UF-G, Brobelægninger, Almindelig arbejdsbeskrivelse, AAB - NCC

UDBUDSFORSKRIFT 

November 2006 

Erstatter 

November 2003 

BROER 

BETONBROER 

Brobelægninger (Afsnit 11.1 – 11.6) 

Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) 

Vejregelrådet

2 

AAB, Brobelægninger 

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 

11. BROBELÆGNINGER 3 

11.1 ALMENT 3 

11.1.1 Entreprenørens ydelser 5 

11.1.2 Underlag 5 

11.1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter 

entreprisestørrelse 5 

11.1.4 Genbrug 5 

11.1.5 Funktionskrav 6 

11.2 MATERIALER 9 

11.2.1 Råmaterialer 9 

11.2.2 Varmblandede asfaltmaterialer 12 

11.3 UDFØRELSE 28 

11.3.1 Afretning og opretning 28 

11.3.2 Transport 28 

11.3.3 Klæbning 29 

11.3.4 Udlægning 29 

11.3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende 31 

11.3.6 Komprimering 33 

11.3.7 Renfejning og renholdelse af færdig 

belægning 33 

11.4 KONTROL 34 

11.4.1. Alment 34 

11.4.2 Dokumentation af kontrol 34 

11.4.3 Kontrol af brobelægninger 35 

11.5 AFHJÆLPNING (jf. AB 92 § 32 og § 36) 40 

11.5.1 Alment 40 

11.5.2 41 

11.5.3 Afhjælpningsforanstaltninger (jf. AB 92 § 

32 og § 36) 41 

11.6 OVERFLADEBEHANDLING 42 

11.6.1 Alment 42 

11.6.2 Materialer 44 

11.6.3 Udførelse 46 

11.6.4 Kontrol 46 

11.6.5 Afhjælpning (jf. AB 92 § 36) 46

11. BROBELÆGNINGER 

11.1 ALMENT 

3 

UF04_F_Brobelaegninger_AAB_V13_061214_MNO.doc 


Som grundlag i afsnit 11.1 - 11.5 i arbejdsbeskrivelsen 

for brobelægninger er anvendt afsnit 1. - 5. i den almindelige 

arbejdsbeskrivelse (AAB) for varmblandet asfalt 

af november 2006. Afsnit fra AAB for varmblandet 

asfalt som ikke er relevante er vist tomme i nærværende 

AAB. 

Som grundlag i afsnit 11.6 for overfladebehandling på 

broer i arbejdsbeskrivelsen for brobelægninger er anvendt 

afsnit 1. - 5. i den almindelige arbejdsbeskrivelse 

(AAB) for overfladebehandling af november 1994. 

Afsnit 11.7. - 11.10 omfatter øvrige brobelægningsmaterialer: 

Åben kunststofbeton, kunststofbelægning, elastiske 

fuger og stenfyldte fuger. 

Almindelig arbejdsbeskrivelse for brobelægning er udformet, 

så den giver entreprenøren mulighed for at vælge 

råmaterialer, sammensætning og udlægningsmetode, som efter 

hans skøn vil være egnet til den foreliggende opgave. 

Der henvises i øvrigt til det i betonbroer afsnit 

10.1.2 om funktionskrav for fugtisolering og belægning 

anførte. Ud over disse for brobelægninger gældende krav 

indeholder nærværende afsnit en række generelle funktionskrav 

til de udførte belægninger samt krav til materialer, 

udførelse og dokumentation. 

Funktionskravene er absolutte krav, der som minimum skal 

være opfyldt i hele deres respektive mangelsansvarsperiode, 

mens materiale- og udførelseskrav er rammekrav, 

der dels karakteriserer de enkelte belægningstyper og 

dels medvirker til at sikre funktionskravenes opfyldelse 

ud over mangelsansvarsperioden. 

AAB gælder for alle brobelægningsarbejder. Af økonomiske 

og miljømæssige årsager er kravet til entreprenørens dokumentation 

af kravenes opfyldelse imidlertid afpasset 

efter broens størrelse, jf. afsnit 11.4.3. 

Arbejdsbeskrivelsen omfatter fremstilling, levering og 

udlægning, herunder komprimering, af følgende varmblan-

4 


dede asfaltmaterialer, som normalt udlægges på vejbroer 

og lignende anlæg: 

Slidlag 

Asfaltbeton, tætgraderet, AB t 

Skærvemastiks, SMA 

Tyndlagsbelægning, kombinationsbelægning, TB k 

Beskyttelseslag 

Modificeret asfaltbeton, ABM 

Åben asfaltbeton, ÅAB 

Profileringslag 

Asfaltbetonbindelag, ABB 

Grusasfaltbeton, GAB 0 og GAB I 

Modificeret asfaltbeton, ABM anvendes afhængigt af trafikintensiteten 

med tre forskellige receptvarianter til 

beskyttelseslag efter følgende retningslinier: 

− Type a i håndudlagte, utrafikerede banketter og rabatarealer 

− Type b ved normal trafik 

− Type c ved ekstraordinær tung, bremsende og svingende 

trafik. 

Drænlag af åben asfaltbeton udlægges normalt som ÅAB 8. 

Profileringslag af GAB 0 eller ABB kan anvendes udlagt 

mellem ÅAB- og ABM-laget, hvor belægningen skal udføres 

i store lagtykkelser i bituminøst materiale, f.eks. over 

tunnelunderføringer. 

De i AAB anførte materialekrav og –egenskaber er i overensstemmelse 

med: 

- DS/EN 13108-1 Vejmaterialer – Bituminøse blandinger – 

Materialespecifikation – Del 1: Asfaltbeton 

- DS/EN 13108-5 Vejmaterialer – Bituminøse blandinger – 

Materialespecifikation – Del 5: Skærvemastiks 

samt tilknyttede standarder for prøvningsmetoder, se: 

”Oversigt over prøvningsmetoder knyttet til AAB Varmblandet 

asfalt november 2006”, på hjemmesiden 

www.vejsektoren.dk under love & regler og videre under 

CEN-standarder.

11.1.1 Entreprenørens ydelser 

11.1.2 Underlag 

5 



Arbejdet omfatter udførelse af en bituminøs belægning 

som nærmere angivet ved belægningsopbygning, placering 

og geometri, herunder eventuelt forudgående afretning 

eller opretning, samt forpligtelser i mangelsansvarsperioden. 

Almindelig fejning af underlag før udlægning påhviler 

entreprenøren. 

Forinden udlægningen af asfaltmateriale påbegyndes, skal 

entreprenøren ved besigtigelse sikre sig, at underlaget 

er egnet til konditionsmæssig udlægning og over for bygherren 

gøre opmærksom på synlige manglende forudsætninger 

for arbejdets udførelse efter de stillede krav. 

Såfremt en belægning og dens underlag udføres i samme 

entreprise, kan entreprenøren ikke over for bygherren 

påberåbe sig mangler, som kan henføres til underlagets 

udførelse. 

Ved udførelse af asfaltbelægninger på eksisterende belægning 

forudsættes, at græsbevoksning og ukrudt er 

fjernet ved bygherrens foranstaltning. 

11.1.3 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse 

11.1.4 Genbrug 

Genbrug tillades kun udført i profileringslag udført i 

ABB, GAB 0 eller GAB I. 

Genbrug på værk 

Genbrug kan anvendes som angivet nedenfor under forudsætning 

af, at materialekravene til bitumen, stenmaterialer 

og filler er overholdt. 

- I ABB, hvor Æ10 ≤ 500, kan der iblandes op til 30 % 

genbrugsmateriale. 

- Der må ikke iblandes genbrugsmaterialer i ABB, hvor 

Æ10 > 500.

11.1.5 Funktionskrav 

6 


11.1.5.1 Friktionskoefficient 

Friktionskoefficient angives som middelfriktionskoefficient 

på en vilkårlig 100 m strækning målt med ROAR. Andet 

af Vejteknisk Institut godkendt udstyr kan anvendes, 

når overensstemmelse med ROAR er dokumenteret. Måling 

foretages som udgangspunkt ved 60 km/h. På strækninger 

med lavere tilladt hastighed kan måling dog udføres ved 

enten 40 eller 50 km/h som anført i tabellen nedenfor. 

Målingen udføres med 20% slip på en rengjort belægning 

med den vandfilmtykkelse, der er specificeret for det 

anvendte udstyr. 

Middelfriktionskoefficientens værdi "f" skal for hvert 

målehjul overholde følgende krav ved måling ved en konstant 

hastighed: 

Slidlag på veje med tilladt hastighed 

< 50 km/h 


50 km/h 


60 - 80 km/h 1) 


> 80 km/h 1) 

Andre asfaltlag, som trafikeres 

1 & 2) 

Målehastighed 

”f” værdi 

40 km/h f ≥ 0,50 

50 km/h f ≥ 0,45 

60 km/h f ≥ 0,40 

60 km/h f ≥ 0,50 

60 km/h f ≥ 0,40 

1) På veje med tilladt trafikhastighed på 60 km/h eller 

højere kan der udføres en supplerende måling ved 

80 km/h. Resultatet af denne måling må ikke være mere 

end 0,10 lavere end ved 60 km/h. De to målinger udføres 

umiddelbart efter hinanden. 

2) Hvor det på grund af forholdene ikke lader sig gøre, 

at gennemføre en måling ved 60 km/h, kan der udføres 

en måling ved enten 40 km/h eller 50 km/h afhængig af 

forholdene. Såfremt der anvendes en målehastighed 

mindre end 60 km/h, gælder kravene til middelfriktionskoefficienten 

anført for de respektive hastigheder.

7 



Hvis kravet til "f" ikke er opfyldt, kan en umiddelbar 

gentagelsesmåling for accept uden afhjælpning kun foretages 

én gang. Ved gentagelsesmåling skal begge måleresultater 

dokumenteres. 

11.1.5.2 Jævnhed i længderetning 

Antallet af ujævnheder på maskinudlagte beskyttelseslag 

og profileringslag, der midlertidigt trafikeres, og på 

maskinudlagte slidlag må på en vilkårlig 100 m strækning 

ikke være større end anført i nedenstående tabel. De i 

tabellen anførte jævnhedskrav er bestemt ud fra en simulering 

af en viagrafmåling (5 m lang retskede, jf. i øvrigt 

Statens Vejlaboratoriums Laboratorierapport nr. 32, 

1977) på målte længdeprofiler udført med laserbaseret 

måleudstyr som f.eks. Vejteknisk Instituts Profilograf. 

Ujævnheder i øvrigt som følge af brønddæksler, fuger og 

lignende medregnes ikke. 

Materiale 

Slidlag 

Ujævnhedernes størrelse og antal 

Ønsket 

pr. 100 m strækning 

hastighed 

≥10 mm ≥7,5 mm ≥6 mm ≥5 mm ≥3 mm 

> 80 km/h 0 0 2 3 9 

≤ 80 km/h 0 2 3 5 15 

Profilerings- og > 80 km/h 0 2 3 5 15 

Beskyttelseslag ≤ 80 km/h 5 10 - - - 

Vejteknisk Instituts beregningsmetode for viagraftal er 

referencemetode for andre tilsvarende beregningsmetoder 

til simulering af viagraftal. Andet af Vejteknisk Institut 

godkendt udstyr kan anvendes, når overensstemmelse 

med den af Vejteknisk Instituts anvendte metode er dokumenteret. 

11.1.5.3 Profil 

Den færdige overflade må for belægningen som helhed ikke 

afvige mere end -5/+10 mm fra den projekterede overflade, 

idet al opretning af underlaget skal foretages i beskyttelseslaget. 

Såfremt der skal oprettes mere end 20 

mm, skal metode til opretning forelægges tilsynet til 

accept. Dræn- og slidlag skal udlægges med en tykkelsestolerance 

på ± 5 mm i forhold til den projekterede tykkelse. 

På broer med kombineret tvær- og længdefald større end 

8 ‰ må pytdannelser ikke forekomme.

8 


Tværfald 

Afvigelser fra et foreskrevet tværfald skal på maskinudlagte 

slidlag over alt være mindre end 5 ‰. 

En 1 m retskede lagt parallelt med tværprofilet må på 

intet sted imellem understøtningspunkter vise større afstand 

mellem sin underkant og belægningens overflade end 

3 mm. 

For maskinudlagte beskyttelses- og profileringslag, der 

skal tjene som underlag for slidlag, må afvigelser fra 

et foreskrevet tværfald ikke noget sted være større end 

5 ‰. 

Længdefald 

Kørebanens længdeprofil skal svare så nær til et foreskrevet 

profil, at de egenskaber (kørselskomfort og afvanding), 

der afhænger af dette, er opnået. 

I dybdelinier på langs af broer med længdefald mellem 

5 ‰ og 8 ‰ må nævneværdig pytdannelse ikke forekomme - 

højst 0,3 m lange pytter. 

11.1.5.4 Sporkøring 

Sporkøring bør ikke forekomme i en sådan dybde, at der 

er risiko for akvaplaning. 

Spordybden må dog intet sted overskride 10 mm målt ved 

hjælp af en 2 m lang retskede. 

11.1.5.5 Belægningens udseende 

Maskinudlagte beskyttelses- og profileringslag skal have 

et ensartet præg, og usunde og ikke vejrbestandige sten 

må ikke give anledning til sammenhængende nedbrydning af 

belægningen. 

Slidlag skal have et ensartet præg. Det skal være stabilt 

og foreligge uden gennemsvedning, revner, afskalninger, 

rivninger, huller eller lunker. 

Hvor der er stillet krav til overfladens refleksionsegenskaber, 

skal refleksionsfaktoren være tilfredsstillende, 

jf. pkt. 11.2.2.1.

11.2 MATERIALER 

11.2.1 Råmaterialer 

9 



11.2.1.1 Bindemidler og klæbemidler 

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse 

med udbudsforskriften: ”Bindemidler og klæbemidler - 

Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål”. 

Andre specificerede typer kan dog anvendes efter 

aftale med bygherren. 

Entreprenøren skal specificere en værdi for penetration 

og blødhedspunkt for udgangsbitumen. Hvor der anvendes 

genbrug skal den af entreprenøren specificerede værdi 

tillige tage højde for bidraget fra bitumenandelen i 

genbrugsmaterialet. 

Anvendes forud fremstillet modificeret bitumen eller Insitu 

modificering (tilsætning af modificering under asfaltproduktionen) 

skal entreprenørens specifikation 

godtgøre, hvilke forbedrede egenskaber der opnås med den 

tilbudte specialbitumen i forhold til den tilsvarende 

standardbitumen. Dokumentation skal følge retningslinier 

beskrevet i produktstandarderne i DS/EN 13108 serien. 

Valg af binde- og klæbemiddel og ansvaret herfor påhviler 

alene den bydende. 

11.2.1.2 Stenmaterialer 

Generelt 

De anførte materialekrav og egenskaber er i overensstemmelse 

med DS/EN 13043: ”Tilslag til bituminøse blandinger 

og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre 

trafikerede områder”. 

Ved CE-mærkning af stenmaterialer efter DS/EN 13043 anvendes 

attesteringsniveau 4. 

Stenmaterialer må ikke indeholde urenheder, der forringer 

belægningens holdbarhed (overjord, lerklumper, siltklumper, 

planterester eller andre urenheder). 

Stenmel skal forstås som et materiale med nominel maksimal 

kornstørrelse 2 mm, fremkommet ved knusning af sten.

10 


Kravene til stenmaterialernes egenskaber gælder for den 

samlede grovfraktion, som anvendes i asfaltrecepten. 

Den samlede fraktion (≥ 4 mm) skal for alle belægningstyper 

(ekskl. ABB og GAB) have flisethedsindeks svarende 

til kategori Fl20 og skal have Los Angeles værdi svarende 

til kategori LA30. 

I tilslag til ABB og GAB 0 må materialet ≥ 4 mm indeholde 

maksimalt 8 % lette korn med en densitet under 2,40 

Mg/m 3 bestemt efter DS 405-4. 

Elektrovonslagge kan anvendes efter accept fra bygherren. 

Filler 

Hvis fremmedfilleren ikke består af kalk, skal fillertype 

og -indhold af de enkelte typer specificeres. 

Flyveaske må kun anvendes med accept fra bygherren. I så 

fald skal flyveasken opfylde kravene i DS/EN 450. 

Beskyttelseslag af ÅAB og ABM 

Til grovfraktionen (≥ 2 mm) skal anvendes klippeskærver 

eller tilsvarende helknust materiale. 

Til finfraktionen (< 2 mm), bortset fra fremmedfiller, 

skal i ÅAB og ABM type c udelukkende anvendes stenmel. 

Til finfraktion (< 2 mm) i ABM type a og b kan uknust 

stenmateriale anvendes. For ABM type b skal andelen af 

stenmel udgøre mindst 50 %. 

Profileringslag 

Entreprenøren kan anvende genbrugsmaterialer som angivet 

i afsnit 11.1.4. 

ABB 

Til veje med en trafikbelastning Æ10 > 500 pr. spor, med 

langsomtkørende, tung trafik eller med tung, kanaliseret 

trafik skal til grovfraktionen (≥ 2 mm) anvendes knust 

tilslag C100/0. 

Til veje med en trafikbelastning Æ10 ≤ 500 pr. spor skal 

anvendes tilslag, hvor det totale stenmateriale ≥ 4 mm 

skal have en knusningsgrad mindst svarende til C50/10.

11 



Til finfraktionen (< 2 mm) skal udelukkende anvendes 

stenmel. 

GAB 0 

Til GAB 0 skal anvendes tilslag, hvor det totale stenmateriale 

≥ 4 mm skal have en knusningsgrad mindst svarende 

til C50/30. 

Tætgraderede slidlag 

Til grovfraktion (≥ 2 mm) skal bortset fra lyst tilslag 

anvendes klippeskærver. 

Anvendes klippeskærver til grovfraktionen, skal det totale 

stenmateriale ≥ 4 mm have en knusningsgrad C95/1. 

Til finfraktion (< 2 mm) kan uknust stenmateriale anvendes. 

For AB t skal andelen af stenmel udgøre mindst 

50 %. 

TB k samt SMA 

Grovfraktionen (≥ 2 mm) skal, bortset fra lyst tilslag, 

være klippeskærver. 

Til finfraktionen (< 2 mm), bortset fra fremmedfiller, 

skal udelukkende anvendes stenmel. 

11.2.1.3 Additiver 

For alle belægningstyper (ekskl. ABB og GAB) skal bindemidlets 

vedhæftning forbedres ved tilsætning af klæbeforbedrer. 

Dog undtages asfaltmaterialer, hvori de anvendte 

tilslagsmaterialer er elektroovnsslagge. Der kan 

anvendes klæbeaktiv filler, f.eks. cement, i en mængde, 

der udgør ca. 1,5 vægtprocent af den samlede mineralmængde, 

eller en anden klæbeforbedrer med tilsvarende 

virkning eftervist ved parallelforsøg på de anvendte råvarer 

i henhold til DS/EN 12697-11. 

Vedrørende additiver for modificering af bitumen henvises 

til afsnit 11.2.1.1.

11.2.2 Varmblandede asfaltmaterialer 

12 


11.2.2.0 Generelle krav 

Asfaltmaterialerne skal uanset tilladte tolerancer, jf. 

pkt. 11.4.3.4 tilfredsstille følgende generelle krav. 

Ved CE-mærkning af asfaltmaterialer efter DS/EN 13108 

serien anvendes attesteringsniveau 2+. 

Producenten skal i overensstemmelse med DS/EN 13108-20 

ved første produktion af et produkt udarbejde en Type 

Test. Valideringsmetode i henhold til pkt. 6.2 b) (baseret 

på produktionsdata) skal anvendes. 

For efterfølgende tabeller gælder: 

For AB t, SMA, ABM, ABB, GAB 0 og GAB I bestemmes 

asfaltens asfaltdensitet for såvel laboratorieindstampede 

prøver som borekerner ved vejning i 

luft/vand, jf. DS/EN 12697-6 metode B. 

For ÅAB bestemmes asfaltens asfaltdensitet for laboratorieindstampede 

prøver ved geometrisk opmåling, 

jf. DS/EN 12697-6 metode D. 

De volumetriske egenskaber hulrum, bitumenfyldning 

og Hs kan enten beregnes ved anvendelse af asfaltmaterialets 

maksimale densitet eller ved anvendelse af 

densiteterne for henholdsvis stenmateriale og bitumen 

samt disse komponenters indbyrdes masseforhold. 

Dette dog undtaget ÅAB og ABM, som skal beregnes ved 

anvendelse af sidstnævnte metode. 

De to metoder vil dog medføre en mindre forskydning 

af prøvningsresultaterne, hvilket der er taget hensyn 

til i de efterfølgende tabeller, ved angivelse 

af forskellige tolerancer gældende for hver af de to 

prøvningsprincipper (angivet i noterne for hver af 

tabellerne). 

Producentens valg af testmetode for bestemmelse af asfaltens 

volumetriske egenskaber skal tydeligt fremgå af 

den anvendte specifikation eller på anden måde være meddelt 

skriftligt til den pågældende kunde. Producenten er 

herefter pligtig til at udføre sin egenkontrol efter den 

valgte testmetode. I det tilfælde, der udføres bygherre-

13 



kontrol, skal de volumetriske egenskaber ligeledes bestemmes 

ved samme testmetode. 

Minimumsmængder er under forudsætning af profilrigtigt 

og/eller afrettet underlag. 

Krav til hulrum og komprimering er under forudsætning 

af, at belægningen maskinudlægges i den aftalte lagtykkelse, 

der mindst svarer til minimumsmængden. For ABM 

type a gælder de anførte komprimeringskrav uanset udlægningsmetode. 

I beregning af tolerance er den statistiske værdi "t" 

(Students t) svarende til 90 % signifikansniveau. Værdierne 

fremgår af afsnit 11.4.3.4. 

Tolerancer beregnes på serier af mindst 6 prøver og fortrinsvis 

12 prøver. Såfremt tolerancekravet ikke er 

overholdt, men middeltallet er i orden, kan der udtages 

supplerende borekerner efter nærmere aftale med tilsynet. 

Såfremt der udtages færre end 6 prøver, anvendes alene 

middeltal som acceptkriterium. 

I tvivlstilfælde ved synlige afvigelser i delområder kan 

bygherren ud over den almindelige kontrol forlange udtaget 

supplerende prøver.

Generelle krav til ÅBEN ASFALTBETON, ÅAB 

Bitumen 

Belægningstype ÅAB 6 og ÅAB 8 

Bitumentype 70/100 

160/220 

14 


Minimum bitumenindhold 

Belægningstype ÅAB 6 ÅAB 8 

1) ≥ 4,2 % ≥ 3,4 % 

2) ≥ 4,0 % ≥ 3,3 % 

1) Krav til minimum bitumenindhold refererer til entreprenørens 

specifikation og skal korrigeres ved at 

multiplicere med faktoren: α = 2,65/ρ, hvor ρ er den 

samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt efter 

DS/EN 1097-6 

2) Krav til bitumenindhold ved anvendelse af elektroovnsslagger 

Kornkurve 

Belægningstype 

Kornkurve 

ÅAB 6 ÅAB 8 

Nom. størrelse 

Gennemfald: 

5,6 mm 

8 mm 

11,2 mm-sigte 

- 

100 % 

8 mm-sigte 

100 % 90 - 100 % 

5,6 mm-sigte 

90 - 100 % 

- 

2 mm-sigte 

< 25 % 

< 24 % 

Kornkurven skal være åbent graderet. 

Marshallkriterier 

Belægningstype ÅAB 6 ÅAB 8 

Hulrumsprocent 1) 

18,0-22,0 18,0-24,0 

Hulrumsbestemmelsen beregnes på basis af DS/EN 12697-6 

metode D. 

1) Anvendelse af densiteterne for bitumen og stenmaterialer 

samt disses indbyrdes masseforhold

15 



Generelle krav til ASFALTBETON, Modificeret, ABM 

Bitumen 

Belægningstype ABM type a ABM type b og c 

Bitumentype 70/100 

160/220 1) 

40/60 eller polymermodificeret 

bitumen eller specialbindemiddel 

med dokumenterede 

egenskaber 

1) Under særligt ugunstige udlægningsforhold efter nærmere 


Kornkurve 

Belægningstype ABM type a 

1) 

ABM type b og c 


Gennemfald: 

16 mm-sigte 

11,2 mm-sigte 

8 mm sigte 

4 mm-sigte 

2 mm-sigte 

0,5 mm-sigte 

0,063 mm-sigte 

8 mm 

100 % 

90-100 % 

- 

35-50 % 

- 

6-12 % 

11,2 mm 

100 % 

90-100 % 

- 

< 50 % 

< 40 % 

< 25 % 

≥ 6 % 

1) I utrafikeret, håndudlagt rabatareal 

Marshallkriterier 

Belægningstype ABM type a ABM type b ABM type c 

1) 

Stabilitet 

Deformation 

Hulrumsprocent (VL) 2) 

Bitumenfyldning 2) 

Hulrumsprocent i 

stenmateriale (HS) 2) 

> 4.000 N 

≤ 8,0 mm 

0,5-2,0 

88-97 % 

- 

> 7.500 N 

≤ 6,0 mm 

1,0-2,5 

85-95 % 

≥ 14,0 

> 9.000 N 

≤ 4,0 mm 

1,0-3,0 

85-95 % 

≥ 14,0 

1) Såfremt stabiliteten er større end 9.000 N aflæses 

deformationen ved 9.000 N. 


samt disses indbyrdes masseforhold 

Komprimeringskrav 

ABM På flade I samling 

Indbygget hulrumsprocent 

1), 2) 

(VL) 

Komprimeringsgrad 

(K) 

Middeltal x 

Tolerance x +txs: n 

≤ 4,0 

≤ 5,0 

≤ 5,0 

≤ 6,0 

≤ 5,0 

≤ 6,0 

≤ 6,0 

≤ 7,0 

Middeltal x ≥ 98,0 % ≥ 97,0 % 

Tolerance x -txs: n ≥ 97,0 % ≥ 96,0 %

16 


1) Førstnævnte værdi gælder for ABM type a og b, mens 

sidstnævnte gælder for ABM type c. 



Minimumsmængder ABM type a ABM type b ABM type c 

60 kg/m 2 80 kg/m 2 90 kg/m 2

17 



Generelle krav til ASFALTBETON, tætgraderet, AB t 

Reference: DS/EN 13108-1. 

AB t AB 8t AB 11t AB 16t 

Bitumen 

Kornkurve 

40/60 til 160/220 


Gennemfald: 

8 mm 11,2 mm 16 mm 

22,4 mm sigte 

- 

- 

100 % 

16 mm sigte 

- 

100 % 90-100 % 

11,2 mm sigte 

100 % 90-100 % 55-85 % 

8 mm sigte 

90-100 % 55-85 % - 

5,6 mm sigte 

55-85 % - 

- 

2 mm sigte 

40-55 % 30-45 % 25-38 % 

0,5 mm sigte 

20-35 % 15-30 % 10-25 % 

0,063 mm sigte 

5-12 % 4-12 % 3-12 % 

Bitumen 40/60 og 70/100 100/150 og 160/220 

Marshallkriterier 1) 8t, 11t og 

16t 

Stabilitet 2) 

Deformation 2) 

3, 4) 

Hulrum, specifikation 

3, 4) 

Hulrum, kontrol 



> 6.000 N 

1,0-4,0 mm 

2,0-4,0 % 

1,0-6,0 % 

75-93 % 

78-97 % 

> 5.000 N 

1,0-4,0 mm 

2,0-4,0 % 

1,0-6,0 % 

72-93 % 

75-97 % 

AB 8t, 11t og 16t På flade I samling 

Indbygget hul- 

3, 4) 

rumsprocent 

Middeltal x ≤ 7,0 ≤ 8,0 

(VL) Tolerance x +txs: n ≤ 8,0 ≤ 9,0 


(K) 

Middeltal x ≥ 96,0 % ≥ 95,0 % 

Tolerance x -txs: n ≥ 95,0 % ≥ 94,0 % 

AB t AB 8t AB 11t AB 16t 

Minimumsmængder 50 kg/m 2 70 kg/m 2 90 kg/m 2 

1) DS/EN 12697-30 (2x50 slag) 

2) Vejledende 



4) Anvendes maks. densitet sænkes intervalgrænser med 

0,5 procentpoint 

5) Anvendelse af maks. densitet

Generelle krav til SKÆRVEMASTIKS, SMA 


18 


Bitumen 

Belægningstype SMA 8B SMA 11B SMA 11BS 

Bitumentype 1) 40/60 eller polymermodificeret 

bitumen eller 

specialbindemiddel med 

dokumenterede egenskaber 

45/80 –75 2) 

Kornkurve 

Belægningstype 

Kornkurve 

SMA 8B SMA 11B SMA 11BS 


8 mm 11,2 mm 11,2 mm 

Gennemfald: 

- 

100 % 100 % 

16 mm sigte 

100 % 90-100 % 90-100 % 

11,2 mm sigte 

90-100 % 40-65 40-65 

8 mm sigte 

40-65 

- 

- 

5,6 mm sigte 

- 

30-45 % 24–36 % 

2 mm sigte 

20-32 % 18-28 % 18-26 % 


7-13 % 7-13 % 9-13 % 

Marshallkriterier 3) 

Belægningstype SMA 8B og SMA 11B SMA 11BS 

Hulrumsprocent (VL) 



Hulrumsprocent i 

stenmateriale (HS) 6) 

2,0–4,0 

77-92 % 

80-92 % 

≥ 17,0 

2,0–4,0 

77-92 % 

80-92 % 

≥ 18,0 

Komprimeringskrav 

SMA 8B og SMA 11B På flade I samling 

Indbygget 

hulrumspro- 


cent (VL) 4, 7) Tolerance x + txs: n ≤ 6,0 ≤ 7,0 

Komprime- Middeltal x ≥ 98,0 % ≥ 97,0 % 

ringsgrad (K) Tolerance x - txs: n ≥ 97,0 % ≥ 96,0 %

19 



SMA 11BS På flade I samling 



(VL) 4, 7) Tolerance x + txs: n ≤ 5,0 ≤ 6,0 

Komprime- Middeltal x ≥ 99,0 % ≥ 98,0 % 

ringsgrad (K) Tolerance 

x - txs: n 

≥ 98,0 % ≥ 97,0 % 

Minimumsmængder SMA 8B SMA 11B SMA 11BS 

60 kg/m 2 80 kg/m 2 90 kg/m 2 

1) Ved valg af bitumen bør der også tages hensyn til 

langsomtkørende, tung trafik og tung, kanaliseret 

trafik 

2) I henhold til DS/EN 14023. Bindemidlets elastiske 

tilbagegang skal være større end 75 % og ved tubestest 

skal forskellen i kugle og ring (top - bund) 

ved 180 ºC i 72 timer være mindre end 5 ºC 

3) DS/EN 12697-30 (2x50 slag). For SMA 11BS skal 

Marshallindstampning udføres ved 150 - 160 ºC 



5) Anvendelse af maks. densitet 

6) Vejledende 


0,5 procentpoint

Generelle krav til TYNDLAGSBELÆGNING, TB k 

Reference: DS/EN 13108-1 og DS/EN 13808 

20 


For TB k gælder, at udlægningen skal ske i én arbejdsgang 

med en integreret maskine, således at den varmblandede 

asfalt lægges ned i en ubrudt emulsionsfilm. Belægningen 

kræver et profilrigtigt underlag. 

Emulsionsdelen TB 6k TB 8k TB 11k 

Bitumenmængde (blivende) > 600 g/m 2 > 700 g/m 2 > 800 g/m 2 

Emulsionen skal overholde kravene i Bindemidler og klæbemidler 

- Specifikationer for bituminøse bindemidler 

til vejformål. Bindemidlet i emulsionen skal være polymermodificeret 

bitumen med overvejende elastomer karakter 

jf. beskrivelsen anført i udbudsforskriften. 

Den varmblandede del TB 6k TB 8k TB 11k 

Bitumen 40/60 til 160/220 eller 250/330 

eller Polymermodificeret bitumen 

eller specialbindemiddel med dokumenterede 

egenskaber 

Kornkurve 


Gennemfald: 

16 mm sigte 

11,2 mm sigte 

8 mm sigte 

5,6 mm sigte 

4 mm sigte 

2 mm sigte 

0,5 mm sigte 


5,6 mm 

- 

- 

100 % 

90-100 % 

60-90 % 

15-40 % 

5-25 % 

2-12 % 

8 mm 

- 

100 % 

90-100 % 

25-55 % 

- 

12-30 % 

5-25 % 

2-12 % 

Min. bitumenindhold 1) 4,6 % for bitumen 250/330 

5,0 % for øvrige bitumener 

11,2 mm 

100 % 

90-100 % 

- 

15-45 % 

- 

10-30 % 

5-25 % 

2-12 % 

TB k TB 6k TB 8k TB 11k 

Minimumsmængder 30 kg/m 2 35 kg/m 2 45 kg/m 2 

1) Kravet til minimum bitumenindhold skal korrigeres ved 

at multiplicere med faktoren: α = 2,650/ρ, hvor ρ er 

den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt 

efter DS/EN 1097-6

Generelle krav til ASFALTBETONBINDELAG, ABB 

21 




ABB Type 11 Type 16 

Bitumen 40/60 eller 

polymermodificeret bitumen 

eller specialbindemiddel med 

dokumenterede egenskaber 

Kornkurve 


Gennemfald: 

11,2 mm 

16 mm 

22,4 mm sigte 

- 

100 % 

16 mm sigte 

100 % 

90-100 % 

11,2 mm sigte 

90-100 % 60-90 % 

8 mm sigte 

60-90 % 

- 

5,6 mm sigte 

45-65 % 

40-60 % 

2 mm sigte 

30-45 % 

25-40 % 

0,5 mm sigte 

10-30 % 

10-30 % 


3-12 % 

3-12 % 

Min. specificeret bitumenindhold 

1) 

4,6 % 4,6 % 


Stabilitet 3) 



4), 5) 


Bitumenfyldning 

Hulrum i stenmateriale 

4), 5) 

Alle ABB 

> 7.000 N 

1,0-4,0 mm 

2,5-5,0 % 

2,0-6,0 % 

65-85 % 

≥ 14,0 % 

ABB Type 11 Type 16 

Minimumsmængder 100 kg/m 2 130 kg/m 2 


4), 5) (VL) 


Komprimerings- 

grad (K) 

Tolerance 

x + txs: n 

≤ 8,0 ≤ 8,0 

Middeltal x ≥ 97 % ≥ 97 % 

Tolerance 

x - txs: n 

≥ 96,0 % ≥ 96,0 % 


at multiplicere med faktoren: α = 2,650/ρ, hvor ρ 

er den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt 

efter DS/EN 1097-6. Der åbnes mulighed for di-

22 


spensation til et lavere specificeret bitumenindhold, 

såfremt materialesammensætningen medfører et mindsket 

behov for bitumen. Dette skal i så fald dokumenteres 

i forbindelse med fremsendelse af specifikation 

2) DS/EN 12697-30 (2x50 slag) 

3) Vejledende. 




0,5 procentpoint

Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB 0 




GAB 0 Type 11 Type 16 

Bitumen 

Kornkurve 

40/60 eller 70/100 


Gennemfald: 

11,2 mm 16 mm 

22,4 mm sigte 

- 

100 % 

16 mm sigte 

100 % 90-100 % 

11,2 mm sigte 

90-100 % - 

5,6 mm sigte 

50-80 % 50-80 % 

2 mm sigte 

30-50 % 30-50 % 

0,5 mm sigte 

15-40 % 15-40 % 


4-12 % 4-12 % 

Min. specificeret bitumenindhold 1) 5,0 % 5,0 % 


Stabilitet 3) 



4), 5) 




4), 5) 

> 5.000 N 

1,0-4,5 mm 

2,0-4,0 % 

1,5-6,0 % 

70-89 % 

72-93 % 

GAB 0 Type 11 Type 16 

Minimumsmængder Bitumen 40/60 

Bitumen 70/100 


4), 5) (VL) 


(K) 

90 kg/m 2 

80 kg/m 2 

115 kg/m 2 

90 kg/m 2 


Tolerance 

x + txs: n 

≤ 8,0 ≤ 8,0 

Middeltal x ≥ 97,0 % ≥ 97,0 % 

Tolerance 

x - txs: n 

≥ 96,0 % ≥ 96,0 % 


at multiplicere med faktoren: α = 2,650/ρ, hvor ρ 

er den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 

23 

3 bestemt 

efter DS/EN 1097-6 

2) DS/EN 12697-30 (2x50 slag) 

3) Vejledende

24 







Generelle krav til GRUSASFALTBETON, GAB I 


25 



Bitumen 40/60 70/100 

Kornkurve 


Gennemfald: 

22,4 mm sigte 

16 mm sigte 

5,6 mm sigte 

2 mm sigte 

0,5 mm sigte 


16 mm 

100 % 

90-100 % 

50-80 % 

30-50 % 

15-40 % 

4-12 % 

Min. specificeret bitumenindhold 1) 4,8 % 


Stabilitet 3) 





4), 5) 

Minimumsmængder Bitumen 40/60 

Bitumen 70/100 


4), 

5) (VL) 

Middeltal x 

GAB I 

> 5.000 N 

1,0-4,5 mm 

1,0-7,0 % 

≥ 55 % 

≥ 60 % 

135 kg/m 2 

115 kg/m 2 

≤ 8,0 

Tolerance x + txs: n ≤ 9,0 

Komprimerings- Middeltal x 

≥ 97,0 % 

grad (K) Tolerance x - txs: n ≥ 96,0 % 


at multiplicere med faktoren: α = 2,650/ρ, hvor ρ er 

den samlede mineralfraktions densitet i Mg/m 3 bestemt 

efter DS/EN 1097-6 

2) DS/EN 12697-30 (2x50 slag) 

3) Vejledende 






26 


11.2.2.1 Lyst tilslag 

Såfremt der stilles krav til slidlagets lystekniske 

egenskaber, skal dette fremgå særskilt i udbudsmaterialet 

udtrykt som krav til henholdsvis belyst vej eller 

til ubelyst vej. 

Hvor krav til lystekniske egenskaber fremsættes vil nedenstående 

være gældende: 

Refleksionsfaktoren bestemmes i henhold til prøvningsmetode 

SV 30.5:1985. En enkeltbestemmelse af et prøveresultat 

beregnes som gennemsnittet af (min.) 6 delbestemmelser 

på enkeltemner (dvs. mindst 6 snitflader af 

marshalllegemer fremstillet af samme prøveudtagning). 

Produktionen skal tilrettelægges, så der for en serie af 

enkeltbestemmelser i middel opnås en refleksionsværdi på 

mindst 0,080 for ubelyst vej henholdsvis 0,095 for belyst 

vej. For en enkeltebestemmelse gælder, at værdien 

skal være mindst 0,075 for ubelyst vej henholdsvis 0,090 

for belyst vej. 

11.2.2.2 Specifikation for brobelægninger 

Specifikationen forelægges bygherren i god tid, før produktionen 

påbegyndes. 

Specifikationer skal være mærket med oplysninger om dato 

for udstedelsen, produktnavn, fabrikationssted, navn på 

kunde, udlægningssted og dato for ikrafttræden. 

Specifikationerne for den anvendte materialetype er følgende: 

Materiale 

Specifikationsnummer 

(se nedenfor) 

1 2 3 4 5 6 7 8 

AB, SMA og TB k x x x x x X x - 

ABB, GAB 0 og GAB I x x x x x X x x 

ÅAB x x x x x X x - 

ABM - x x x x X x - 

Specifikationsnumre 

1: Klæbemiddeltype og påregnet mængde. 

2: Bitumentype og -mængde (bestemt ved laboratorieanalyse). 

Ved modificerede bindemidler og In-situ modificering 

angives art og mængde af modificeringsmidler.

27 



Endvidere skal opgives de særlige specifikationer og 

egenskaber, som karakteriserer de pågældende modificeringsmidler 

og deres virkning på bitumenen. Art og 

mængde af andre tilsætningsstoffer som f.eks. klæbeforbedrere 

og fibre oplyses. 

3: Specificeret værdi for blødhedspunkt kugle og ring 

for tilsat bitumen. For modificerede bindemidler og 

In-situ modificering opgives specificerede krav i udbudsforskriften: 

”Bindemidler og klæbemidler - Specifikationer 

for bituminøse bindemidler til vejformål” 

og ændring i blødhedspunkt kugle og ring samt elastisk 

tilbagegang af det genindvundne bindemiddel i 

forhold til udgangsbitumenen. 

4: Tilstræbt kornkurve. 

5: Den maksimale densitet på det løse asfaltmateriale 

eller alternativt stenmaterialets densitet (stenmateriale 

+ filler). 

6: Typisk værdi for hvert af de under generelle krav 

gældende Marshallkriterier herunder asfaltdensitet. 

For modificerede bindemidler angives indstampningstemperatur. 

For TB k oplyses VB/VS. For ÅAB oplyses 

tilstræbt hulrum og asfaltdensitet på Marshallprøvelegemer. 

Valg af testmetode (asfaltmaterialets 

maksimale densitet eller densitet af stenmateriale/bitumen) 

angives. 

VB/VS = Bitumenvolumen (VB) / Stenvolumen (VS) 

= Bitumenprocent × Stendensitet / 

{(100 - Bitumenprocent) × Bitumendensitet} 

7: De tilførte stensorteringers art, oprindelse og procentvise 

mængder af tilslag, filler og additiver. 

8: Maksimalt tilstræbt genbrugsprocent. 

Den enkelte specifikation skal mindst gælde for et kontrolafsnit. 

Entreprenørens forslag til placering af samlinger og arbejdsprocedure 

for udførelse af samlinger og for opbygning 

og komprimering af banketter skal fremsendes sammen 

med specifikationerne til bygherrens accept. 

Ændringer i specifikationer, placering af samlinger og 

arbejdsprocedure må kun foretages efter bygherrens godkendelse.

11.3 UDFØRELSE 

28 


Under transport, udlægning og komprimering må ikke anvendes 

slipmidler af en sådan art eller mængde, at bitumenens 

blødhedspunkt eller klæbeevne til efterfølgende 

belægningslag ændres. Entreprenøren skal oplyse tilsynet 

om art, koncentration og tilstræbt forbrug af slipmidler. 

11.3.1 Afretning og opretning 

11.3.1.1 På underlag, der ikke er profilrigtigt og/eller afrettet, 

udføres afretning/opretning i fornødent omfang efter 


Nødvendig opretning skal så vidt muligt udføres ved justering 

af beskyttelseslagets tykkelse. Såfremt dette 

ikke er muligt, skal afretning/opretning udføres ved at 

udlægge et separat lag oven på ÅAB-drænlaget. 

11.3.1.2 Afretnings-/opretningsmaterialets stenmateriale og bindemidlets 

hårdhed skal være afpasset således, at det 

færdige lag opnår tilstrækkelig stabilitet. 

Det eventuelle afretnings-/opretningslags tæthed og stabilitet 

skal afstemmes efter den øvrige belægnings egenskaber, 

og recept og udlægningsmetode skal godkendes af 

bygherren. 

11.3.1.3 Afretning/opretning skal fortrinsvis udføres maskinelt. 

Klæbning af afretning/opretning skal foretages på rengjort 

underlag og således, at der tilvejebringes fast 

forbindelse til underlaget. 

11.3.2 Transport 

11.3.2.1 Transporten af asfaltmaterialer fra fabrik til arbejdssted 

skal foregå i vogne med omhyggeligt renset lad og i 

øvrigt på en sådan måde, at materialet hverken forurenes 

eller afblandes væsentligt. 

Transport skal foregå på lastvogne med isoleret lad, og 

der skal altid afdækkes med termopresenninger.

29 



11.3.2.2 Ved langvarige transporter i køligt, blæsende eller 

regnfuldt vejr må der endvidere træffes de nødvendige 

forholdsregler til, at materialet ved ankomsten til udlægningsstedet 

har en så høj temperatur, at det kan udlægges 

og komprimeres konditionsmæssigt. 

11.3.2.3 Materialer til udlæggere skal tilføres i en sådan rytme, 

at de kan udlægges og komprimeres konditionsmæssigt. 

11.3.3 Klæbning 

11.3.3.1 Rengøring af underlaget skal ske med en af bygherren 

accepteret metode, der om nødvendigt har en effekt svarende 

til højtryksspuling. Underlaget skal være tørt før 

eventuel klæbning og udlægning. 

Som klæbemiddel anvendes normalt bitumenemulsion. 

På fejefast underlag skal der udføres klæbning. Klæbningen 

skal foretages på rengjort underlag og tilvejebringe 

fast forbindelse til dette. 

Der må ikke klæbes på overside af drænlag af ÅAB. 

11.3.3.2 Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele underlaget og 

må ikke give anledning til gennemsvedning. 

Klæbemængden skal afpasses til underlagets struktur og 

evne til at opsuge klæbemidlet. 

Der må ikke klæbes mere end svarende til en dags udlægning, 

og klæbning må ikke udføres tidligere end dagen 

før udlægning. Ved klæbning skal træffes foranstaltninger 

mod forurening af tilstødende konstruktioner og arealer. 

11.3.3.3 Ved forurening af klæbelaget skal klæbningen retableres. 

11.3.4 Udlægning 

11.3.4.1 Udlægningen skal - medmindre dette ikke er teknisk muligt 

- foregå maskinelt uden væsentlig afblanding og 

endvidere så kontinuerligt som muligt. 

Al udlægning skal ske i størst mulig samlet bredde.

30 


11.3.4.2 Modificeret asfaltbeton, ABM skal uanset udlægningsmetode 

resultere i en belægning, der både er stabil og har 

en betydelig tæthed, således at overfladevand ikke umiddelbart 

kan trænge gennem belægningen. Temperaturen i 

materialet skal til stadighed være afpasset således, at 

materialet ikke forbrændes, og at det kan fordeles og 

komprimeres tilfredsstillende. 

11.3.4.3 Hvor den faste kantbegrænsning er fremkommet ved fjernelse 

af belægning, skal det tilstræbes, at belægningsoverfladen 

flugter med de tilbagestående kanter, således 

at afvandingsproblemer undgås. 

I flerlagsbelægninger skal mindreforbrug i et lag, hvor 

det er muligt, kompenseres med tilsvarende merydelse i 

det efterfølgende lag med henblik på opnåelse af fastsat 

totaltykkelse. 

Under klæbe- og belægningsarbejdet må der kun foregå den 

for dette arbejde nødvendige trafik på det pågældende 

areal. Arbejdet skal tilrettelægges sådan, at denne trafik 

ikke kan beskadige eller tilsmudse udlagt materiale. 

Beskyttelseslag skal normalt rengøres inden udlægning af 

efterfølgende belægningslag. 

11.3.4.4 Under dårlige vejrforhold, der medfører risiko for, at 

kravene ikke kan opfyldes, skal udlægningen stoppes. 

11.3.4.5 Åben asfaltbeton, ÅAB 

Åben asfaltbeton udlægges på tør, eventuelt grundet 

overflade i en lagtykkelse, der for ÅAB 6 henholdsvis 

ÅAB 8 normalt skal være 15 mm henholdsvis 20 mm. 

Udlægningstemperaturen skal være > 115 o C. 

Der skal under udlægning drages omsorg for, at asfalttemperaturen 

ikke er så høj, at udlægningen medfører 

termisk eller mekanisk skade af fugtisoleringen. 

Drænlaget tromles umiddelbart efter udlægningen med en 

let motortromle. Valsetryk 5-15 kN/m valsebredde. 

Vedrørende eventuel klæbning på beskyttelses- og topmembran 

henvises til afsnit 10.

31 



11.3.4.6 ABM-beskytttelseslag eller profileringslag 

Der skal drages omsorg for, at udlægning, komprimering, 

og kørsel på det udlagte areal ikke ødelægger funktionen 

af underliggende drænlag eller membran. 

11.3.5 Kanter, samlinger, dæksler og lignende 

11.3.5.1 I flerlagsbelægninger uden fast kantbegrænsning skal lagenes 

bredde aftrappes ved indrykning i hver side svarende 

mindst til lagtykkelsen. 

11.3.5.2 Kanten af den færdigudlagte belægning må ikke afvige mere 

fra en foreskreven belægningskant end 30 mm for slidlag 

og 50 mm for beskyttelseslag. 

Belægningskanter skal visuelt bedømt være parallelle med 

projekterede kanter. 

11.3.5.3 Alle samlinger skal udføres med mindst mulig afvigelse 

fra den øvrige belægning. 

Entreprenøren skal tilrettelægge sine udlægningsmetoder 

således, at der ikke opstår niveauforskelle eller pytdannelser 

ved samlinger, jf. pkt. 11.1.5.4. Aktuel samlingsmetode 

anvendt i hvert enkelt lag, jf. nedenfor, 

skal anføres i kontroldokumentationen. 

Der må kun udføres tværsamlinger efter nærmere aftale 

med tilsynet. 

Tværsamlinger skal være forskudt mindst 200 mm fra eventuelle 

tværsamlinger i det underliggende lag og udført 

efter renhugning (eller lignende) af det tidligere udlagte. 

Længdesamlinger i slidlag skal så vidt muligt være sammenfaldende 

med skillelinier for kørespor. I flerlagsbelægninger 

forskydes længdesamlinger ca. 200 mm. 

Placering og antal af eventuelle længdesamlinger ud over 

de i projektet angivne skal aftales med tilsynet. Der må 

ikke udføres længdesamlinger nærmere end 200 mm fra dybderenders 

bund.

32 


Blivende tilslutninger til eksisterende belægninger udføres 

ved nedfræsning, hvis belægningstykkelser er 

≥ 50 kg/m 2 , og skal udføres over så lang en strækning, 

at der ikke opstår ujævnheder i længdeprofilet. Øvrige 

tilslutninger udføres, så de ikke er til gene for trafikken. 

Affræset materiale skal håndteres efter miljølovens bestemmelser. 

Samlinger ved faste kantbegrænsninger, der er fremkommet 

ved fjernelse af belægning, klæbes og opvarmes ved infrarød 

opvarmning. 

Slidlag 

På alle slidlag skal længdesamlinger tilbageføres med 

mindst 100 mm med rulleskær eller fræsning, medmindre 

udlægningen udføres ”varmt i varmt” ved parallelkørsel 

med en afstand mindre end 50 m mellem de to udlæggeres 

strygejern. Alle ”kolde samlinger” skal klæbes med polymermodificeret 

bindemiddel eller påsvejste fugebånd. 

Samlingen genopvarmes med infrarød opvarmning i forbindelse 

med udlægningen af den tilstødende vejbane. Der 

afsluttes med overfladeforsegling af samlingen i min. 

300 mm’s bredde med emulsion. 

ABM-beskyttelseslag eller profileringslag 

Alle samlinger i ABM type b og c forsegles i min. 500 

mm’s bredde med emulsion. 

Samlingen genopvarmes med infrarød opvarmning i forbindelse 

med udlægningen af den tilstødende vejbane. 

Banketter 

Håndudlagte materialer i banketter langs kantbjælker og 

kantsten skal udlægges hurtigst muligt inden for samme 

arbejdsdag i sammenhæng med maskinudlægningen. 

Overflader på banketter forsegles med en 70 % emulsion 

min. 300 mm ud over dybdelinien - heraf mindst 400 g/m 2 

blivende. 

11.3.5.4 Dæksler og lignende skal reguleres og renses. Tilslutningen 

af slidlag til korrekt anbragte dæksler og lignende 

skal udføres med overhøjde på højst 5 mm.

33 



Højden på eksisterende brønddæksler skal reguleres således, 

at højden er i niveau med tilstødende belægnings 

dybdelinie. Om nødvendigt skal der lokalt etableres kunstigt 

rendestensfald for at sikre afløbsforholdene. 

Det påhviler entreprenøren at undersøge for skjulte 

dæksler og lignende, inden fræse- og belægningsarbejder 

udføres. 

11.3.5.5 Der skal vises fornøden omhu til opnåelse af tilstrækkeligt 

rendestensfald, hvor dette er praktisk muligt. 

11.3.6 Komprimering 

For de i afsnit 11.2.2 anførte krav til komprimeringsgrad 

og hulrum i belægning forudsættes, at belægningerne 

udføres i aftalte lagtykkelser, der mindst svarer til 

minimumsmængder. 

Komprimeringen skal udføres således, at kravene i afsnit 

11.2.2 er opfyldt, og således at trafikken kun undtagelsesvis 

kan sætte svage spor. 

Ved standsninger i udlægningen af så lang varighed, at 

det medfører risiko for, at udlagt materiale som følge 

af afkøling underkomprimeres, skal udlæggerne køres fri 

af belægningen så tidligt, at komprimering kan gennemføres 

tilfredsstillende. Inden start etableres tværsamling 

ved renhugning eller lignende. 

Komprimeringsmateriel må af hensyn til risiko for indtryk 

ikke henstå på ikke tilstrækkelig afkølet belægning. 

Belægningen må normalt ikke åbnes for trafik, før den er 

helt afkølet. 

11.3.7 Renfejning og renholdelse af færdig belægning 

Skader som følge af oliespild eller anden forurening inden 

åbning for trafik skal renses eller retableres snarest 

muligt.

11.4 KONTROL 

11.4.1. Alment 

34 


11.4.1.1 Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med materialets 

sammensætning, udlægning og komprimering. 

Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog 

for fugtisolering og brobelægning. 

11.4.1.2 Entreprenøren skal sørge for vejning af hvert læs asfaltmateriale 

og føre kontrol med den anvendte mængde 

klæbemiddel. 

11.4.1.3 Entreprenøren skal løbende fremsende dokumentation i 

form af dagrapport for forbrugte ton og dertil svarende 

udlægningsareal. 

Entreprenøren skal med dagrapporter dokumentere, at underlaget 

er inspiceret, og at eventuelle mangler er udbedret. 

11.4.1.4 Dersom entreprenøren ifølge foretagne prøvninger ikke 

har opfyldt de til arbejdet stillede krav, kan bygherren 

tillade, at entreprenøren for egen regning udfører yderligere 

prøvning eller eftervisning i eller af det udførte. 

Prøvningen eller eftervisningen skal i alle detaljer 

aftales med bygherren, der samtidig vil meddele, hvilke 

krav man vil stille til resultatet af prøvningen eller 

eftervisningen. 

11.4.2 Dokumentation af kontrol 

Entreprenøren er pligtig til at dokumentere forbruget af 

asfaltmaterialer samt klæbemiddel. 

Entreprenøren skal stille prøver af råmateriale og færdig 

produktion til rådighed for bygherren og være behjælpelig 

med udtagning af disse prøver. Prøverne skal 

mærkes uforgængeligt med udtagningssted, materialetype, 

tidspunkt(dato og klokkeslæt) og rekvirent(bygherre/rådgiver/entreprenør).

11.4.3 Kontrol af brobelægninger 



11.4.3.1 Forholdsregler ved prøvninger 

Ved kontrol skal der som minimum gennemføres prøvninger, 

jf. pkt. 11.4.3.3, med henblik på at sikre en ensartet 

produktion efter de gældende krav og specifikationer. 

Såfremt kontrolresultater fra kontrollen ikke er tilfredsstillende 

efter tolerancer, skal der omgående foretages 

supplerende undersøgelse, og produktion og specifikationer 

skal om fornødent justeres. 

Entreprenøren fører journal over resultater af kontrolprøvninger. 

Resultater af prøvninger anføres hver for 

sig med tidsangivelse for prøveudtagningen. 

Prøvningsresultater skal være sporbare og være ledsaget 

af angivelse af station og tidspunkt for prøveudtagning. 

Bygherren skal have kontrolresultater meddelt ufortøvet. 

Borekerner, der udtages i forbindelse med kontrol, 

jf. pkt. 11.4.3.1, skal være jævnt fordelt med hensyn 

til længderetning og så nær som muligt omfatte lige mange 

prøver fra kant, midte og samling (K-, M- og 

S-prøve). 

K-prøver udtages ca. 0,25 m fra kant, og S-prøver udtages 

ca. 0,25 m fra samling. Såfremt der udlægges med 

sidestøtte, bortfalder begrænsningerne for K-prøver (de 

kan placeres tættere end ca. 0,25 m fra kanten). Såfremt 

der udlægges med parallelt kørende udlæggere, bortfalder 

begrænsningerne for S-prøver. 

Til kontrol af komprimeringsgrad og hulrum i belægning 

skal opbores mindst 1 borekerne pr. 350 m 2 og mindst 6 

borekerner pr. bro, alle kerner udtages ø100 mm. 

For broer mindre end 300 m 2 kan antal kerner reduceres 

fra 6 til 3, hvor middeltallet opfylder acceptkriteriet. 

For broer < 50 m 2 udtages normalt ingen kerner. 

Ved etapeopdelte arbejder betragtes hver etape som en 

bro. 

For slidlag og ABM-lag udtages ud over ovennævnte borekerner 

ø100 mm borekerner med tangenten 20 mm fra sam- 

35

36 


lingerne, Sa-prøve. Der udtages mindst en Sa-prøver pr. 

100 m samling i hver udlægningsbane og mindst 2 pr. udlægningsbane. 

For broer mindre end 100 m 2 udtages normalt 

ingen Sa-prøver. 

På større broer udtages kerner i ABM- og slidlag hver 

for sig, så resultatet af ABM-prøverne kan foreligge, 

før slidlaget udlægges. 

Såfremt prøveudtagning først foregår efter udlægning af 

slidlaget, kan udtagning af S- og Sa-prøver i ABM-laget 

og i slidlaget kombineres, jf. efterfølgende figurer. I 

så fald udtages Sa-prøverne på den ene side af samlingen 

som en del af S-prøverne i det tilstødende lag. 

Plansnit af prøveplacering er vist på nedennævnte tabel: 

Eksisterendebelægning 

Prøver, 

jf. varmblandet 

asfalt 

SupplerendeSaprøver 

2. udlægningsbane 1. udlægningsbane 

K- 1) M- S- 1) S- M- K- 

Sa- 1) 

20mm 

Sa - kerne Sa - kerne 

S - kerne 

Slidlagssamling ABM-samling 

20mm 

Typ. 250mm 

Tværsnit i belægning 

Placering af borekerner ved længdesamlinger i ABM- og slidlag 

Sa- 

1) 2) 

Typ. 250mm 

Max. 80mm 

Typ. 200mm Drænlag 

Sa- 

2) - 

1) Kan kombineres 

2) Bortfalder ved udlægning varmt i varmt. 

Værdier for Sa-prøverne behandles særskilt. 

S - kerne 

Sa - kerne 

20mm 

Fast(beton−) 

sidestøtte

11.4.3.2 

37 



Hvor udlægningen ikke foretages i sammenhæng, skal hvert 

delareal med hensyn til kontrol behandles, som om det 

var en særskilt bro. 

Der skal drages omsorg for, at udtagning af borekerner 

ikke beskadiger den underliggende fugtisolering. 

Forslag af metode til retablering af borehuller skal oplyses 

til bygherren. 

Hvor særlige forhold gør sig gældende, f.eks. uensartethed, 

mistanke om dårligt komprimerede felter, kan der 

kræves udtaget og undersøgt flere boreprøver end ovenfor 

nævnt. Såfremt arbejdet er konditionsmæssigt betales 

disse prøvninger af bygherren. Bygherren kan mod betaling 

lade entreprenøren udtage yderligere borekerner til 

bygherrekontrol. 

Udbedring af de opståede huller påhviler entreprenøren, 

idet perioden for afhjælpningspligt og -ret for disse 

udbedringer er den samme som for belægning og fugtisolering 

i øvrigt. 

Resultater fra den enkelte borekerne betegnes med: 

- Stationering 

- Udlægningsbane (f.eks. højre eller venstre i forhold 

til stationeringsretning) 

- Lag 

- Placering i udlægningsbanen (K, M, S eller Sa). 

Kornkurver skal ved rapportering indtegnes i et diagram, 

der angiver tolerancegrænser, jf. pkt. 11.4.3.4, omkring 

fillersigten og sigtestørrelser, jf. generelle krav. 

11.4.3.3 Antal prøvninger ved udlægning 

Entreprenøren skal uanset entreprisestørrelse pr. påbegyndt 

100 t - for ÅAB dog pr. 40 t - inden for 1 døgn 

udtage 1 repræsentativ prøve, som deles i 3 prøver, hver 

på mindst 6 kg. Heraf udleveres 1 prøve til bygherrens 

tilsyn, 1 prøve opbevares til efter belægningens aflevering, 

og den sidste prøve analyseres som anført i efter-

38 


følgende tabel. Prøver til kontrol udtages på udlægningsstedet, 

såfremt intet andet aftales med tilsynet. 

Prøver til kontrol af hærdning af bindemidlet skal altid 

udtages på udlægningsstedet. 

Prøvning Antal 

Bitumenprocent 

1 pr. 100 t 

pr. døgn 4) 

Kornkurve 1 pr. 100 t 

pr. døgn 4) 

Asfaltmaterialetsmaksimale 

densitet 

1) 

Stenmaterialets 

densitet 

2) 

Marshallprøvning 

3) 


af 

belægning 

Hulrum i belægning 

Bitumen, penetration 

samt k og r 

1 pr. 100 t 

pr. døgn 4) 

1 pr. 100 t 

pr. døgn 4) 

1 pr. 100 t 

pr. døgn 4) 

1 pr. 350 

m 2 - dog 

mindst 6 i 

alt 5) 

1 pr. 350 

m 2 - dog 

mindst 6 i 

alt 5) 

Specifikationdokumenteres 

m.m. Genindvinding 

1 pr. prod. 

døgn 

Refleksionsfaktor 

6) 

Højdemåling 

af borekerner 

1 prøve ved 

igangsætning 

af 

hver etape 

AB 

t 

Materiale 

SMA TB k ABB GAB 

0/I 

ÅAB ABM 

+ + + + + + + 

+ + + + + + + 

+ + + + 

+ + + + 

+ 

+ 

- - 

+ + 

+ + - + + + + 

+ + - + + - + 

+ + - + + - + 

+ + + + + + + 

+ + + + - + + 

+ + + - - - - 

Alle kerner + + - - - - + 

1) Kan udelades såfremt stenmaterialets densitet bestemmes 

som anført i skemaet. 

2) Kan udelades såfremt asfaltmaterialets maksimale den-



sitet bestemmes som anført i skemaet. 

3) Omfang i henhold til generelle krav. 

4) For ÅAB dog 1 pr. 40 t. 

5) Herudover udtages Sa-prøver langs længdesamlinger i 

ABM- og slidlaget, jf. 11.4.3.1 og aktuel samlingsmetode 

skal oplyses, jf. pkt. 11.3.5.3. 

6) Udføres kun såfremt der er stillet særskilt krav. 

Til beregningerne benyttes: 

a. Borekernes asfaltdensitet bestemt som ved 

Marshallprøvning. 

b. Bitumenprocent (analyseværdi) = middelbitumenprocent 

for døgnet eller bestemt på borekernerne. Ved 

uoverensstemmelse er sidstnævnte værdi gældende. 

c. Maksimal-/stendensitet = middel densitet for døgnet. 

Verificering af specifikation eller bestemt 

på materialeprøve. Ved uoverensstemmelse er sidstnævnte 

værdi gældende. 

d. Bitumendensitet = 1,02 Mg/m 3 for bitumen 40/60 og 

70/100 samt = 1,01 Mg/m 3 for bitumen 100/150 til 

160/220. Hvis modificeret bitumen er anvendt, benyttes 

dennes målte densitet. 

e. Middelmarshall asfaltdensitet for døgnet som basis 

for komprimeringsgrad. For ÅAB beregnes hulrum og 

densitet efter geometrisk måling på Marshallprøvelegemer 

jf. DS/EN 12697-6 metode D. 

11.4.3.4 Tolerancer 

Alle krav gælder uanset lagtykkelse og udlægningsmetode. 

Bitumens hårdhed 

Den tilsatte bitumens hårdhed skal tilfredsstille kravene 

i pkt. 11.2.1.1. 

Ved kontrol af det genindvundne bindemiddel må hærdningen 

højst andrage 4 0 C i blødhedspunkt i forhold til den 

specificerede værdi for udgangsbitumen, dog 6 0 C for 

ÅAB. For forudfremstillet modificeret bitumen og in-situ 

modificering må hærdningen ikke overstige de af entreprenøren 

specificerede værdier. 

Bitumenprocenter 

Ud fra den fortløbende kontrol reguleres bitumenprocenten 

således, at kontrolresultater svinger omkring den 

specificerede bitumenprocent inden for grænserne ± 0,3 % 

- dog ± 0,4 % for profileringsmaterialer af GAB. 

39

40 


Hulrum og komprimering 

Ved toleranceberegning anvendes følgende værdier for 

"t": 

Stikprøvestørrelse, 

antal prøver n 

Signifikansniveau: 

10%, t-værdi 

6 7 8 9 10 11 12 

1,48 1,44 1,42 1,40 1,38 1,37 1,36 

Kornkurve 

Produktet skal leveres ensartet, således at kornkurver 

ligger omkring den specificerede kornkurve i et interval 

bestemt ved følgende grænser anført i procentpoint, jf. 

DS/EN 13108-21: 

Kornkurve Tolerancer 

Nom. stør. ”D” 1) 

16 mm sigte 

11,2 mm sigte 

8 mm sigte 

5,6 mm sigte 

4 mm sigte 

2 mm sigte 

0,5 mm sigte 


-8 +5 

- 

± 7 

± 7 

± 7 

± 7 

± 6 

± 4 

± 2 

1) Tolerancen for sigtestørrelsen svarende til den nominelle 

størrelse ”D” af et givent asfaltmateriale erstattes 

af tolerancen angivet for D. 

Stenmaterialets densitet 

Middelværdien af stendensiteten skal ligge i intervallet 

± 0,05 Mg/m 3 omkring den specificerede værdi. 

Marshallprøvning 

Prøvningsresultater skal ligge inden for de krævede intervaller, 

jf. generelle krav, afsnit 11.2.2.0. 

11.5 AFHJÆLPNING (jf. AB 92 § 32 og § 36) 

11.5.1 Alment 

Perioder for afhjælpningspligt og -ret for brobelægninger 

er anført i Særlige Betingelser under ad § 36.

11.5.2 



Umiddelbart inden ophør af mangelsansvarsperioden foretages 

besigtigelse af arbejdet som ved 1-års eftersyn, 

jf. § 37 og 39. 

11.5.3 Afhjælpningsforanstaltninger (jf. AB 92 § 32 og § 36) 

Inden for perioden for afhjælpningspligt og -ret skal 

entreprenøren afhjælpe alle mangler for at sikre den 

samlede fugtisolerings og belægnings fortsatte egnethed 

og funktionsdygtighed under de forekommende forhold, jf. 

de i afsnit 10 opstillede funktionskrav. Undtaget herfra 

er dog skader, som skyldes svigt i eksisterende underlag. 

Reparation og udskiftning i perioden for mangelsansvar 

skal ske efter aftale med bygherren. Reparationsmaterialer 

med sammensætning forskellig fra de oprindelige skal 

aftales med bygherren. 

Arealer, hvor de stillede krav ikke er opfyldt, kan efter 

bygherrens afgørelse henligge mod forlænget mangelsansvarsperiode. 

Såfremt utilfredsstillende opfyldelse af krav er koncentreret 

om delstrækninger, og såfremt udskiftning eller 

reparation på de pågældende arealer vil give belægningen 

som helhed tilfredsstillende egenskaber herunder samme 

restlevetid som den øvrige belægning, skal en sådan retablering 

accepteres af bygherren. 

Såfremt arealet af belægningen, der er eller kan forlanges 

repareret eller udskiftet, udgør 1 /3 eller mere af 

det samlede areal, kan perioden for mangelsansvar for 

den resterende belægning forlænges. 

Ved udløb af perioden for afhjælpningspligt og -ret skal 

fugtisolering og belægning - bortset fra virkningen af 

normalt slid - kvalitetsmæssigt fuldt ud opfylde de 

krav, der på udførelsestidspunktet er stillet til arbejdet. 

Såfremt de stillede krav til friktionskoefficient målt 

med ROAR og til jævnhed i længderetningen målt med via- 

41

42 


graf ikke er opfyldt, vil entreprenøren blive pålagt betaling 

for eftervisning af, at kravene er opfyldte, efter 

at afhjælpningen har fundet sted. 

11.6 OVERFLADEBEHANDLING 

11.6.1 Alment 

Som grundlag i afsnit 11.6 for overfladebehandling på 

broer er anvendt afsnit 1 - 5 i den almindelige arbejdsbeskrivelse 

(AAB) for Overfladebehandling af november 

1994. Afsnit fra AAB for Overfladebehandling, som ikke 

er relevante, er vist tomme i nærværende AAB. 

Overfladebehandlingen skal opfylde følgende funktionskrav, 

også under ekstreme vejrforhold: 

• vandtæthed. Dette gælder også ved kanter og revner i 

underlaget, 

• bevarelse af de vandtætnende og styrkemæssige egenskaber 

under normal påvirkning, 

• kompatibilitet mellem de enkelte delmaterialer og med 

de materialer, overfladebehandlingen er i berøring 

med. 

Hvor der anvendes fladeforsegling, skal forseglingen af 

hensyn til trafiksikkerheden have en friktion, der ikke 

er væsentlig lavere end for brobelægningen i øvrigt. 

11.6.1.1 Entreprenørens ydelser 

Arbejdet omfatter udførelse af en overfladebehandling 

som nærmere angivet ved placering og geometri samt forpligtelser 

i mangelsansvarsperioden. 

11.6.1.2 Underlag 

Forinden udførelse af overfladebehandling påbegyndes, 

skal entreprenøren ved besigtigelse sikre sig, at underlaget 

er egnet til konditionsmæssig udførelse og over 

for bygherren gøre opmærksom på synlige manglende forudsætninger 

for arbejdets udførelse efter de stillede 

krav. 

Såfremt en overfladebehandling og dens underlag udføres 

i samme entreprise, kan entreprenøren ikke over for byg-

43 



herren påberåbe sig mangler, som kan henføres til dette 

underlags udførelse. 

Almindelig fejning af underlag før udlægning påhviler 

entreprenøren. 

11.6.1.4 Belægningsoverfladen 

11.6.1.4.1 Friktionskoefficient 

Friktionskoefficient angives som middelfriktionskoefficient 

på en vilkårlig 100 m strækning målt med ROAR. Andet 

af Vejteknisk Institut godkendt udstyr kan anvendes, 

når overensstemmelse med ROAR er dokumenteret. Måling 

foretages som udgangspunkt ved 60 km/h. På strækninger 

med lavere tilladt hastighed kan måling dog udføres ved 

enten 40 eller 50 km/h som anført i tabellen nedenfor. 

Målingen udføres med 20% slip på en rengjort belægning 

med den vandfilmtykkelse, der er specificeret for det 

anvendte udstyr. 

Middelfriktionskoefficientens værdi "f" skal for hvert 

målehjul overholde følgende krav ved måling ved en konstant 

hastighed: 

På veje med tilladt hastighed 

< 50 km/h 


50 km/h 

Målehastighed ”f” værdi 

40 km/h f ≥ 0,50 

50 km/h f ≥ 0,45 


60 - 80 km/h 1) 60 km/h f ≥ 0,40 


> 80 km/h 1) 60 km/h f ≥ 0,50 

1) På veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller højere 

kan der udføres en supplerende måling ved 80 km/h. 

Resultatet af denne måling må ikke være mere end 0,10 

lavere end ved 60 km/h. De to målinger udføres umiddelbart 

efter hinanden. 

Hvis kravet til "f" ikke er opfyldt, kan en umiddelbar 

gentagelsesmåling for accept uden afhjælpning kun fore-

44 


tages én gang. Ved gentagelsesmåling skal begge måleresultater 

dokumenteres. 

11.6.1.4.2 Udseende 

Overfladebehandlingen skal have et ensartet præg. Den 

skal være stabil og foreligge uden væsentlige gennemsvedninger, 

afskalninger, rivninger og huller. 

11.6.2 Materialer 

11.6.2.1 Afretning og opretning 

11.6.2.2 Overfladebehandling 

11.6.2.2.1 Bindemidler og klæbeforbedrer 

Bindemidler og klæbemidler skal være i overensstemmelse 

med udbudsforskriften: ”Bindemidler og klæbemidler - 

Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål”. 

Som bindemiddel til overfladebehandling på kørebaner anvendes 

polymermodificeret bitumenemulsion tilsat klæbeforbedrer. 

På rabat- og stiarealer anvendes umodificeret 

bindemiddel. 

I køligt vejr (forår og efterår) skal normalt anvendes 

et hurtigt afbindende bindemiddel til overfladebehandling 

i henhold til leverandørens produktdatablade. 

Fladeforsegling udføres med en ca. 50% emulsion, hvorefter 

der udføres overfladebehandling med en tykkere emulsion 

(pastaemulsion). 

11.6.2.2.2 Stenmaterialer 

De anførte materialekrav og -egenskaber er i overensstemmelse 

med DS/EN 13043 Tilslag til bituminøse blandinger 

og overfladebehandling af veje, lufthavne og andre 

trafikerede områder. 

Ved CE-mærkning af stenmaterialer efter DS/EN 13043 anvendes 

attesteringsniveau 4. 

Stenmaterialet må ikke indeholde skadelige mængder af 

planterester, muld, ler eller silt.

Der kan anvendes følgende stenmaterialer: 

45 



a. Knust stenmateriale: Klippeskærver, bakke- eller sømateriale 

b. Uknust bakke- eller sømateriale 

c. Syntetiske materialer eller andre industriprodukter 

d. Blandinger af ovennævnte stenmaterialer. 

Der skal anvendes en snæver sortering, f.eks. 4/8, 8/11 

eller 11/16 mm i kategori Gc90/20. 

Den del af stenmaterialet, der har en kornstørrelse under 

0,5 mm, må ikke overstige 3 vægtprocent bestemt ved 

vådsigtning 

Stenmaterialet skal opfylde følgende krav, målt på fraktionen 

> 4 mm: 

Flisethedsindeks: Kategori FI20 

Los Angeles værdi: Kategori LA30 

I vandrender skal anvendes en fin, enskornet sandfraktion, 

maks. korn 3 mm, der ikke hindrer vandafledningen. 

11.6.2.3 Overfladebehandling, særlige specifikationer 

I god tid før produktionens påbegyndelse skal der til 

bygherren forelægges særlige specifikationer for den anvendte 

materialetype som følger: 

2: Bitumentype og –mængde. Ved modificerede bindemidler 

angives art og mængde af modificeringsmidler. Endvidere 

skal opgives de særlige specifikationer og egenskaber, 

som karakteriserer de pågældende modificeringsmidler 

og deres virkning på bitumenen. Art og 

mængde af andre tilsætningsstoffer som f.eks. klæbeforbedrere, 

fibre oplyses. 

4: Tilstræbt kornkurve. 

7: De tilførte stensorteringers art, oprindelse og procentvise 

mængde af stenmaterialet. 

8: Art og mængde af afdækningsmateriale pr. m 2 .

11.6.3 Udførelse 

11.6.3.1 Afretning og opretning 

46 


11.6.3.2 Overfladebehandling 

Ved påføringen af bindemiddel skal sprøjten forsynes med 

et skjold, der forhindrer tilsnavsning af tilstødende 

konstruktioner samt trafikanter. 

11.6.4 Kontrol 

For bindemidlet skal spredetemperatur oplyses af entreprenøren. 

Bindemidlet skal efter afbinding danne en sammenhængende 

hinde uden "helligdage". 

Større mængder overskudsskærver skal fjernes straks efter 

udførelsen. 

Overfladebehandlingen afsluttes med en omhyggelig fejning 

og opsugning af overskudsskærver, når afbindingen 

har fundet sted. 

11.6.4.1 Alment 

Entreprenøren skal føre kontrol med bindemidler og stenmaterialer. 

Prøvningsmetoder skal være i overensstemmelse 

med de af Statens Vejlaboratorium anvendte. 

Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog 

for asfaltarbejder. 

11.6.4.2 Dokumentation af kontrol 

Bygherren kan på forudgående forlangende få prøver af 

råmaterialer stillet til rådighed. 

Entreprenøren skal på forudgående forlangende dokumentere 

kontrolresultater for sigtekurve. 

11.6.5 Afhjælpning (jf. AB 92 § 36) 

Afsnit 11.5 er gældende.

Kolofon 

Titel: Udbudsforskrifter. Betonbroer, Brobelægninger. Almindelig arbejdsbeskrivelse 11.1 – 11.6 

Dato November 2006 

Redaktion: Vejdirektoratet, Vejregelrådet 

Foto: 

Tegninger: 

Copyright: Vejdirektoratet 

Udgiver Vejdirektoratet 

ISSN: 1600-006X 

ISBN: 87-7923-919-6

UF-G, Brobelægninger, Almindelig arbejdsbeskrivelse, AAB - NCC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?