Godhavnsrapporten

Nogle af de moderne pædagogiske tiltag, som blev taget i brug i
perioden, var psykologi og psykiatri. Forstander K.A. Boje Rasmussen
fra Landerupgård skolehjem vurderede i 1951, at inddragelsen af
psykologi ville give et mere retfærdigt billede af eleven. Dog skulle
man huske, at psykologien kun kunne bruges som et redskab til at få
klarhed over et barns problemer, og “den vigtigste forudsætning og evne
for arbejdets lykkelige gennemførelse,[var] at formå at vinde barnets til‑
lid og hengivenhed.” 14 Nogle forstandere mente, at befolkningen havde
fejltolket begrebet om den frie opdragelse, som var blevet til et synonym
for slet ikke at opdrage børnene. Forstander Gabriel Petersen, Egevang
optagelseshjem anså i 1956 børneforsorgens rolle som “… at opdrage
børnene, så de kan blive lykkelige og tilfredse mennesker, som samfundet
med glæde tager imod, og som får en oplæring, så de kan ernære sig på
hæderlig vis.” 15 I 1961 var den moderne pædagogik fast forankret på
nogle hjem bl.a. hos forstander West ved Bustrup Optagelseshjem, der
skrev: “hvilke magtmidler har man for at gennemføre den disciplin, der
er nødvendig, og for at undgå eller begrænse rømninger? Dertil kan man
med god samvittighed sige, at vi har ingen magtmidler (…) Der er lås på
dørene, men nøglen dertil har drengene, og de har tøj på værelset, så de
faktisk kan gå, når de vil.” 16 Den respektfulde indstilling til barnet og
den unge blev implementeret i lovgivning og vejledninger i 1950’erne
og sat på læseplanen, da landets første forsorgsseminarium åbnede i
1960.
Sammenfatning
Godhavnsundersøgelsen er en undersøgelse af tidligere børnehjemsbørns
anklager om overgreb på 19 danske børnehjem i perioden
1945-1976. Til sammenligning toppede antallet af danske børnehjem i
14 BTI 1951 s. 181.
15 BTI 1956 s. 235.
16 BTI 1961 s. 206.
24
86815_godhavn_.indd 24 15-04-2011 10:57:55