Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 - Ikast-Brande Kommuneplan 2009 ...

Recommendations

Info

Beskyttelsesområder for kulturhistoriske interesser Tal refererer til register IV 6 Kulturhistoriske interesser i Fredningsplanen fra 1985. Der blev udpeget 111 områder med arealmæssig vægt på kulturspor fra oldtid og middelalder. 8
I 1994 blev begrebet kulturmiljø lanceret af den daværende miljøminister. Et kulturmiljø defineres som ”Et geografisk afgrænset område som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”. Dette blev fulgt op af en statslig udmelding til amterne, om at opprioritere de kulturhistoriske interesser i Regionplan 1997. Ifølge ministerens redegørelse skulle beskyttelsen af kulturmiljøet udgøre den tredje dimension i miljøpolitikken, side om side med forureningsbekæmpelse og beskyttelse af planter og dyr. Tanken var at fokusere på kulturhistoriske helheder i landskabet og ikke kun koncentrere beskyttelsen om enkelte bygninger, gravhøje og andre kulturspor. Fredningsplanens udpegninger var for så vidt allerede funderet i en kulturhistorisk helhedsbetragtning. Mest som en illustration af landskabets udvikling, således at udpegningerne ofte rummede elementer fra oldtid til nutid. I 1985 var hensigten i mindre grad at udpege hele ”rene” miljøer eller typer fra en enkelt periode. Den statslige udmeldingen blev fulgt op af Skov og Naturstyrelsens temarapport om De kulturhistoriske interesser i landskabet (1997), som kortfattet redegjorde for de kulturmiljø-typer, som krævede særlig opmærksomhed. I erkendelse af fredningsplanens rimelige, fornuftige udgangspunkt blev tavlen ikke vasket ren. Fredningsplanens kulturhistoriske områder blev revideret og konkreti- Møballe Andelsmejeri seret, og endvidere suppleret med nyt materiale fra en lang række besigtigelsesture sammen med lokale museums- og arkivfolk. Som bilag til regionplan 1997, udarbejdedes rapporten Kulturhistoriske Beskyttelsesområder i Vejle Amt (1999). Man udvalgte 230 kulturhistoriske områder, altså omtrent dobbelt så mange som i 1985. De 230 områder dækkede sammenlagt ca. 8 procent af amtets areal. Tematisk set, betød revisionen, at flere kulturmiljøtyper blev udpeget, især fra tiden efter 1800, fx sociale og institutionelle miljøer (højskoler, misssionshuse, hospitaler mv.). De nye udpegninger var ofte små arealer og havde mere karakter af enkelte elementer snarere end kulturhistoriske helheder. Man var stadig lidt famlende overfor valget af afgrænsningskriterier og de heraf følgende planlægningsmæssige konsekvenser. I forbindelse med regionplanen 2001 blev der siden iværksat en temaregistrering af dambrugenes kulturhistorie for at sikre en repræsentation af disse kulturmiljøer, som amtet er umådelig rig på. Registreringen er udgivet i rapporten ”Dambrugshistorie i Vejle Amt” (2001). Ved revisionen af de kulturhistoriske beskyttelsesområder 2001 udgik 4 områder, mens 14 nye kom til (især dambrug), så udpegningen i alt omfattede 240 områder, men stadig kun 8,2 procent af amtets areal. Til sammenligning var 10,5 procent af hele landet udpeget som kulturmiljø/ kulturhistoriske beskyttelsesområder i 2001. Digitale kulturmiljøer Forud for revisionen af regionplanen 2005 er der iværksat en digital registrering af samtlige historiske kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer i amtet – kaldet Digitalt atlas over kulturmiljøer. Registreringen er foregået via internettet og indeholder både en databasedel og en geografisk-del (et web- 9
Page 1 and 2: Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 1
Page 3 and 4: 1. Indledning 2. Kulturmiljøerne i
Page 5 and 6: 1. Indledning Historisk identitet e
Page 7: Udpegning af de kulturhistoriske in
Page 11 and 12: GIS). Den er foretaget i samarbejde
Page 13 and 14: varingsværdige på grund af egnska
Page 15 and 16: umsloven, naturbeskyttelsesloven og
Page 17: Kapitel 2 17
Page 20 and 21: De administrative grænser 20 Rytte
Page 22 and 23: Landskabsformer og jordbund 22 Isra
Page 24 and 25: Arealanvendelse og dyrkningssysteme
Page 26 and 27: Oldtidens kulturmiljøer 26 Fredede
Page 28 and 29: Landsbyer, hovedgårde og enestegå
Page 30 and 31: kom Palsgård, Barritskov og Rosenv
Page 32 and 33: Vandmøller, vandkraft og dambrug 3
Page 34 and 35: Jernbaner og stationsbyer 34 Statio
Page 36 and 37: Kystmiljøer Kolding 36 Vejle Moss
Page 38 and 39: Koloniseret land 38 Engvanding Hede
Page 40 and 41: hævning er uden væsentlig betydni
Page 42 and 43: Proprietærgårde, husmandskolonier
Page 44 and 45: Industri- og råstofmiljøer 44 Bry
Page 46 and 47: i Horsens af Danish Crown. I Farre
Page 48 and 49: Institutionelle og sociale miljøer
Page 50 and 51: sen hos landalmuen. Uldum Højskole
Page 52 and 53: Religiøse miljøer 52 Kloster Fors
Page 54 and 55: I 1675 kom den første jøde til Fr
Page 57 and 58: 3. Ikast - Brande Kommune (Nørre-S
Page 59 and 60:
Udpegninger af kulturhistoriske int
Page 61 and 62:
3. Hallundbækgårde, hedeopdyrknin
Page 63 and 64:
5. Gravhøje ved Bredhøj, Hygild I
Page 65 and 66:
8. Ejstrupholm Teglværk Ejstruphol
Page 67 and 68:
10. Palsgård Skov og Hampen Planta
Page 69 and 70:
11. Gammel Hampen, savværksby Gamm
Page 71 and 72:
13. Gravhøje fra Kromandens Skov t
Page 73 and 74:
16. Hedegård insulinfabrik med arb
Page 75 and 76:
18. Brunkulsgravning ved Groest, no
Page 77 and 78:
20. Klovborg stationsby og Gribstru
Page 79 and 80:
21. Nørskov Savværk (Mattrup Møl
Page 81 and 82:
23. Hærvejsforløbet Indenfor Vejl
Page 83 and 84:
Kommuneatlas Kolding. Miljøministe
show all

Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 - Ikast-Brande Kommuneplan 2009 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?