Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 - Ikast-Brande Kommuneplan 2009 ...
Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 - Ikast-Brande Kommuneplan 2009 ...
Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 - Ikast-Brande Kommuneplan 2009 ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Vejle</strong> <strong>Amt</strong> er rigt på vandløb. Vand<br />
har siden Arilds tid været en helt<br />
nødvendig ressource, og tilgængeligheden<br />
af vand er en fundamental<br />
lokaliseringsfaktor. Derfor har<br />
der altid været mange interesser<br />
forbundet med de rindende vande.<br />
Vandmølleriet blev indført og udviklet<br />
gennem højmiddelalderen<br />
med klostrene som spredningscentre.<br />
Møllerne blev ofte opført i<br />
tilknytning til kongens, adelens eller<br />
kirkens jorder. Under enevælden<br />
blev vandmølleriet stærkt reguleret,<br />
og bønderne var forpligtet<br />
til at få malet deres korn ved en given<br />
mølle – mølletvang. Ved frigivelse<br />
af møllenæringen i anden<br />
del af 1800-tallet blev vandmølleriet<br />
udviklet i stærk konkurrence<br />
med mange nyopførte hollandske<br />
vindmøller. Nye kværne og møllehjul<br />
skulle øge kornmalingen.<br />
Flere mølleanlæg blev også nedlagt<br />
i forbindelse afvandingsprojekter,<br />
hvor opstemningen var en<br />
Brøndsted Mølle<br />
hæmsko. Andre møller omlagde<br />
produktionen, men fortsatte med<br />
at udnytte vandkraften til fx savskæreri,<br />
sliberi, maltgøreri, klædestamperi<br />
og senere el-produktion<br />
ved turbiner. Vandmøllernes ret<br />
til at opstemme vandløbene blev i<br />
flere tilfælde overtaget af engvandingsanlæg,<br />
som igen blev overtaget<br />
af dambrug. Engvandingen<br />
behandles nedenfor i afsnittet om<br />
Koloniseret Land.<br />
Landets første kommercielle dambrug<br />
(Hvilestedgård) blev anlagt i<br />
<strong>Amt</strong>et i 1890erne. I den følgende<br />
periode frem til 2. Verdenskrig anlægges<br />
en til to håndfulde i hvert<br />
årti. Dambrugserhvervet eksploderede<br />
i 1950erne og 1960erne med<br />
anlæggelse af mere end 100 brug i<br />
<strong>Vejle</strong> <strong>Amt</strong>. Både vandmøllerne og<br />
dambrugene var og er koncentreret<br />
langs de større hovedvandløb i<br />
<strong>Amt</strong>et, fx Gudenå, <strong>Vejle</strong> Å, Grejs<br />
Å, Mattrup Å, Nebel Å og Kolding<br />
Bregnholm Mølle dambrug<br />
Å. Dambrugene er særligt koncentreret<br />
i Egtved Kommune omkring<br />
<strong>Vejle</strong> Å og Randbøldal, hvor<br />
man også finder hovedparten af de<br />
udpegede dambrug. Et helt unikt<br />
kulturmiljø med tæt forekomst af<br />
vandmøller, som i 1800-tallet omlagde<br />
produktionen til bl.a. klædefremstilling<br />
og lagde grunden<br />
til udviklingen af et driftigt industri-<br />
og boligområde, findes langs<br />
Grejs Å. Som eksempel på mølleriets<br />
udvikling fra klostrene, er<br />
området omkring Klostermølle<br />
udpeget, selvom den nuværende<br />
mølle er langt nyere. De fleste<br />
øvrige udpegede vandmøller er ikke<br />
funktionsduelige længere, men<br />
indeholder endnu væsentlige møllebygninger,<br />
opstemning og møllesø.<br />
Betydelige vandkraftanlæg<br />
til el-produktion findes ved Vestbirk<br />
og Harte, begge anlagt omkring<br />
1920. De opstemmede søer<br />
og dybe kanaler er fortsat markante<br />
spor i landskabet.<br />
Klaks Mølle opstemning<br />
33
Change language