Download pdf - Karsten Pålsson´s Tegnestue

NoRDeURoPaS TæTTeSTe ByomRåDe
Frederiksberg Kommune kom hurtigere end Københavns Kommune i gang med
at anvende den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede i 1987 Svømmehalskvarteret
som byfornyelsesområde, og med god grund. Svømmehalskvarteret er
Nordeuropas tætteste byområde og havde på det tidspunkt mange nedslidte og
utidssvarende ejendomme. Ejendommene var typisk nedslidt på tag og facader,
et fåtal havde badeværelser, og i nogle ejendomme var der ikke toilet i lejligheden,
men derimod et toilet på bagtrappen til deling med naboen. Opvarmningen var
også gammeldags, så kommunen benyttede byfornyelsen til at få forsynet ejendommene
med fjernvarme.
Den største koncentration af dårlige ejendomme lå i Svømmehalskvarterets østlige
del mellem Aksel Møllers Have og Falkoner Alle. Og det var da også her, man
startede. Ligesom i Københavns Kommune valgte man at gennemføre byfornyelsen
karrévis. Først blev udsendt et debatoplæg til beboerne i den karré, som stod
for tur. Derefter fik de enkelte ejendomme tilsendt en såkaldt opfordring med
forslag til arbejder, som kommunen mente var relevante. Samtidig blev processen
til fornyelse af gårdrummet startet med et skitseforslag til et fælles gård anlæg.
Opfordringerne til de enkelte ejendomme var udformet på baggrund af registreringer
udarbejdet af byfornyelsesselskaberne for kommunen. I de første mange år
lagde opfordringerne op til en ret gennemgribende renovering og modernisering
med markant støtte fra det offentlige som lokkemad. Det typiske projekt indeholdt
fornyelse af tag og facader, kældre og kloakker, varmeanlæg og nye badeværelser
og køkkener.
Lige i starten var der hos nogle beboere skepsis overfor kommunen og byfornyelsen,
men efter et par år vendte stemningen, med enkelte undtagelser, til en positiv
holdning til byfornyelse. Det gik op for folk, hvor meget de i virkeligheden
fik for pengene og op gennem 1990’erne pressede andelsboligforeningerne ofte
på for at få deres karré og ejendom med i byfornyelsen.
Tegnestuen fik to opgaver i den første karré, der blev udpeget til byfornyelse i
1987. Det var Rolfsvej 24­26 og hjørneejendommen Rolfsvej 30 / Yrsavej 8, som
fik kvarterets første murede badetårn på en fri gavl. I det projekt kom tegnestuen
imidlertid til at betale nogle lærepenge. Ved udskiftning af gadefacadens vinduer
var der nogle af de murede stik over vinduerne, som faldt ned. Entreprenøren
har sikkert øjnet chancen for ekstrafortjeneste, for det endte med at et stort antal
stik blev nedtaget, stålforstærket og ommuret. Med det resultat, at vi måtte bede
kommunen om ekstra penge til byfornyelsessagen, som var en af kommunens
56 |
X­tension
Tegnestuens fleksible tilbygningssystem,
hvor præfabrikerede
elementer nedhejses i bygningen.