Godhavnsrapporten

ningere er s anne. Har det virkelig hendt, det vi leser om? Selv om det
altid vil knytte seg usikkerhet til hendelser, ved at hendelser forveksles,
noen minner blekner og andre hendelser forstørres opp, så vil grunntrek‑
kene i det som kommer fram, ha stor relevans. Som påpekt ovenfor gir
hukommelsesforskningen uttryk for at dramatiske opplevelser setter sig
spor som ikke lett viskes ut. Når flere uafhengige personer beretter om
det som skjedde ved navngitte institusjoner, så styrker det muligheten for
at det som fremkommer som hovedtrekk, har gyldighet.” 4
Godhavnsundersøgelsens egenart
Godhavnsundersøgelsen skiller sig ud fra de i internationale, herunder
også nordiske, forbilleder på flere punkter, og baggrunden herfor
skal findes i undersøgelsens oprindelse og historik. Godhavnsundersøgelsen
er hverken en kommunalt, regionalt eller nationalt baseret
undersøgelse, hvortil der forinden har været en åben indkaldelse af
deltagere til undersøgelsen. Godhavnsundersøgelsen baserer sig på en
landsforenings medlemmers klager over opvækstforholdene på disse
medlemmers børnehjem i perioden 1945-1976. Det drejer sig som tidligere
nævnt om 18 børnehjem, samt det hjem, der har lagt navn til
undersøgelsen, Godhavn Drenge- og Skolehjem.
Forventningerne til deltagerantallet i undersøgelsen lå på forhånd højt,
i ansøgningen til Velfærdsministeriet anslog vi, at vi skulle interviewe
mellem 100 og 150 deltagere, hvor mindst halvdelen ville stamme fra
Godhavn Drenge- og Skolehjem. Resten skulle komme fra klagere fra
de andre navngivne børnehjem, der også var medlemmer af Landsforeningen
Godhavnsdrengene. Den 10. januar 2010 modtog vi en liste
på 32 navne fra Landsforeningen Godhavnsdrengene, fulgt af en
4 Edvard Befring: “Barnehjem og specialskoler under lupen. Nasjonal kartlegging av
omsorgssvikt og overgreb i barnevernsinstitusjoner 1945-1980”. Norges offentlige utredninger
NOU:23:Oslo s. 88.
20
86815_godhavn_.indd 20 15-04-2011 10:57:53