Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (3)
18
Trykt blev artiklen. Men først efter at jeg havde afleveret 1 stk. fysisk ud-
skrift i Rubicons massive postkasse, der var boltet fast i væggen på den
lange triste gang med det allerede dengang nedslidte rødbrune linoleums-
gulv.
Da jeg to år senere tiltrådte som redaktør var min allerførste og eneste re-
volutionerende handling at udskifte Rubicons ubrugelige mailadresse med
min egen. For det var netop i årene omkring 1998-2000, at @ blev alle-
mandseje og Rubicons store styrke. Først og fremmest fordi e-mails var så
forbandet lette at sende. Med dette @ kunne man tæppebombardere un-
derviserne med forespørgsler – om artikelbidrag og anmeldelser og essays.
Især de lidt ældre lektorer, som kun ufrivilligt havde indladt sig på at be-
styre en inbox, forstod ikke betydningen af begrebet ”spam” og takkede ja.
Med det resultat, at vi fik et blad, der langsomt fyldtes med artikler af høj
kvalitet.
Nu hjalp det selvfølgeligt også, at det for datidens lektorer ikke spillede den
fjerneste rolle, om de fik trykt deres artikler i History & Theory eller i Rubi-
con, så længe de bare producerede et-eller-andet der distancerede dem fra
betegnelsen nulforsker, og derfor netop foretrak den lette løsning.
Den store opbakning gav mulighed for at lave temanumre. Det første hand-
lede om historieformidling og blev til på initiativ af en lille ivrig skare, der
på den tid fulgte historiestudiets store kultfigur Søren Mørch i kurset An-
vendt Historie, i hvilket han påstod, at man kunne tjene penge på at skrive.
Eksamen var fuldkommen kaotisk, så vidt jeg husker, fordi en emsig censor
opponerede mod, at de studerende i deres overgearede dyrkning af liden-
skab fremfor videnskab helt havde fralagt sig de ulidelige fodnoter. Selv fik
jeg en halvsløj karakter og solgte derpå artiklen til Jyllands-Posten forme-
delst 1.500 rare menneskekroner – lige præcis nok til at dække huslejen på
H.C. Ørstedkollegiet!
Et andet temanummer handlede om middelalderen i anledning af et såkaldt
middelalderår, som ingen længere har den fjerneste erindring om, mens et
tredje handlede om 1990’erne – det årti, hvor netop @ blev udbredt, men
som nu var ved vejs ende og derfor en ny slagmark for historikere.
De mange numre indimellem bestod af artikler om revl og krat. Selv an-
vendte jeg spalterne til at lufte kæpheste – så som kampen for mere global-
historie i undervisningen og mere velskrevet historie i Rubicons spalter –