Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (3)
44
Det var det store spørgsmål, som man søgte tilbage til Luther for at finde
svaret på, idet han selv havde været tvunget til at forholde sig til en lig-
nende problemstilling i forbindelse med reformationskampen:
Den skærpede kurs fra rigsregimentets og de katolske fyrsters side truede
nu disse evangeliske menigheders med udslettelse – i Nederlandene
var man allerede godt i gang med ved blodig vold at knuse ”lutheranerne”.
Spørgsmålet om, hvor langt man skulle gå i retning af lydighed
mod øvrigheden og dens lovbestemmelser, var således blevet brændende
aktuelt. 25
Både lydighedspligten og svaret på, om det var muligt at fravige den, var
tæt forbundet med Luthers to-regimentelære:
Derfor har Gud oprettet de to styrerformer: den åndelige, som ved Helligånden
skaber kristne og gode mennesker under Kristus, og den verdslige,
som bremser de ikke-kristne og onde mennesker, så de udadtil er
nødt til at holde fred og forholde sig i ro meget imod deres vilje. 26
Herudfra sluttes, at de rettroende kristne lever et liv i pagt med Guds ord,
og derfor ikke har behov for statsmagten til at regulere deres liv. De verds-
lige love og forordninger, samt de straffe de udløser, er således kun udtryk
for et behov for at regulere de ikke-kristne, og derved deles menneskehe-
den i to, hvor de rettroende kristne ledes af Guds love, og de ikke-troende
ledes af den verdslige øvrigheds love. Begge regimenters love udspringer
dog i sidste ende kun fra Gud.
Rettroende kristne må gerne fungere som redskab for denne verdslige
statsmagt og gribe til våben, hvis denne kræver det af dem, men de må al-
drig selv aktivt benytte statens magtmidler overfor andre. 27 Med det sagde
Luther samtidig, at den verdslige statsmagt kun har rettighed over det
verdslige regimente, og aldrig kan lovgive eller dømme i åndelige anliggen-
der. Her har kun Gud herredømmet:
25 Ibid, s. 156
26 Ibid,s. 165
27 Ibid, s. 176