigtig dygtig maskinmester. 

Dygtig færing 

Med alt det arbejde var det også godt 

at have en dygtig 1. mester. Pætur Debes 

var nem at arbejde sammen med. 

Han havde, før krisen på Færøerne 

kom, arbejdet i land, men nu var der 

ikke mere arbejde deroppe, og så var 

han endt hos Knud I. Larsen. 

Vi var oppe og besøge MaK-værkstedet, 

og det var godt nok imponerende. 

Helt moderne værktøjsmaskiner 

og så var der pinligt rent over det 

hele. 

Bagefter tog Fyrst os med hjem 

til sin villa. Han boede i et rigmandskvarter, 

hvor de havde egne bevæbnede 

vagter gående rundt for at passe 

på. Sådan var det i Houston i 1993. 

Pengeslagsmålet 

Så kom slagsmålet om, hvis skyld det 

hele var. Rederiet Knud I. Larsen og 

chartreren, der havde købt den famøse 

olie, deltog hver med sin advokat. 

Der blev taget fuelolie-prøver fra alle 

tanke, som så blev sendt til analyse 

i Houston. Det var heller ikke billigt 

at få en hovedmotor med ni cylindre 

renoveret i USA. 

Men MaK gjorde nu et fantastisk 

stykke arbejde. Da det hele var samlet 

igen, var motoren som ny og hele molevitten 

klasset af Norske Veritas, så 

hvis skibet skulle sælges, ville det forøge 

salgsprisen betydeligt. Alle Knud 

I. Larsens ældre skibe var til salg, det 

var kun et spørgsmål om prisen. 

Sigga Sif blev da desværre også 

solgt seks måneder efter til et fransk 

rederi, for containerfart imellem 

Algeriet og Frankrig. Da skibet var 

yderst velholdt, var prisen også derefter. 

Den 6. juli var motoren samlet og 

blev så prøvekørt til alles tilfredshed. 

Hvem der fik regningen for hele 

havariet, fik jeg nu aldrig at vide. 

Barnedåb 

Så havde jeg et lille problem. Vores 

sidste nye barnebarn skulle døbes 

midt i juli måned, og rederiet havde 

været så flinke at love mig i forvejen, 

at jeg ville være hjemme på det 

tidspunkt, fordi festen skulle holdes 

hjemme hos mig. 

Da damperen skulle sejle fra Houston 

til Leningrad den 7. juli, kunne 

jeg jo godt se, at barnedåben for mit 

vedkommende var røget i vasken. 

Så brokkede jeg mig lidt men fik 

fortalt, at de umuligt kunne skaffe 

en ny maskinchef så hurtigt. Maskinchefen, 

der plejede at afløse mig, ville 

sgu ikke. 

„Så kan I sgu da bare udnævne 1. 

mester til maskinchef.“ Han havde alle 

papirerne i orden og ville samtidig 

være en yderst dygtig og kompetent 

maskinchef. 

Da rederiet, efter at alle stempeltrækkene 

var overstået, havde sendt 

1. mester Arne Dreier til Houston for 

at give et nap med, og han skulle sejle 

med til Leningrad, fik jeg så lov til at 

rejse hjem den 6. juli 1993. Det med 

at sende Dreier til Houston, efter at 

det hele var overstået og motoren var 

prøvekørt, må regnes som en teknisk 

fejltagelse, men om ikke andet blev 

jeg da afløst. 

Barbiedukke 

Kan huske, at jeg i lufthavnen i Houston 

købte en Barbiedukke til vores 

første barnebarn Stine på fire år. 

Og hvem stod så i lufthavnen, da 

jeg landede i Beldringe. Det gjorde 

Stine, en lille køn pige med lyst hår 

og hestehale, og vinkede med dannebrogsflag 

sammen med sin mormor. 

Da kneb jeg en tåre. 

Fortsættes 

Øverst: 

Valparaiso – vendepunkt 

for Sydamerikaturen. 

Nederst: 

Panama Kanalen. 

Før passage fik Sigga Sif 

en omgang dårlig olie.

1 2 

3 4 

generering af trykfiler 

Følgende pdf-indstillinger anvendes: 

1 pdf/X-3:2003 

Pdf/x opfylder den internationale ISO-standard 

for grafisk produktion og pdf/x-3 adskiller sig ved 

at måtte indeholde RGB. 

2 Crop Marks & Page Information 

Skæremærkerne viser, hvor papiret skal skæres 

til, Page information er hovedsageligt for god 

ordens skyld. 

5 mm bleed 

Bleed skal naturligvis med, så billeder/farveflader, 

der går helt til kant ikke risikerer at få en hvid 

kant pga unøjagtighed, når der skæres. 

3 Convert to Destination 

(Preserve numbers) 

RGB-billederne separeres automatisk til CMYK 

vha. valgte ICC-profil, mens objekter i CMYKfarver 

efterlades uberørt. Vi bruger denne 

indstilling, da vi altid anvender RGB-billeder 

i layouten, mens trykkeriet ønsker pdf-filer 

udelukkende med CMYK. 

4 ISOnewspaper26v4 

Denne ICC-profil tager højde for den store 

punktbredning, der foregår i avisrotation, hvor 

papiret suger meget farve, og sikrer altså den 

optimale farvegengivelse ved at sørge for, at 

der ikke forekommer områder med en højere 

farvedækning end 240 %. 


T : +45 86 13 69 00 www.transportlaw.dk 

godkendelse 

FORENINGEN TIL SØFARTENS FREMME 

Grækerne 

spøger 

igen i torm 

Uden en endeligt godkendt 

bankaftale har de græske 

hovedaktionærer stadig en 

fi nger med i spillet om Torm. 

REDERIER 

godkendt på generalforsamlingen 

i april, kan bestyrelsen 

Af Jesper Buhl 

og direktionen ene og alene 

forhandle en endelig bankaf- 

Efter fi re måneder uden tale igennem. 

afklaring om en endelig 

„Men hvis vi laver et resul- 

bankaftale står Torm i fare tat, der ikke ligger inden for 

for at skulle tilbage til aktio- rammerne af generalforsamnærerne 

og spørge om fl ere lingens beslutninger, så skal 

penge. Dermed er de græske vi spørge aktionærerne igen,“ 

storaktionærers rolle i Odys- tilføjer han. 

seen om Torm ikke udspillet, „På selskabets generalfor- 

og deres betydende aktieposamling fi k bestyrelsen bester, 

der ellers så ud til reelt myndigelse til at gennemføre 

at være værdiløse, kan endnu kapitalændringer. Det blev 

engang afgøre skæbnen for vedtaget med overvældende 

et af verdens største produkt- majoritet. Bestyrelsen artankrederier.bejder 

selvfølgelig ud fra de 

Ifølge Søfarts oplysninger forudsætninger, at man har 

har de græske hovedaktio- fået den bemyndigelse, og på 

nærer øvet indfl ydelse på et samme generalforsamling 

fremlagt forhandlingsre- ønskede de græske repræsensultat 

forhandlet på plads tanter ikke at blive genvalgt, 

mellem Torm og rederiets og siden har de selvfølgelig 

bankkonsortium inden for ikke deltaget i bestyrelsesar- 

de seneste uger og samtidig bejdet,“ siger N.E. Nielsen. 

sået tvivl om bestyrelsens Han understeger, at der 

forhandlingsmandat. 

er tale om dybt komplekse 

Men direkte adspurgt om, forhandlinger med en lang 

hvorvidt der er opstået dis- række parter spredt over hele 

kussioner om gyldigheden af verden. Og sommerferien har 

generalforsamlingens resultat ikke gjort det hele nemmere. 

og de græske fuldmagter, sva- „Erfaringen er, at man 

rer N.E. Nielsen afkræftende. aldrig skal lave komplice- 

„Nej, det er der ikke. Jeg rede aftaler, med partnere 

har i hvert fald ikke hørt det, fra hele verden, hen over en 

og jeg burde være den første til sommerperiode,“ lyder det 

at høre det,“ siger formanden. om forhandlingsforløbet fra 

Han forklarer til Søfart, N.E. Nielsen. De offi cielle 

at så længe der bliver lavet forhåbninger om en endelig 

et resultat, der ligger inden bankaftale er, at den falder 

for rammerne af det, der blev på plads snarest. 

We look forward to welcome you at our stand 

J1040 at oNS iN StavaNger, Norway in August this year! 

And at our stand B1.eg103a iN 

HamBurg, Germany in 

September. 

Hytek A/S · +45 9893 6944 · skriv@hytek.dk · www.hytek.dk 

Quality 

Management 

System 

certified according to 

DS/EN ISO 9001 

by 

Det Norske Veritas, 

Business Assurance, 

Danmark A/S 

FOTO: HANNE HJERMITSLEV 

UGE 35 

31. AUGUST 2012 

62. ÅRGANG 

Medicinkister 

ALLE KISTER 

MEDICAL CARE SYSTEM 

• Danske, svenske og norske • Kontakt til skibet/rederiet 

• Merchant 

• Holder styr på udløbsdatoer 

• WHO 

• Certifikater opdateres 

• MFAG 

– Hos os er medicinansvaret i gode hænder – 

SEACAT – Schmeding Scandinavia Ltd., ApS 

Tel.: +45 6221 6662 svendborg@seacat-schmeding.com 

Fax: +45 6221 4662 www.seacat-schmeding.com 

UGENS KOMMENTAR 

„Det kan rent faktisk 

være ulovligt.“ 

KlAUS G. ANDErSEN, 

DANSKE HAVNEVirKSoMHEDEr 

Esvagt Aurora 

Esvagts hidtil største nybygning, Esvagt 

Aurora, er nu fremme i Barentshavet. Her skal 

Multi-role offshore-fartøjet i de kommende 10 

år løse en hel række af både nye og klassiske 

Esvagt-opgaver for olieselskabet Eni Norge. 

> SKIBSPORTRÆT side 10–13 

Optimisme 

blandt 

maritime 

virksomheder 

SMM-MESSE 

Af Lars Mandal 

og Jørgen Høg 

Danish Marine Group deltager 

på SMM 2012 med 

over 90 virksomheder. Det 

gør det til Danmarks største 

eksportfremstød inden for én 

sektor, hvilket understreger 

branchens betydning for den 

danske eksport og økonomi. 

Og der er optimisme at 

spore blandt de mange danske 

virksomheder på messen 

i Hamborg, der begynder på 

tirsdag. 

„Det kan godt være, at 

markedet er nede lige nu, 

men det skal nok komme op 

igen,“ siger salgschef Torben 

Laursen fra Clorius Controls, 

der hører til blandt SMMveteranerne. 

Scanel International 

Hos Scanel International er 

der ligeledes store forventninger 

til årets messe. Teknisk 

direktør Torben Mikkelsen 

siger til Søfart, at messen 

er uhyre vigtig i relation til 

den personlige kontakt med 

eksisterende kunder. 

„Vi skal naturligvis også 

være til stede for at skabe 

kontakt til nye kunder. Vi 

regner med, at vi på messen 

kan fortælle, at vi åbner et 

nyt kontor i Brasilien med 

et tilbud om serviceydelser 

inden for maritim el og elektronik.“ 

„Jeg kan helt tydeligt registrere, 

at markedet er i gang 

med at rette sig; vi kalkulerer 

med øgede aktiviteter i fremtiden, 

og det er da positivt,“ 

siger han til Søfart.“ 

THINK WE ARE 

SEE MORE AT 

DAN-BUNKERING.COM/BIG 

> NYHEDER side 3 

LOOKING FOR 

THE BIGGEST 

TALENTS 

IN BUNKER 

TRADING 

Søfart_uge_35_290812.indd 1 29/08/12 16.36 

VILLADSEN & FABIAN-JESSING 

Advokater 

michael.villadsen@transportlaw.dk 

holger.fabian-jessing@transportlaw.dk 

Zink- og aluminiumanoder 

BAC CORROSION CONTROL A/S 

FÆRØVEJ 7-9 

4681 HERFØLGE 

DANMARK 

PHONE: +45 70 26 89 00 

FAX: +45 70 26 97 00 

E-MAIL: INFO@BACBERA.DK 

Looking for a job in environment? 

SøfartLOgBOgEn 

Småspoven der 

voksede sig til en 

smuk svane 

FOTO: PRODUKTIONSHØJSKOLEN, KORSØR 

Tlf. +45 96560303 

www.marineservice.com 

MarineServices rustfri afdeling tilbyder nyfremstilling, 

service og reparationer for slagterier, mejerier og fiskefabrikker, 

sidstnævnte på land såvel som på fabriksskibe. 

MarineService Hirtshals A/S Pier 2 DK-9850 Hirtshals info@marineservice.com 

LOGBOG 

www.lej-1-båd.dk 

FINURLIGHEDER, SOM DU 

IKKE ANEDE EKSISTEREDE 

Skoleprojekt som maritim 

succeshistorie i Korsør 

Hovedrolleindehaver Pilou Asbæk er kapret. 

SKIBSBEVARING 

og leder af Træ & Sejl-afdelingen, 

Christian Dyrløv. 

Af Erik Brandt-Jensen 

Fire unge lærlinge blev der 

også plads til at uddanne til bå- 

Tid at 

Forleden kunne man i Søfarts debyggere undervejs, og dem 

spalter læse om problemerne pumpes der ellers ikke mange 

for de bevaringsværdige skibe af ud i systemet længere. 

kapre billetter 

i Danmark. Få øres (pr. dansker) 

forskel mellem succes Dansk og engelsk 

Det er ikke hver dag, at Sø- Hanks i hovedrollen som 

og fi asko på den konto. En an- Skibet er også enestående 

fart kan invitere sine læsere kaptajn Richard Phillips fra 

sigtsløftning er ikke så slem derhen, at det er det eneste 

i biografen. Nærværende Maersk Alabama, men den 

at betale, når man deler. Men fartøj i Danmark, der både 

Logbogs-redaktør har i hvert kommes faktisk i forkøbet af 

der er også solstrålehistorier har bevågenhed fra Skibs- 

fald aldrig haft fornøjelsen. en dansk piratfi lm med den 

at fi nde iblandt. Og sådan en bevaringsfonden og fra den 

Men tiderne skifter som sigende titel „Kapringen“ 

har vi fået ind ad døren fra engelske pendant – National 

bekendt. 

– med gængs premiere 20. 

Korsør Produktionshøjskole. Historic Ships UK. Det sid- 

Det har de desværre også september. 

ste hænger sammen med, 

gjort til søs, og det er faktisk Og det leder så tilbage 

Klenodie 

at Whimbrel er en gammel Whimbrel i fart. Bemærk bovsprydet, der rager fi re meter ud 

den direkte kobling til oven- til invitationen, idet Søfart 

Hist ovre i det vestsjællandske englænder. Optaget på den foran stævnen. 

nævnte tilbud. Piratuvæse- sammen med fi lmens produ- 

er man nemlig ejer af et kleno- såkaldte Overseas Watch List, 

net er i løbet af de seneste cent kan tilbyde Søfarts lædie 

på 113 år ved navn Whim- fordi skibet er hjemmehø- der var karakteristiske for eg, 48 nye svøb af dampet fem-seks år vokset fra et losere adgang til tre specielle 

brel (hvilket betyder smårende uden for UK. 

sejlsporten. 

asketræ, 58 klædningsplankalt problem – primært om- snigpremierer, hvor instrukspove), 

som man visselig har Det blev bygget i 1899 på 

ker i skåret, høvlet, slebet og kring Malaccastrædet – til at tøren Tobias Lindholm vil 

fået givet en ansigtsløftning, Albert Yards i Cowes på Isle of 2.902 propper 

overfl adebehandlet udgave. blive en uhyggelig industri i være til stede for at svare på 

der vil noget. Stort set alle Wight som gaff elrigget yacht. Det er dog ikke nogen stor Disse er videre fyldt med Det Indiske Ocean. Nærmere spørgsmål. Ved premieren 

dele om bord er nemlig skiftet, Angiveligt designet og bygget oceandamper. Den tæller 2.902 propper, der er skåret forklaring desangående be- i Odense vil der desuden 

så spørgsmålet er selvfølgelig, af et berømt engelsk mak- således kun 20 tons, men ud og slået i med lim. Der høves næppe. 

være introduktion af Clipper 

om man kan kalde småspoven kerpar i yachtkredse – Harley den har skam både krydset er 260 meter skib (i forlæn- 

Og problemets omfang Groups sikkerhedschef Gary 

113 år gammel længere… Mead og Charles Sibbick. Atlanten og vundet mange gelse), der er kalfatret med er da heller ikke undgået Skjoldmose. 

Men historisk er det sta- Den har dog været på kapsejladser i sin tid. Og Gert gammeldags værk, beget og den ikke-maritime verdens Ud over Odense (17. 

digt en perle, lyder det fra danske hænder siden starten Møller præciserer da også, at skrabet. Osv. osv. 

bevågenhed. Faktisk er det september i Bio City) vises 

forstander Gert Møller fra af forrige århundrede, og Whimbrel efter sin renove- Det hele kunne beundres „vokset“ i sådan en grad, at fi lmen for Søfarts læsere 

produktionshøjskolen. Og det var da også bl.a. derfor, ring vil kunne skyde en fart i lørdags, da Whimbrel blev også fi lmindustrien har set 5. september i Dagmar i 

pædagogisk er det næsten en at Skibsbevaringsfonden er- af 13-14 knob. 

søsat igen ved en lille festlig- potentialet i at kombinere København og 13. sep- 

større perle, idet mere end 70 klærede den bevaringsværdi Men så er der ifølge optælgørelse på skolen – der håber dyb alvor med biografuntember i Næstved Bio. 

af skolens elever har været i 1996. Med henvisning til, at lingen også brugt meget kno- at projektet bl.a. vil føre til, at derholdning. Som bekendt Læs i øvrigt nærmere på 

involveret i projektet – under den er så fi nt et eksempel på fedt undervejs. Sammen med man bliver en rugekasse for er der fra Hollywoods side www.soefart.dk. 

ledelse af skolens bådebygger de meget store lystfartøjer, 56 nye spanter af lamineret de maritime erhverv. 

en fi lm på vej med Tom 

/ebj 


4 Nyheder 

SøfartFOKUS 

Kriseledelse 

Shippingbranchen har 

haft det svært de seneste 

år, og derfor sætter Søfart 

i de kommende uger fokus 

på evnen til at manøvrere 

i oprørte vande. 

denne uge 

Keld Demant, 

Bunker Holding 

Herefter 

Torben Janholt, 

J. Lauritzen A/S 

Helle Bjerre, 

Nordic Tankers 

En rolig og sikker styrmand 

Når tabene kan regnes i hundrede millionerklassen, og når der bliver sået 

tvivl om strategi og værdier, er der for alvor brug for en robust og rolig 

øverste chef, siger Keld R. Demant. 

KRISELEDELSE 

millioner kroner. Tal der ikke tyder derstaben og være afgørende for, om kommer i baggrunden, mens andre 

på krisestemning, og Keld Demant man kommer helskindet igennem træder frem. 


mener da heller ikke, at selskabet som krisen. 

„Når vi taler om krise, kan det 

sådan er i krise lige nu. 

For medarbejderne har en stor være, at nogle af dem, der havde en 

Med et blikstille og solbeskinnet Lil- Han understeger dog, at det 

andel i, hvordan et selskab håndterer mindre rolle før, får en større rolle 

lebælt som nærmeste nabo er der fred ville være mærkeligt, hvis man som kriser. 

nu,“ siger han og sammenligner det 

og ro i omgivelserne omkring Bunker bunkerselskab ikke bemærkede de 

med et fodboldhold. Angribere kom- 

Holding, det bærende forretningsben trængsler, en lang række af selskabets Ikke altid 125 procent 

mer ofte i fokus på hjemmebane mod 

i milliardforetagenet United Shipping kunder lige nu går igennem. 

„Hvis man til dagligt arbejder på 98 et dårligere hold, mens det vil være 

and Trading Company. 

eller 99 procent, så skal man i kriser nogle andre på holdet, der er i fokus, 

I disse rolige omgivelser har Sø- Venter ikke på krisen 

måske op på 125 procent,“ siger Keld hvis man er på udebane og møder stor 

fart sat Keld R. Demant, Vice CEO i „Men det er ikke sådan, at vi sidder og R. Demant. Et arbejdsniveau man dog modstand. 

Bunker Holding, stævne til en snak venter på krisen,“ siger han nøgternt. ikke kan være på i længere perioder 

om ledelse i krisetider. For shipping- Krisen har da også været helt inde af gangen, tilføjer han, og hvis man Erfaring er nøgleord 

branchen er i dyb krise. Røde tal på på livet af Keld R. Demant som leder kunne, er det et tegn på, at man tidli- Den slags forklaringer og evnen til at 

bundlinjen og overlevelse alene ved af Bunker Holding. 

gere ikke havde fået udnyttet perso- få et budskab igennem til alle men- 

hjælp af bankernes nåde er dag efter Fra juli 2008 til juleaftensdag nalets potentiale tilstrækkeligt. nesker på tværs af alder, kultur og 

dag på dagsordenen i shippingbran- samme år faldt prisen fra 146 til 36 

intelligens er noget af det allervigtigchen 

anno 2012. 

dollars per tønde Brent-olie – et helt Hvilke færdigheder kræver kriser ste for at styre en organisation igen- 

Men det er ikke på dagsordenen uhørt fald på hele 75 procent på godt af dig som leder? 

nem krisen, siger han. Det kræver, at 

i Bunker Holding, siger Keld R. De- seks måneder. Ud af det blå stod sel- „Det kræver helt klart, at man har man som leder tager sig tiden til det 

mant. Han er øverste leder efter ejer skabet med enorme tab på mere end et overblik, bevarer roen og ved, og formår at sætte nogle billeder på, 

og stifter Torben Østergaard-Nielsen 300 millioner kroner. 

hvor man er, og hvor man gerne som alle kan forstå. Det gælder for 

for verdens næststørste bunkersel- „I sådan en situation må man vil hen. Samtidig skal man også så vidt både opad til bestyrelsen og 

skaber, der fra basen i Middelfart på være rolig som leder,“ siger han og vide, hvem der i organisationen har nedad til medarbejderne, som skal 

Fyn driver kontorer over hele verden pointerer, at netop ro fra ledelsesni- de kompetencer, der skal til for at være klar over, at selskabet også er 

og i 2011/12 regnskabsåret havde veauet og en fast tro på den udstukne komme derhen,“ svarer han og ud- der i morgen, og det nok skal lykkes 

en nettoomsætning på 68 milliarder kurs, selv i pressede situationer, kan dyber, at nogle af de kompetencer, at komme over på den anden side af 

kroner og et resultat efter skat på 344 forplante sig til resten af medarbej- man tidligere havde fokus på, måske stormvejret. 

I Acrobat splittes pdf ’en op i enkeltdokumenter vha. Extract pages.Filerne navngives 

herefter sofart-(ugenr)_(sidetal).pdf. De trykklare pdf’er ser således ud: 


SøFart / nr. 35 / 31. aUgUSt 2012 

KEld R. dEmant 

46 år, gift, 

3 børn på 17, 21 og 22. 

Erhvervserfaring 

2010 – 

Vice CEO, Bunker Holding 

2002 – 2010 

COO, Bunker Holding A/S 

1998 – 2002 

Sales- and Marketing 

Director, A/S Dan- 

Bunkering Ltd 

1993 – 1998 

International Marketing 

Manager, Alfa Laval 

1989 – 1993 

Export Manager, 

Novadan 

1987 – 1989 



Uddannelse 

2012 

Board of Directors, 

IS Executive 

2009 

Executive Management, 

INSEAD 

1999 

The Anatomy of Shipping 

(Cambridge Institute of 

Transport) 

1990 

Bachelor of Commerce- 

Management/Marketing 


10 teKNiK 

S 

SøFart / nr. 35 / 31. aUgUSt 2012 

i 

SKIBSPORTRÆT 

uffi kset „Aurora“ 

fra det videnskabedelse 

med olie-off shore-initiativerne Lang notation 

dér. 

Esvagt Auroras notation (se faktarebranchen 

internationalt på grund 

af særligt gode søegenskaber i fart i 



boks) er alenlang og er dermed det høj sø. Noget som dels sikrer et bedre 




oplagt til Esvagts se- I maritim sammenhæng skaber pro- 

synlige bevis på et mange-facetteret arbejdsmiljø om bord, og dels betyder, 

skib. Esvagt selv betegner i fl ådelisten at X-Bow-skibe kan sejle stærkere 

neste nybygning. jekter som Goliat-feltet i Barentshavet Esvagt Aurora som et ERRV-fartøj end skibe med konventionelle skrog 

Esvagt Aurora grundlag for et nyt marked. Et elitært (Emergency Rescue and Recovery op imod søen, uden at sikkerhed og 

skal være fast positioneret på det marked, hvor norske myndighedskrav Vessel). Skibet tilhører derfor en komfort kompromitteres. Det betyder 

kommende Goliat-felt i Barentshavet i forhold til off shore energiudvinding, kategori, som udgør majoriteten i praksis, at Esvagts foreløbigt to X- 

52 sømil nord for Finnmarks-byen som regnes for verdens strengeste, af rederiets fl åde. Men samtidigt Bow-enheder, som rednings- og miljø- 

Hammerfest. Her indleder Eni Norge snævrer deltagerfeltet ind. Der er betegnes Esvagt Aurora også som et skibe, har en større aktionsradius end 

i tredje kvartal 2014 udvinding af kun plads til kvalitetssøfart og skræd- Multi-role off shore service-fartøj. I konventionelle enheder i hård sø. 

olie- og gasforekomster ca. en km dersyet specialtonnage. Men charter- den betegnelse gemmer der sig ud 

under havbunden. Vigende fossile hyren på norsk sokkel modsvarer over ERRV-delen også funktionerne Egen ROV 

forekomster på mere tilgængelige så til gengæld også den ekstra store „tanker assist“, „oil recovery“, „ROV“, Esvagt Aurora er i lighed med Esvagt 

breddegrader og stadigt mere forfi ne- prislap, rederen præsenteres for ved „fi re fi ghting“ og „supply“. 


de udvindingsmetoder hos olieselska- kontraheringen af meget avancerede Esvagt Aurora baserer sig på Ul- „Daughter Craft“ – et relativt stort 

berne øger i disse år modet og viljen i nybygninger. 

stein Groups X-Bow SX123-design. fartøj med en kapacitet på op til 24 

oliebranchen til at se mod nord. Helt Esvagt indgik charteraftalen, der er Det samme design og skrog som personer og et pæletræk på fi re tons. 

aktuelt foregår den danske Lomrog på 10 år, med Eni Norge i foråret 2010. Esvagt Bergen, der blev leveret til Fartøjet søsættes fra egen hangar 

II ekspedition, som i sidste uge nåede Efterfølgende kontraheredes Esvagt Esvagt i 2011, men dog forlænget 7 m over hækken og anvendes dels som 

til Nordpolen. Bl.a. for at indsamle Aurora, hvorved rederiet for alvor og med knapt 800 BT. større volumen. redningsfartøj og dels som slæbebåd 

data, der kan understøtte Danmarks styrkede sin kapacitet i „ultra harsh Da Esvagt Bergens stærkt forsinkede ved udlægning af fl ydespærringer og 


og Grønlands krav på undergrunden i environment operation“. Et område, søsterskib endnu ikke er leveret, er lign. ved forureningsbekæmpelse. 


området, hvor der øjensynligt er store hvor bl.a. også Viking Supply Ships Esvagt Aurora det foreløbigt andet Som det fremgår af skibets funk- 



udbyder tonnage. Og Viking Supply skib med den karakteristiske X-Bow tionsbetegnelse, er Esvagt Aurora 

værftet Spanien. 

Og Esvagt har allerede haft fl ere Ships er da også med på Goliat-projek- til danske interesser. Skrogdesignet dog ydermere udstyret med en un- 

FOTO: BENT SØØRENSEN/MEDVIND opgaver i grønlandsk farvand i forbintet med AHTS’en Njord Viking. 

har ellers haft stor succes i off shodervandsrobot – en ROV (Remotely 


SErVICEfartøJ 

I SUPErLIGaEN 




Såfremt siderne er navngivet rigtigt, bliver de kort efter, de er uploaded til trykkeriet, 

vist på Proof-serveren, som de ser ud efter ripningen = som de kommer til at se ud på tryk. 

Her kigger redaktøren siderne igennem en sidste gang og godkender side for side.

Grafisk produktion & workflow | 15 

de færdige sider 

Store forventninger 

til SMM-messe 

Små tegn på en positiv udvikling på det internationale maritime 

marked skaber forventninger hos de danske deltagere før 

verdens største maritime messe i Hamborg. 

MARITIM MESSE 

Af Lars Mandal 

Blandt det rekordstore antal 

danske deltagere i verdens 

største maritime messe, SMM 

i Hamborg, er forventnin- 

gerne skruet godt i vejret. En 

rundringning til en række af 

de danske aktører på mes- 

sen dokumenterer fornyet 

optimisme og en tro på, at 

markedet så småt er ved at 

vende tilbage. 

„Det kan godt være, at 

markedet er nede lige nu, 

men det skal nok komme op 

igen,“ siger salgschef Torben 

Laursen fra Clorius Controls, 

der hører til blandt SMM- 

veteranerne. 

Han fortæller, at selskabet 

har været med på messen i 16 

år, og at Clorius er der, fordi 

„vi skal være til stede på ver- 

dens mest betydningsfulde 

maritime messe. Jeg skal 

møde kunder, forhandlere 

og agenter, som vi arbejder 

sammen med, og vi skal pleje 

vores omfattende internatio- 

nale netværk.“ 

Torben Laursen forven- 

ter måske ikke ligefrem at 

komme hjem med nye ordrer, 

„men jeg håber på, der kom- 

mer lidt flere folk i år end 

sidste gang, og jeg forventer 

at komme hjem med nye kon- 

takter, der på sigt kan føre til 

nye ordrer“. 

Scanel International 

Hos Scanel International er 

der ligeledes store forvent- 

ninger til årets messe i Ham- 

borg. Teknisk direktør Torben 

Mikkelsen siger til Søfart, 

at messen er uhyre vigtig i 

relation til den personlige 

kontakt med eksisterende 

kunder. 

„Og så skal vi naturligvis 

også være til stede for at 

skabe kontakt til nye kunder. 

Vi regner med, at vi på mes- 

sen kan fortælle, at vi åbner 

et nyt kontor i Brasilien med 

et tilbud om serviceydelser 

inden for maritim el og elek- 

tronik.“ 

Torben Mikkelsen regner 

med, at Scanel International 

kommer hjem med en række 

konkrete forespørgsler, der 

kan udvikles til tilbud og i 

sidste ende resultere i nye 

ordrer. 

„Jeg kan helt tydeligt regi- 

strere, at markedet er i gang 

med at rette sig; vi kalkulerer 

med øgede aktiviteter i frem- 

tiden, og det er da positivt,“ 

siger han til Søfart. 

GPV International 

Blandt dette års debutan- 

ter er virksomheden GPV 

International, der med ho- 

vedsæde i Tarm i Vestjylland 

har produktion herhjemme 

i Års og desuden i Norge og i 

Thailand. 

CEO Bo Lybæk siger til 

Søfart: „Vi har leveret elek- 

tronik og mekanik til marine- 

branchen gennem mange år, 

og nu er tiden inde for os til at 

deltage på SMM. Vi er med, 

fordi vi gerne vil satse mere 

på denne sektor, vi har de 

kompetencer, der skal til for 

at agere på markedet. Vi har 

desuden meldt os ind Danish 

Marine Group.“ 

„Satsningen på det ma- 

ritime marked er en del af 

vores nye strategi, vi skal i 

Hamborg vise, at vi er til ste- 

de på markedet, vi skal lære 

det internationale marked at 

kende, og jeg kan med glæde 

konstatere, at vi allerede har 

booket møder med en stribe 

professionelle aktører. Jeg 

kan kun sige, at vi har fået en 

rigtig positiv modtagelse; jo, 

vi har store forventninger til 

at deltage på SMM.“ 

Risk Intelligence 

Risk Intelligence er også 

med for første gang. „Vores 

kunder opererer mere end 12 

% af verdens handelsflåde. 

Vi ser derfor vores deltagelse 

på SMM i Hamborg som en 

god mulighed for at hilse 

på eksisterende kunder fra 

Tyskland såvel som fra resten 

af verden. Risk Intelligence 

har haft et kontor i Hamborg 

siden 2009 og servicerer dels 

tyske kunder, dels konsulent- 

kunder globalt,“ siger salgs- 

direktør Andrej Waltenburg 

til Søfart. 

„Selvfølgelig er alle, som 

måtte have en interesse i 

sikkerhedsanalyse, trussels- 

vurdering og maritim sik- 

kerhedsrådgivning generelt, 

mere end velkomne på vores 

stand. Vi ser også frem til at 

møde andre leverandører 

fra den maritime branche. 

Eksempelvis har møder med 

skibsingeniører og eksperter 

inden for satellitkommuni- 

kation tidligere givet inspira- 

tion til udvikling af nye ideer 

og optimering af eksisterende 

produkter. Lige siden Risk 

Intelligence blev etableret i 

2001, har vi oplevet en kon- 

stant vækst, og vi har altid 

haft fokus på en direkte og 

personlig kontakt med vores 

kunder.“ 

„Vores deltagelse på SMM 

skulle gerne bidrage til denne 

nære kontakt, men også 

gerne give mulighed for en 

endnu større kontaktflade til 

eksisterende og kommende 

kunder,“ siger Andrej Walten- 

burg, Risk Intelligence. 

Viking Life-Saving 

Equipment 

„SMM er den største udstil- 

ling i den maritime branche 

og giver os god mulighed for 

at vise vores sikkerhedspro- 

dukter og services. Messen 

er oplagt til at møde nye og 

eksisterende kunder og sam- 

arbejdspartnere, da messens 

besøgende kommer fra hele 

verden,“ siger administre- 

rende direktør Henning Uhd 

Christensen, Viking Life- 

Saving Equipment. 

„Messen, som i år fejrer 

25-års jubilæum, skulle efter 

sigende blive den største 

SMM-messe nogensinde, 

så vi forventer nogle rigtigt 

travle dage med mange be- 

søgende på vores stand, som 

blandt andet vil have fokus 

på Shipowner Agreements, 

som er et koncept med lang- 

sigtede serviceaftaler til den 

maritime branche.“ 

SØFARTUPDATE 

UGENS VIGTIGSTE NYHEDER – LÆS DE 

DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.SOEFART.DK 

REDAKTION 

Stenvej 21A, 1. sal 

8270 Højbjerg 

Tlf. 86 25 89 00 

Fax. 86 25 89 99 

red@soefart.dk 

www.soefart.dk 

UDGIVER 

Foreningen til Søfartens Fremme 

Amaliegade 33B 

1256 København 

T: 33 32 79 33 

F: 33 32 79 38 

info@soefart-frem.dk 

www.soefart-frem.dk 

Formand: Niels Bagge 

Direktør: Steen Sabinsky 

REDAKTION 

Jørgen Høg, 

ansvarshavende 

chefredaktør 

Erik R. Brandt-Jensen 


Jesper Buhl 

Søren B. Nielsen 

GRAFISK OPSÆTNING 

2K/DENMARK A/S 

ABONNEMENT OG 

ADMINISTRATION 

Pia B. Bojsen 

T: 86 25 55 00 

F: 86 25 89 99 

adm@soefart.dk 

KORREKTUR 

Lene Haagh 

ANNONCER 

Kim Erik Jensen 

T: 86 20 58 99 

M: 30 33 55 57 

ann@soefart.dk 

kim@soefart.dk 

OPLAG 5.100 

TRYK OTM Avistrykkeri A/S 

DK ISSN 0038-0520 

Bladet kan bestilles 

i abonnement for 

kr. 995,- årligt. *) 

*) Rabatordning for pensionister og studerende. Dokumentation påkrævet. Manglende/forsinket 

levering af bladet bedes rettet direkte til dit lokale postkontor. Adresseændring meddeles til Søfart. 

KORT NYT 

Danske havne 

ser mod øst 

I forbindelse med den 

igangværende erhvervs- 

delegation til Singapore 

og Kina med vækst- og 

erhvervsminister Ole Sohn 

i spidsen vil organisatio- 

nen Danske Havne prøve 

at sætte nye skibe i søen 

i forhold til egne interes- 

ser. Dels vil Danske Havne 

prøve at dykke mere ned i, 

hvordan og hvorfor Singa- 

pore har haft så stor succes 

med bygning og reparation 

af store offshore-enheder. 

Her vil man bl.a. se på, 

om der er noget af lære af 

værftet Keppel FELS. Målet 

er naturligvis at tiltrække 

flere boreplatforme etc. til 

danske havne for repara- 

tioner – som det allerede 

sker i flere havne – især 

i Esbjerg. Delegationen 

besøger Beijing, Shanghai 

og Singapore frem til 2. 

september. 

SAR-beredskab 

under pres 

Det står skidt til med SAR- 

beredskabet på Grønland. 

Det faktum har længe stået 

til troende – og i øvrigt ud- 

gjort en tilbagevendende 

advarsel fra Grønlands 

Kommando. 

Men én ting er, at søred- 

ningen er mangelfuld set fra 

en skibsvinkel, nu ser assi- 

stancesituationen fra luften 

helt ud til at gå i bagknude. 

Ifølge en artikel i dagbla- 

det Berlingske er de to ene- 

ste tilbageværende større 

helikoptere måske helt på 

vej væk. 

Det gælder de to ald- 

rende S-61’ere, der er de 

eneste tilbageværende 

af slagsen i Air Greelands 

flåde, og de anvendes ud 

over civil lufttrafik (især 

i Sydgrønland) også som 

SAR-back-up fra luften. 

/ebj 

KORT NYT 

Maskinmester- 

skolen kalder 

til samling 

Det er tid til netværk, gen- 

syn og faglig inspiration 

på Maskinmesterskolen 

København, der efter utal- 

lige opfordringer vil samle 

de tidligere elever. Den 5. 

oktober slår Maskinmester- 

skolen København dørene 

op for de tidligere elever, 

når de for første gang 

afholder gensynsdag. Inte- 

ressen for netværksarran- 

gementet er stor, og rektor 

Erik Andreassen forventer 

at se mellem 400 og 500 af 

skolens alumner. „Vi afhol- 

der arrangementet efter 

utallige opfordringer. Der 

er så mange små netværk 

blandt skolens tidligere 

studerende, men nu vil vi 

binde det hele sammen,“ 

siger Erik Andreassen om 

gensynsdagen, der bliver 

krydret med både faglige 

indlæg, mad og drikke. 

Dansk firma 

inviteret til 

partikonvent 

Det er noget af en ameri- 

kansk ære, der er tilfaldet 

firmaet Intellocorp, der gør i 

analysearbejde, konsulent- 

virksomhed og ikke mindst 

forretningsoptimeringer 

inden for særligt den mari- 

time sektor. Den dansk ejede 

virksomhed med Morten 

Bjørn i spidsen skal på 

konventet præsentere sit 

såkaldte SaaS (software as 

a Service)-værktøj, der er et 

avanceret opdateringsværk- 

tøj, hvor man meget hurtigt 

kan skaffe sig overblik over 

status for en række kerne- 

faktorer for ens virksomhed. 

Værktøjet er blevet så godt 

modtaget, at det altså er 

udpeget til at få opmærk- 

somhed på det voldsomt 

omfattende republikanske 

partikonvent. /ebj 

Tysk værft erklæret insolvent 

Tidsfristen blev forkortet for det kriseramte P+S Werften. 

VÆRFTER 

Af Jørgen Høg og Erik Brandt- 

Jensen 

Werftmanager Fuchs, der 

har overtaget ledelsen af de 

to værfter i Wolgast og Stral- 

sund som ny CEO 7. august, 

kunne ikke vende skuden. 

Afgørende for værfternes 

insolvens er først og frem- 

mest tekniske problemer med 

de to Scandlines-færger Co- 

penhagen og Berlin. 

Siden i mandags disku- 

terede rederiet Scandlines 

og P+S Werftens ledelse i 

usædvanlig åbenhed over 

for pressen med hinanden. 

Dermed rykkede et fortsat 

konstruktivt samarbejde 

langt uden for mulighederne. 

Det tyske værft havde brug 

for hurtig finansiel hjælp fra 

sine kunder og leverandører, 

da der skulle betales op til 

syv millioner lønninger og 

socialafgifter sidst på ugen, 

mens Scandlines ikke var 

villig til et møde før torsdag 

eller fredag. 

Foklaring til 

medarbejdere 

Onsdag morgen afleverede 

CEO Rüdiger Fuchs insol- 

vensbegæringen ved den 

lokale domstol i Stralsund 

og forklarede ved medarbej- 

derforsamlinger i Stralsund i 

løbet af dagen, hvordan værf- 

tets fremtid kunne forme sig. 

Ud over to færger til 

Scandlines (der ejes af tysk- 

engelske investorer) gælder 

kontraheringerne hos P+S 

Werften de to ARK-skibe til 

DFDS og fem enheder til Ro- 

yal Arctic Line. 

For alles vedkommende 

er fremtiden nu uvis, idet det 

hele tiden har stået klart, at 

hvis ikke værftsgruppen fik 

en aftale på plads med kredi- 

torer etc. og betalingsstands- 

ningen med mulig efterføl- 

gende konkurs der realiseres 

kraft – ville nybygningsor- 

drerne også blive involveret. I 

hvilket omfang er i skrivende 

stund uafklaret. 

Overordnet ser tyske 

analytikere sådan på det, at 

det tidligere Peene Werft i 

Wolgast har en fundamen- 

talt sund forretningsmodel, 

mens man i det tidligere 

A.P. Møller – Mærsk-ejede 

Wolkswerft i Stralsund har 

behov for en „betydelig for- 

retningsmæssig oprydning“. 

Fuchs har i øvrigt kommen- 

teret hele situationen med, 

at P + S Werftens problemer 

skyldes, at man tog for man- 

ge ordrer ind over for kort 

tidshorisont – ikke mindst 

med hensyn til de lovede af- 

leveringsdatoer. 

Copenhagen og Berlin afventer deres skæbne langs udrustningskajen hos Volkswerft i Stralsund. 

FOTO: JÜRGEN HELM 

Vi byder nye og gamle kunder velkommen med det 

største program af kraner, taljer, løfteudstyr og 

surringsgrej til det maritime Danmark. 

Besøg os på: 

www.fodgaard.dk 

Har overtaget firmaet 

Copyright Lindø Industripark A/S 

AlwAys mAking 

it personAl 

Monjasa Group Tel.: +45 70 260 230 Fax: +45 70 260 233 

Find out more at www.monjasa.com 

BUNKERING 

KNOWLEDGE 

SINCE 2002 

” Det kan godt 

være, at 

markedet er 

nede lige nu, 

men det skal 

nok komme 

op igen. 

TORBEN LAURSEN FRA 

CLORIUS CONTROLS. 

” Jeg kan helt 

tydeligt 

registrere, at 

markedet er 

i gang med 

at rette sig; 

vi kalkulerer 

med øgede 

aktiviteter i 

fremtiden, 

og det er da 

positivt. 

TEKNISK DIREKTØR 

TORBEN MIKKELSEN, 

SCANEL INTERNATIONAL 

FOTO: PETER THERKILDSEN 

C-Bed: Nyt hotelskib 

Monjasas hollandske datterrederi C-Bed 

Floating Hotels kan ved en ceremoni 

på fredag tage imod sit hidtil største 

hotelskib. Det gælder den tidligere ro/ 

pax’er Juila, der er klar til aflevering efter 

ombygningen hos Fayard på Lindø. Her 

vil den få navnet Wind Perfection. Den 

slutter sig til de første enheder i C-Bed- 

flåden Wind Solution og Wind Ambition, 

der begge arbejder på UK-projekter, mens 

Wind Perfection skal til Anholt Havvind- 

møllepark for at arbejde for Siemens, 

hvor den specifikt skal servicere de folk, 

der skal igangsætte havmøller, efterhån- 

den som de bliver færdige. Derfor tørner 

den også først til i løbet af efteråret, idet 

de første møller først ventes rejst i løbet 

af september. /ebj 

Rømø 

klar som 

vindmølle 

havn 

VINDMØLLER 

Af Erik Brandt-Jensen 

For et par år siden lancerede 

Rømø Havn en vision om, at 

indgå i havvindmølle-bran- 

chen som basishavn. Den vi- 

sion ser nu ud til at lykkedes 

i og med, at Rømø Havn har 

indgået en forhåndsaftale 

med det tyske selskab WPD 

om at sidstnævnte lejer sig 

ind på havnen i forbindelse 

med opbygningen af en ny 

tysk havpark ud for Vadeha- 

vet. Aftalen drejer sig om, at 

Rømø Havn skal agere base 

for såvel forberedelsesfasen 

som fundamentopsætnings- 

fasen - og på mere perma- 

nent sigt også fungere som 

servicestation for parken. 

Selve opsætningen af møl- 

lerne vil formentlig ske med 

Esbjerg som udskibnings- 

havn. Udover at sikre WDP 

og Siemens m.fl. kajplads og 

havnearealer vil WDP leje sig 

ind hos havnen for at oprette 

kontorfaciliteter. Det under- 

streges dog fra havnechef 

Kristen Nedergaards side, at 

aftalen er indgået under det 

forbehold, at den kan opsiges 

indtil nytår med henvisning 

til udredningen af den ende- 

lige finasiering. Parken skal 

efter det forventede etableres 

med start i 2014 og frem til 

midten af 2015. Den bliver på 

80 3,6 MW møller, der leve- 

res af Siemens. 


2 3 

NYHEDER NYHEDER 

S 

uffikset „Aurora“ 

fra det videnskabe- 



oplagt til Esvagts se- 

neste nybygning. 

Esvagt Aurora 

skal være fast positioneret på det 

kommende Goliat-felt i Barentshavet 

52 sømil nord for Finnmarks-byen 

Hammerfest. Her indleder Eni Norge 

i tredje kvartal 2014 udvinding af 

olie- og gasforekomster ca. en km 

under havbunden. Vigende fossile 

forekomster på mere tilgængelige 

breddegrader og stadigt mere forfine- 

de udvindingsmetoder hos olieselska- 

berne øger i disse år modet og viljen i 

oliebranchen til at se mod nord. Helt 

aktuelt foregår den danske Lomrog 

II ekspedition, som i sidste uge nåede 

til Nordpolen. Bl.a. for at indsamle 

data, der kan understøtte Danmarks 

og Grønlands krav på undergrunden i 

området, hvor der øjensynligt er store 


Og Esvagt har allerede haft flere 

opgaver i grønlandsk farvand i forbin- 

delse med olie-offshore-initiativerne 

dér. 


I maritim sammenhæng skaber pro- 

jekter som Goliat-feltet i Barentshavet 

grundlag for et nyt marked. Et elitært 

marked, hvor norske myndighedskrav 

i forhold til offshore energiudvinding, 

som regnes for verdens strengeste, 

snævrer deltagerfeltet ind. Der er 

kun plads til kvalitetssøfart og skræd- 

dersyet specialtonnage. Men charter- 

hyren på norsk sokkel modsvarer 

så til gengæld også den ekstra store 

prislap, rederen præsenteres for ved 

kontraheringen af meget avancerede 

nybygninger. 

Esvagt indgik charteraftalen, der er 

på 10 år, med Eni Norge i foråret 2010. 

Efterfølgende kontraheredes Esvagt 

Aurora, hvorved rederiet for alvor 

styrkede sin kapacitet i „ultra harsh 

environment operation“. Et område, 

hvor bl.a. også Viking Supply Ships 

udbyder tonnage. Og Viking Supply 

Ships er da også med på Goliat-projek- 

tet med AHTS’en Njord Viking. 

Lang notation 

Esvagt Auroras notation (se fakta- 

boks) er alenlang og er dermed det 

synlige bevis på et mange-facetteret 

skib. Esvagt selv betegner i flådelisten 

Esvagt Aurora som et ERRV-fartøj 

(Emergency Rescue and Recovery 

Vessel). Skibet tilhører derfor en 

kategori, som udgør majoriteten 

af rederiets flåde. Men samtidigt 

betegnes Esvagt Aurora også som et 

Multi-role offshore service-fartøj. I 

den betegnelse gemmer der sig ud 

over ERRV-delen også funktionerne 

„tanker assist“, „oil recovery“, „ROV“, 

„fire fighting“ og „supply“. 

Esvagt Aurora baserer sig på Ul- 

stein Groups X-Bow SX123-design. 

Det samme design og skrog som 

Esvagt Bergen, der blev leveret til 

Esvagt i 2011, men dog forlænget 7 m 

og med knapt 800 BT. større volumen. 

Da Esvagt Bergens stærkt forsinkede 

søsterskib endnu ikke er leveret, er 

Esvagt Aurora det foreløbigt andet 

skib med den karakteristiske X-Bow 

til danske interesser. Skrogdesignet 

har ellers haft stor succes i offsho- 

rebranchen internationalt på grund 

af særligt gode søegenskaber i fart i 

høj sø. Noget som dels sikrer et bedre 

arbejdsmiljø om bord, og dels betyder, 

at X-Bow-skibe kan sejle stærkere 

end skibe med konventionelle skrog 

op imod søen, uden at sikkerhed og 

komfort kompromitteres. Det betyder 

i praksis, at Esvagts foreløbigt to X- 

Bow-enheder, som rednings- og miljø- 

skibe, har en større aktionsradius end 

konventionelle enheder i hård sø. 

Egen ROV 

Esvagt Aurora er i lighed med Esvagt 


„Daughter Craft“ – et relativt stort 

fartøj med en kapacitet på op til 24 

personer og et pæletræk på fire tons. 

Fartøjet søsættes fra egen hangar 

over hækken og anvendes dels som 

redningsfartøj og dels som slæbebåd 

ved udlægning af flydespærringer og 

lign. ved forureningsbekæmpelse. 

Som det fremgår af skibets funk- 

tionsbetegnelse, er Esvagt Aurora 

dog ydermere udstyret med en un- 

dervandsrobot – en ROV (Remotely 

FAKTA 

Type: DP II Multi-role 

offshore servicefartøj 

(Field Emergency Rescue 

& Recovery Vessel, tanker 

assist, oil recovery, ROV, fire 

fighting & supply vessel) 

Design: X-Bow SX123 

(extented), Ulstein Group, 

Norge 

Klassifikation: Det Norske 

Veritas 

Notation: 1A1 ICE-1C 

WINTERIZED BASIC 

(DEICE-C) Tug Standby 

Vessel(S) Fire Fighter I + 

II OILREC SF COMF-V(3) E0 

DYNPOS-AUTR NAUT-OSV(A) 

CLEAN DESIGN HL(+) BIS 

IMO nr.: 9594042 

Register: DIS, OYPV2, 

Esbjerg 

Ejer: Esvagt A/S, Esbjerg 

Chartrer: Eni Norge AS 

Byggeværft: Astilleros 

Zamakona, S.A., Bilboa, 

Spanien 

Byggenummer: 703 

Levering: August 2012 

Aptering: 40 personer / 

rescue-max 320 personer 

BT.: 4.462, NT.: 1.339, 

Dødvægt: 2.100 t 

Længde o.a.: 87 m, 

lbp.: 83,5 m, Bredde: 17 m 

Dybgang (max): 6 m 

Fremdrift: Dieselelektrisk 

Gensets: 4 X MAN Diesel 

6L21/31 

Gensets: 2 X Caterpillar 

3516C HD 

I alt output: 9.600 kW. 

Hovedropellere: 2 X 

Schottel SRP 3030 CP 

Thrustere: 2 X 880 kW + 1 X 

850 kW 

Pæletræk: 103 t 

Slæbespil: 125 t 

Maxfart: 17 knob 

SERVICEFARTØJ 

I SUPERLIGAEN 




Operated Vehicle). Robotten udsættes 

fra en hangar i bagbord side via et spil 

og en A-frame. Operationsdybden er 

maksimalt 700 meter, men havdyb- 

den ved Goliat-feltet er dog „kun“ 

typisk mellem 350 og 400 m. 

Styringen af ROV’en sker fra et 

kontrolrum over hangaren, hvor ope- 

ratøren ser, hvad robotten ser, via to 

store 42-tommers plasmaskærme og 

en række computermonitorer. ROV’en 

vil typisk blive brugt ved survey- og 

reparationsopgaver på undersøiske 

installationer. 

Vinter-skib 

Som det første skib i Esvagts flåde 

har Esvagt Aurora en Deice-notation. 

Deice-notationen og den associerede 

Winterized-notation er opfundet af 

Det Norske Veritas, som også har 

klasset Esvagt Aurora. 

I takt med den øgede kommerciel- 

le maritime aktivitet omkring polerne 

stiger også kravene fra operatørerne 

om nye sikkerhedsmæssige standar- 

der og løsninger i de kolde farvande. 

Derfor har Det Norske Veritas i de se- 

neste år udviklet notationer målrettet 

disse behov. 

Esvagt Auroras Deice-C notation 

er høj. Det vil sige, at alle gitterriste 

på udvendige passagearealer kan 

opvarmes elektrisk. Det samme kan 

fordækket, alle vandførende rør, cargo 

installationer og spil. Dermed undgås 

overisning, og driften af alle skibets 

udvendige installationer sikres, uan- 

set, hvor underafkølet luften måtte 

være i vinterperioden i Barentshavet. 

Udbyttet er ikke alene, at besætningen 

slipper for at hakke is, og at skibets 

stabilitet ikke mindskes af overisning. 

Deicing er også et krav fra olieselska- 

bet, der sikrer, at alle skibets funktio- 

ner: brandslukning, rescue, udsætning 

af flydespærringer etc, konstant er 

tilgængelige uanset vejrforhold. 

Kuldeerfaring 

Winterized Basic-notationen er, som 

navnet antyder, en lavere notation. I 

praksis betyder den, at Esvagt Aurora 

har ekstra isolering i det udvendige 

skot, samt at opvarmningskapacite- 

ten i apteringen er øget. Derudover 

kan ventilationsluften, som blæses 

ned i maskinrummet, opvarmes. 

Erfaringer fra særligt tankskibe, som 

ligger i havn i arktiske områder, har 

vist, at dette faktisk er nødvendigt, 

hvis ikke maskinbesætningen skal 

bære termokedeldragter. 

Men som sagt har Esvagt Aurora 

kun det laveste af tre niveauer i den- 

ne notation. Dette skyldes, at skibet 

næsten konstant skal ligge ude ved 

feltet, hvor temperaturen i havet på 

et par grader sikrer mod de ekstreme 

temperaturer på ned til minus 40 gra- 

der, der kommer inde fra de sibiriske 

landmasser om vinteren. 

Skibet har også den lave is-klasse 

ICE-1C, da der kun forekommer mindre 

stykker flydeis i området, og samtidigt 

forekommer der kun let is i indsejling 

til basen i Hammerfest om vinteren. 

Seks gensets 

Det forlængede skrog i forhold til 

Esvagt Bergen skaber ekstra volu- 

men til et mere komplekst, men 

også mere fleksibelt og driftsøko- 

nomisk maskineri på Esvagt Aurora. 

Mens Esvagt Bergens har et rent 

dieselmekanisk motor-setup med rig 

mulighed for power take on og po- 

wer take off fra akselgeneratorer og 

akselmotorer, som sikrer redundans 

og fleksibilitet til DP 2 (dynamic 

positionering) operationer etc., er 

Esvagt Auroras maskineri diesel- 

elektrisk. 

I alt seks gensets genererer op til 

9.600 kW. Dette bruges til diverse 

elmotorer, som driver de to hoved- 

propellere agter, to thrustere agter, 

to thrustere for samt en retractable 

azimuth-thruster ligeledes for. 

CLEAN Design-notationen be- 

tyder bl.a., at udstødsgassen fra de 

marinedieseldrevne gensets sendes 

gennem katalysatorer, inden den 

udledes. I standby mode bruger 

Esvagt Aurora omkring 4,8 t bunker 

i døgnet. 

Helt nye og klassiske opgaver 

> Læs side 12-13 




værftet i Spanien. 

FOTO: BENT SØØRENSEN/MEDVIND 

SKIBSPORTRÆT 




10 11 

TEKNIK 

TEKNIK 

SØFARTFOKUS SØFARTFOKUS 

A.P. Moller - Maersk Group includes Maersk Line, Maersk Oil and other companies within 

shipping, energy, logistics and retailing - with 108,000 employees in 130 countries. 

Even after a century of moving global 

trade, we set out each day to earn our 

customers. For us, every transaction is 

an opportunity to set new standards in 

service, efficiency, and safety. 

www.maersk.com 

En rolig og sikker styrmand 

Når tabene kan regnes i hundrede millionerklassen, og når der bliver sået 

tvivl om strategi og værdier, er der for alvor brug for en robust og rolig 

øverste chef, siger Keld R. Demant. 

KRISELEDELSE 


Med et blikstille og solbeskinnet Lil- 

lebælt som nærmeste nabo er der fred 

og ro i omgivelserne omkring Bunker 

Holding, det bærende forretningsben 

i milliardforetagenet United Shipping 

and Trading Company. 

I disse rolige omgivelser har Sø- 

fart sat Keld R. Demant, Vice CEO i 

Bunker Holding, stævne til en snak 

om ledelse i krisetider. For shipping- 

branchen er i dyb krise. Røde tal på 

bundlinjen og overlevelse alene ved 

hjælp af bankernes nåde er dag efter 

dag på dagsordenen i shippingbran- 

chen anno 2012. 

Men det er ikke på dagsordenen 

i Bunker Holding, siger Keld R. De- 

mant. Han er øverste leder efter ejer 

og stifter Torben Østergaard-Nielsen 

for verdens næststørste bunkersel- 

skaber, der fra basen i Middelfart på 

Fyn driver kontorer over hele verden 

og i 2011/12 regnskabsåret havde 

en nettoomsætning på 68 milliarder 

kroner og et resultat efter skat på 344 

millioner kroner. Tal der ikke tyder 

på krisestemning, og Keld Demant 

mener da heller ikke, at selskabet som 

sådan er i krise lige nu. 

Han understeger dog, at det 

ville være mærkeligt, hvis man som 

bunkerselskab ikke bemærkede de 

trængsler, en lang række af selskabets 

kunder lige nu går igennem. 

Venter ikke på krisen 

„Men det er ikke sådan, at vi sidder og 

venter på krisen,“ siger han nøgternt. 

Krisen har da også været helt inde 

på livet af Keld R. Demant som leder 

af Bunker Holding. 

Fra juli 2008 til juleaftensdag 

samme år faldt prisen fra 146 til 36 

dollars per tønde Brent-olie – et helt 

uhørt fald på hele 75 procent på godt 

seks måneder. Ud af det blå stod sel- 

skabet med enorme tab på mere end 

300 millioner kroner. 

„I sådan en situation må man 

være rolig som leder,“ siger han og 

pointerer, at netop ro fra ledelsesni- 

veauet og en fast tro på den udstukne 

kurs, selv i pressede situationer, kan 

forplante sig til resten af medarbej- 

derstaben og være afgørende for, om 

man kommer helskindet igennem 

krisen. 

For medarbejderne har en stor 

andel i, hvordan et selskab håndterer 

kriser. 

Ikke altid 125 procent 

„Hvis man til dagligt arbejder på 98 

eller 99 procent, så skal man i kriser 

måske op på 125 procent,“ siger Keld 

R. Demant. Et arbejdsniveau man dog 

ikke kan være på i længere perioder 

af gangen, tilføjer han, og hvis man 

kunne, er det et tegn på, at man tidli- 

gere ikke havde fået udnyttet perso- 

nalets potentiale tilstrækkeligt. 

Hvilke færdigheder kræver kriser 

af dig som leder? 

„Det kræver helt klart, at man har 

et overblik, bevarer roen og ved, 

hvor man er, og hvor man gerne 

vil hen. Samtidig skal man også 

vide, hvem der i organisationen har 

de kompetencer, der skal til for at 

komme derhen,“ svarer han og ud- 

dyber, at nogle af de kompetencer, 

man tidligere havde fokus på, måske 

kommer i baggrunden, mens andre 

træder frem. 

„Når vi taler om krise, kan det 

være, at nogle af dem, der havde en 

mindre rolle før, får en større rolle 

nu,“ siger han og sammenligner det 

med et fodboldhold. Angribere kom- 

mer ofte i fokus på hjemmebane mod 

et dårligere hold, mens det vil være 

nogle andre på holdet, der er i fokus, 

hvis man er på udebane og møder stor 

modstand. 

Erfaring er nøgleord 

Den slags forklaringer og evnen til at 

få et budskab igennem til alle men- 

nesker på tværs af alder, kultur og 

intelligens er noget af det allervigtig- 

ste for at styre en organisation igen- 

nem krisen, siger han. Det kræver, at 

man som leder tager sig tiden til det 

og formår at sætte nogle billeder på, 

som alle kan forstå. Det gælder for 

så vidt både opad til bestyrelsen og 

nedad til medarbejderne, som skal 

være klar over, at selskabet også er 

der i morgen, og det nok skal lykkes 

at komme over på den anden side af 

stormvejret. 

KELD R. DEMANT 

46 år, gift, 

3 børn på 17, 21 og 22. 

Erhvervserfaring 

2010 – 

Vice CEO, Bunker Holding 

2002 – 2010 

COO, Bunker Holding A/S 

1998 – 2002 

Sales- and Marketing 

Director, A/S Dan- 

Bunkering Ltd 

1993 – 1998 



1989 – 1993 

Export Manager, 

Novadan 

1987 – 1989 



Uddannelse 

2012 

Board of Directors, 

IS Executive 

2009 

Executive Management, 

INSEAD 

1999 

The Anatomy of Shipping 

(Cambridge Institute of 

Transport) 

1990 

Bachelor of Commerce- 

Management/Marketing 

KRISELEDELSE 

Shippingbranchen har 

haft det svært de seneste 

år, og derfor sætter Søfart 

i de kommende uger fokus 

på evnen til at manøvrere 

i oprørte vande. 

DENNE UGE 

Keld Demant, 

Bunker Holding 

HEREFTER 

Torben Janholt, 

J. Lauritzen A/S 

Helle Bjerre, 

Nordic Tankers 

Samtidig påpeger Keld R. Demant, 

at erfaring er et nøgleord for at kunne 

bevare overblikket og træffe de rig- 

tige beslutninger, når det virkelig 

brænder på. 

„Vi så jo i tiden før dot com-boblen 

i 2000 og i tiden før 15. september 

2008, at der kom en række meget 

unge og teoretisk velfunderede ledere 

ind. Det hele var bare et spørgsmål 

om at få tingene til at ske hurtigt nok. 

Men når det så virkelig går op ad 

bakke i lang tid, så bliver erfaringen 

pludselig en gave igen. Den gode 

leder kan både og, men ofte er der 

lidt forskel på, hvad man er bedst 

til,“ lyder hans vurdering af, hvilke 

kompetencer der kan gøre en forskel i 

nedgangstider. 

Ledelse er ikke bare fakta 

Men kommer man aldrig i tvivl som 

leder, med ansvar for at tage de store 

og svære beslutninger? 

„Jeg tror, det er menneskeligt helt na- 

turligt, at man kan begynde at kom- 

me i tvivl i krisetider og begynde at 

tvivle lidt på sin intuition. For ledelse 

er ikke bare fakta, men også en god 

del erfaring og intuition. Det vil altid 

være en kraftig påvirkning at være i 

en længerevarende krise, og det er jo 

nemt at stå frem i pressen og over for 

medarbejderne, når det går godt. I 

kriser kan tingene derimod godt blive 

lidt bøvlede, og så bliver der stillet 

langt flere kritiske spørgsmål.“ 

En krise og de mange kritiske 

spørgsmål er dog ikke kun af det 

onde. Når stormen raser og det hagler 

ned med dårligdomme, bliver virk- 

somhedens værdier for alvor sat på 

prøve og syretestet. Og det kræver, at 

virksomheden er bygget på et solidt 

fundament. 

Værdier bliver testet 

„Et billede på det kunne være, at vær- 

dierne er som fundamentet til et hus,“ 

siger han. Et godt fundament er nød- 

vendigt for, at det hus, man bygger 

ovenpå og udbygger og ændrer, kan 

forblive holdbart fremover, og hvis 

fundamentet bliver støbt i godt vejr, 

så står det mere robust til at klare de 

mange påvirkninger, der må komme 

gennem årene.“ 

Og der skal ikke ændres på funda- 

mentet i stormvejr. 

„Jeg har den klare overbevisning, 

at i krisetider skal man fastholde og 

ikke implementere nye værdier. Det 

er der, man skal se, om det virkelig 

holder. Gør vi det, vi siger, siger vi 

det, vi gør, eller var det bare pæne ord 

på pænt papir,“ lyder det afslutnings- 

vis og med overbevisning i stemmen 

fra Keld Demant. 

Hvornår er du en god kriseleder? 

” Når de mennesker, der 

er omkring mig, har tillid til, at 

jeg leder dem den rigtige vej på 

trods af, at det er svært. 

Hvad kræver du af dine medarbejdere, 

når der er krise? 

” Jeg tror på, at der skal ydes 

lidt ekstra, men hører ikke til 

dem, der mener, folk i en lang 

periode skal yde 125 procent. Så 

får man ikke folk med sig, og så 

har man ikke været god nok til 

at få udnyttet deres potentiale 

tidligere. 

Hvad kan man lære af kriser? 

” Der er ingen tvivl om, at når man 

kommer i en krise, så ser man, 

hvem der holder stand. Man har 

ikke brug for medløbere, men 

derimod folk, der bliver, når det 

går godt, og når det går skidt. 

KORT NYT 

Træthed truer 

sikkerhed 

Overarbejde truer pas- 

sagersikkerhed, siger rap- 

port fra P&O Ferries. UK- 

baserede P&O Ferries (ejes 

dog af et Dubai-selskab), 

der konkurrerer bl.a. med 

DFDS på den i det hele 

taget stærkt konkur- 

renceprægede Engelske 

Kanal, har fået udarbejdet 

en rapport, hvor fra det 

fremgår, at træthed på 

grund af overarbejde kan 

true passagersikkerhe- 

den. Rapporten har bl.a. 

studeret flere trætheds- 

relaterede uheld og 

mindre ulykker, og kon- 

stateret, at de er relativt 

hyppigt forekommende 

på både skibene og i de 

landbaserede funktioner. 

Ingen af episoderne har så 

langt været farlige nok til 

at udvikle sig til egentlige 

krisetruende situationer, 

men det kan ske, hvor når 

som helst, konkluderes 

det. 


4 5 

NYHEDER NYHEDER 


(Tilbage til portræt af m/f Julle) Så går vi 

om bord i Julle. Skroget, der har en totallæng- 

de på 88,10 meter, og overbygningen udgør 

et harmonisk, fartpræget hele. Utraditionelt, 

men hensigtsmæssigt og smukt. Broen er stor, 

rummelig og veludstyret, og den er indrettet 

således, at den kun er adskilt fra bestiklukafet 

med en halvvæg. På broforkanten er A.E.G.- 

styreanlægget anbragt, og både i i styrehuset 

og brovingerne er der manøvrehåndtag til 

KaMeWa-propel lerne, hvor af, der er to. Des- 

uden er styrehuset udstyret med en fortrinlig 

Terma-radar til kortere afstande og en Rey- 

theon til større afstande. Desuden er der sat 

PPI’ere op i det agterste styrehus. Det øvrige 

udstyr omfatter Atlas-ekkolod, Amplidan- 

samtaleanlæg, højttaleranlæg, indikatortavle 

til brandslukningsanlægget (der er et tem- 

peraturstyret sprink leranlæg med konstant 

tryk på 10 atmosfærer), rorindikatorer, om- 

drejningstællere og manøvrehåndtag. Endelig 

findes deri bestiklukafet Plath-gyro, Elektro- 

mekano-radiopejler og et Decca-anlæg. 

Maskinafdelingen på Julle er reelt inddelt 

i tre sektioner. En hovedmaskine-sektion, 

der rummer fire MAN G9V-diesler, der parvis 

trækker hver sin propelleraksel. Tilsammen 

udvikles der 5.300 EHK og kraftoverførslen 

til KaMeWa-propellerne sker via en Lohman 

& Stoltervolst hydraulisk koblings- og geara- 

nordning, der reelt udgør maskinrummets 2. 

sektion. 3. sektion er så hjælpemaskineriet, 

der består af tre MAN G6V-diesler, der hver 

yder 550 EHK. 

I London har der under IMCO’s auspicier 

været holdt en konference om olieforurening 

af havene. Den danske delegation på konfe- 

rencen blev ledet af direktør Helge Juul fra 

Statens Skibstilsyn. Konferencen resulterede 

i en slutprotokol med ændringer til 1954-kon- 

ventionen om forholdsregler mod olieforure- 

ning af havene. Konventionen skal fremtidigt 

gælde for tankskibe helt ned til 150 brt., mens 

tonnagegrænsen for tørlastskibe fastholdes 

ved 500 tons. Videre blev det besluttet, at 

zonerne, hvor det er forbudt at tømme tanke, 

blev ens for såvel tank- som tørlastskibe. 

Grænserne går ved 50 sømil fra kysten, men 

flere lande, der har tiltrådt konventionen, vil 

udvide grænsen til 100 sømil. Hele Nord- og 

Østersøen blev i øvrigt erklæret forbudte zo- 

ner for olieudtømning. 100-sømils zoner fin- 

der man langs hele Norges kyst, rundt Island 

og ud for Canadas vestkyst. Også kysten langs 

Den Iberiske Halvø udvides til 100 sømil. 

Skolen i Korinth fik for ca. to år siden kon- 

takt til m/s Marius Nielsen, tilhørende D/S 

Progress og har gennem korrespondancen 

kunnet følge skibet på dets færd rundt om 

kloden. For nyligt krydsede skibet for første 

gang Ækvator siden skoleadoptionen, og i 

den anledning modtog skolen en flot dåbsat- 

test fra kaptajnen. Behørigt underskrevet 

af Kong Neptun med følge. Hans Højhed er- 

klærer, at skolen (i hvert fald symbolsk) nu 

kan betragtes som helbefaren. Videre har 1. 

real på Rudkøbing Skole adopteret Rederiet 

P.L. Weidemanns nye skib Nico P.W. Klassen 

vil sende aviser, breve og tidsskrifter til be- 

sætningen og fortælle, hvad der sker i byen 

og på skolen. Ved også at sende billeder til 

skibet, vil man give besætningen et indtryk 

af livet i Rudkøbing. Klasselæreren har al- 

lerede modtaget de første breve fra skibets 

kaptajn. 

Brdr. Ubbesen, København, har fra Martin 

Jensens Skibsværft i Leer modtaget fragtmo- 

torskibet Marlin, der er på 350 t.dv. Rederiet 

Nielsen & Bresling har fra Sietas Skibsværft 

modtaget fragtmotorskibene Astrid Bres og 

Lone Bres, der er på 399 brt. og 690 t.dv. Olau 

Line har fra Helsingborg Varv modtaget fragt- 

motorskibet Olau Ege, der er bygget som åben 

/ lukket shelterdækker med isforstærkning. 

Skibet er på 3.740 / 4.490 t.dv. og er indrettet 

med kølelastrum på 2.260 kubikfod. 

Kilde: Søfart nr. 4 1962 


Dansk Investeringsfond, Difko, har i erken- 

delse af sin status som et af landets store ejer- 

skaber af skibe – rederibetegnelsen holder ik- 

ke helt – sikret sig shipping-ekspertise til at se 

ind i flådens skik, drift og på nye muligheder 

inden for søfarten. Som shippingkonsulent i 

skibsdivisionen er ansat den 46-årige P. Chr. 

Pedersen, der kommer fra J. Lauritzen. Han er 

shippinguddannet derfra, og har virket som 

befragter, inden han fik ledelsen af rederiets 

assuranceafdeling samt afdelingen for køb 

og salg af tonnage. Han vil udover nævnte 

opgaver også få bestyrelsesplads i de enkelte 

k/s’ere, der ejer skibene i Difko-flåden. 

G-T Linjen A/S i konkurs har været gennem 

den første skiftesamling efter det økonomiske 

kollaps tidligere i år. Efter anmeldefristens 

udløb er der indkommet krav for ca. 86 mio. 

kr. mod boet fra bl.a. Sparekassen SDS, der 

har det største krav på næsten halvdelen af 

den samlede sum. Derudover er der bl.a. krav 

fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond på ni mio. 

kr., Flenderwerke i Lübeck (reparationer) på 

1,2 mio. D-mark samt en række mindre krav. 

Mærsk Assister bliver det nye navn for det 

norske supplyskib Stad Neptun, som er indkøbt 

af Mærsk Supply Service. Skibet har ligget 

oplagt i Egersund siden august sidste år, og 

er købt hos K/S Offshore Support Service v/ 

Mithassel & Co., Oslo. Mærsk Assister er bygget 

i 1983 på Sig. Iversens Mekaniske Verksted i 

Flekkefjord. Dødvægten er splittet (åben / luk- 

ket lastekondition) på 2.480 / 3.065 t.dv. 

Holger Dane, dykkerskib i H.H. Fadders- 

bølls flåde, er som tidligere skrevet i Søfart 

på jagt efter guld ved vraget af s/s Laurentic. 

Det projekt udskydes imidlertid, for nu byder 

rederiet alle danskere med på jagt andetsteds. 

Eller rettere de 2.200, der kommer først til 

skattekisten. For et indskud på 5.000 kr. kan 

de erhverve sig en chance for at få 15.000 re- 

tur i løbet af ca. to måneder. Rederiet annon- 

cerer således efter – spilleglade? – danskere, 

der vil være med til at rejse de ca. 11 mio. kr., 

det vil koste at hente værdier op fra to vrag i 

europæisk farvand. Skibsreder Faddersbøll 

anslår succesraten til 75 procent og arbejds- 

tiden ca. 60 dage. Men lykkes opgaven ikke, 

er pengene tabt. Til gengæld kan 100 procent 

succes give pengene igen 1200 procent. 

Ved udgangen af dette årti vil container- 

havnene i Rotterdam og Hongkong (verdens 

to største containerhavne) handle ca. tre mio. 

TEU årligt. Samtidigt vil de næststørste hav- 

ne, Kobe, Kaohsiung og New York have passe- 

ret ca. to mio. TEU om året. Det fremgår af en 

analyse, foretaget af firmaet Ocean Shipping 

Consultants. 

MOB-både er stadigt mere populære i ski- 

bene. Efter at de nye SOLAS 83-regler trådte 

i kraft 1. juli sidste år har producenterne af 

diverse redningsudstyr haft travlt med at 

imødekomme kundernes behov. Bl.a. er både 

af MOB-typen (Man Over Board) blevet lidt 

af en hit-sællert for firmaet Uni-Safe, der bl.a. 

forhandler gummibåde fra Zodiac (uddrag af 

tema om Redningsmateriel og Brandmateriel). 

Superflex Alfa, den første af i alt 25 færger be- 

stilt af selskabet PZ Shipbuilding & Trading ved 

North East Shipbuilders i Sunderland, er blevet 

navngivet ved kajen i Korsør efter en meget hård 

tur over Nordsøen via Kielerkanalen. Navnemo- 

der var Trine Hansen, gift med adm. direktør Ole 

B. Hansen i charterrederiet, Vognmandsruten. 

Rederiet havde inviteret 1.800 personer til navn- 

givningsfest, idet festen også var rederiets årlige 

fest for vognmænd og chauffører. Underholdnin- 

gen leveredes af sangerinden Birthe Kjær og nok 

især fra folketingsmedlem Erhard Jacobsen, CD, 

der brugte en del af sin taletid på at skælde ud på 

Dansk Styrmandsforening og Maskinmestrenes 

Forening, der begge havde frarådet ham at møde 

op – med henvisning til overenskomstforholdene 

på Vognmandruten. 

Kilde: Søfart nr. 34-35 1987 

Astrid Bres 

Marius Nielsen Mærsk Assister Superflex Alfa 

SØFARTDET SKREV MAN 50/25 

Worldwide Shipyards Directory 

Lidt af en sjældenhed i Aktuelle Maritime Bøger – nemlig 

en polsk udgivelse. Denne er dog møntet på internationalt 

publikum og er naturligvis på engelsk. Guide til de 

resterende godt 2.500 værfter i verden. 

Worldwide Shipyard Directory 

Ship2Yard 

Hardback, ca. 900 sider, engelsk 

Pris: 180 EUR – rabat ved køb af flere kopier 

Salg: info@equip4ship.com 

Shipping Innovation 

Giver en beskrivelse af den multifacetterede verden, 

international shipping er. Og herunder den enorme 

innovation, der foregår. Bogen omhandler beskrivelser af alt 

fra design af post-panamax-skibe til Sustainable Shipping. 

Shipping Innovation 

Af N. Winolst 

Ios Press 

ISBN: 978-15- 86039-4-31 | Paperback, 848 sider. 

Pris: 1.306 kr. 

Salg: www.saxo.com 

AKTUELLE MARITIME BØGER 

HVIS DU 

VIRKELIG 

VIL HA’ DEN BEDSTE 

KANDIDAT TIL DIN 

LEDIGE STILLING 

MÅLRETTET EKSPONERING 

KANDIDAT I SIGTE! 

Når du indrykker en stillingsannonce i Søfart er det 

ikke ”bare en annonce i avisen”. Vi leverer en komplet 

annonce løsning – dét sikrer jer kontakt med de bedste 

kandidater! 

1 print indrykning Søfart 

3 ugers upload på www.soefart.dk 

se ”Nyeste Stillinger” 

Link til stillingsannoncer i vores daglige nyhedsmail 

Gratis kopiering af Jeres stillingsannonce 

til www.jobindex.dk 

SÆRDELES MÅLRETTET EKSPONERING 

BESTIL NU: 86 25 89 00 

ANN@SOEFART.DK 

Stenvej 21A, 1. sal · DK - 8270 Højbjerg 

Tlf. 86 25 89 00 · www.soefart.dk 

eller 

- stærk på logistik og samarbejde 

Tlf. + 45 99 30 15 00 · info@aalborghavn.dk · www.aalborghavn.dk 

Aalborg Havn A/S er et multimodalt transportcenter, der 

matcher effektiv transport i enhver tænkelig kombination. 

Danmarks bedst planlagte havneområde. Med masser af 

plads til etablering af produktion og lager i direkte forlæn- 

gelse af transportnettet. Hele området er godkendt til de 

store modulvogntog og er Nordjyllands eneste havnenære 

areal for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 

Logistik på kajkanten 

Magnoliavej 10 · 5250 Odense SV · Telefon 63 10 02 70 

Telefax 63 10 02 71 · email@pne-teknik.dk 

• Tankudluftningsventiler fra lager 

• Døre, porte og luger - kundespecificerede 

• Vandtætte hydrauliske skydedøre 

• Også i yachtudførelse 

WINEL 

P.N.Erichsen A/S 

Magnoliavej 10 · DK-5250 Odense SV · Telefon +45 6617 0900 

Fax +45 6617 0912 · email: erichsen@pne.dk · www.pne.dk 

Winel 

Kom sikkert i land med 

LANDGANGE 

FALDEREB 

LANDGANGSSTIGER 

ALU Fortøjningstromler 

ALU Lodslejdertromler 

Fremstilling efter ønske. Hurtig levering 

Opfylder Søfartsstyrelsens krav 

Spørg efter uforbindende tilbud. 

Alle former for arbejde udføres i rustfrit stål 

og søvandsbestandig aluminium. 

www.lemvigmk.dk - lmk@lemvigmk.dk 

Tlf.: 97 82 32 33 - Fax: 97 82 32 34 

På kant med havneloven 

T 

irsdag den 28. august 

besluttede Svendborg 

byråd, at erhvervs- 

havnen på sigt skal lukkes 

og omdannes til et bolig- og 

forretningsområde. Der- 

med vil det være slut med 

en aktiv erhvervshavn i 

Svendborg, når de eksiste- 

rende havnevirksomheders 

lejemål udløber – eller før, 

hvis kommunen gør alvor af 

sin trussel om at nægte nye 

miljøgodkendelser. Et stort 

antal arbejdspladser, der be- 

tyder meget for hele Sydfyn, 

forsvinder dermed på sigt fra 

Svendborg. 

Når kommunen lukker er- 

hvervshavnen, lukker den 

reelt en række havnevirk- 

somheder og fjerner samtidig 

levebrødet for lokale under- 

leverandører og servicevirk- 

somheder, der også tæller 

mange ansatte. Mange gode 

lokale arbejdspladser vil der- 

med gå tabt. Samtidig mister 

Svendborg det havnemiljø og 

den kultur og dynamik, der 

har været på havnen i flere 

hundrede år. 

Det er ikke blot urimeligt og 

erhvervsfjendtligt bare at 

nedlægge den aktive havn. 

Det kan rent faktisk være 

ulovligt. 

Et enigt Folketing vedtog i 

foråret 2012 en ny havnelov, 

som gælder for alle danske 

havne. Loven siger: „Hav- 

nearealer skal prioriteres 

anvendt til erhvervsmæssige 

aktiviteter, der understøtter 

søtransport, eller til andre 

aktiviteter, der forudsætter 

havnenær beliggenhed. Så- 

fremt arealerne ikke kan ud- 

lejes til disse aktiviteter, kan 

havnen udleje dem til andre 

formål.“ (§6, stk 2) 

Svendborg Havn styres af 

kommunalbestyrelsen. Når 

kommunalbestyrelsen ved- 

tager en plan om at omdanne 

erhvervshavnen til en by- 

havn, er man dermed på kant 

med havneloven. 

Der er flere grunde til, at 

havneloven beskytter havne- 

arealerne. 

For det første er havnevirk- 

somhederne fuldstændig 

afhængige af at ligge på 

en havn, fordi de skal have 

adgang til søtransport. Hav- 

nevirksomheder kan derfor 

ikke flyttes til en placering 

længere inde i landet. Hvis 

havnearealerne i Svendborg 

forsvinder, så forsvinder 

havnevirksomhederne og 

dermed de mange arbejds- 

pladser også fra kommunen. 

For det andet har en erhvervs- 

havn som regel også en be- 

tydning, som rækker langt ud 

over den by og den kommune, 

der ejer havnen. I Svendborg 

Havns tilfælde er f.eks. land- 

bruget på hele Midt- og Syd- 

fyn afhængig af foderstofkon- 

cernen FAF/DLG’s anlæg på 

havnen. Det vil blive dyrt for 

landmændene, hvis havnen 

lukkes. Svendborg er desuden 

en trafikhavn og hjemsted for 

flere mindre rederier. Havnen 

har altså en vigtig funktion 

og betydning, og udviklingen 

af den er mere og andet end 

blot byudvikling. 

For det tredje har samfundet 

overordnet en interesse i den 

vigtige infrastruktur, som en 

havn udgør. En havn er først 

og fremmest beregnet til 

erhvervsformål – ikke til bo- 

liger. Hvis en erhvervshavn 

omdannes til noget andet, 

bliver den aldrig erhvervs- 

havn igen. 

Kommunen har naturligvis 

en legitim interesse i at sikre 

en udvikling af de arealer på 

havnen, der i dag ikke kan 

lejes ud til havnevirksomhe- 

der. Men det bør ikke ske på 

bekostning af de eksisterende 

havnevirksomheder. 

Opfordringen fra Danske 

Havnevirksomheder er derfor 

fortsat, at Svendborg Kom- 

mune må finde en løsning, 

som både overholder havne- 

loven og som sikrer en udvik- 

ling af havnen og byen. De le- 

dige arealer kan f.eks. overgå 

til kultur og lettere erhverv, 

som er forenelige med de 

eksisterende virksomheder 

på havnen. Mens de arealer, 

der i dag er lejet ud til velfun- 

gerende havnevirksomheder, 

forbliver erhvervshavn, og 

de støjfølsomme boliger helt 

udgår af planen. 

På den måde kan man sikre 

en udvikling til gavn for alle i 

Svendborg og omegn. 

Det vil være den rigtige – og 

lovlige – vej at gå for Svend- 

borg Havn. 

SØFARTKOMMENTAR 

Af Klaus G. Andersen 

Formand for Danske Havnevirksomheder 

” Det er ikke 

blot uri- 

meligt og 

erhvervs- 

fjendtligt 

bare at ned- 

lægge den 

aktive havn. 

Det kan rent 

faktisk være 

ulovligt. 

KLAUS G. ANDERSEN 


14 15 

DEBAT MARITIMT TILBAGEBLIK 

Denne og flere af de 

færdigtrykte aviser 

kan ses i min fysiske 

portfolio.

efterBehandling 

To do listen 

▶ Uploade lowres pdf til 

Infomedia 

▶ Opdele dokumetet i 

enkeltsider 

▶ „Scoope“ og uploade filer 

til Søfarts webleverandør 

▶ Generere flash-fil som 

ligeledes afleveres til 

webleverandøren 

▶ Fritlægge fotos til web 

▶ Arkivere filer som package 

Trin 1 Via Scoop Plugin’et samles alle 

elementer fra siden i feltet nederst 

(dokumentet er forinden splittet op, 

så hver side er ét dokument for sig). 


Her en tilfældig side klar til „scoopning“ med Scoop Plugin’et foldet ud øverst i højre hjørne. 

Trin 2 Alle de elementer, der hører 

sammen, grupperes (se det store 

screen shot herover). 

Trin 3 Når alle elementer er grupperet og 

intet er tilbage i feltet nederst, arkiveres 

filerne. 

Filerne arkiveres som henholdsvis xml, jpg og pdf.

Her ses resultatet af det 

ret omfattende „scooparbejde“. 

Formålet er, at 

man med selv en meget 

dårlig internetforbindelse 

(eksempelvis midt på havet), 

kan logge ind på Søfarts 

hjemmeside og få vist 

onlineudgaven som ren tekst 

med tilhørende billeder og 

grafer. Online ligger også 

flash-udgaven. 

Portrætter skal fritlægges og 

gemmes til web i 72 ppi i størrelsen 

100 × 80 pixels. Her til højre screen 

shot fra www.soefart.dk en 

tilfældig uge. 

efterBehandling 


Typografi & 

ombrydning 

La bibLia – EspañoL & EngLish 

udgivet af det spanske forlag EdiToriaL VErbo diVino

typografi & ombrydning ◆ de nieuwe bijbelvertaling 

Opgaven 

▶ Det hollandske trykkeri og forlag, Jongbloed 

skulle have en ny udgave af De Nieuwe Bijbelvertaling 

(den nye bibelfortælling) udgivet, hvori 

de såkaldte deutero-kanoniske/apokryfe bøger, 

som regnes for en del af bibelen i den katolske 

kirke, indgik. 

▶ Denne udgave skulle være afløseren for den 

standardudgave, der udkom i 2004, og som 

2k/denmark stod for designet og typesetting'en 

af. Derfor var designet allerede på plads, da vi 

fik opgaven. 

▶ Bibelen indeholder både krydsreferencer til 

parallelle pasager samt fodnoter. 

Opgavefordeling 

▶ Min kollega Thomas stod for konverteringen af 

manuskriptet samt udviklede de to JavaScripts, 

jeg har brugt – det ene for at få hentet manus 

ind i InDesign med den rigtige formatering, det 

andet for automatisk at få fodnoter og krydsreferencer 

placeret rigtig på siden. 

▶ Min opgave har været at få oprettet dokumenter 

til de i alt 77 bøger, hente manuskripterne ind, 

køre scripts og ombryde alle Bibelens 2000 sider. 

Jeg har stået for at føre korrektur rettelser ind 

igennem 3 korrekturgange, lavet trykfiler og fulgt 

projektet helt til dørs i samarbejde med kunden. 

Typografivalg og kontraster 

▶ Som sagt var designet på plads fra start, så jeg 

har ingen indflydelse haft på skriftvalg osv. 

▶ Bibelen er sat med Utopia Std, som er en moderne 

serif-skrift designet af Robert Slimbach i 

1989. Skriftstørrelsen er 73/4, mens skydningen er 

91/4 pkt. 

▶ Den røde farve (18-100-53-0) er med til at 

skabe kontrast og „liv“ i bibelen. Ellers er der 

brugt uncialer og forskellige skriftsnit for 

at skabe kontrast og dynamik på siderne. 

Rubrikkerne er sat med Small Caps, 28 pkt., 

mens mellemrubrikkerne faktisk har samme 

størrelse som brødtexten, men rød 

og kursiv. 

Rationelle produktionsmetoder 

▶ Alle sider tildeles naturligvis mastersiden og al 

alm. bibeltext er bundet til fodlinjenettet, så 

der holdes register. 

▶ Mellemrubrikker er fordelt over 2 linjer med 2/3 

luft over og 1/3 under. 

▶ Noterne er blot 3/4 mindre end brødtexten, 

altså 7 pkt. De følger ikke fodlinjenettet og står 

derfor ikke ens på siderne. De er justeret til at 

passe i bunden, hvorfor luften over ikke er den 

samme på siderne. 


▶ Alle Paragraph og Character Styles er inddelt i kategorier 

alt efter om, der var tale om introduktionsteksterne, 

alm. bibeltekst eller noter. 

kvalitetsvurdering 

▶ Thomas’ scripts var en virkelig stor hjælp og 

gjorde at jeg slap for en stor mængde manuelt 

arbejde – især med noter og krydsreferencer. 

Denne automatik sparer naturligvis også en 

masse tid (selvom det kan tage meget lang tid 

at køre scripts’ene), hvilket er en fordel for alle 

parter. 

▶ Det var en rigtig god proces og resultatet er en 

fin lille bibel med et meget overskueligt layout 

og fin læsbarhed, og en tilfreds kunde. 

▶ Personligt ville jeg have valgt en anden font. 

Utopia er ikke særlig læsevenlig ned i så små 

størrelser, og jeg ville have foretrukket en skrift 

med lidt mere „personlighed“. Derudover mener 

jeg, at spalterne er lidt smalle i forhold til skriftstørrelsen 

og at linjelængderne derfor bliver 

for korte til at gode læsere fuldt ud vil kunne 

udnytte deres læsekapacitet. De længste linjer i 

NBV’en er på ca. 40 anslag, hvor det optimale jo 

er 55-60 anslag. 

Specs 

▶ De Nieuwe Bijbelvertaling met deuterocanonieke 

boeken (den nye Bibelfortælling med de deuterokanoniske/apokryfe 

bøger, som regnes for en 

del af bibelen i den katolske kirke) 

▶ Udgiver: Uiytgeverij Jongbloed, Heerenveen 

▶ Sat med Utopia Std 73/4 / 91/4 pkt. 

▶ Format: 120 × 180 mm 

▶ 2000 sider 

▶ ISBN 978-90-8912-054-0 

▶ Pris i handlen ca. 35 euro 

▶ Timer brugt: 

Redegørelse for 

kernefagligheden 

typografi & ombrydning, 

hvor produktet er en 

hollandsk bibel, De 

Nieuwe Bijbelvertaling met 

deuterocanonieke boeken.

1 Opstart 

Kontakt, prisoverslag 

osv. på opgaven tog min 

chef, Klaus E. Krogh, sig 

af. 

2 design 

Da vi hos 2K/DENMARK i 

2004 havde designet og 

typesat NBV for Jongbloed, 

blot uden apokryferne, 

skulle dette design 

genbruges. 

✓ 

6 ombrydning 

En stor del af ombrydningen 

klarer sig selv, når man 

har et program, der sørger 

for at placere noter og 

krydsreferencer. Men der 

er stadig lidt manuelt 

arbejde tilbage for at undgå 

horeunger, blanke linjer 

m.m. 

3 manus 

Manus blev leveret som 

usx-filer og min kollega 

Thomas Silkjær skrev et 

JavaScript til konvertering 

til InDesign. 

7 3 korrekturgange + 

det løse 

Korrekturen blev leveret i 

indscannede pdf 'er, hvor 

korrekturen var indført 

med kuglepen i marginen. 

✓ 

4 Manus hentes ind 

Ved hjælp af Thomas' 

første script (USFX 

importer.jsx) fik jeg hentet 

manus ind i tomme 

dokumenter (med den 

rigtig opsætning, styles 

osv.). 

8 Trykfiler og 

godkendelse 

Da de sidste smårettelser 

var på plads genererede 

jeg trykklare pdf’er, som 

jeg uploadede til kunden 

sammen med et stk. 

godkendelsesformular til 

underskrivning. 

✓ 

✓ 

5 Fodnoter 

Side for side kørte jeg 

script nr. 2 (NBV notes), 

som flyttede noterne ned i 

højre hjørne af siden. 

✓ 

✓ 

9 Færdig 

Så snart bibelen var 

færdigtrykt hos Jongbloed 

i Holland og indbundet, fik 

vi tilsendt en håndfuld på 

kontoret. 

Typografi & ombrydning | 21

skriftprøver & book document’s 

Utopia std: Til al text – brødtext, mellemrubrikker, uncialer osv. 

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 

fi fl ff ffi ffl & 91/2 7 125/500 

14 Salomo bracht wagens en paarden bijeen. Hij bezat 

veertienhonderd wagens en twaalfduizend paarden, die 

hij deels in Jeruzalem bij zich hield en deels onderbracht 

in garnizoenssteden verspreid over het land. 15 Dankzij 

koning Salomo waren zilver en goud in Jeruzalem even 

gewoon als steen en was er aan cederhout net zo’n 

overvloed als aan wilde vijgenbomen in het heuvelland. 

16 Salomo’s paarden waren afkomstig uit Egypte en uit 

Kewe, waar ze door handelaars van de koning werden 

aangekocht. 17 In Egypte betaalden ze voor een wagen 

zeshonderd sjekel zilver, en voor een paard honderdvijftig. 

Deze handelaars leverden ook paarden aan de koningen 

van de Hethieten en de Arameeërs. 

• 


Skriftprøver 

Utopia Std er designet af 

Robert Slimbach i 1989 og er 

en moderne serif skrift. 

book document 

Alle bøgerne fra både 

OT (39), NT (27) og 

apokryferne (11) samlet i 

ét book document.

2 

Masterside Mastersiden med fodlinjenet, pagina og 

kolumnetitel samt styles. Formater er 118 × 180 mm og 

følgende marginforhold er gældende: 

◆ Top: 10 mm 

◆ Bund: 10 mm 

◆ Indvendig: 13 mm 

◆ Udvendig: 10 mm 

◆ 2 kolonner med en „gutter“ på 4 mm 

1 

4 

3 

Alle sider i biblen tildeles 

Mastersiden. 

1 Paginering A står for Current 

Page Number, som derved hentes 

automatisk. 

2 Section Marker Denne ændres 

på første side i et dokument, 

ved at højreklikke og vælge 

Numbering & Section Options. 

3 er 

defineret som en Text Variabel, 

der bygger på Character Stylen 

„Chapter number“ og derved 

automatisk opdateres. Her 

på højresiderne er variablen 

indstillet til Last on Page. På 

venstresiderne vil det således 

være First on Page. Der er dog 

brug for en gennemgang med 

manuelle justeringer, fx i tilfælde 

af flere kapitler på samme side. 

4 Tekstflow Jeg har slået 

funktionen Show Text Threads til 

for at vise, hvordan texten løber 

på siderne. Bibeltexten løber i to 

spalter. 

mastersider 


paragraph & character styles 

Paragraph Styles 

For overblikkets og 

overskuelighedens 

skyld er mine styles 

delt ind i introduktion, 

scripture, notes og 

design (basisformene). 

Alle styles er indstillet 

til hollandsk, så 

orddelingerne bliver 

rigtige. 


De styles, der skulle 

bruges til henholdsvis 

overskrifter og 

almindelig brødtext i 

introduktionerne. 



bruges til scripture 

(texten gennem bibelen 

generelt). Der brug for 

mange styles i en bibel! 




bruges til noterne. 


De styles der findes 

her, under design, er 

de basisforme som 

resten bygger på. Her er 

eksempelvis indstillet 

font og sprog. 

Character Styles 

I denne bibel var også 

alle Character Styles 

grupperet i introduktion, 

scripture, notes og design 

(basisformene).

Step 1 Manus (usx-filen) hentes ind i InDesign vha. script nr. 1. 

Step 4 Kører næste script, som placerer noter og krydsreferencer i nederste højre 

hjørne. 

1 

4 

manus hentes ind & bearbejdes vha. scripts 

Genesis 1 2 3 Genesis 2 

meenschappelijke stamvader hebben. Het verhaal over de torenbouw 

van Babel biedt een verklaring voor het feit dat de volken over de aarde 

zijn verspreid en verschillende talen spreken. 

In Genesis 11-50 worden de verhalen over de voorouders van Israël 

verteld in de vorm van één doorlopende familiegeschiedenis. Eerst de 

geschiedenis van Terach en zijn nakomelingen, met de verhalen over 

Abraham en Sara (11:27-25:18), en vervolgens de geschiedenis van Isaak 

en zijn nakomelingen, met de verhalen over zijn zonen Jakob en Esau 

(25:19-36:43). Het laatste gedeelte van Genesis behandelt de geschiedenis 

van Jakob en zijn nakomelingen, met zijn zoon Jozef in de hoofdrol 

(37:1-50:26). 

Genesis 

De schepping van hemel en aarde 

In het begin schiep God de hemel 

1 en de aarde. 2 De aarde was nog 

9 God zei: ‘Het water onder de 

hemel moet naar één plaats stromen, 

zodat er droog land verschijnt.’ En zo 

woest en doods, en duisternis lag over gebeurde het. 10 Het droge noemde 

de oervloed, maar Gods geest zweefde hij aarde, het samengestroomde water 

over het water. 

noemde hij zee. En God zag dat het 

3 God zei: ‘Er moet licht komen,’ goed was. 

en er was licht. 4 God zag dat het licht 11 God zei: ‘Overal op aarde moet 

goed was, en hij scheidde het licht van jong groen ontkiemen: zaadvor- 

de duisternis; 5 het licht noemde hij mende planten en allerlei bomen die 

dag, de duisternis noemde hij nacht. vruchten dragen met zaad erin.’ En zo 

Het werd avond en het werd morgen. gebeurde het. 12 De aarde bracht jong 

De eerste dag. 

groen voort: allerlei zaadvormende 

6 God zei: ‘Er moet midden in het planten en allerlei bomen die vruchten 

water een gewelf komen dat de wa- droegen met zaad erin. En God zag dat 

termassa’s van elkaar scheidt.’ 7 En zo het goed was. 13 Het werd avond en het 

gebeurde het. God maakte het gewelf werd morgen. De derde dag. 

en scheidde het water onder het gewelf 14 God zei: ‘Er moeten lichten aan 

van het water erboven. 8 Hij noemde het hemelgewelf komen om de dag te 

het gewelf hemel. Het werd avond en scheiden van de nacht. Ze moeten de 

het werd morgen. De tweede dag. seizoenen aangeven en de dagen en 

1:1-12 Ps. 104:1-14 

1:1-2 Gen. 2:4-25 

de jaren, 15 en ze moeten dienen als 

lampen aan het hemelgewelf, om licht 

1:1 Job 38:1-39:30; Ps. 8:1 

1:1-3 In het begin schiep God de hemel en 

de aarde [...] God zei – Ook mogelijk is de 

vertaling: ‘In het begin toen God de hemel 

te geven op de aarde.’ En zo gebeurde 

het. 16 God maakte de twee grote 

lichten, het grootste om over de dag 

en de aarde schiep [...] zei God’. 

1:2 Joh. 1:1-3; Kol. 1:15-17; Hebr. 1:2-3 

1:2 Gods geest zweefde over het water – Gods 

geest, of: ‘Gods adem’. Ook mogelijk is de 

te heersen, het kleinere om over de 

nacht te heersen, en ook de sterren. 

17 Hij plaatste ze aan het hemelgewelf 

vertaling: ‘een hevige wind joeg het water 1:9 2 Petr. 3:5 

o p’. 

1:14 Sir. 43:6-10; Jes. 40:26; Jer. 31:35; Bar. 

1:3 Ps. 33:6; 2 Kor. 4:6; Hebr. 11:3 

3:33-35 

1:7 Spr. 8:28 

1:16 Ps. 136:7-9 

om licht te geven op de aarde, 18 om te 

heersen over de dag en de nacht en om 

het licht te scheiden van de duisternis. 

En God zag dat het goed was. 19 Het 

werd avond en het werd morgen. De 

vierde dag. 

20 God zei: ‘Het water moet wemelen 

van levende wezens, en boven de 

aarde, langs het hemelgewelf, moeten 

vogels vliegen.’ 21 En hij schiep de grote 

zeemonsters en alle soorten levende 

wezens waarvan het water wemelt en 

krioelt, en ook alles wat vleugels heeft. 

En God zag dat het goed was. 22 God 

zegende ze met de woorden: ‘Wees 

vruchtbaar en word talrijk en vul het 

water van de zee. En ook de vogels 

moeten talrijk worden, overal op 

aarde.’ 23 Het werd avond en het werd 

morgen. De vijfde dag. 

24 God zei: ‘De aarde moet allerlei 

levende wezens voortbrengen: vee, 

kruipende dieren en wilde dieren.’ En 

zo gebeurde het. 25 God maakte alle 

soorten in het wild levende dieren, al 

het vee en alles wat op de aardbodem 

rondkruipt. En God zag dat het goed 

was. 

26 God zei: ‘Laten wij mensen 

maken die ons evenbeeld zijn, die op 

ons lijken; zij moeten heerschappij 

voeren over de vissen van de zee en 

de vogels van de hemel, over het vee, 

over de hele aarde en over alles wat 

daarop rondkruipt.’ 27 God schiep de 

mens als zijn evenbeeld, als evenbeeld 

van God schiep hij hem, mannelijk 

en vrouwelijk schiep hij de mensen. 

28 Hij zegende hen en zei tegen hen: 

‘Wees vruchtbaar en word talrijk, 

bevolk de aarde en breng haar onder je 

gezag: heers over de vissen van de zee, 

over de vogels van de hemel en over 

1:20 Job 12:7-10 

1:22 Gen. 1:28; 8:17; 9:2 

1:26-27 Wijsh. 2:23; Sir. 17:3 

1:26 Gen. 5:1; 1 Kor. 11:7; Ef. 4:24; Kol. 3:10 

1:27 Gen. 9:6; Mat. 19:4; Marc. 10:6; Jak. 3:9 

1:28 Gen. 9:1,7; Ps. 8:6-9; Wijsh. 9:2; 10:2; Sir. 

17:2-4; Jak. 3:7 

alle dieren die op de aarde rondkruipen.’ 

29 Ook zei God: ‘Hierbij geef ik 

jullie alle zaaddragende planten en alle 

vruchtbomen op de aarde; dat zal jullie 

voedsel zijn. 30 Aan de dieren die in het 

wild leven, aan de vogels van de hemel 

en aan de levende wezens die op de 

aarde rondkruipen, geef ik de groene 

planten tot voedsel.’ En zo gebeurde 

het. 31 God keek naar alles wat hij had 

gemaakt en zag dat het zeer goed was. 

Het werd avond en het werd morgen. 

De zesde dag. 

Zo werden de hemel en de aarde 

2 in al hun rijkdom voltooid. 2 Op 

de zevende dag had God zijn werk 

voltooid, op die dag rustte hij van 

het werk dat hij gedaan had. 3 God 

zegende de zevende dag en verklaarde 

die heilig, want op die dag rustte hij 

van heel zijn scheppingswerk. 

4 Dit is de geschiedenis van de 

hemel en de aarde. Zo ontstonden ze, 

zo werden ze geschapen. 

De tuin van Eden 

In de tijd dat God, de HEER, aarde 

en hemel maakte, 5 groeide er op de 

aarde nog geen enkele struik en was er 

geen enkele plant opgeschoten, want 

God, de HEER, had het nog niet laten 

regenen op de aarde, en er waren geen 

mensen om het land te bewerken; 

6 wel was er water dat uit de aarde 

opwelde en de aardbodem overal bevloeide. 

7 Toen maakte God, de HEER, 

de mens. Hij vormde hem uit stof, uit 

aarde, en blies hem levensadem in 

de neus. Zo werd de mens een levend 

wezen. 

1:29-30 Ps. 104:14 

1:31 1 Tim. 4:4 

2:2-3 Hebr. 4:4 

2:3 Ex. 20:11; 31:16-17; Hebr. 4:10 

2:4-25 Gen. 1:1-2:4 

2:5 geen mensen om het land te bewerken – 

In het Hebreeuws is er hier en in het vervolg 

een woordspel tussen ’adam, ‘mens’, 

en ’adama, ‘land/aarde/aardbodem/akker’. 

2:7 Job 33:4; Ps. 104:29; Pred. 3:20; 1 Kor. 

15:45 

001_Gen_01.indd 2-3 26/01/13 12.40 

Step 2 Sådan så Genesis ud lige da manus var „hældt“ ind og reflowed på 

siderne. 

Genesis 2 3 Genesis 1 











(37:1-50:26). 

Genesis 




woest en doods, en duisternis lag over 

de oervloed, maar Gods geest zweefde 


3 God zei: ‘Er moet licht komen,’ 

en er was licht. 4 God zag dat het licht 

goed was, en hij scheidde het licht van 

de duisternis; 5 het licht noemde hij 

dag, de duisternis noemde hij nacht. 



6 God zei: ‘Er moet midden in het 

water een gewelf komen dat de watermassa’s 

van elkaar scheidt.’ 7 En zo 

gebeurde het. God maakte het gewelf 

en scheidde het water onder het gewelf 

van het water erboven. 8 Hij noemde 

het gewelf hemel. Het werd avond en 

het werd morgen. De tweede dag. 

9 God zei: ‘Het water onder de 

hemel moet naar één plaats stromen, 

zodat er droog land verschijnt.’ En zo 

gebeurde het. 10 Het droge noemde 

hij aarde, het samengestroomde water 


goed was. 

11 God zei: ‘Overal op aarde moet 

jong groen ontkiemen: zaadvormende 

planten en allerlei bomen die 

vruchten dragen met zaad erin.’ En zo 

gebeurde het. 12 De aarde bracht jong 

groen voort: allerlei zaadvormende 

planten en allerlei bomen die vruchten 

droegen met zaad erin. En God zag dat 

het goed was. 13 Het werd avond en het 

werd morgen. De derde dag. 

14 God zei: ‘Er moeten lichten aan 

het hemelgewelf komen om de dag 

te scheiden van de nacht. Ze moeten 

de seizoenen aangeven en de dagen 

en de jaren, 15 en ze moeten dienen 

als lampen aan het hemelgewelf, 

om licht te geven op de aarde.’ En zo 

gebeurde het. 16 God maakte de twee 

grote lichten, het grootste om over de 

dag te heersen, het kleinere om over 

de nacht te heersen, en ook de sterren. 

17 Hij plaatste ze aan het hemelgewelf 

om licht te geven op de aarde, 18 om te 

heersen over de dag en de nacht en om 

het licht te scheiden van de duisternis. 

En God zag dat het goed was. 19 Het 

werd avond en het werd morgen. De 

vierde dag. 

20 God zei: ‘Het water moet wemelen 

van levende wezens, en boven de 

aarde, langs het hemelgewelf, moeten 










aarde.’ 23 Het werd avond en het werd 

morgen. De vijfde dag. 

1:1-12 Ps. 104:1-1 1:1-2 Gen. 2:4-25 1:1 Job 

38:1-39:30; Ps. 8:14 1:2 Joh. 1:1-3; Kol. 1:15-17; 

Hebr. 1:2-3 1:3 Ps. 33:6; 2 Kor. 4:6; Hebr. 11:3 

1:7 Spr. 8:28 1:9 2 Petr. 3:5 1:14 Sir. 43:6-10; 

Jes. 40:26; Jer. 31:35; Bar. 3:33-35 1:16 Ps. 

136:7-9 1:20 Job 12:7-10 1:22 Gen. 1:28; 8:17; 

9:2 







vertaling: ‘een hevige wind joeg het water 

o p’. 

001_Gen_04.indd 2-3 26/01/13 12.47 

Step 5 Noterne er nu placeret fint i hjørnet og sider er i dette tilfælde 

allerede færdig, eneste ombrydning her kunne være linjefaldet i noter/ 

krydsreferencer. 

5 

Genesis 2 3 Genesis 1 











(37:1-50:26). 

3 

Genesis 




mende planten en allerlei bomen die 

vruchten dragen met zaad erin.’ En zo 

gebeurde het. 12 De aarde bracht jong 

woest en doods, en duisternis lag over groen voort: allerlei zaadvormende 

de oervloed, maar Gods geest zweefde planten en allerlei bomen die vruchten 


droegen met zaad erin. En God zag dat 

3 God zei: ‘Er moet licht komen,’ het goed was. 13 Het werd avond en het 

en er was licht. 4 God zag dat het licht werd morgen. De derde dag. 

goed was, en hij scheidde het licht van 14 God zei: ‘Er moeten lichten aan 

de duisternis; 5 het licht noemde hij het hemelgewelf komen om de dag te 

dag, de duisternis noemde hij nacht. scheiden van de nacht. Ze moeten de 

Het werd avond en het werd morgen. seizoenen aangeven en de dagen en 


de jaren, 15 en ze moeten dienen als 

6 God zei: ‘Er moet midden in het lampen aan het hemelgewelf, om licht 

water een gewelf komen dat de wa- te geven op de aarde.’ En zo gebeurde 

termassa’s van elkaar scheidt.’ 7 En zo het. 16 God maakte de twee grote 

gebeurde het. God maakte het gewelf lichten, het grootste om over de dag 

en scheidde het water onder het gewelf te heersen, het kleinere om over de 

van het water erboven. 8 Hij noemde nacht te heersen, en ook de sterren. 

het gewelf hemel. Het werd avond en 17 Hij plaatste ze aan het hemelgewelf 

het werd morgen. De tweede dag. om licht te geven op de aarde, 18 om te 

9 God zei: ‘Het water onder de heersen over de dag en de nacht en om 

hemel moet naar één plaats stromen, het licht te scheiden van de duisternis. 

zodat er droog land verschijnt.’ En zo En God zag dat het goed was. 19 Het 

gebeurde het. 10 Het droge noemde werd avond en het werd morgen. De 

hij aarde, het samengestroomde water vierde dag. 


20 God zei: ‘Het water moet weme- 

goed was. 

len van levende wezens, en boven de 

11 God zei: ‘Overal op aarde moet aarde, langs het hemelgewelf, moeten 

jong groen ontkiemen: zaadvor- 



1:1-12 Ps. 104:1-14 

1:1-2 Gen. 2:4-25 

1:1 Job 38:1-39:30; Ps. 8:1 










1:2 Joh. 1:1-3; Kol. 1:15-17; Hebr. 1:2-3 





vertaling: ‘een hevige wind joeg het water 1:14 Sir. 43:6-10; Jes. 40:26; Jer. 31:35; Bar. 

o p’. 

3:33-35 

1:3 Ps. 33:6; 2 Kor. 4:6; Hebr. 11:3 

1:16 Ps. 136:7-9 

1:7 Spr. 8:28 

1:20 Job 12:7-10 

1:9 2 Petr. 3:5 

1:22 Gen. 1:28; 8:17; 9:2 

001_Gen_01.indd 2-3 26/01/13 13.01 

Step 3 Indsætter Column Break, da selve bibeltexten i dette design altid 

starter på ny side. 


24 God zei: ‘De aarde moet allerlei die heilig, want op die dag rustte hij 

levende wezens voortbrengen: vee, van heel zijn scheppingswerk. 

kruipende dieren en wilde dieren.’ En 4 Dit is de geschiedenis van de 

zo gebeurde het. 25 God maakte alle hemel en de aarde. Zo ontstonden ze, 

soorten in het wild levende dieren, al zo werden ze geschapen. 


rondkruipt. En God zag dat het goed De tuin van Eden 

was. 


26 God zei: ‘Laten wij mensen en hemel maakte, 5 groeide er op de 

maken die ons evenbeeld zijn, die op aarde nog geen enkele struik en was er 

ons lijken; zij moeten heerschappij geen enkele plant opgeschoten, want 

voeren over de vissen van de zee en God, de HEER, had het nog niet laten 

de vogels van de hemel, over het vee, regenen op de aarde, en er waren geen 

over de hele aarde en over alles wat mensen om het land te bewerken; 

daarop rondkruipt.’ 27 God schiep de 6 wel was er water dat uit de aarde 

mens als zijn evenbeeld, als evenbeeld opwelde en de aardbodem overal be- 

van God schiep hij hem, mannelijk vloeide. 7 Toen maakte God, de HEER, 

en vrouwelijk schiep hij de mensen. de mens. Hij vormde hem uit stof, uit 

28 Hij zegende hen en zei tegen hen: aarde, en blies hem levensadem in 

‘Wees vruchtbaar en word talrijk, de neus. Zo werd de mens een levend 

bevolk de aarde en breng haar onder je wezen. 

gezag: heers over de vissen van de zee, 8 God, de HEER, legde in het 

over de vogels van de hemel en over oosten, in Eden, een tuin aan en 

alle dieren die op de aarde rondkrui- daarin plaatste hij de mens die hij had 

pen.’ 29 Ook zei God: ‘Hierbij geef ik gemaakt. 9 Hij liet uit de aarde allerlei 

jullie alle zaaddragende planten en alle bomen opschieten die er aanlokkelijk 

vruchtbomen op de aarde; dat zal jullie uitzagen, met heerlijke vruchten. In 

voedsel zijn. 30 Aan de dieren die in het het midden van de tuin stonden de 

wild leven, aan de vogels van de hemel levensboom en de boom van de kennis 

en aan de levende wezens die op de van goed en kwaad. 

aarde rondkruipen, geef ik de groene 10 Er ontspringt in Eden een rivier 

planten tot voedsel.’ En zo gebeurde die de tuin bevloeit. Verderop vertakt 

het. 31 God keek naar alles wat hij had ze zich in vier grote stromen. 11 Een 

gemaakt en zag dat het zeer goed was. daarvan is de Pison; die stroomt om 

Het werd avond en het werd morgen. heel Chawila heen, het land waar goud 

De zesde dag. 



gevonden wordt. 12 (Het goud van dat 

land is uitstekend, en er is daar ook 

balsemhars en onyx.) 13 De tweede ri- 

de zevende dag had God zijn werk vier heet Gichon; die stroomt om heel 

voltooid, op die dag rustte hij van Nubië heen. 14 De derde rivier heet 

het werk dat hij gedaan had. 3 God Tigris; die loopt ten oosten van Assyrië. 


1:26-27 Wijsh. 2:23; Sir. 17:3 

De vierde ten slotte is de Eufraat. 

1:26 Gen. 5:1; 1 Kor. 11:7; Ef. 4:24; Kol. 3:10 2:4-25 Gen. 1:1-2:4 

1:27 Gen. 9:6; Mat. 19:4; Marc. 10:6; Jak. 3:9 2:5 geen mensen om het land te bewerken – 

1:28 Gen. 9:1,7; Ps. 8:6-9; Wijsh. 9:2; 10:2; Sir. In het Hebreeuws is er hier en in het ver- 

17:2-4; Jak. 3:7 

volg een woordspel tussen ’adam, ‘mens’, 

1:29-30 Ps. 104:14 


1:31 1 Tim. 4:4 

2:7 Job 33:4; Ps. 104:29; Pred. 3:20; 1 Kor. 

2:2-3 Hebr. 4:4 

15:45 

2:3 Ex. 20:11; 31:16-17; Hebr. 4:10 

2:9 Gen. 3:22; Op. 2:7; 22:2,14 

15 God, de HEER, bracht de mens 

dus in de tuin van Eden, om die te 

bewerken en erover te waken. 16 Hij 

hield hem het volgende voor: ‘Van alle 

bomen in de tuin mag je eten, 17 maar 

niet van de boom van de kennis van 

goed en kwaad; wanneer je daarvan 

eet, zul je onherroepelijk sterven.’ 

18 God, de HEER, dacht: Het is niet 

goed dat de mens alleen is, ik zal een 

helper voor hem maken die bij hem 

past. 19 Toen vormde hij uit aarde 

alle in het wild levende dieren en alle 

vogels, en hij bracht die bij de mens 

2:19 Pred. 3:20 

om te zien welke namen de mens ze 

zou geven: zoals hij elk levend wezen 

zou noemen, zo zou het heten. 20 De 

mens gaf namen aan al het vee, aan 

alle vogels en alle wilde dieren, maar 

hij vond geen helper die bij hem paste. 

21 Toen liet God, de HEER, de mens in 

een diepe slaap vallen, en terwijl de 

mens sliep nam hij een van zijn ribben 

weg; hij vulde die plaats weer met 

vlees. 22 Uit de rib die hij bij de mens 

had weggenomen, bouwde God, de 

HEER, een vrouw en hij bracht haar bij 

de mens. 23 Toen riep de mens uit: 

2:22 1 Kor. 11:8-9; 1 Tim. 2:13 

‘Eindelijk een gelijk aan mij, 

mijn eigen gebeente, 

mijn eigen vlees, 

een die zal heten: vrouw, 

een uit een man gebouwd.’ 

2:23 een die zal heten: vrouw,/ een uit een man gebouwd – In het Hebreeuws is er een 

woordspel tussen ’iesja, ‘vrouw’, en ’iesj, ‘man’. 

24 Zo komt het dat een man zich lie zullen helemaal niet sterven,’ zei 

losmaakt van zijn vader en moeder en de slang. 5 ‘Integendeel, God weet dat 

zich hecht aan zijn vrouw, met wie hij jullie de ogen zullen opengaan zodra 

één van lichaam wordt. 

je daarvan eet, dat jullie dan als goden 

25 Beiden waren ze naakt, de mens zullen zijn en kennis zullen hebben 

en zijn vrouw, maar ze schaamden van goed en kwaad.’ 

zich niet voor elkaar. 

6 De vrouw keek naar de boom. Zijn 

Van alle in het wild levende 

3 dieren die God, de HEER, gemaakt 

vruchten zagen er heerlijk uit, ze waren 

een lust voor het oog, en ze vond 

het aanlokkelijk dat de boom haar 

had, was de slang het sluwst. Dit dier wijsheid zou schenken. Ze plukte een 

vroeg aan de vrouw: ‘Is het waar dat paar vruchten en at ervan. Ze gaf ook 

God gezegd heeft dat jullie van geen wat aan haar man, die bij haar was, 

enkele boom in de tuin mogen eten?’ en ook hij at ervan. 7 Toen gingen hun 

2 ‘We mogen de vruchten van alle bo- beiden de ogen open en merkten ze 

men eten,’ antwoordde de vrouw, 3 ‘be- dat ze naakt waren. Daarom regen ze 

halve die van de boom in het midden vijgenbladeren aan elkaar en maakten 

van de tuin. God heeft ons verboden er lendenschorten van. 

van de vruchten van die boom te eten 8 Toen de mens en zijn vrouw God, 

of ze zelfs maar aan te raken; doen we de HEER, in de koelte van de avond- 

dat toch, dan zullen we sterven.’ 4 ‘Jul- wind door de tuin hoorden wandelen, 

2:24 Mat. 19:5; Marc. 10:7-8; 1 Kor. 6:16; Ef. 

5:31 

verborgen zij zich voor hem tussen 

3:1-24 Rom. 5:12-21 

3:5 als goden – Ook mogelijk is de vertaling: 

3:1-6 1 Tim. 2:14 

‘als God’. 

3:1 Op. 12:9; 20:2 

3:8 1 Kon. 19:12-13 

001_Gen_02.indd 4-5 26/01/13 13.06 

Step 6 Sådan ser det efterfølgende oplag ud, scriptet køres på ny, én side 

ad gangen. 


manus hentes ind & bearbejdes vha. scripts 









was. 









van God schiep hij hem, mannelijk en 

vrouwelijk schiep hij de mensen. 28 Hij 

zegende hen en zei tegen hen: ‘Wees 

vruchtbaar en word talrijk, bevolk de 

aarde en breng haar onder je gezag: 

heers over de vissen van de zee, over 

de vogels van de hemel en over alle 

dieren die op de aarde rondkruipen.’ 

29 Ook zei God: ‘Hierbij geef ik jullie 

alle zaaddragende planten en alle 










De zesde dag. 


























wezen. 

8 God, de HEER, legde in het 

oosten, in Eden, een tuin aan en 

daarin plaatste hij de mens die hij had 

gemaakt. 9 Hij liet uit de aarde allerlei 

bomen opschieten die er aanlokkelijk 

uitzagen, met heerlijke vruchten. In 

het midden van de tuin stonden de 

levensboom en de boom van de kennis 

van goed en kwaad. 

10 Er ontspringt in Eden een rivier 

die de tuin bevloeit. Verderop vertakt 

ze zich in vier grote stromen. 11 Een 

daarvan is de Pison; die stroomt om 

heel Chawila heen, het land waar goud 



balsemhars en onyx.) 13 De tweede rivier 

heet Gichon; die stroomt om heel 

Nubië heen. 14 De derde rivier heet 

Tigris; die loopt ten oosten van Assyrië. 






























2:22 1 Kor. 11:8-9; 1 Tim. 2:13 






2:23 een die zal heten: vrouw,/ een uit een man gebouwd – In het Hebreeuws is er een 

woordspel tussen ’iesja, ‘vrouw’, en ’iesj, ‘man’. 

24 Zo komt het dat een man zich zullen zijn en kennis zullen hebben 

losmaakt van zijn vader en moeder en van goed en kwaad.’ 

zich hecht aan zijn vrouw, met wie hij 6 De vrouw keek naar de boom. Zijn 


vruchten zagen er heerlijk uit, ze wa- 

25 Beiden waren ze naakt, de mens ren een lust voor het oog, en ze vond 

en zijn vrouw, maar ze schaamden het aanlokkelijk dat de boom haar 


wijsheid zou schenken. Ze plukte een 



paar vruchten en at ervan. Ze gaf ook 

wat aan haar man, die bij haar was, 

en ook hij at ervan. 7 Toen gingen hun 

had, was de slang het sluwst. Dit dier beiden de ogen open en merkten ze 

vroeg aan de vrouw: ‘Is het waar dat dat ze naakt waren. Daarom regen ze 

God gezegd heeft dat jullie van geen vijgenbladeren aan elkaar en maakten 

enkele boom in de tuin mogen eten?’ er lendenschorten van. 

2 ‘We mogen de vruchten van alle bo- 8 Toen de mens en zijn vrouw God, 

men eten,’ antwoordde de vrouw, 3 ‘be- de HEER, in de koelte van de avondhalve 

die van de boom in het midden wind door de tuin hoorden wandelen, 

van de tuin. God heeft ons verboden verborgen zij zich voor hem tussen 

van de vruchten van die boom te eten 

of ze zelfs maar aan te raken; doen we 

de bomen. 9 Maar God, de HEER, 

dat toch, dan zullen we sterven.’ 4 ‘Jul- 1:26-27 Wijsh. 2:23; Sir. 17: 1:26 Gen. 5:1; 1 

lie zullen helemaal niet sterven,’ zei Kor. 11:7; Ef. 4:24; Kol. 3:10 1:27 Gen. 9:6; 

de slang. 5 ‘Integendeel, God weet dat 

jullie de ogen zullen opengaan zodra 

Mat. 19:4; Marc. 10:6; Jak. 3:9 1:28 Gen. 9:1,7; 

Ps. 8:6-9; Wijsh. 9:2; 10:2; Sir. 17:2-4; Jak. 

3:7 1:29-30 Ps. 104:14 1:31 1 Tim. 4:4 2:2-3 

je daarvan eet, dat jullie dan als goden Hebr. 4:4 2:3 Ex. 20:11; 31:16-17; Hebr. 4:10 

2:4-25 Gen. 1:1-2:43 2:7 Job 33:4; Ps. 104:29; 

2:24 Mat. 19:5; Marc. 10:7-8; 1 Kor. 6:16; Ef. 

5:31 

Pred. 3:20; 1 Kor. 15:45 2:9 Gen. 3:22; Op. 2:7; 

22:2,14 2:19 Pred. 3:20 

3:1-24 Rom. 5:12-21 

3:1-6 1 Tim. 2:14 

3:1 Op. 12:9; 20:2 






3:8 en ’adama, 1 Kon. 19:12-13 ‘land/aarde/aardbodem/akker’. 

001_Gen_04.indd 4-5 26/01/13 12.47 

Step 7 Noterne er nu „skubbet videre“ til højresiden. 

7 


7 









was. 




























De zesde dag. 


























wezen. 























































24 Zo komt het dat een man zich 

losmaakt van zijn vader en moeder en 

zich hecht aan zijn vrouw, met wie hij 


25 Beiden waren ze naakt, de mens 

en zijn vrouw, maar ze schaamden 


Van alle in het wild levende dieren 

3 die God, de HEER, gemaakt had, 

was de slang het sluwst. Dit dier vroeg 

aan de vrouw: ‘Is het waar dat God 

gezegd heeft dat jullie van geen enkele 

boom in de tuin mogen eten?’ 2 ‘We 

mogen de vruchten van alle bomen 

eten,’ antwoordde de vrouw, 3 ‘behalve 

die van de boom in het midden van de 

tuin. God heeft ons verboden van de 

vruchten van die boom te eten of ze 

zelfs maar aan te raken; doen we dat 

toch, dan zullen we sterven.’ 4 ‘Jullie 

zullen helemaal niet sterven,’ zei de 

slang. 5 ‘Integendeel, God weet dat 



zullen zijn en kennis zullen hebben 

van goed en kwaad.’ 



ren een lust voor het oog, en ze vond 






beiden de ogen open en merkten ze 

dat ze naakt waren. Daarom regen ze 

vijgenbladeren aan elkaar en maakten 

er lendenschorten van. 

8 Toen de mens en zijn vrouw God, 

de HEER, in de koelte van de avondwind 

door de tuin hoorden wandelen, 



riep de mens: ‘Waar ben je?’ 10 Hij 

antwoordde: ‘Ik hoorde u in de tuin en 

werd bang omdat ik naakt ben; daarom 

verborg ik me.’ 11 ‘Wie heeft je verteld 

dat je naakt bent? Heb je soms gegeten 

van de boom waarvan ik je verboden 

had te eten?’ 12 De mens antwoordde: 

‘De vrouw die u hebt gemaakt om mij 

terzijde te staan, heeft mij vruchten 

van de boom gegeven en toen heb ik 

ervan gegeten.’ 13 ‘Waarom heb je dat 

gedaan?’ vroeg God, de HEER, aan de 

vrouw. En zij antwoordde: ‘De slang 

heeft me misleid en toen heb ik ervan 

gegeten.’ 

1:26-27 Wijsh. 2:23; Sir. 17: 1:26 Gen. 5:1; 1 

Kor. 11:7; Ef. 4:24; Kol. 3:10 1:27 Gen. 9:6; 



3:7 1:29-30 Ps. 104:14 1:31 1 Tim. 4:4 2:2-3 

Hebr. 4:4 2:3 Ex. 20:11; 31:16-17; Hebr. 4:10 

2:4-25 Gen. 1:1-2:43 2:7 Job 33:4; Ps. 104:29; 

Pred. 3:20; 1 Kor. 15:45 2:9 Gen. 3:22; Op. 2:7; 

22:2,14 2:19 Pred. 3:20 2:22 1 Kor. 11:8-9; 1 

Tim. 2:13 2:24 Mat. 19:5; Marc. 10:7-8; 1 Kor. 

6:16; Ef. 5:31 3:1-24 Rom. 5:12-21 3:1-6 1 Tim. 

2:14 3:1 Op. 12:9; 20:2 3:8 1 Kon. 19:12-13 





2:23 een die zal heten: vrouw,/ een uit een 

man gebouwd – In het Hebreeuws is er een 

woordspel tussen ’iesja, ‘vrouw’, en ’iesj, 

‘man’. 


3:13 ‘als God’. 2 Kor. 11:3 

001_Gen_06.indd 4-5 26/01/13 12.50 

Step 8 Poesien har her fået den rigtige formatering, hvor den ikke 

spanner hen over kolonnerne. 

8 

De to JavaScripts. 

9 









was. 




























De zesde dag. 


























wezen. 






























































Van alle in het wild levende dieren 

3 die God, de HEER, gemaakt had, 

was de slang het sluwst. Dit dier vroeg 

aan de vrouw: ‘Is het waar dat God 

gezegd heeft dat jullie van geen enkele 

boom in de tuin mogen eten?’ 2 ‘We 

mogen de vruchten van alle bomen 

eten,’ antwoordde de vrouw, 3 ‘behalve 

die van de boom in het midden van de 

tuin. God heeft ons verboden van de 

vruchten van die boom te eten of ze 

zelfs maar aan te raken; doen we dat 

toch, dan zullen we sterven.’ 4 ‘Jullie 

zullen helemaal niet sterven,’ zei de 

slang. 5 ‘Integendeel, God weet dat 



zullen zijn en kennis zullen hebben 

van goed en kwaad.’ 



ren een lust voor het oog, en ze vond 




























1:26-27 Wijsh. 2:23; Sir. 17: 1:26 Gen. 5:1; 1 

Kor. 11:7; Ef. 4:24; Kol. 3:10 1:27 Gen. 9:6; 



3:7 1:29-30 Ps. 104:14 1:31 1 Tim. 4:4 2:2-3 

Hebr. 4:4 2:3 Ex. 20:11; 31:16-17; Hebr. 4:10 

2:4-25 Gen. 1:1-2:43 2:7 Job 33:4; Ps. 104:29; 

Pred. 3:20; 1 Kor. 15:45 2:9 Gen. 3:22; Op. 2:7; 

22:2,14 2:19 Pred. 3:20 2:22 1 Kor. 11:8-9; 1 


6:16; Ef. 5:31 3:1-24 Rom. 5:12-21 3:1-6 1 Tim. 

2:14 3:1 Op. 12:9; 20:2 3:8 1 Kon. 19:12-13 3:13 

2 Kor. 11:3 








‘man’. 



001_Gen_07.indd 4-5 26/01/13 12.51 

Step 9 Så har scriptet opfyldt sin funktion – alle noter og 

krydsreferencer er på plads. Nu skal der bare ombrydes, så der ikke er 

horeunger (hverken de alm. eller franske) eller luft i bunden, som fx her 

på side 4.

indstillinger Her 

vises Custom kerning/ 

tracking (highligted med 

grøn). Dette kan man 

slå til og fra i InDesigns 

indstillinger, som man 

vil. Et værktøj vi bruger 

meget i ombrydning af 

store textmængder. 

ombrydning 

Her den færdigombrudte 

side, hvor et opslags 

noter og krydsreferencer 

er placeret i nederste 

højre hjørne. 



levende wezens voortbrengen: vee, kruipende 

dieren en wilde dieren.’ En zo gebeurde 

het. 25 God maakte alle soorten 

in het wild levende dieren, al het vee en 

alles wat op de aardbodem rondkruipt. 

En God zag dat het goed was. 

26 God zei: ‘Laten wij mensen maken 

die ons evenbeeld zijn, die op ons 

lijken; zij moeten heerschappij voeren 

over de vissen van de zee en de vogels 

van de hemel, over het vee, over de 

hele aarde en over alles wat daarop 

rondkruipt.’ 27 God schiep de mens als 

zijn evenbeeld, als evenbeeld van God 

schiep hij hem, mannelijk en vrouwelijk 

schiep hij de mensen. 28 Hij zegende 

hen en zei tegen hen: ‘Wees vruchtbaar 

en word talrijk, bevolk de aarde en 

breng haar onder je gezag: heers over 

de vissen van de zee, over de vogels van 

de hemel en over alle dieren die op de 

aarde rondkruipen.’ 29 Ook zei God: 

‘Hierbij geef ik jullie alle zaaddragende 

planten en alle vruchtbomen op de 

aarde; dat zal jullie voedsel zijn. 30 Aan 

de dieren die in het wild leven, aan de 

vogels van de hemel en aan de levende 

wezens die op de aarde rondkruipen, 

geef ik de groene planten tot voedsel.’ 

En zo gebeurde het. 31 God keek naar 

alles wat hij had gemaakt en zag dat het 

zeer goed was. Het werd avond en het 

werd morgen. De zesde dag. 


























wezen. 









































hij vond geen helper die bij hem 

paste. 21 Toen liet God, de HEER, de 

mens in een diepe slaap vallen, en 

terwijl de mens sliep nam hij een van 

zijn ribben weg; hij vulde die plaats 

weer met vlees. 22 Uit de rib die hij bij 

de mens had weggenomen, bouwde 

God, de HEER, een vrouw en hij 

bracht haar bij de mens. 23 Toen riep 

de mens uit: 















had, was de slang het sluwst. Dit dier 

vroeg aan de vrouw: ‘Is het waar dat 

God gezegd heeft dat jullie van geen 

enkele boom in de tuin mogen eten?’ 

2 ‘We mogen de vruchten van alle 

bomen eten,’ antwoordde de vrouw, 

3 ‘behalve die van de boom in het 

midden van de tuin. God heeft ons 

verboden van de vruchten van die 

boom te eten of ze zelfs maar aan te 

raken; doen we dat toch, dan zullen 

we sterven.’ 4 ‘Jullie zullen helemaal 

niet sterven,’ zei de slang. 5 ‘Integendeel, 

God weet dat jullie de ogen 

zullen opengaan zodra je daarvan eet, 

dat jullie dan als goden zullen zijn 

en kennis zullen hebben van goed en 

kwaad.’ 


vruchten zagen er heerlijk uit, ze waren 

een lust voor het oog, en ze vond 




























heeft me misleid en toen heb ik ervan 

gegeten.’ 

1:26-27 Wijsh. 2:23; Sir. 17: 1:26 Gen. 5:1; 1 

Kor. 11:7; Ef. 4:24; Kol. 3:10 1:27 Gen. 9:6; 



3:7 1:29-30 Ps. 104:14 1:31 1 Tim. 4:4 2:2-3 

Hebr. 4:4 2:3 Ex. 20:11; 31:16-17; Hebr. 4:10 

2:4-25 Gen. 1:1-2:43 2:7 Job 33:4; Ps. 104:29; 

Pred. 3:20; 1 Kor. 15:45 2:9 Gen. 3:22; Op. 2:7; 

22:2,14 2:19 Pred. 3:20 2:22 1 Kor. 11:8-9; 1 


6:16; Ef. 5:31 3:1-24 Rom. 5:12-21 3:1-6 1 Tim. 

2:14 3:1 Op. 12:9; 20:2 3:8 1 Kon. 19:12-13 3:13 

2 Kor. 11:3 








‘man’. 



001_Gen_08.indd 4-5 26/01/13 12.52 


detaljer i designet 

1 

Genesis 3 16 

14 God, de HEER, zei tegen de slang: 

‘Vervloekt ben jij dat je dit hebt 

gedaan, 

het vee zal je voortaan mijden, 

wilde dieren wenden zich af; 

op je buik zul je kruipen 

en stof zul je eten, 

je hele leven lang. 

15 Vijandschap sticht ik tussen jou en 

de vrouw, 

tussen jouw nageslacht en het 

hare, 

zij verbrijzelen je kop, 

jij bijt hen in de hiel.’ 

16 Tegen de vrouw zei hij: 

‘Je zwangerschap maak ik tot een 

zware last, 

zwoegen zul je als je baart. 

Je zult je man begeren, 

en hij zal over je heersen.’ 

17 Tegen de mens zei hij: 

‘Je hebt geluisterd naar je vrouw, 

gegeten van de boom die ik je had 

verboden. 

Vervloekt is de akker om wat jij 

hebt gedaan, 

zwoegen zul je om ervan te eten, 

je hele leven lang. 

18 Dorens en distels zullen er 

groeien, 

toch moet je van zijn gewassen 

leven. 

19 Zweten zul je voor je brood, 

totdat je terugkeert tot de aarde, 

waaruit je bent genomen: 

stof ben je, tot stof keer je terug.’ 

20 De mens noemde zijn vrouw 

Eva; zij is de moeder van alle levenden 

geworden. 21 God, de HEER, maakte 

voor de mens en zijn vrouw kleren van 

dierenvellen en trok hun die aan. 

22 Toen dacht God, de HEER: Nu is 

de mens aan ons gelijk geworden, nu 

heeft hij kennis van goed en kwaad. Nu 

wil ik voorkomen dat hij ook vruchten 

van de levensboom plukt, want als 

hij die zou eten, zou hij eeuwig leven. 

23 Daarom stuurde hij de mens weg uit 

de tuin van Eden om de aarde te gaan 

1 markering af noter og 

krydsreferencer 

Vers med krydsreferencer 

er markeret med fed, 

mens vers, hvortil der 

er fodnoter, er markeret 

med rød 

2 

bewerken, waaruit hij was genomen. 

24 En nadat hij hem had weggejaagd, 

plaatste hij ten oosten van de tuin 

van Eden de cherubs en het heen en 

weer flitsende, vlammende zwaard. Zij 

moesten de weg naar de levensboom 

bewaken. 

Adams zonen 

De mens, Adam, had gemeen- 

4 schap met Eva, zijn vrouw, en 

zij werd zwanger en bracht Kaïn ter 

wereld. ‘Met de hulp van de HEER,’ zei 

ze, ‘heb ik het leven geschonken aan 

een man!’ 2 Later bracht ze zijn broer 

ter wereld, Abel. Abel werd herder, 

Kaïn werd landbouwer. 3 Op een keer 

bracht Kaïn de HEER een offer van wat 

hij had geoogst. 4 Ook Abel bracht een 

offer; van de eerstgeboren dieren van 

zijn kudde koos hij de mooiste uit. 

De HEER merkte Abel en zijn offer op, 

5 maar voor Kaïn en zijn offer had hij 

geen oog. Dat maakte Kaïn woedend, 

zijn blik werd donker. 6 De HEER 

vroeg hem: ‘Waarom ben je zo kwaad, 

waarom kijk je zo donker? 7 Handel je 

goed, dan kun je toch iedereen recht 

in de ogen kijken? Handel je slecht, 

dan ligt de zonde op de loer, begerig 

om jou in haar greep te krijgen; maar 

jij moet sterker zijn dan zij.’ 8 Kaïn zei 

tegen zijn broer Abel: ‘Laten we het 

veld in gaan.’ Toen ze daar waren, viel 

hij zijn broer aan en sloeg hem dood. 

9 Toen vroeg de HEER: ‘Waar is Abel, je 

broer?’ ‘Dat weet ik niet,’ antwoordde 

Kaïn. ‘Moet ik soms waken over mijn 

broer?’ 10 ‘Wat heb je gedaan?’ zei de 

HEER. ‘Hoor toch hoe het bloed van je 

broer uit de aarde naar mij schreeuwt. 

11 Daarom: vervloekt ben jij! Ga weg 

van deze plek, waar de aarde haar 

mond heeft opengesperd om het 

bloed van je broer te ontvangen, het 

bloed dat jij vergoten hebt. 12 Ook 

al bewerk je het land, het zal je niets 

meer opbrengen. Dolend en dwalend 

zul je over de aarde gaan.’ 13 Kaïn zei 

2 Mellemrubrikker 

Mellemrubrikkerne har 

samme skriftstørrelse, 

som brødtexten, men 

skiller sig ud ved at være 

kursive og røde. 

3 Uncial / Drop Cap 

Uncialen fordeler sig 

over 2 linjer og med 2 

characters (5-tallet + luft). 

Her er brugt thin space. 


17 Genesis 5 

tegen de HEER: ‘Die straf is te zwaar. 

14 U verjaagt mij nu van deze plek en 

ik mag u niet meer onder ogen komen, 

en als ik dan dolend en dwalend over 

de aarde moet gaan, kan iedereen die 

mij tegenkomt mij doden.’ 15 Maar de 

HEER beloofde hem: ‘Als iemand jou 

doodt, zal dat zevenmaal aan hem 

worden gewroken.’ En hij merkte Kaïn 

met een teken, opdat niemand die 

hem tegenkwam hem zou doodslaan. 

16 Toen ging Kaïn bij de HEER vandaan 

en hij vestigde zich in Nod, een land 

ten oosten van Eden. 

17 Kaïn had gemeenschap met zijn 

vrouw, en zij werd zwanger en bracht 

Henoch ter wereld. Kaïn was toen een 

stad aan het bouwen en hij noemde 

die Henoch, naar zijn zoon. 18 Henoch 

kreeg een zoon, Irad. Irad was de vader 

van Mechujaël, Mechujaël was de 

vader van Metusaël en Metusaël was 

de vader van Lamech. 19 Lamech nam 

twee vrouwen; de ene heette Ada, de 

andere Silla. 20 Ada bracht Jabal ter 

wereld; hij werd de stamvader van hen 

die in tenten leven en vee houden. 

21 Zijn broer heette Jubal; hij werd de 

stamvader van allen die op de lier of 

de fluit spelen. 22 Ook Silla bracht een 

zoon ter wereld, Tubal-Kaïn; hij was 

smid en werd de stamvader van allen 

die brons en ijzer bewerken. De zuster 

van Tubal-Kaïn heette Naäma. 23 Lamech 

zei tegen zijn vrouwen: 

‘Ada en Silla, hoor wat ik zeg! 

Vrouwen van Lamech, luister naar 

mij! 

Wie mij verwondt, die sla ik dood, 

zelfs wie mij maar een striem 

toebrengt. 

24 Kaïn wordt zevenmaal gewroken, 

Lamech zevenenzeventigmaal.’ 

25 Opnieuw had Adam gemeenschap 

met zijn vrouw, en zij bracht 

een zoon ter wereld. Ze noemde hem 

Set, ‘want,’ zei ze, ‘God heeft mij in 

de plaats van Abel, die door Kaïn is 

gedood, een ander kind gegeven.’ 

4 Krydsreferencer 

Placeret over noterne 

med en streg over, 

pågældende kapitler og 

vers med fed. 

26 Ook Set kreeg een zoon, die hij Enos 

noemde. In die tijd begon men de 

naam van de HEER aan te roepen. 

3 

Van Adam tot Noach 

Dit is de lijst van Adams nakome- 

5 lingen. 

Toen God Adam schiep, de mens, 

maakte hij hem zo dat hij leek op God. 

2 Mannelijk en vrouwelijk schiep hij de 

mensen. Hij zegende hen en noemde 

hen mens toen zij werden geschapen. 

3 Toen Adam 130 jaar was, verwekte 

hij een zoon die op hem leek, die zijn 

evenbeeld was. Hij noemde hem 

Set. 4 Na de geboorte van Set duurde 

Adams leven nog 800 jaar. Hij verwekte 

zonen en dochters. 5 In totaal leefde hij 

930 jaar. Daarna stierf hij. 

6 Toen Set 105 jaar was, verwekte hij 

Enos. 7 Na de geboorte van Enos leefde 

Set nog 807 jaar. Hij verwekte zonen en 

dochters. 8 In totaal leefde hij 912 jaar. 

Daarna stierf hij. 

9 Toen Enos 90 jaar was, verwekte 

hij Kenan. 10 Na de geboorte van 

Kenan leefde Enos nog 815 jaar. Hij verwekte 

zonen en dochters. 11 In totaal 

leefde hij 905 jaar. Daarna stierf hij. 

12 Toen Kenan 70 jaar was, verwekte 

hij Mahalalel. 13 Na de geboorte van 

Mahalalel leefde Kenan nog 840 jaar. 

Hij verwekte zonen en dochters. 14 In 

3:14 Jes. 65:25 3:17 Hebr. 6:8 3:19 Gen. 2:7; 

Ps. 90:3; 104:29; Pred. 12:7; Wijsh. 15:8 3:22 

Op. 22:2-3,14 4:3‑5 Hebr. 11:4 4:4 Ex. 34:19 

4:8 Mat. 23:35; Luc. 11:51; 1 Joh. 3:12; Judas 11 

4:9 Wijsh. 10:3 4:10 Hebr. 12:24 5:1‑32 1 Kron. 

1:1-4 5:2 Gen. 1:27-28; Mat. 19:4; Marc. 10:6 

3:20 Eva – Eva kan worden vertaald als 

‘leven’. 

4:1 Kaïn [...] het leven geschonken – In het 

Hebreeuws is er een woordspel tussen de 

naam Kaïn en het werkwoord qana, ‘het 

leven schenken aan’. 

4:8 Kaïn zei tegen zijn broer Abel: ‘Laten 

we het veld in gaan.’ – Volgens de oudste 

vertalingen. MT: ‘Kaïn zei tegen zijn broer 

Abel.’ 

4:16 Nod – Nod kan worden vertaald als 

‘dwaling’. 

4 

5 

5 Fodnoter 

Hver note på ny linje, 

fodnotekalderen i rød, 

som den er i brødtexten. 

1 

4 

5 

3

New Bible in Dutch 

1ste druk 2012 

De Nieuwe Bijbelvertaling, 

standaardeditie met deuterocanonieke boeken 

in de volgorde van de rooms-katholieke canon 

ISBN 978-90-8912-054-0 

NUR 701 

Uitgeverij Jongbloed, Heerenveen 

in samenwerking met het Nederlands Bijbelgenootschap, Haarlem 

www .jongbloed .com 

www .bijbelgenootschap .nl 

Tekst © 2004/2007 Nederlands Bijbelgenootschap, Haarlem 

Kaarten © 1994/2004 United Bible Societies 

Omslagillustratie: Huis (Lucas 2:49) © 2011 Jeltje Hoogenkamp 

Ontwerp omslag: Murk Pietersma 

Ontwerp typografie en opmaak: 2Krogh AS, Højbjerg 

Druk: Jongbloed B .V ., Heerenveen 

De Nieuwe Bijbelvertaling is in opdracht van de besturen van het 

Nederlands Bijbelgenootschap en de Katholieke Bijbelstichting 

tot stand gebracht door het Nederlands Bijbelgenootschap, mede 

namens en in samenwerking met de Katholieke Bijbelstichting en 

in samenwerking met de Vlaamse Bijbelstichting en het Vlaams 

Bijbelgenootschap . 

De tekst van De Nieuwe Bijbelvertaling mag zonder voorafgaande 

schriftelijke toestemming van de rechthebbenden vrijelijk worden 

geciteerd en/of gedrukt tot een maximum van 50 verzen, mits het 

aantal geciteerde woorden niet meer bedraagt dan 50 % van een 

bijbelboek en/of dan 50 % van de tekst van het werk waarin ze 

worden geciteerd . 

De copyrightvermelding moet als volgt luiden: De bijbeltekst 

in deze uitgave is ontleend aan De Nieuwe Bijbelvertaling, 

© 2004/2007 Nederlands Bijbelgenootschap . 

Matteüs 4 1594 

spring dan naar beneden. Want er staat 

geschreven: “Zijn engelen zal hij op‑ 

dracht geven om u op hun handen te 

dragen, zodat u uw voet niet zult stoten 

aan een steen.” ’ 7 Jezus antwoordde: 

‘Er staat ook geschreven: “Stel de Heer, 

uw God, niet op de proef.” ’ 8 De duivel 

nam hem opnieuw mee, nu naar een 

zeer hoge berg. Hij toonde hem alle 

koninkrijken van de wereld in al hun 

pracht 9 en zei: ‘Dit alles zal ik u geven 

als u voor mij neervalt en mij aanbidt.’ 

10 Daarop zei Jezus tegen hem: ‘Ga 

weg, Satan! Want er staat geschreven: 

“Aanbid de Heer, uw God, vereer alleen 

hem.” ’ 11 Daarna liet de duivel hem 

met rust, en meteen kwamen er enge‑ 

len om voor hem te zorgen. 

Begin van Jezus’ verkondiging 

12 Toen Jezus hoorde dat Johannes 

gevangengenomen was, week hij uit 

naar Galilea. 13 Hij liet Nazaret achter 

zich en ging wonen in Kafarnaüm, aan 

het Meer van Galilea, in het gebied van 

Zebulon en Naftali. 14 Zo ging in ver‑ 

vulling wat gezegd is door de profeet 

Jesaja: 15 ‘Land van Zebulon en Naftali, 

gebied aan de weg naar zee en aan de 

overkant van de Jordaan, Galilea van 

de heidenen, luister: 16 Het volk dat 

in duisternis leefde, zag een schit‑ 

terend licht, en zij die woonden in de 

schaduw van de dood werden door het 

licht beschenen.’ 17 Vanaf dat moment 

begon Jezus zijn verkondiging. ‘Kom 

tot inkeer,’ zei hij, ‘want het koninkrijk 

van de hemel is nabij!’ 

18 Toen hij langs het meer liep, zag 

hij twee broers, Simon, die Petrus 

genoemd wordt, en zijn broer Andreas. 

Ze wierpen hun net uit in het meer, 

het waren vissers. 19 Hij zei tegen hen: 

‘Kom, volg mij, ik zal van jullie vis‑ 

sers van mensen maken.’ 20 Ze lieten 

meteen hun netten achter en volgden 

hem. 21 Even verderop zag hij twee 

andere broers, Jakobus, de zoon van 

Zebedeüs, en zijn broer Johannes. 

Ze waren met hun vader in hun boot 

bezig met het herstellen van de netten. 

Hij riep hen 22 en meteen lieten ze de 

boot en hun vader Zebedeüs achter en 

volgden hem. 

23 Hij trok rond in heel Galilea; hij 

gaf er onderricht in de synagogen, 

verkondigde het goede nieuws van 

het koninkrijk en genas iedere ziekte 

en elke kwaal onder het volk. 24 Het 

nieuws over hem verspreidde zich in 

heel Syrië. Allen die ergens aan leden 

en die gekweld werden door een ziekte 

of door pijn, en ook bezetenen en 

maanzieken en verlamden werden bij 

hem gebracht, en hij genas hen. 25 En 

grote groepen mensen volgden hem, 

uit Galilea en Dekapolis, uit Jeruza‑ 

lem en Judea en uit het gebied aan de 

overkant van de Jordaan. 

Bergrede 

Toen hij de mensenmassa zag, 

5 ging hij de berg op. Daar ging hij 

zitten met zijn leerlingen om zich 

heen. 2 Hij nam het woord en onder‑ 

richtte hen: 

3 ‘Gelukkig wie nederig van hart zijn, 

want voor hen is het koninkrijk van de hemel. 

4 Gelukkig de treurenden, 

want zij zullen getroost worden. 

5 Gelukkig de zachtmoedigen, 

want zij zullen het land bezitten. 

6 Gelukkig wie hongeren en dorsten naar gerechtigheid, 

want zij zullen verzadigd worden. 

7 Gelukkig de barmhartigen, 

want zij zullen barmhartigheid ondervinden. 

INHOUD 

Inleiding op de Bijbel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 

Leeswijzer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8 

OUDE TESTAMENT 

Genesis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Exodus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75 

Leviticus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 

Numeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .169 

Deuteronomium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .223 

Jozua . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .273 

Rechters . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 

Ruth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .339 

1 Samuel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .345 

2 Samuel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .387 

1 Koningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .423 

2 Koningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .463 

1 Kronieken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 

2 Kronieken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 541 

Ezra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .587 

Nehemia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 603 

Tobit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .623 

Judit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 641 

Ester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .661 

Ester (Grieks) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .673 

1 Makkabeeën . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 689 

2 Makkabeeën . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .729 

Job . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 761 

Psalmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 813 

Spreuken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 979 

Prediker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1037 

Hooglied . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1049 

Wijsheid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1063 

Wijsheid van Jezus Sirach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1085 

Jesaja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1171 

Jeremia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1279 

Klaagliederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1375 

Baruch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1385 

Brief van Jeremia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1393 

Ezechiël . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1397 

Daniël . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1461 

Toevoegingen aan Daniël . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1483 

Hosea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1493 

Joël . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1505 

1595 Matteüs 5 

8 Gelukkig wie zuiver van hart zijn, 

want zij zullen God zien. 

9 Gelukkig de vredestichters, 

want zij zullen kinderen van God genoemd worden. 

10 Gelukkig wie vanwege de gerechtigheid vervolgd worden, 

want voor hen is het koninkrijk van de hemel. 

11 Gelukkig zijn jullie wanneer ze je 

omwille van mij uitschelden, vervol‑ 

gen en van allerlei kwaad betichten. 

12 Verheug je en juich, want je zult 

rijkelijk worden beloond in de hemel; 

zo immers vervolgden ze vóór jullie de 

profeten. 

13 Jullie zijn het zout van de aarde. 

Maar als het zout zijn smaak verliest, 

hoe kan het dan weer zout gemaakt 

worden? Het dient nergens meer voor, 

het wordt weggegooid en vertrapt. 

14 Jullie zijn het licht in de wereld. 

Een stad die boven op een berg ligt, 

kan niet verborgen blijven. 15 Men 

steekt ook geen lamp aan om hem 

vervolgens onder een korenmaat weg 

te zetten, nee, men zet hem op een 

standaard, zodat hij licht geeft voor ie‑ 

der die in huis is. 16 Zo moet jullie licht 

schijnen voor de mensen, opdat ze jul‑ 

lie goede daden zien en eer bewijzen 

aan jullie Vader in de hemel. 

17 Denk niet dat ik gekomen ben om 

de Wet of de Profeten af te schaffen. Ik 

ben niet gekomen om ze af te schaffen, 

maar om ze tot vervulling te brengen. 

18 Ik verzeker jullie: zolang de hemel 

en de aarde bestaan, blijft elke jota, 

elke tittel in de wet van kracht, totdat 

alles gebeurd zal zijn. 19 Wie dus ook 

maar een van de kleinste van deze 

geboden afschaft en aan anderen leert 

datzelfde te doen, zal als de kleinste 

worden beschouwd in het koninkrijk 

van de hemel. Maar wie ze onderhoudt 

en dat aan anderen leert, zal in het ko‑ 

ninkrijk van de hemel in hoog aanzien 

staan. 20 Want ik zeg jullie: als jullie 

gerechtigheid niet groter is dan die van 

de schriftgeleerden en de farizeeën, 

zullen jullie zeker het koninkrijk van 

de hemel niet binnengaan. 

21 Jullie hebben gehoord dat 

destijds tegen het volk is gezegd: 

“Pleeg geen moord. Wie moordt, zal 

zich moeten verantwoorden voor het 

gerecht.” 22 En ik zeg zelfs: ieder die 

in woede tegen zijn broeder of zuster 

tekeergaat, zal zich moeten verant‑ 

woorden voor het gerecht. Wie tegen 

hen “Nietsnut!” zegt, zal zich moeten 

verantwoorden voor het Sanhedrin. 

Wie “Dwaas!” zegt, zal voor het vuur 

van de Gehenna komen te staan. 

23 Wanneer je dus je offergave naar het 

altaar brengt en je je daar herinnert 

dat je broeder of zuster je iets verwijt, 

24 laat je gave dan bij het altaar achter; 

ga je eerst met die ander verzoenen en 

kom daarna je offer brengen. 25 Leg 

een geschil snel bij, terwijl je nog met 

je tegenstander onderweg bent, anders 

levert hij je uit aan de rechter, draagt 

de rechter je over aan de gerechtsdie‑ 

naar en word je gevangengezet. 26 Ik 

verzeker je: dan kom je niet vrij voor je 

ook de laatste cent betaald hebt. 

4:7 Deut. 6:16; Jes. 7:12 4:10 Deut. 6:13 

4:12‑17 Marc. 1:14‑15; Luc. 4:14‑15 4:12 Mat. 

14:3; Luc. 3:19‑20 4:15‑16 Jes. 8:23‑9:1 4:16 

Luc. 1:78‑79 4:17 Dan. 2:44; Mat. 3:2; Marc. 

1:15; Luc. 4:43 4:18‑22 Marc. 1:16‑20; Luc. 

5:1‑11; Joh. 1:35‑42 4:23 Mat. 9:35; Marc. 

1:39; Luc. 4:14‑15,43‑44 4:24 Marc. 6:54‑56 

5:3‑12 Luc. 6:20‑23 5:3 Jes. 61:1‑3; Jak. 2:5 5:5 

Ps. 37:11 5:6 Jes. 49:10; 55:1‑2; Amos 8:11 5:7 

Spr. 14:21 5:8 Ps. 24:3‑4; 73:1 5:9 Hebr. 12:14 

5:10 1 Petr. 3:14 5:11 Jes. 51:7; 1 Petr. 4:14 5:12 

2 Kron. 36:16; Mat. 23:29‑37; Hand. 7:52 5:13 

Marc. 9:50; Luc. 14:34‑35 5:15 Marc. 4:21; 

Luc. 8:16; 11:33 5:16 1 Petr. 2:12 5:17 Rom. 

3:31; 13:8‑10 5:18 Luc. 16:17 5:19 Jak. 2:10 5:21 

Ex. 20:13; Lev. 24:17; Deut. 5:17; Mat. 19:18 

5:22 1 Joh. 3:15 5:23 Marc. 11:25 5:25‑26 Luc. 

12:58‑59 5:26 Mat. 18:34 

inleiding op 2 Kronieken 

De tekst van Kronieken bestaat uit tal van verhalen en korte vertellingen, 

afgewisseld met uitvoerige lijsten met onder andere geslachtsregisters, 

en een op de Psalmen geïnspireerd gebed in poëzievorm. De 

levendige dialogen uit Samuel en Koningen ontbreken, en de stijl van 

het boek is hier en daar tamelijk wijdlopig. 

542 

In 1 en 2 Kronieken zijn drie delen te onderscheiden. In het eerste deel 

(1 Kronieken 1-9) wordt door middel van vele lijsten een genealogisch 

en geografisch kader aangegeven, waarin de stam Juda en de familie 

van David een prominente rol krijgen toebedeeld. Deze geslachtslijsten 

sluiten aan op de lijsten die verspreid in Genesis voorkomen, en vormen 

zo een bevestiging van de vervulling van de beloften die in Genesis 

zijn gedaan. Het tweede deel (1 Kronieken 10 – 2 Kronieken 9) gaat over 

het koningschap van Saul, David en Salomo, de bouw van de tempel 

en de instelling van de eredienst. Het derde deel (2 Kronieken 10-36) 

vertelt over de geschiedenis van Juda vanaf de scheuring van het rijk 

tot aan de verovering van Jeruzalem door Nebukadnessar in 586 v.Chr., 

waarbij de tempel verwoest werd en een groot deel van de bevolking 

naar Babylonië werd weggevoerd. Het boek eindigt met het decreet van 

de Perzische koning Cyrus dat de Judese ballingen moeten terugkeren 

naar Jeruzalem om daar de tempel te herbouwen (539 v.Chr.). 

2 Kronieken 

Salomo’s wijsheid en rijkdom 

Salomo, de zoon van David, ver- 

1 stevigde zijn positie als koning. De 

HEER, zijn God, stond hem terzijde en 

maakte hem buitengewoon machtig. 

2 Salomo ontbood de vertegenwoordigers 

van heel Israël: de bevelhebbers 

over duizend man en die over 

honderd, de rechters en alle leiders, 

alle familiehoofden, 3 kortom, de hele 

gemeenschap van Israël. Samen met 

hen ging hij naar de offerhoogte van 

Gibeon. Daar stond de ontmoetingstent 

van God, die Mozes, de dienaar van 

de HEER, in de woestijn had gemaakt. 

4 De ark van God daarentegen was door 

David opgehaald uit Kirjat-Jearim en 

overgebracht naar Jeruzalem, naar de 

tent die hij ervoor had opgericht. 5 In 

Gibeon, voor de tent van de HEER, stond 

ook het bronzen altaar dat Besaleël, 

de zoon van Uri, de zoon van Chur, gemaakt 

had. Dat altaar was het doel van 

hun komst. 6 Op dat bronzen altaar, voor 

de ontmoetingstent, in de nabijheid van 

de HEER, offerde Salomo; hij bracht er 

een brandoffer van wel duizend dieren. 

7 Die nacht verscheen God aan Salomo 

en zei: ‘Wat wil je dat ik je geef?’ 

8 Salomo antwoordde: ‘U bent mijn 

vader David goedgezind geweest en 

hebt mij als zijn opvolger aangesteld. 

9 Laat nu, HEER, mijn God, uw belofte 

aan mijn vader David bewaarheid 

worden. U hebt mij aangesteld als 

koning over een volk dat zo talrijk is 

als het stof van de aarde, 10 schenk 

mij daarom wijsheid en inzicht, zodat 

ik dit volk kan leiden. Want hoe zou 

ik anders dit grote volk van u kunnen 

besturen?’ 11 Hierop zei God tegen 

Salomo: ‘Omdat dit je wens is, omdat 

je niet gevraagd hebt om rijkdom en 

schatten, niet om roem en de dood van 

je vijanden, en ook niet om een lang 

leven, maar om wijsheid en inzicht om 

het volk te kunnen besturen waarover 

ik je als koning heb aangesteld, 12 zal 

ik je wijsheid en inzicht schenken. En 

ik zal je ook rijkdom, schatten en roem 

geven, zo veel als geen enkele koning 

vóór jou ooit heeft gehad of na jou ooit 

nog zal verkrijgen.’ 13 Hierna keerde 

Salomo van de ontmoetingstent op de 

offerhoogte van Gibeon terug naar Jeruzalem, 

waar hij regeerde over Israël. 

14 Salomo bracht wagens en paarden 

bijeen. Hij bezat veertienhonderd 

wagens en twaalfduizend paarden, die 

hij deels in Jeruzalem bij zich hield en 

deels onderbracht in garnizoenssteden 

verspreid over het land. 15 Dankzij 

koning Salomo waren zilver en goud 

in Jeruzalem even gewoon als steen 

en was er aan cederhout net zo’n 

overvloed als aan wilde vijgenbomen 

in het heuvelland. 16 Salomo’s paarden 

waren afkomstig uit Egypte en uit 

Kewe, waar ze door handelaars van 

de koning werden aangekocht. 17 In 

Egypte betaalden ze voor een wagen 

zeshonderd sjekel zilver, en voor een 

paard honderdvijftig. Deze handelaars 

leverden ook paarden aan de koningen 

van de Hethieten en de Arameeërs. 

1:1 1 Kron. 29:25 1:3‑13 1 Kon. 3:4-15 1:3 

1 Kron. 21:29 1:4 2 Sam. 6:1-17; 1 Kron. 

15:25-16:1 1:5 Ex. 27:1-2; 31:2; 38:1-7; 1 Kron. 

2:20 1:9 Gen. 13:16; 28:14 1:12 Pred. 1:16 

1:14‑17 1 Kon. 10:26-29; 2 Kron. 9:25-28 1:14 

1 Kon. 5:6 1:15 Deut. 17:17 

1:5 stond ook het bronzen altaar – Volgens 

sommige oude vertalingen. MT: ‘had hij 

ook het bronzen altaar geplaatst’. 

Psalmen 20 832 833 Psalmen 22 

Voor de koorleider. Een psalm van David. 

20 

9 Uw hand zal uw vijanden slaan, 

uw machtige hand uw haters treffen, 

2 Moge de HEER u antwoorden in dagen van nood 

10 u doet hen branden als vuur in een oven 

en de naam van Jakobs God u beschermen, 

3 moge hij hulp zenden uit zijn heiligdom, 

wanneer u verschijnt. 

uit Sion u bijstaan. 

De HEER zal hen in zijn woede verslinden, 

vuur zal hen verteren. 

4 Moge hij al uw gaven gedenken, 

11 Hun kinderen zult u op aarde verdelgen, 

uw brandoffers welwillend aanvaarden, sela 

5 moge hij geven wat uw hart verlangt, 

hun nageslacht uitroeien onder de mensen. 

en al uw plannen doen slagen. 

12 Al spannen zij tegen u samen, 

al zinnen zij op kwaad, ze bereiken niets, 

6 Laat ons juichen om uw overwinning, 

13 want u zult hen op de vlucht jagen, 

het vaandel heffen, in de naam van onze God. 

Moge de HEER al uw wensen vervullen. 

u schiet uw pijlen recht op hen af. 

14 Verhef u, HEER, in uw kracht, 

7 Dit weet ik zeker: 

de HEER schenkt de overwinning aan zijn gezalfde, 

wij zullen uw macht in liederen bezingen. 

hij antwoordt hem uit zijn heilige hemel 

met de overwinning door zijn machtige hand. 

8 Anderen vertrouwen op paarden en wagens, 

Voor de koorleider. Op de wijs van De hinde van de dageraad. 

22 Een psalm van David. 

wij op de naam van de HEER, onze God. 

2 Mijn God, mijn God, 

9 Anderen buigen en vallen ter aarde, 

waarom hebt u mij verlaten? 

wij richten ons op en houden stand. 

U blijft ver weg en redt mij niet, 

ook al schreeuw ik het uit. 

10 HEER, schenk de koning de overwinning, 

3 ‘Mijn God!’ roep ik 

antwoord ons wanneer wij u aanroepen. 

overdag, en u antwoordt niet, 

’s nachts, en ik vind geen rust. 

Voor de koorleider. Een psalm van David. 

21 

4 U bent de Heilige, 

die op Israëls lofzangen troont. 

2 HEER, uw kracht verblijdt de koning, 

5 Op u hebben onze voorouders vertrouwd; 

luid juicht hij om uw overwinning. 

zij hebben vertrouwd en u verloste hen, 

3 U gaf hem wat zijn hart verlangde, 

6 tot u geroepen en zij ontkwamen, 

het verzoek van zijn lippen wees u niet af. sela 

op u vertrouwd en zij werden niet beschaamd. 

4 U nadert hem met rijke zegen 

7 Maar ik ben een worm en geen mens, 

en plaatst op zijn hoofd een gouden kroon. 

door iedereen versmaad, bij het volk veracht. 

5 Leven heeft hij gevraagd, u hebt het hem gegeven, 

8 Allen die mij zien, bespotten mij, 

lengte van dagen, voor eeuwig en altijd. 

6 Groot is zijn roem door uw overwinning, 

ze schudden meewarig het hoofd: 

u tooit hem met glans en met glorie, 

7 u schenkt hem voor altijd uw zegen, 

u verblijdt hem met het licht van uw gelaat. 

20:2 Spr. 18:10 20:7 Ps. 18:51 20:8‑9 Ps. 33:16‑17; 147:10‑11; Hos. 1:7 21:5 1 Kon. 3:14 21:6‑8 Ps. 

72:17 21:11 Job 18:19; Ps. 109:13 22:2 Jes. 49:14; Mat. 27:46; Marc. 15:34 22:8 Mat. 27:39; Marc. 

15:29; Luc. 23:35‑36 

8 Ja, de koning vertrouwt op de HEER, 

door de trouw van de Allerhoogste wankelt hij niet. 

20:10 heer, schenk de koning de overwinning,/ antwoord ons wanneer wij u aanroepen – 

Volgens de Septuaginta en de Targoem. MT: ‘HEER, schenk de overwinning! De koning 

moge ons antwoorden wanneer wij roepen’. 

de færdigombrudte sider 

Den færdigtrykte bibel 

kan ses i min fysiske 

portfolio. 


Grafisk desiGn 

websitet www.vaeresammen.no

Grafisk desiGn ◆ www.vaeresammen.no 

Opgaven 

▶ Forlaget Idehospitalet, som bl.a. ejes af min 

chef / 2k/denmark, har udviklet et materiale 

med navnet Være Sammen. Det er et pædagogisk 

redskab til de ældste børn i børnehaven, 

hvor det drejer sig om sunde børnerelationer 

og om voksne, der er deres ansvar 

bevidst. Materialet er på norsk og består 

bl.a. af en ressourcekasse, vejledningshæfter, 

som rummer forskellige pædagogiske 

redskaber, som pædagogen kan bruge i 

hverdagen, samt en nyligt udviklet forældrepakke. 

Jeg har været med i dette projekt 

helt fra start (forår 2010), har været med i 

design processen til hvert enkelt element og 

foretaget al dtp-arbejdet med materialerne. 

▶ Der eksisterede allerede en hjemmeside, 

hvor man kunne orientere sig om Programmet 

Være Sammen, men da denne – udover 

at være ganske uskøn – var rodet og 

meget uoverskuelig at navigere rundt på, 

besluttede jeg at lave et redesign af siden, 

som jeg lader indgå som mit digitale produkt 

her under grafisk design. 

Afsender, målgruppe og 

budskab 

▶ Afsender (og altså kunden) er Foreningen 

Være Sammen, dannet efterfølgende. 

▶ Tryksagerne er udformet, så de appellerer 

til børn i 4-5-årsalderen, mens hjemmesiden 

først og fremmest henvender sig 

til pædagoger i børnehaver, som enten 

bruger programmet eller skal i gang med 

det. Målgruppen for hjemmesiden er altså 

i grove træk mænd og kvinder i 23-65- 

årsalderen med pædagogisk baggrund. 

▶ Det er vigtigt at få vist, hvor farverigt og 

indbydende materialet er, men samtidig 

være seriøs omkring det, og lade den informative 

del vægte højt. 

▶ Budskabet er naturligvis at fange børnehavernes/pædagogernes/forældrenesinteresse 

for programmet samt holde de, som 

allerede bruger Være Sammen, up to date. 

Grafiske valg 

▶ Logoet er meget farverigt og fungerer 

bedst på hvid baggrund (en erfaring jeg 

gjorde mange gange under produktionen 

af materialerne til tryk). Ligeledes er det 

med materialerne, som skal præsenteres 

og beskrives. Derfor har jeg valgt at holde 

baggrunden hvid. 

▶ I stedet for at lave teksten helt sort, har jeg 

valgt en mørk grå (#333), da det giver et blø- 


dere udtryk end den meget skarpe kontrast 

mellem det hvide skærmlys og sort tekst. 

Flere steder er tekst/links fremhævet, og jeg 

har forsøgt at ramme farverne brugt i tryksagerne 

(rød, gul, grøn, blå, lilla osv.) til dette. 

▶ Mht. font besluttede jeg uden megen betænkningsid 

at holde mig til en af de sikre 

webfonts, som næsten alle har på deres maskine. 

Som udgangspunkt var jeg indstillet 

på en sans serif, da jeg gerne ville signalere 

noget mere moderne, hvor (i hvert fald de 

ældre) serif-skrifter ofte signalerer traditioner 

og gamle solide værdier. Valget faldt 

på Arial. Senere i processen ombestemte 

jeg mig imidlertid, da jeg ikke følte at Arial 

var læsevenlig nok – og da slet ikke egnet 

til kursiveret tekst på skærm. Valget faldt 

således på Georgia, og så var næste dilemma, 

at jeg ønskede at beholde overskrifter 

og især menuen i en sans serif. Prøvede 

forskellige fonte af og besluttede mig for 

Open Sans, som er en Google web font. 

▶ Jeg har dels genbrugt en del af de billeder, 

som jeg tidligere har taget, og som er 

brugt på den „originale“ hjemmeside og 

andet præsentations materiale, men har 

fritlagt de fleste. Derudover har jeg taget 

nye fotos til formålet. 

▶ Jeg var meget obs på at sørge for at holde 

læsbarheden intakt ved ikke at lave linjerne 

for lange (se skitser og skelet s. 38-39). 


▶ Brainstormede over ideer til redesignet – 

indhold, udtryk, form osv. Producerede 

flowchart for at danne mig et overblik 

over, hvordan sidens struktur skulle være. 

Flere eller færre menupunkter? Drop Down 

menu? osv. 

▶ Stillingtagen til størrelsen på mit website 

ud fra den skærmopløsning (1024 × 768 px), 

jeg ville optimere til. Valgte en bredde på 

900 px på min wrapper, som passer fint med 

en skærm med 1024 px i bredden, når man 

vil undgå horisontal scrollbar. I venstre og 

højre side er margin sat til auto, for at wrapper’en 

altid kommer til at ligge i centrum. 

▶ Skitserede nogle forskellige layouts af 

websitet og producede ud fra dette et/ 

flere skeletter med de præcise mål på mine 

divboxe. 

▶ Tog de overordnede grafiske valg mht. 

font, farver, hvordan billederne skulle 

bruges osv., og gik så i gang med at forme 

mine sider i Dreamweaver. 

▶ Startede med min index-side, herefter siderne 

med meget indhold og mange billeder. 

▶ Undervejs prøvede jeg en del ting af og 

ombestemte mig mht. til farver og udseende 

generelt (se s. 41-43). 


▶ I opbygningen af siden har det har været 

en kæmpe fordel at have været med i projektet 

helt fra begyndelsen og vide præcis, 

hvad der var vigtigt at få præsenteret. 

▶ I det daglige arbejder jeg ikke med 

digtalproduktion, hvilket naturligvis har 

sat visse begrænsninger. Men siden er 

nu blevet overskuelig og nem at navigere 

rundt på, den er informativ og får præsenteret 

materialerne på en fin måde, hvilket 

var formålet. Foreningen Være Sammen 

er begejstrede og siden er netop blevet 

lanceret. 

▶ Jeg kommer til at arbejde videre med siden 

samt stå for vedlighold, og jeg vil overveje 

at ændre radikalt på især index-siden. 

Den indeholder pt meget info og mange 

objekter og farver, og kunne godt bruge en 

mere tydelig struktur med fx farveflader, 

der afgrænser indholdet.

1 Idefase 

Hurtig brainstorm, hvor 

jeg på papir nedfældede 

tanker omkring indhold og 

udtryk (mindmap). 

✓ ✓ 

2 Flowchart 

Fik styr på sidens struktur 

og antal af sider, der var 

nødvendige . 

5 Grafiske valg 

Herunder valg af farver, 

fonte, brugen af billeder, 

m.m. 

✓ 

3 Skitser 

Skitserede forskellige 

layouts og valgte et par 

stykker ud. 

6 Opbygning af siden 

Selve html-kodningen 

i Dreamweaver samt 

behandling af billeder 

undervejs. 

✓ 

✓ 

4 Storyboard/skelet 

Udfra de valgte layouts 

lavede jeg et mere præcist 

skelet med pixelmål osv. 

7 Digitalprodukt 

Efter utallige store og 

små justeringer undervejs 

– og også til slut, hvor 

jeg troede „at nu var jeg 

færdig“ – uploadede jeg 

produktet til det nye 

domæne. 

✓ 

✓ 

arbejdsprocessen 

Grafisk design | 33

før 

Screen shots fra den originale hjemmeside 

www.væresammen.no. Herover index-siden. 

34 | Marie Agger ◆ 2k/Denmark ◆ Svendeprøve 2013

Her min brainstorm med 

tanker omkring indhold og 

udtryk. 

◆ Informativ 

◆ Overskuelig 

◆ Øget læsebarhed 

◆ Enkelhed 

◆ Nem navigation 

◆ Gøre brug af farverne fra 

logo’et og produkterne 

◆ Præsentere 

billederne bedre 

◆ Tage nye fotos 

◆ Tilpasset 1024 × 768 px 

◆ Undgå „støjende“ 

baggrunde og 

baggrundsfarver 

Flowchart Hjemmesiden 

består af index med 7 undersider, 

hvoraf to har underliggende 

sider. Herudover findes siden 

takk.html, som man bliver 

ledt hen på ved afsendelse af 

bestilling på bestilling.html. 

idefase / mindmap & flowchart 

Index 

Lenker Innhold 

Bestilling Foreldre 

Referanser 

Nythetsarkiv 

Kontakt 

Studiehefter Grunnpakken 

Materiellpakken Foreldreesken 

Løveloven 

Nedlast 

Her skitsen af mit 

flowchart. Der opstod nogle 

småændringer undervejs. 

Grafisk design | 35

skitser 


✓ 

✓ 

Skitser til layoutet 

Udgangspunktet for min 

indexside 

◆ header med logo øverst 

◆ horisontal menu 

◆ tredeling med stort 

felt i midten 

◆ footer med mange 

oplysninger 

Udgangspunktet for mine 

undersider 

◆ header med rubrik 

◆ venstremargin med 

logoet samt plads 

til beskrivelse af 

sidens indhold 

◆ top-felt til billede 

◆ to „spalter“ til tekst 

og billeder

Index Undersider 

1 

#contentleft 

200px × ? 

#header 900px × 80px 

#menu 900px × 40 px 

3 4 

5 

3 

Forklaring Alle divbox-mål er 

inklusiv padding og margin. 

? = ingen højde defineret 

■ = padding 

#contentmidt 

500px × ? 

det skelet , som Var UDGanGsPUnKTeT for opbYGninG af siden 

2 

#contentright 

200px × ? 

Overskrift 

#contentleft 

200px × ? 

6 #footer 900px × ? 

6 

1 

2 

Undersider med ren tekst 

#rentekst 

900px × ? 


#menu 900px × 40px 

#top 700px × ? 

#left 350px × ? #right 350px × ? 


#menu 900px × 40 px 

#footer 900px × ? 

#footer 900px × ? 

7 

8 

1 HEADER med plads til logo på index-siden og 

overskrifter/titler på undersiderne. Dette ændrede 

jeg senere, så logoet var stort og tydeligt på alle 

sider. 

2 Navigation øverst, da jeg som udgangspunkt 

mener, det er det, der fungerer bedst, når man skal 

navigere rundt på en hjemmeside . 

3 Oversigt Venstre spalte til Være Sammens 

„nøgleord“ samt oplysninger om programmet. 

På undersiderne var logoet placeret her for at 

vige pladsen i headeren til sidernes „emne“ – for 

overblikkets skyld. Senere i processen besluttede 

jeg mig at have logo’et i headeren på alle sider. 

4 Præsentation af sidens indhold. 

5 Nyheder Her opdateres løbende med nyheder, 

som så efterhånden bliver taget af forsiden og 

placeres under menupunktet arkiv. Senere blev 

nyhederne flyttet til venstre side, for at gøre dem 

tydeligere. 

6 Footer Man kunne argumentere imod at en footer 

med kontaktoplysninger er nødvendig, når der 

findes en side med kontakt oplysninger. Jeg valgte 

en footer, for at have noget at afslutte hver side 

med nedadtil. Startede med en meget stor/høj, 

men ændrede det senere. 

7 Linjelængde Hjemmesiden er forholdsvis 

teksttung, og jeg var derfor meget obs på at 

linjelængden ikke skulle blive for lang, hvorfor 

jeg valgte at bibeholde kolonnen til venstre [3] 

og køre tekst/billeder i to spalter ved siden af. 

Lavede en „top-box“ med plads til stort billede, der 

præsenterer sidens stof. Denne er ikke anvendt på 

alle undersider. 

8 Tekstsider Da jeg nåede frem til undersider med 

ren tekst, som arkiv, lenker (links) m.m. indså jeg, 

at det ville blive for rodet med to kolonner her og 

ALT for lange linjer, hvis jeg bare kørte tekst i én 

blok hele vejen over. Altså opstod denne tredje 

skabelon/skelet – én box med en bredde på 900px, 

padding-right på 400px. 

Grafisk design | 37

skriftValG & farVer 

sikker webfont: Georgia – regular, bold, italic & bold italic 

abcdefghijklmnop 

qrstuvwxyzæøå 


qrstuvwxyzåøå 


qrstuvwxyzåøå 

Georgia er en serifskrift designet af 

Matthew Carter i 1993 og er netop 

designet til skærmbrug. Delvist pga. 

sin store x-højde er Geogia læsbar på 

skærmen – helt ned i små størrelser. 


Google web font: Open Sans – book, normal, semi-bold, bold 

#C0251C #F68417 #FCD808 #69B537 #538Fe0 #7560BC #2C4B9C #333 

Google web font 

Som kontrast til Geogia har jeg brugt Open 

Sans, som er en Google web font. Følgende 

kode er således kopieret ind i i mit 

htlm-dokument: 

 

p font-size: 14px; 

h1 font-size: 40px; 

weight: lighter; 

(Jeg har en h1 på alle sider, skjult vha. 

en Class med visibility: hidden;) 


font-weight: 400; 

h3 font-size: 15px; 

font-weight: 400; 


font-weight: bold; 

tekst-transform: uppercase; 

color: #69B537; 


line-height: 17px; 

font-weight: bold; 

Farver Har bevidst holdt siden meget stilren 

og enkel uden baggrundsfarver og tekst i 

mange farver, men enkelte steder er tekst/ 

links fremhævet med farver, der er forsøgt 

matchet med farverne brugt i materialet.

Indhold Screen shots fra opbygningen af siden, der 

præsenterer materiellpakken. 

Menu Var fra start 

besluttet på at 

menuen skulle se 

sådan ud – hvid 

baggrund (også på 

Drop Down menuen, 

streger mellem links, 

det aktive link med 

fed skrift. 

Grafiske ændrinGer underVejs 

footer Ønskede at 

kontakt oplysningerne 

skulle være meget 

tydelige på alle sider og 

startede ud med denne 

høje footer. 

Menuen Den hvide 

menu var for lidt 

synlig på alle måder 

og omkransede ikke 

siden på den måde, 

jeg ønskede. Forsøgte 

med forskellige farver 

fra min „palette“. 

Rundede hjørnerne 

ganske lidt med CSS3. 

Nøgleord På index-siden skulle „nøgleordene“ 

være fremtrædende, og de var derfor placeret 

således, øverst i midterfeltet, indtil jeg indså, det 

ikke fungerede, og jeg fik baggrund på kisten og 

placeret denne øverst i stedet (se sidste screen 

shot på denne side). 

Menuen Det fungerede ikke godt med de „friske farver“ 

og menubaren fik den samme mørke grå som teksten. 

Den horisontale streg over blev overflødig. 

Grafisk design | 39


Footeren Ønskede 

tydeligere afslutning 

af siderne, og var nået 

frem til at den høje 

footer var unødvendig. 

Så stylede footeren lige 

som menuen. 

Logo For at skabe 

lidt dynamik på siden 

lod jeg logoet gå „ud 

over“ wrapperen vha. 

positionering i CSS’en 


farver Lidt leg med farver i menuen. 

Alle sider har nu logoet tydeligt i headeren. 

a:hover Tydeligere 

markering af, hvilket 

link der er aktivt vha. 

baggrundsfarve. 

Her ses den „færdige“ index-side – inden jeg 

efterfølgende foretog nogle „globale“ ændringer, 

fx ny font på hele siden. 

fonten er nu blevet skiftet fra Arial til Geogia. 

I første omgang på alt lige fra menu til 

overskrifter og brødtekst.

Venstre kolonne 

bliver nu udnyttet til 

overordnet info om 

sidens indhold. 

Nyheder For at gøre 

nyhederne mere iøjnefaldende 

flyttede jeg dem fra højre til 

venstre side og forsøgte med 

farver på rubrikken 

Sider med kun tekst fik alt for lange linjer, 

så derfor fik disse sider padding-right på 400 px. 


font Menu og overskrifter 

har fået ny sans serif skrift, 

nemlig Open Sans. 

Færdig Her den 

færdige indexside. 

Grafisk design | 41

html 

42 | Marie Agger ◆ 2k/Denmark ◆ Svendeprøve 2013

cascadinG stYle sheet (css) 

Grafisk design | 43

illedbehandlinG 

1 Originalfoto Jeg har fotograferet kassen 

i en lidt uheldig vinkel, man kan se reoler 

med mapper i baggrunden. 

5 Baggrund Jeg ønsker at bruge billedet 

med baggrund og laver et lag, som jeg 

fylder med samme lysegrå nuance, som de 

andre billeder er taget med. 

2 Fritlægning Jeg fritlægger billedet vha. 

Pen Tool. 

6 Drop Shadow Giver kassen en let skygge, 

for at det skal se mere ægte ud. 


3 Curves Farvejusterer og lysner fotoet en 

smule vha. et Curves Adjustment Layer. 

7 Filformat Gemmer fotoet som png via 

Save for Web and Devices i en opløsning 

på 72 ppi. Gemmer det i en størrelse på 

5oo px i bredden, som er det format, jeg 

skal bruge. 

4 Selective Color Den røde farve på 

fronten er noget mørk, og den lyse blå 

farve ser heller ikke helt rigtig ud. Med 

Selective Color trækker jeg lidt cyan ud af 

den røde farve samt justerer den blå. 

Screen shot af mine 

lag i PhotoShop

Validering af index-siden,www.programmetvaeresammen.com/index.html 

Validering af siden studiehefter.html, www.programmetvaeresammen.com/pages/studiehefter.html 

ValiderinG 

Grafisk design | 45

de færdiGe sider ◆ www.Vaeresammen.no 

Nedenstående screen shots er taget i en 

skærmopløsning der svarer til de 1024 px i bredden, 

som jeg har tilpasset mit site efter. Se siden på 

www.vaeresammen.com 

index.html 

lenker.html 

bestilling.html bestilling2.html 


studiehefter.html 

foreldreeske.html 

materiellpakken.html 

referanser.html 

loveloven.html 

arkiv.html 

nedlast.html 

kontakt.html

1 

SEO På indexsiden 

samt de vigtigste 

undersider har jeg 

indtastet META Keywords 

og META Description i 

mit tag – for 

en bedre placering i 

søgemaskinerne. 

1 apple-touch-icon 

 

 

 

seo, faVicon oG ikon til „hjemmeskærm“ 

2 

2 favicon også kaldet „website icon“, er det lille (16 × 16 px) logo/ikon man 

kan placere, der hvor man taster hjemmesideadressen ind i browseren og 

i favoritter/bogmærker. Føglende kode er kopieret ind i mit tag: 

 

Grafisk design | 47

Grafik & Billede 

RedigeRing af billedeR til avistRyk

gRafik & billede ◆ Redigering af billeder til avistryk 

Arbejdsopgaver hos 2k 

▶ Størstedelen af mine arbejdsopgaver hos 

2k/Denmark er typesetting-opgaver, hvor 

store mængder af tekst skal bearbejdes, 

for til sidst at ende ud i smukke bibler, 

fagbøger, magasiner m.m. 

▶ I forbindelse med arbejdet med eksempelvis 

Gyldendals matematik- og kemi bøger har 

jeg rentegnet en del figurer og grafer i Illustrator 

CS5, mens de mest „billedholdige“ 

opgaver jeg sidder med er Nyhedsmagasinet 

Ræson, hvor de fleste fotos er taget af 

professionelle af så høj kvalitet, at der kun 

skal små justeteringer til, mindre tryksager 

som brochurer, plakater, flyers m.m. med få 

billeder, og så er der branchebladet Søfart. 

Her indgår der hver uge et større antal billeder 

(samt grafik) i dtp-arbejdet, hvor det – 

udover den almindelige redigering – gælder 

om at få optimeret billederne til avistryk. 

Jeg har valgt, at gennemgå tre eksempler 

på billedredigering til Søfart samt ét fra et 

andet projekt her under Grafik & billede. 

Opgaven 

▶ Billederne, der skal i avisen, er af meget 

sving ende kvalitet; nogle er taget af professionelle 

fotografer og i høj høj opløsning, 

andre taget i farten af journalisten, 


der har skrevet den pågæld ende artikel og 

andre igen arkivbilleder. Derudover skal 

der hver uge bruges en håndfuld gamle 

fotos fra Seapress’ arkiv, som vi scanner. 

Disse er ofte i dårlig stand og kræver en del 

retouchering. Som regel er der også et par 

portrætbilleder, der skal fritlægges. 

▶ For alle billederne gælder, at de skal 

optimeres i forhold til, at de skal bruges 

til avistryk. Det gælder om at få lysnet 

billederne betydeligt, for at kompensere 

for papirets farve – uden at miste kontrasten. 

Ofte kan justeringerne klares med et 

Curves Adjustmant Layer alene. 

Programvalg 

▶ Billederne er redigeret i PhotoShop CS5. 


▶ Filerne modtages (downloades via Magma) 

– typisk som jpg’s. 

▶ Billederne åbnes i Photoshop og første trin 

er at konvertere dem til den ønskede farveprofil, 

i dette tilfælde Adobe RGB (1998), 

da denne har et stort farverum og egner 

sig godt til tryksagsproduktion. 

▶ Dernæst er det afhængigt af det enkelte 

billede, hvad der skal ske, men typisk vil 

jeg begynde med et Curves Adjustment Layer 

for at sikre mig, at farver, lys, skygge og 

kontrast er som ønsket. For detaljer; se 

de kommende sider med mere udførlig 

beskrivelse. 

▶ De redigerede billeder placeres i dokumentet. 

Konverteringen til CMYK sker først, når 

jeg fremstiller trykklar pdf. 

Redegørelse og 

kvalitetsvurdering 

▶ Jeg har udvalgt tre billeder, som jeg på de 

efterfølgende sider har redegjort for samt 

kvalitetsvurderet.

Før 

Udgangspunkt 

▶ Billedet er egentlig ikke så dårligt, men da jeg jo skal 

kompensere for avispapirets mørke nuance skal billedet 

lysnes, men samtidig sørge for at bibeholde tegning/ 

kontrasten i skyggerne. 

▶ Derudover ønsker jeg at bruge fotoet af Veteranskibet 

Bjørn, som baggrund på et helt opslag, hvor der skal 

være tekst i himlen rundt om skibet. Altså er en lysning 

af himlen påkrævet. 

Efter 


▶ Ser man på før og efter billedet herover kan det 

diskuteres, hvorvidt jeg har gjort et godt stykke arbejde 

– det er i hvert fald afgørende at have målet for øje. 

▶ Jeg synes, jeg formåede at bevare kontrasterne rimeligt, 

trods den forholdsvis kraftige lysning af billedet og den 

ekstra lysning af himlen endte med at fungere fint på 

tryk. 

føR & efteR ◆ billede #1 

▶ Det var lidt af en udfordring for mig at få fritlagt 

masternes liner indtil jeg fandt ud, at jeg ved at indstille 

min Brush til meget få pixels og holde shift nede, kunne 

trække lige linjer. 

Grafik & billede | 51

illedRedigeRing tRin foR tRin ◆ billede #1 

Trin 1 

▶ I Levels sætter jeg lys til 98 og skygge til 2. 


Trin 2 

▶ Med Curves lysner jeg billedet. For at bevare kontrasten i 

skyggerne afsætter jeg et punkt nederst på kurven. 

Trin 3 

▶ Nu skal jeg have himlen gjort så lys og neutral, at den 

kan bruges som baggrund for tekst. Dette gøres med 

endnu et Curves Adjustment Layer. 

Trin 4 

▶ På min Layer Mask afmasker jeg nu vha. Brush Tool m.fl. 

så mit 2. Curves Adjustment Layer, så jeg får vand, skib 

og grønne områder til at fremstå tydeligt. Det krævede 

lidt præcision at få afmasket alle mastens liner m.m.

Mine lag efter endt redigering af billedet. 

PhotoshoP-lag & billedet i bRug ◆ billede #1 


8 REPORTAGE REPORTAGE 99 

VETERANSKIBET 

S/S Bjørn, der fra 1909 til 1981 fungerede som slæbebåd og isbryder i 

Randers Fjord, er efter 31 års restaureringsarbejde i det sjællandske 

nu sejldygtig igen. Isbryderen har i den forbindelse på sin første 

større ‚jomfrurejse‘ lagt vejen forbi sit gamle lokalområde. 

SØFARTSHISTORIE 

Af Søren Bjerg Nielsen 

Foto: Anders Riis/trafikfoto 

Den fortabte søn er 

vendt tilbage. I hvert 

fald for en stund. Det 

er nemlig et glædeligt 

gensyn med en lokalkendis, 

der i 72 år 

gjorde tjeneste i Randers 

Fjord, når den 104 

år gamle dampslæbebåd og isbryder S/S 

Bjørn i disse dage deltager i Randers- 

Ugen. Efter at have været i aktiv tjeneste 

fra 1909, blev Bjørn i 1981 udskiftet, da 

Randers Havnevæsen overtog sin nye 

bugserbåd og isbryder Jens Ove. 

Efterfølgende blev Bjørn solgt til Foreningen 

til Gamle Skibes Bevarelse for 

72 kroner – en krone for hvert år skibet 

havde eksisteret. 

De efterfølgende år blev der ikke 

foretaget meget arbejde på skibet, der i 

mellemtiden var blevet forsejlet til Snedkergraven 

i København. Først i 1984, 

da Bjørn blev dokket på Orlogsværftet, 

begyndte det egentlige restaureringsarbejde 

om bord. Blandt andet blev roret 

taget ned og kontrolleret, overbordsventiler 

overhalet, og styrehuset blev 

afmonteret. En af de større ændringer, 

der skete i restaureringsarbejdet, var 

beslutningen om at tilbageføre kedelanlægget 

fra oliefyring til kulfyring. 

Ivrige ildsjæle 

„Bjørn fik allerede ny kedel 1920, men 

for at Skibsbevaringsfonden ville 

træde til, var man nødt til at 

få skibet så tæt tilbage, 

som da det var nyt, 

hvilket betød, 

at der 

skulle skiftes tilbage til kulfyr,“ forklarer 

sekretær og skibsfører i Dansk Veteranskibsklub 

S/S Bjørn, Carl Henning 

Jacobsen, til Søfart. 

Flere forhalinger, dokninger og mange 

timers restaureringsarbejde senere 

blev Bjørn i 1999 forhalet til Helsingør 

Havn, hvor en nyoprettet forening af 

ivrige ildsjæle fortsatte arbejdet med 

isbryderen. Og har gjort det lige siden. 

Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn 

overtog i 2000 skibet, som nu var steget 

tilsvarende i pris. 92 kroner. 

„Det er jo et pensionistforetagende, 

da gennemsnitsalderen i foreningen er 

72 år. Og som det er med den slags, sker 

der jo en naturlig udskiftning i medlemmerne. 

Skiftet fra den ene forening til 

den anden var mest en formalitet, og 

vi har også stadig et par gutter tilbage, 

som var medlem i Foreningen til Gamle 

Skibes Bevarelse,“ fortæller Carl Henning 

Jacobsen. 

Efter skiftet, og forhalingen til Helsingør, 

kom der ifølge Carl Henning 

Jacobsen for alvor fart på restaureringsarbejdet 

med Bjørn. Selv kom han 

også først med, da foreningen, der i dag 

tæller omkring 200 medlemmer, hvoraf 

35 aktivt arbejder om bord, flyttede til 

Helsingør. 

Én ulykke … 

I 2007, efter Bjørn var blevet slæbt til 

Karstensens Skibsværft i Skagen for at 

få udskiftet bundplader, bundstokke 

og spanter, blev foreningen 

opsagt til 

fra- 

flytning af lokalerne på Helsingør Værft. 

Og én ulykke kommer som bekendt 

sjældent alene. På Karstensens Skibsværft 

blev det opdaget, at tæringen i 

skroget var mere fremskreden end forventet. 

Derfor endte overslaget med at 

gå fra 640.000 kroner til det meget mere 

voldsomme 2,5 millioner kroner. 

„Vi var utroligt heldige, at A.P. Møllers 

Almene Fond sprang til. De bevilgede 

os 2,4 millioner kroner, og uden 

det havde vi som forening ikke overlevet. 

Vi har som forening naturligvis 

levet meget af folks velvilje, og det 

er også derfor, vi fortsat kan køre, 

som vi gør,“ fortæller Carl Henning 

Jacobsen, der blandt andet også 

påpeger, at Svitzer flere gange 

er trådt til med gratis slæbning 

af S/S Bjørn, mens det lokale 

Randers-firma Randers Tandhjulsfabrik 

A/S sidenhen har 

doneret kul til at sejle. 

Heldigvis lykkedes det for 

foreningen at finde lokaler 

hos Lokalbanen på Grønnehavevej 

i Helsingør, så Bjørn 

trygt kunne vende tilbage 

til Helsingør, da arbejdet 

fortsat ville foregå i 

området. Og uden 

de helt store 

arbejdsmæssigeændrin- 

ger, fortæller Carl Henning Jacobsen. 

„Flytningen har heldigvis ikke betydet 

så meget i forhold til restaureringsarbejdet. 

Selvfølgelig var der en del 

flytning, der skulle foretages og som tog 

tid, men vi har fået fine værkstedsfaciliteter 

og ligger stadig tæt på havnen,“ 

forklarer han. 

For megen optimisme 

Arbejdet skred stadigt fremad i Helsingør, 

og i 2008 begyndte der at være 

et sejladslys i sigte. Den første 

deadline for, hvornår Bjørn 

skulle være sejlklar, blev sat 

til august 2009, hvor der 

ville være mulighed for 

at deltage i den årlige 

byfest i Randers. 

Men planerne, som 

på det tidspunkt lød 

fornuftige, endte 

tidligt på året i 

2009 med tydeligvis 

at være 

et uopnåeligt 

– 100 års historie sejler igen 

mål , og den planlagte tur til Randers 

måtte udskydes. 

„Vi var for optimistiske. Der var stadig 

for meget tilbage i aptering og maskine 

til, at vi kunne overkomme det til 

tiden,“ forklarer Carl Henning Jacobsen. 

Største rejse i 31 år 

Men efter endnu mere arbejde, endnu 

flere dokumentationer til Søfartsstyrelsen 

og endnu mere planlægning blev 

det altså i året 2012, at S/S Bjørn igen 

kunne stævne ud og lægge vejen forbi 

sin gamle „arbejdsgiver“. Med en enkelt 

succesfuld rejse inden, hvor Bjørn og 

besætning i juni måned for egen 

kraft sejlede fra Helsingør til Helsingborg, 

var veteranskibet nu 

klar til sin første større rejse 

i 31 år. 

„Vi har haft vældig 

travlt alle sammen op 

til turen. Vi havde 

egentlig planlagt at 

sejle 8. august, men 

måtte udskyde det 

en dag på grund 

af vejret. Men 

klokken 

kvart over 

otte den 9. 

august 

sejlede 

vi 

mod 

Grenaa, overnattede en enkelt nat og 

ankom derefter til Randers omkring 

klokken 16 10. august. Vi endte med 

at have fint vejr til turen, og der var 

ingen problemer,“ fortæller Carsten 

Henning Jacobsen, der desuden som en 

lille sidebemærkning kan fortælle, at de 

fik beregnet, hvor meget kul de brugte 

under turen. 210 kilo i timen. 

Som et gammelt hus 

Når Bjørn på søndag rejser tilbage mod 

Helsingør, er det bestemt ikke enden for 

arbejdet med den ældre dame, der nu, 

efter 31 års slid, igen er sejldygtig, fortæller 

Carl Henning Jacobsen. 

„Det er ligesom med et gammelt hus: 

Helt færdig bliver man aldrig. Vi vil 

fortsat arbejde hver tirsdag og torsdag 

med at udbedre småskader og finde ud 

af, hvordan vi kan lave forbedringer, så 

vi kommer bestemt ikke til at sidde på 

hænderne.“ 

Ud over værkstedsarbejdet har Bjørns 

besætning også planer om at sejle mindre 

ture med turister fremover, samt at 

give nogle af de mange sponsorer ture 

om bord, så de kan se, hvad deres penge 

er gået til. 

Randers-Ugen foregår fra 10. til 

19. august. S/S Bjørn har sidste dag på 

festugen 18. august, hvor skibet helt 

specielt, ud over de daglige ture klokken 

16.00 og 18.00, afholder to ekstra 

sejladser. Entréprisen er 150 kroner for 

voksne, mens børn gratis kan komme 

om bord og se nærmere på lokalklenodiet. 

FORENING SØGER 

BESÆTNING 

Dansk Veteranskibsklub S/S Bjørn 

søger besætninger. Har du stadig 

dine papirer som enten minimum 

kystskipper, maskinist eller 

bedstemand, og har du lyst og tid til 

at sejle med Bjørn, kan du kontakte 

sekretær og skibsfører i Dansk 

Veteranskibsklub S/S Bjørn, 

Carl Henning Jacobsen, 

på mail-adressen: 

chja44@gmail.com 

www.ss-bjoern.dk 

Sådan blev billedet 

bragt i Søfart uge 33, 

side 8-9. Avisen kan 

ses i min fysiske 

portfolio. 



Før 

Udgangspunkt 

▶ Billedet er på ingen måde et fantastisk foto og har bl.a. 

kraftigt blåstik og skal lysnes betragteligt. 


efter 


▶ Fra at have haft et kraftigt blåstik er billedet endt med at 

have et – lidt for – grønligt islæt, da både hav og himmel 

har fået en helt anden farvetone, hvilket forstærkes af 

skibets grønne dæk, der i den grad dominerer fotoet. 

▶ Skibet er kommet til at se fornuftigt ud, imens især 

himlen har fået et lidt unaturligt (grønligt) skær. 

▶ Når jeg ser på billedet trykt i avisen, synes det en smule 

mørkt, men kontrasterne i billedet er fine. 

▶ Alt i alt må jeg konkludere at et dårligt foto er blevet 

mindre dårligt, og glæde mig over, at billedet ikke skulle 

bruges over et helt opslag eller lignende. Billedet blev 

bragt i Søfart uge 37, side 12. Avisen kan ses i min fysiske 

portfolio.

Trin 1 

▶ Med et Curves Adjustment Layer arbejder jeg med de tre 

farvekanaler, for at skabe balance. Lysner billedet i 

RGB-kanalen ved at hive kurven op i mellemtonerne, 

afsætter et punkt nederst på kurven, for at bevare 

kontrasten i skyggerne. 

Trin 2 

▶ Tilføjer et Vibrance Adjustment Layer. Med Vibranceslideren 

øger jeg intensiteten af de mere afdæmpede 

farver, mens jeg med Saturation-slideren reducerer 

farvemætningen. 

billedRedigeRing tRin foR tRin ◆ billede #2 

Trin 3 a 

▶ Nu lysner jeg hele billedet væsentligt (igen med Curves) … 

Trin 3b 

▶ … og med en Layer mask afmasker jeg således, at selve 

skibet „går fri “ af denne lysning. Ønsker også at lade 

himlen „gå fri“, hvorfor jeg – vha. Gradient Tool – afmasker 

her også. 


illedRedigeRing tRin foR tRin ◆ billede #2 

Trin 4 a 

▶ Er ikke helt tilfreds med farvetonerne på skibets røde 

side. Vha. endnu et Curves Adjustment Layer … 


Trin 4b 

▶ … og endnu en maske (rundt skibet) justerer dette. 

Trin 5 

▶ Reducerer farvemætningen med Hue Satuation … Igen 

afmasker jeg skibet. 

Mine lag efter endt redigering af billedet.

Før 

Udgangspunkt 

▶ Billedet har et gult farvestik og skal lysnes. 

Efter 


▶ Jeg har lysnet billedet vha. Curves samt trukket 

slideren i „yellows“ (i Hue/Saturation) til højre under 

Lightness for at dæmpe den gule farve. 

▶ Billedet er blevet lysnet fint, og det meget gullige 

skær er væk. Det kan diskuteres om det er blevet 

lidt for „klinisk hvidt“. Dog tager det sig fint ud i 

avisen (uge 37, side 13). 




før 

Udgangspunkt 

▶ Dette billede stammer fra et projekt med en med en spansk rejseguide 

i dwarsliggerformat (80 × 117 mm) på over 1000 sider og med flere 

hundrede billeder og illustrationer – alle meget gamle og i meget dårlig 

kvalitet/lav opløsning. Så det handlede udelukkende om at få elendige 

billeder til at se mindre elendige ud. 

▶ Hero en kirke med en grim „udbrændt“ himmel og nogle mystiske røde 

felter diagonalt i kirkens murværk. 

efter 



▶ Den nye himmel fungerer godt, og de røde musten er knap så synlige. 

Tegning i skyggerne nederst i billedet er nærmest ikke eksisterende og 

det er stadig langt fra noget fantastisk billede, men dette er indimellem 

vilkårene, når en kunde VIL bibeholde de eksisterende fotos. 

Mine lag efter 

endt redigering 

af billedet. 

Rejseguiden, 

Guía de Tierra Santa.

Trin 1 

▶ Kirken fritlægges, da jeg vil have lagt en 

ny himmel bag billedet 

Trin 2 

▶ Billedet lysnes vha. Curves. 

billedRedigeRing tRin foR tRin ◆ billede #4 

Trin 3 

▶ Med Hue/Saturation neutraliserer jeg de 

røde mursten bedst muligt (Hue i „Reds“ 

= +20) samt gør billedet lidt mørkere 

(Lightness = -5). 

Trin 4 a 

▶ Billede af himmel placeres på nyt lag 

under mine andre lag naturligvis. 

Trin 4 a 

▶ Ønsker en lidt mere mættet blå farve, 

hvilket jeg fikser i Hue/Saturation.

h3 - Portfolio Marie Agger

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?