Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 - Ikast-Brande Kommuneplan 2009 ...

Recommendations

Info

Proprietærgårde, husmandskolonier og samlinger af gårde og huse 42 Husmandskoloni Samling af gårde og huse Proprietærgård
Landbrugslandet og bebyggelsesbilledet ændrede karakter efter år 1800. Udskiftningen, ophævelsen af fællesskabet og overgangen til selveje betød helt nye muligheder for den enkelte bonde. Overdrev og hede kom under plov, mosehuller og engpletter blev drænet eller opfyldt. Et nyt landskab præget af landinspektørens lineal blev i løbet af få generationer kultiveret og bebygget. Den mest markante nye indslag i bebyggelsesbilledet var samlinger af gårde og huse, der er en lidet mundret betegnelse hentet fra Trap Danmark. Betegnelsen dækker over en broget gruppe af bebyggelsestyper med forskellige udviklingstræk. I den østlige del af <strong>Amt</strong>et består samlinger af gårde og huse typisk af tre eller flere gårde som er udflyttet fra landsbyen og dermed danner en ny lille, løst opbygget landbebyggelse, som ofte har taget navn efter bymarken (vangen) de er flyttet ud på, fx Klejs Vestermark. Andre, især i den vestlige del af <strong>Amt</strong>et, som var præget af små landsbyer og enestegårde, opstod ved udparcellering af udmarksjorder og har mere karakter af spontant opståede samlinger af mindre gårde og huse som siden konsolideres med nye veje, hegn og måske en skole og et mejeri. Udviklingen af denne type kunne tage flere generationer og mange kan først erkendes med et selvstændig stednavn i midten af 1900-tallet, fx Brokbjerg. Mange vil dog ofte være en blanding af udflytning og udparcellering. Egentlige husmandskolonier, som blev anlagt ved udskiftningen, ty- Holbækgård i Asløkke pisk på våde eller sandede jorde i udkanten af ejerlavene, er der kun registreret et par håndfulde af, fx Vadhuse og Pyt. Derimod er de såkaldte statshusmandskolonier anlagt efter 1899 og særligt efter 1919-loven mere mangfoldige. Store regulære, planlagte husmandskolonier med ensartet bebyggelse findes bl.a. ved de udstykkede hovedgårdsjorder omkring Boller, Møgelkær, Tyrrestrup, Engelsholm, Brandbjerg og Rask. Det nye landskab fik også en ny overklasse, de såkaldte proprietærer, som gennem 1800-tallet samlede og tilkøbte jord for at opbygge en større gård. Bygningsanlæggene blev ofte opført i mere prangende materialer med lignelser til Dortealund stuehus hovedgårdene. Proprietærgårde defineres her som gårde med mere end 12 tønder hartkorn, hvilket dengang var en betydelig bedrift med et stort folkehold. Disse større gårde var knyttet til den østlige del af amtet, idet det praktisk taget var umuligt at samle 12 tønder hartkorn i de sandede områder, hvor der typisk gik 8-10 tønder land eller mere på en tønde hartkorn. Proprietærgårdene var og er særligt karakteristiske indenfor det tidligere Koldinghus og Skanderborg Rytterdistrikt, hvor jorden blev solgt til selveje i 1764-67. Blandt udpegede proprietærgårde finder man Ørskovgård, Skovløkke, Elisabethsminde og Lykkesgård. Østerby Mark 43
Page 1 and 2: Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 1
Page 3 and 4: 1. Indledning 2. Kulturmiljøerne i
Page 5 and 6: 1. Indledning Historisk identitet e
Page 7 and 8: Udpegning af de kulturhistoriske in
Page 9 and 10: I 1994 blev begrebet kulturmiljø l
Page 11 and 12: GIS). Den er foretaget i samarbejde
Page 13 and 14: varingsværdige på grund af egnska
Page 15 and 16: umsloven, naturbeskyttelsesloven og
Page 17: Kapitel 2 17
Page 20 and 21: De administrative grænser 20 Rytte
Page 22 and 23: Landskabsformer og jordbund 22 Isra
Page 24 and 25: Arealanvendelse og dyrkningssysteme
Page 26 and 27: Oldtidens kulturmiljøer 26 Fredede
Page 28 and 29: Landsbyer, hovedgårde og enestegå
Page 30 and 31: kom Palsgård, Barritskov og Rosenv
Page 32 and 33: Vandmøller, vandkraft og dambrug 3
Page 34 and 35: Jernbaner og stationsbyer 34 Statio
Page 36 and 37: Kystmiljøer Kolding 36 Vejle Moss
Page 38 and 39: Koloniseret land 38 Engvanding Hede
Page 40 and 41: hævning er uden væsentlig betydni
Page 44 and 45: Industri- og råstofmiljøer 44 Bry
Page 46 and 47: i Horsens af Danish Crown. I Farre
Page 48 and 49: Institutionelle og sociale miljøer
Page 50 and 51: sen hos landalmuen. Uldum Højskole
Page 52 and 53: Religiøse miljøer 52 Kloster Fors
Page 54 and 55: I 1675 kom den første jøde til Fr
Page 57 and 58: 3. Ikast - Brande Kommune (Nørre-S
Page 59 and 60: Udpegninger af kulturhistoriske int
Page 61 and 62: 3. Hallundbækgårde, hedeopdyrknin
Page 63 and 64: 5. Gravhøje ved Bredhøj, Hygild I
Page 65 and 66: 8. Ejstrupholm Teglværk Ejstruphol
Page 67 and 68: 10. Palsgård Skov og Hampen Planta
Page 69 and 70: 11. Gammel Hampen, savværksby Gamm
Page 71 and 72: 13. Gravhøje fra Kromandens Skov t
Page 73 and 74: 16. Hedegård insulinfabrik med arb
Page 75 and 76: 18. Brunkulsgravning ved Groest, no
Page 77 and 78: 20. Klovborg stationsby og Gribstru
Page 79 and 80: 21. Nørskov Savværk (Mattrup Møl
Page 81 and 82: 23. Hærvejsforløbet Indenfor Vejl
Page 83 and 84: Kommuneatlas Kolding. Miljøministe

Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 - Ikast-Brande Kommuneplan 2009 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?