Kulturmiljøer i Vejle Amt 2005 - Ikast-Brande Kommuneplan 2009 ...

hævning er uden væsentlig betydning
for dannelsen af marine forlande.
Derfor har landvinding ved
inddigning og inddæmning kun
været mulig få steder. Blandt de
mest iøjnefaldende lokaliteter er
Vognkær Enge, og de nyligt genskabte
Solkær Enge, der blev afvandet
i 1923. Håbet ved Palsgård
blev inddæmmet 1883, og Eltang
Vig allerede i 1872, men genskabt
ved storm og digebrud i 1978. Også
Rands Fjord har uden held været
forsøgt inddæmmet i 1863. Indenlands
er Amtet forholdsvis
fattigt på søer, der har været egnet
til udtørring. Blandt de større søer
er det kun Gedved Sø, der er udtørret.
Afvandingen af Ejstrup Sø
blev opgivet efter få årtier og den
tørlagte Ødis Sø blev genoprettet
i 2003. Blandt de små udtørringer
finder man Haustrup Sø og Gårslev
Sø. Amtets største moseområde,
Tørring-Uldum Kær, der gennemløbes
af Gudenåen, er stærkt
præget af tørvegravning og siden
afvandet.
Engvandingen var et forholdsvis
tidligt fænomen i Amtet. Allerede
i begyndelsen af 1826 skriver
Carl Dalgas, om vigtige enge i ”vesteregnens”
sogne, hvis vande med
flid benyttes til at overrisle engene.
Ja, han fremfører endog at ”Vandings-,
eller egentlig Rissel-Enge,
ere temmelig almindelige i Amtet…”.
Især engvandingen ved hovedgårdene
Engelsholm og Bygholm
fremhæves, og ved Bygholm
dvæles ved brugen af en snekke til
at løfte vandet. Vandmøllernes ret
til opstemning fremføres dog som
40
Håbet pumpestation
en væsentlig hæmsko for yderligere
udnyttelse af engvandingen.
Efter Hedeselskabets oprettelse
kom der rigtig gang i anlæggelsen
af vandingsenge. Alene i årene
1866 til 1887 blev der anlagt 56
kilometer vandingskanaler i Vejle
Amt, fordelt på 21 projekter, navn-
Hovedkanal til Gedved Sø
lig langs Vejle Å, Omme Å og Holtum
Å. De fleste anlæg gik ud af
drift efter 2. Verdenskrig. Opfyldning,
dræning og tilgroning har
gjort et stort indhug i resterne. Relikter
findes imidlertid endnu bl.a.
langs Holtum Å, ved Hedegårde, i
Randbøldal og ved Ringive.