Personlig udvikling i arbejdssammenhænge

Personlig udvikling i arbejdssammenhænge 128
for personlige udvikling. Frem for at tage udgangspunkt i almene og idealiserede antagelser om,
hvad ‘den gode medarbejder’ skal rumme, og hvordan disse kompetencer udvikles, vil de
udviklingstiltag, der i så fald tages, være begrundet i og udformet efter konkrete lokale og
individuelle behov. Samtidig åbnes der op for en kritisk stillingstagen til det hensigtsmæssige i
måden, hvorpå personlig udvikling foregår på det senmoderne danske arbejdsmarked –
nødvendigheden af at tage hjælpesamtalernes udformning og deres fundering i den nye HRM’s
harmonitankegang op til revision ekspliciteres. Derigennem undgår man, at det enkelte individs
særlige forudsætninger og situationens særlige betingelser forsvinder i almene antagelser om og
abstrakte idealer for personlig udvikling som et positivt imperativ, der udelukkende kan
realiseres gennem den nye HRM’s teknologier.
7.3 Perspektivering
I specialeafhandlingens perspektivering vil jeg tage udgangspunkt i den kritiske psykologi, fordi
denne på flere måder synes at uddybe konklusionens pointering af behovet for at konkretisere
og situere fordringen om personlig udvikling i relation til særlige konteksters betingelser, samt
bringe subjektet, dets oplevelser af situationen og dets oplevede behov på banen igen.
Den kritiske psykologi, der har sit udgangspunkt i den dialektiske materialisme og
virksomhedsteorierne, beskæftiger sig hovedsageligt med at beskrive verden, sådan som den
opfattes af subjektet. Førstepersonsperspektivet er derfor af stor betydning for den kritiske
psykologi. Selv om den kritiske psykologi med førstepersonsperspektivet lægger megen vægt på
det enkelte subjekt, så skal dette perspektiv ikke forveksles med den subjektivistiske moral.
Derimod skal den kritiske psykologis tilgang til subjektet ses i relation til dets daglige livsførelse 32
sammen med andre, hvorfor betydningen af de sociale relationer også ses som afgørende for
den enkeltes selvdannelse. Inden for den kritiske psykologi tales der om to niveauer i den
menneskelige subjektivitet: Den individuelle subjektivitet anses for at være centrum for de
handlinger individet udfører for at opnå kontrol over egne livsbetingelser. Denne kontrol opnås
imidlertid kun gennem den enkeltes overskridelse af individualiteten, som foregår ved at slå sig
32 Daglig Livsførelse er et begreb, som grundlæggeren af den kritiske psykologi Klaus Holzkamp (1927-1995) indførte
til at beskrive den konkrete måde, hvorpå subjekter strukturerer deres liv (Osterkamp, 2000:2).