Kvinder i kjole og krave - Kundby Sogn

Kvinder i kjole
og krave
2008 er 60-året for ordinationen af de første kvindelige præster.
I dag er der en overvægt af dem i Roskilde Stift.
Af Helle Poulsen
Gamle Onkel Ville, alias provst Vilhelm
Strange-Hansen, Gadstrup, har været med
til at forme mit syn på kvindelige præster.
Han kom ind i mit liv, da jeg var 18 år,
og da havde jeg ikke mødt en af slagsen
endnu. Da han blev kandidat i 1926, var
der kun få kvindelige studerende, og de var
ifølge ham ikke noget at skrive hjem om.
Men han var en varm tilhænger af kvinder
i kjole og krave. Hans respekt for de 514
mandlige kolleger, som i 1947 satte deres
stilling ind imod loven om kvinders adgang
til præsteembedet, kunne ligge på et meget
lille sted. For de blev jo i kirken, og han
var ovenud tilfreds, da Karen Horsens i
1981 blev Danmarks og Roskildes første
kvindelige domprovst. Hun var den bedste,
sagde han.
Siden blev jeg selv præst, og jeg var
heldig engang at møde pioneren Johanne
Andersen. Hun er foreviget på et sort-hvidt
foto fra 28. april 1948 med biskop Øllgaard
og to kvindelige medordinander. ”Nogen
må jo gøre det!” sagde biskop Øllgaard,
der som den eneste af landets ni biskopper
var parat til at ordinere kvindelige kolleger.
Odenses gader var fulde af protestoptog
den dag, folk råbte op om at blive løst fra
den ”fynsk-øllgaardske kirke”. Men som
han udtrykte det i sin ordinationstale: ”Just
Salig
Hvad er vi her i 2008, når vi er
salige? Glade, lykkelige eller
privilegerede? Nej, vi er heldige!
- ”I er heldige, hvis I er fattige, hvis
I sørger, hvis I er små og ubetydelige…”,
siger Jesus.
Er det en heldig oversættelse?
Held rammer jo i flæng, salighed er
noget helt andet, en følelse af Guds
nærhed. Jesu provokation er, at han
ikke reserverer saligheden til de
lykkelige moments. Gud er også i
disharmonierne. Det er vores store
held. Så måske er ”heldig” ikke så
tosset endda.
- om kirken i Roskilde Stift Nr. 1 / Januar 2008 / 59. årgang
fordi kvinderne var de første, der modtog
opstandelsesbudskabet, måtte de været
berettiget til at øve præstegerning”.
Johanne Andersen skulle til Nr. Ørslev
på Falster, og det var menighedens ønske
om netop hende, der blev anledningen til,
at præstelovens ordlyd blev ændret fra
”mænd” til ”personer”, så også kvinder var
omfattet. Kvinderne havde fra 1904 kunnet
indskrive sig ved det teologiske fakultet
– Bodil Koch blev kandidat i 1929 – men
først med loven af 1947 kunne de søge
embede og først med bispefrihedsloven
af 1948, der kunne flytte ordination og
tilsyn fra et stift til et andet, kunne de blive
ordineret.
Hvem var mon den første kvindelige
præst i Roskilde Stift? Elna Bækdorf og
Grethe Bülow Hansen var de to første kvinder,
der blev ordineret af biskop Schiøler
31. juli 1963. Den sidste til en kapellanstilling
ved Skt. Peders Kirke i Næstved. Hun
var den første! For Elna Bækdorf kom til
Farum, før hun kom til Sorø. Jeg var heldig
at fange Elna Bækdorf på telefonen, hun
er en myndig og morsom kvinde. Hun har
aldrig følt sig chikaneret, siger hun. Jo,
eneste chikane var måske, at provst Svend
Aage Nielsen i Haslev ikke ville indsætte
hende – det fik kollegaen Paul Honoré i
Sorø bemyndigelse til. Men siden tog hun
kontakt til provsten og blev modtaget med
Julen fik sin egen kioskbasker med mobningen
af de kvindelige præster. Alt imens
Guds barn lå fredeligt i favnen på sin mor,
så gik Politiken til kamp mod de mandlige
præster, der chikanerer kvindelige kolleger.
60 % af landets kvinder i præstekjole har
mødt manglende håndtryk og modstand fra
mandlige kolleger! Mon ikke nogle af jer
havde svært ved at genkende det billede af
folkekirken?
Nu havde langt over en million danskere
været i kirke juleaften og følt sig hjemme
der. 3. juledag sprang så bomben. Kirken
er i virkeligheden en forbenet mandskirke,
hvor mandlige præster fjerner bøger fra
altret, når en kvinde er i farvandet, enkelte
renser endda med vievand efter den feminine
forurening.
Jeg deltog selv i Politikens rundspørge,
gad vide, hvor jeg tæller med? For jeg har
Kvinder har ikke bare fået adgang til præsteembedet, de er også gået til filmen. Her ses Ann
Eleonora Jørgensen som fængselspræsten Anna i Annette K. Olesen film ”Forbrydelser” fra
2004, foto Per Arnesen.
te, og de fik det fineste forhold. Det vakte
dog vild opsigt, da hun blev præst i Sorø i
1965. Den dag, hun blev indsat, var Storegade
sort af mennesker. Og da hun fødte
sin søn, blev Rigshospitalet overdænget
med blomster. Journalisterne gjorde nar af
mine stilethæle, siger hun, men det var ikke
chikane, det var komisk. Holdt jeg foredrag,
så skrev de mere om hælene end om,
hvad jeg havde sagt.
Siden er det gået rasende stærkt. I 2007
var der indskrevet 894 teologistuderende
i København, 562 kvinder og 332 mænd.
Der er langt flere kvindelige ansøgere til
stillingerne i Roskilde Stift, og for et par år
Hånden på hjertet
haft en nabopræst, der var modstander af
kvindelige præster, og jeg har taget sjælesorgskursus
med en mandlig kollega, som
var imod ordination af kvinder. Men de har
været gentlemen, og vi har kunnet spøge
med hinandens ret til at være her, og var
der én, der var imod, så var der mindst 100
andre, der var for.
Jeg har det fint med den samvittighedsundtagelse,
at mandlige præster kan fritages
for at arbejde sammen med en kvindelig
kollega, ligesom læger kan fritages
for at foretage abort. Jeg er ikke vild med
Viborg biskoppens omfortolkning af håndtrykket
ved ordinationer. Det minder mig
om de ortodokse jøder, der ikke må gå på
sabbatten, men som så tager bilen i stedet
siddende på en varmepude med vand, for
Moseloven siger ikke noget om, at man
ikke må sejle. Vorherre lader sig vel ikke
siden tippede det til en overvægt af kvinder.
Men det er kun fire ud af stiftets 14 provster,
der er kvinder, og der er ingen kvindelig
bispekandidat. En kvinde og præst
kan stadig vække opsigt, og to kvinder ved
samme kirke er i nogles øjne for meget.
Sådan er det ikke længere med lægen, her
er kønnet hip som hap. Nielsine Nielsen
blev den første kvindelige læge. Det var i
1885. I lægestanden i dag myldrer det med
kvindelige overlæger og cheflæger, så om
en generation eller to…
narre af vore spidsfindigheder? Så hellere
være mand for sin hat og blive hjemme, når
ordinanden er en kvinde. Det er ok for mig.
For sagen er jo, at vi har sejret ad helvede
til – for nu at bruge Thomas Nielsens udtryk
om arbejderbevægelsen. På 60 år er 60
% af de teologistuderende kvinder. Hvad
hyler vi for?
Det er der bare ingen, der tør sige i den
hellige ligestillings navn. Og ingen tør sige
pressen imod - heller ikke, når den bruger
tallene forkert. Politiken har siden indrømmet,
at de 60 % var skudt langt over målet.
Det var 60% af de 17 %, der havde mødt
det synspunkt – ikke kun hos præster, men
også hos andre - at deres køn måske var en
hindring.
Helle Poulsen

Stiftsbladet - om kirken i Roskilde Stift www.roskilde.stift.dk
Sproget har altid forandret sig. Vi går
gerne over sundet for at låne nye ord eller
låner af hinanden i den hjemlige andedam.
Vi har i 2008 valgt at sætte spot på
nogle af de ord, det fyger med i erhvervslivet
og fra prædikestolen. Hvor skilles
vejene, og hvor trækker vi på samme
hammel? Følg med i Buzzwords ’08.
Allerede tilbage i 1800-tallet blev ordet
brand flittigt brugt inden for markedsføring,
og vi er stolte over danske brands
som Lego, B&O og H.C. Andersen.
Verdens mest værdifulde brand skulle
efter sigende være søgemaskinen Google.
Indtaster du ”Jan Lindhardt”, opnår Roskildebispen
14.700 hits. Lindhardt er den
af landets biskopper, der er flest hits på.
Er han så også et brand?
Et brand er mere end et registreret
varemærke ® eller logo. Til et brand
knytter sig nogle værdier – for eksempel
nogle historier om produktet. I dag nøjes
vi ikke med at købe æg. Vi køber æg fra
økologiske eller fritgående høns. Æg er
ikke bare æg. Vi køber også en historie
om sunde og glade dyr fra en miljørigtig
bondegård.
Folkekirken er også et brand, dog ikke
så entydigt som eksemplet med æg.
Nogle forbinder folkekirken med middelalderkirker,
barnedåb og kristentro, andre
med overtro og økonomisk fråds. Synet
på folkekirkens brand afhænger af optik.
De fleste vil være enige i, at Roskilde
Stift med sine geografiske grænser,
domkirke, stiftsadministration og biskop
er et stærkere brand i dag end for tyve år
siden, ikke mindst takket være biskoppens
branding af stiftet siden ’97. Ligesom
i andre kendte virksomheder er der
også i Roskilde Stift en stærk identifikation
mellem ”virksomheden” og lederen.
Lindhardt har sammen med et korps af
ansatte og frivillige fået stiftet på landkortet.
Han har stillet op til interviews og
blandet sig i debatten, ligesom stiftsblad,
nyhedsbrev, stiftsårbog, hjemmeside,
nyt logo og meget mere i ord og billeder
har gjort stiftet kendt for sit kirkeliv i
hele landet. De mange ord suppleres af
handlinger. En biskop, der træder til ved
ulykken på Roskilde Festival 2000 eller
stiller op foran tusindvis af unge ved
det årlige konfirmandtræf, er med til at
brande stiftet og folkekirken (og sig selv)
på en stærk måde.
Snart rækkes bispestaven videre. Det
bliver spændende at se, hvad næste
biskop i det snart tusindårige bispesæde
vil gøre for, at Roskilde Stift fortsat er et
brand, hvor mange har lyst til at sidde i
menighedsråd og være frivillige, og hvor
landets dygtigste musikere og præster
søger job, for der er ingen tvivl om, at
også fremtiden vil stille krav om et stærkt
brand.
Birgit O’Sullivan
Brand
Langt ude på landet
Lejre provsti er et rigtigt landprovsti, der er ingen større
byer, det er meget homogent, siger provst Lars Munch.
Af Mette Kaae
Og næsten alt er nyt i Lejre: Kommunens
sammensætning, provsten og provstens
kontor. Til gengæld er ideerne om samarbejde
og viljen til fælles fodslag de samme
som før. I 2003 modtog kirkerne i Bramsnæs,
Roskilde Stifts Palladius pris for deres
vellykkede samarbejde på kryds og tværs i
den lille kommune.
Se hinanden
- Det handler om at få øje på hinandens
ressourcer, siger menighedsrådsformanden
i Kr. Hyllinge, Lisbet Kristiansen. Efter
kommunesammenlægningen er Bramsnæs
blevet en del af Lejre, og kirkens fremtidige
succes ligger i viljen og evnen til
samarbejde.
- Vi skal blive ved med at opfinde os selv,
og aldrig hvile på laurbærrene, siger hun.
En gang imellem, når vi har lavet et sjovt
og rigtig godt arrangement, som har trukket
mange mennesker i kirke, så tror vi, at nu
har vi fundet konceptet, nu har vi formlen
på, hvad folk vil have. Men nej, siger hun,
for efterspørgslen ændrer sig hele tiden,
tingene mister nyhedens interesse, og vi
skal finde på noget nyt.
I den situation er det helt oplagt at gå sammen
med nabosognet om næste projekt, få
øje på hvad de kan, og sammen få endnu
bedre ideer.
- Vi skal supplere hinanden i stedet for at
konkurrere.
Dobbeltarbejde
Der er selvfølgelig også penge at spare ved
at hjælpes ad. Formanden for provstiudval-
2008 er udnævnt til Sangens år.
Stiftsbladet vil i årets 11 numre
stille skarpt på 11 forskellige sider
af folkekirkens sang. Vi begynder
i børnehøjde med babysalmesangen.
Nogle vil sige, at det med
sangen begynder, mens vi er små.
Andre, at det begynder endnu før
– mens vi stadig er inde i mors
mave.
Af Camilla Fogh Mogensen
Meget mere end bare babysalmesang
Babysalmesang vinder gehør overalt i
Roskilde Stift. I Næstved provsti har tre
af bykirkerne babysalmesang på programmet;
Holsted, Herlufsholm og Skt. Jørgens
kirker. Sognemedhjælper Camilla Fogh
Mogensen fortæller hvorfor.
Ny på bænken
Først og fremmest tror jeg, at babysalmesang
bryder med den opfattelse mange
get, Anne Marie Dahl, mener, at der foregår
for meget dobbeltarbejde rundt omkring,
og hun er glad for nogle af de forslag, der
ligger i betænkning 1491, som blandt andet
peger på mere støtte fra provstiet til arbejdet
i menighedsrådene.
- Der vil være store fordele i, at man går
sammen om at løse nogle af de administrative
opgaver i provstiregi eller mellem
menighedsrådene, i stedet for at man sidder
og slås med de samme opgaver i hvert
eneste menighedsråd, siger hun.
- Provstiudvalgets store opgave er, sammen
med menighedsrådene, at få fordelt
de økonomiske ressourcer. Åbenhed og
langtidsplanlægning er en forudsætning for
at nå et godt resultat. De 17 gamle middelalderkirker
i Lejre har været rammen om
menneskers liv i tusinde år, og det skal de
fortsat være, selv om det er dyrt at vedligeholde
dem. Budskabet er det samme og
skal fortælles i en form, der passer til vor
tid. Derfor skal kirkerne ikke være museer,
men steder, hvor mennesker samles, siger
Anne Marie Dahl. Samtidig peger hun på,
at det er svært for en provst at nå det hele.
Provstejobbet bliver lagt oveni præstejobbet.
Derfor står det højt på ønskelisten, at
man i Roskilde Stift får ansat en hjælpepræst
på halv tid til provsten, så han har
mere tid til at være provst.
De gamles jul
Udover kirkernes arrangementer i forbindelse
med Lejre Kulturdage, som i år
bliver en bustur med besøg i tre kirker St.
Bededagsaften, fælles gudstjeneste i Borrevejle
2. pinsedag og fælles koordination af
foredrag og bibelmaraton, har de i Lejre
unge mennesker har af kirken - alvorlig,
kedelig og meget langsommelig.
Det er en anden målgruppe end den, vi
normalt ser i kirken om søndagen. Aldersmæssigt
er de jo også af gode grunde
anderledes end den gængse kirkegænger.
Det er unge kvinder, der går hjemme med
deres små børn, som har tid og lyst til at
møde andre i samme situation, og her rammer
kirken plet: vi sætter babyerne i centrum,
der er stimulering og fokus på de små
børns musikalske udvikling, og mødrene
hygger sig i fællesskabet med de andre
mødre og deres børn.
Kommer igen
Det er min klare fornemmelse, at mødrene
får en god oplevelse, som de ikke vil
få til en højmesse. Babysalmesang er jo
nærhed, sangglæde, afslappethed og helt
nede på babyernes niveau. Vi lærer dem
selvfølgelig noget af salmeskatten, højtider
og liturgi. Vores repertoire er meget varieret
fra salmer til børnesange, eksempelvis
”I østen stiger solen op” og ”En lille frø
i mosen sad”, og så synger vi naturligvis
Ud at se
med kirken
17 nye provstier
Lejre
Hyllinge
Rye
Sonnerup
Såby
Hvalsø
Gershøj
Sæby
Lyndby Herslev
Gevninge
Kornerup
Allerslev
Kisserup Glim
Osted
Særløse
Rorup
Fakta: Lejre Provsti består af 17
kirker og 17 sogne, som betjenes
af 12 præster. Derudover er der
en valgmenighed i provstiet. Alle
kirker i Lejre provsti er middelalderkirker,
med store udgifter til vedligeholdelse
som følge. Provstiet er et
udpræget landprovsti.
provsti fået familierne til at gå med de
gamle i kirke før jul.
I stedet for at præsten tager hen på plejehjemmet,
har man opfordret familier til at
tage deres ældste medlemmer med hen i
kirken 4. søndag i advent, og der var fuldt
hus lillejuleaften.
- 4. søndag i advent er ikke en af de mest
besøgte gudstjenester, og vi ville gerne give
de ældre en god oplevelse i kirken samtidig
med, at vi selvfølgelig gerne ville have
bænkene fyldt op, siger provst Lars Munch.
Det blev de. Med børnekor, småkager,
gudstjeneste og krybbespil blev de gamles
jul et rigtigt tilløbsstykke.
Babysalmesang i Ølby kirke
også de salmer, der hører til højtiderne.
Vi afholder en lille babygudstjeneste efter
hvert forløb, hvor vi beder fadervor, og
præsten holder en lille tale, og vi viser,
hvad vi har lært.
Det, at mødrene oplever kirken som
et rart indbydende og imødekommende
sted, smitter af på holdningen til kirken.
Vi ser pludselig, at de kommer med ældre
søskende til børnegudstjenester eller begynder
at synge i kirkekoret.
På den måde kan man godt sige, at mange
gode ting sættes i gang ved hjælp af
babysalmesangen, ting som rækker meget
længere end bare lige den ene gang om
ugen, hvor babyerne er i centrum på
kirkegulvet.

www.roskilde.stift.dk
På gravens rand med Gustav Wied
Af Bo Nygaard Larsen, journalist og
forfatter
Det kan ligge i kunstnerens sjæl, at han
selv i døden kan opføre sig lidt aparte.
Gustav Wied, vort lands store satyricus
og hudfletter af småborgerskabets mindre
begavede indfald, er ingen undtagelse.
Jeg skruer tiden tilbage til onsdag den 28.
oktober 1914. Gustav Wied ligger død i
sin kiste, som de professionelle ligbærere
fører hen til det gravede hul på Graabrødre
Kirkegård i Roskilde. På forhånd havde
forfatteren bestemt, at ingen, ej heller hans
kone og tre børn, måtte følge ham på vej
på denne sidste jordiske rejse. Kun et par
reportere fra Berlingske Tidende og Politiken
havde trodset forbudet, og skal man
tro sidstnævntes udsending, havde man
aldrig – og sikkert heller ikke siden – set et
mere ejendommeligt ligtog på den gamle
kirkegård. Mæt af dage og dårlige anmeldelser
havde Gustav Wied fire dage forinden
taget sit eget liv ved hjælp af en dosis
cyankalium. Til det sidste havde han håbet,
at han, der engang var feteret og mystificeret
af en evigt snagende presse, kunne
få et velfortjent comeback til det læsende
og teatersøgende danske publikum. Men
lykken stod også dengang kun den kække
bi, og når man som Gustav Wied havde et
noget trist lune over sin karakter, syntes en
himmelvandring at være eneste løsning på
forbandelserne. Med til at drive humøret
ud på afgrundens rand var også en håbløs
økonomi, der var forårsaget af et ligeså
håbløst overforbrug, for det kan også ligge
i kunstnerens ageren, at han insisterer på
sin ret til at forkæle sig selv med varer
i luksusklassen, mens kontoen desperat
gisper efter vejret.
Det er nærmest mytologisk, at selv de
døde lever videre i os. Således også med
Af Mette Kaae
Det økonomiske stiftsudvalg består af ét
medlem fra hvert provsti i Roskilde Stift.
Derudover er biskoppen født medlem, og
stiftskontoret fungerer som sekretariat for
udvalget. Normalt holder udvalget møde
hvert halve år, men det ser ud til, mener
formanden Birgit Nygaard, at det i opstartsperioden
vil blive kvartalsvise møder.
Større ansvar
Tidligere havde udvalget alene ”indseende”
i den økonomiske forvaltning af stiftsmidlerne
(kirke- og præstemidler), som lå
hos stiftsøvrigheden, nemlig biskoppen og
stiftsamtmanden med stiftskontoret som sekretariat.
Nu sidder det økonomiske stiftsudvalg
med ansvaret for denne forvaltning,
ligesom det nu også er det økonomiske
stiftsudvalg, der bevilger lån af stiftsmidlerne
efter provstiudvalgenes indstilling.
omtalte forfatter, som vi et par gange om
året hylder i Gustav Wied Selskabet. Næste
gang er den 6. marts, hvor vort ikon fylder
150 år. I lighed med de skæve dage vil
også denne dag blive markeret ved hans
gravsted. Først en kransenedlæggelse, så
en tale og til sidst et kig ned i de medbragte
lommelærker, der af praktiske grunde
bliver tømt. I denne religiøse stund mindes
vi vor mester, der i levende live havde et
tæt forhold til døden. I sine værker og i
sine private breve kredser han jævnligt om
livets afslutning og kan ligefrem sende
misundelige blikke efter dem, der er gået
over på den anden side af gardinet. Døden
Det økonomiske stiftsudvalg
- Det er på mange måder en spændende
udvikling, som ligger i forlængelse af en
lang række politiske beslutninger, siger
formand Birgit Nygaard. Her hentyder hun
til høringer, betænkninger og de nye sogne-
og provstigrænser, som så blandt andet
munder ud i nye regler for kompetencerne i
det økonomiske stiftsudvalg.
- Det har gjort, at arbejdet i det økonomiske
stiftsudvalg er blevet mere krævende, og
jeg er glad for, at jeg har en bankuddannelse
bag mig, siger hun.
Nedlæggelse af stiftsfonden
I Roskilde Stift har udvalget besluttet at
nedlægge stiftsfonden, eller fonden har
måske nærmest nedlagt sig selv. Fonden
har hidtil blandt andet betalt for årbog,
stiftspræstestævne og Palladiuspris.
Med lovændringen den 1. juli 2007 har
udvalget fået hjemmel til at udskrive et
bindende stiftsbidrag, og det vil fremover
er uundgåelig, hvor uventet den end kommer.
Allerede i 1903 købte Gustav Wied
gravstedet, hvor først hans mor, så hans
far, blev stedt til hvile, inden han selv og
mange år senere hans kone fulgte. Den
imponerende sarkofag kom dog først til i
1915 takket være de midler, som gode ven-
Udvalget er i det forgangne år gået fra at være observatør på sidelinien til at være et udvalg, der har
bestemmende magt over stiftsmidlerne i Roskilde Stift, måske en prøveballon på, hvordan et stiftsråd
vil kunne fungere?
erstatte de hidtil frivillige bidrag til stiftsfonden.
Bidraget må ifølge loven højst være på
1 procent af den lokale kirkelige ligning.
Nogle stifter har lagt sig på maksimumbeløbet,
i Roskilde har man valgt at opkræve
1 promille af den lokale ligning i de enkelte
ligningsområder i stiftet.
- Jeg erkender gerne, at vi har lagt forsigtigt
ud i Roskilde, siger formand Birgit
Nygaard.
Men da vi har mulighed for at hæve bidraget
med tiden, har vi vurderet, at vi i
2008 vil starte med et beløb, som godt og
vel svarer til det, der førhen blev indbetalt
frivilligt til stiftsfonden, siger formanden.
Bidraget betaler
Det er det økonomiske stiftsudvalg, der
bestemmer, hvad pengene fra det bindende
stiftsbidrag skal bruges til, og ifølge bekendtgørelsen
kan de anvendes til akti-
Stiftsbladet - om kirken i Roskilde Stift
I Roskilde Stift bor der mange interessante
levende mennesker. Men det
myldrer også med spændende døde.
Stiftsbladet vil her i 2008 introducere
en række af dem, fortælle fra deres
historie og henvise til, hvor man kan
finde dem. Gravsted og kirkegård kan
måske blive målet for en søndagsudflugt
eller to i løbet af året….
ner og trofaste beundrere havde indsamlet.
I Gustav Wied Selskabet mindes vi den
døde forfatter og hylder den levende. Det
er først og sidst gennem hans skarpe og
satiriske pen, at vi bliver klogere på livets
genvordigheder og den død, der også en
dag vil nå os.
viteter indenfor følgende kerneområder:
kommunikation mellem stift, menighedsråd
og præster, formidling af kristendom,
udviklingsprojekter indenfor undervisning,
medier og it.
Udvalgets dagsordener er tilgængelige
på Roskilde Stifts hjemmeside. Her kan
man også læse beslutningsreferater fra
møderne, men naturligvis ikke den detaljerede
behandling af sagerne. Roskilde, Ribe
og Helsingør har indtil videre bibeholdt
ordningen med det økonomiske stiftsudvalg.
De øvrige syv stifter har deltaget i et
forsøg med stiftsråd. Ordningen evalueres i
øjeblikket af kirkeministeriet.

Stiftsbladet - om kirken i Roskilde Stift udkommer
11 gange årligt. Oplag 4500.
Ansvarshavende redaktør
Helle Poulsen (HP), sognepræst Vejlø
Telefon 55 70 00 31
hpo@km.dk
Redaktionssekretær
Mette Kaae, journalist
Telefon 4041 2738
mettekaae@gmail.com
www.roskilde.stift.dk
webredaktør Birgit O´Sullivan (BOS) særpræst
Telefon 4635 6735
birgit@osullivan.dk
Redaktionsgruppe
Søren Fahnøe (SF)
Sognepræst, Sct. Morten, Næstved
Charlotte Ekstrand (CE),
Sognepræst Gimlinge, Hyllested
Bo Nygaard Larsen (BNL), journalist
Lene Wadskær Munch (LWM)
virksomhedspræst Roskilde Stift
Roskilde Stift
Tlf. 4638 1920
kmros@km.dk
Layout & Tryk:
Glumsø Bogtrykkeri A/S - Tlf.: 57 64 60 85
Denne tryksag er produceret på ISO 14001 Miljøcertificeret
trykkeri.
Papiret er godkendt til Svanemærkning, og tryksagen
er produceret efter kriterier 3.2 for Svanemærkning.
Korrektur: Annie Dalsten
- om kirken i Roskilde Stift Nr. 1 / Januar 2008 / 59. årgang
Karin Bundgaard Pfeffer er ansat som
sognepræst i Asnæs Pastorat fra den
15. januar 2008. Til stillingen er knyttet
forpligtelse som kirkebogsfører og
begravelsesmyndighed.
Jesper Arnmark er ansat som deltidsbeskæftiget
overenskomstansat sognepræst
i Asnæs Pastorat fra den 1. januar
2008.
Mogens Ohm Jensen er ansat som
sognepræst i Roskilde Søndre Sogns
Pastorat fra den 1. februar 2008. Til stillingen
er knyttet forpligtelse som kirke-
1. Anmeldte kandidater
Ved anmeldelsesfristens udløb den 14. december
2007 kl. 12.00 er der anmeldt følgende
kandidater:
· Peter Fischer-Møller, provst for Ringsted-Sorø
Provsti, Terslev Bygade 29, 4690 Haslev
· Steffen Ravn Jørgensen, provst for Helsingør
Domprovsti og domprovst over Helsingør
Stift, Slotsvej 2, 3000 Helsingør
· Per Melhof, præst ved Den danske Kirke i
Bruxelles, Avenue Delleur 31-33, B-1170
Bruxelles, Belgien
· Poul Joachim Stender, sognepræst i Kirke
Såby-Kisserup Pastorat, Bogøvej 1, 4060
Kirke Såby
· Henrik Wigh-Poulsen, cand.theol., phd. akademileder
og redaktør Odinsvej 8, 6000 Kolding
Efter gennemgang og kontrol har valgbestyrelsen
godkendt alle 5 kandidatanmeldelser.
2. Valgliste og afstemningsmateriale
Valgbestyrelsen har udarbejdet en valgliste over
de stemmeberettigede, jf. § 7 i Kirkeministeriets
bekendtgørelse nr. 303 af 26. marts 2007 om
bispevalg. På grundlag af denne valgliste vil der
blive udsendt stemmemateriale direkte til hver
enkelt stemmeberettiget.
Al henvendelse til
Roskilde Stiftsøvrighed
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Tlf. 4638 1920
bogsfører og begravelsesmyndighed.
Kirsten Esbjerg er ansat som konstitueret
deltidsbeskæftiget, midlertidig
overenskomstansat sognepræst i Ruds
Vedby-Reerslev-Buerup Pastorat fra den
24. december 2007 til 11. april 2008,
med mulighed for forlængelse.
Marie Louise Østergaard-Hansen er
ansat som konstitueret overenskomstansat
sognepræst ved Roskilde Domkirke
fra den 10. januar til 29. maj 2008, med
mulighed for forlængelse.
LAD DEN ÅRLIGE UDFLUGT GÅ TIL
ROSKILDE KLOSTER
DEN - SKEEL- IUEL- BRAHE’SKE STIFTELSE
Besøg det første adelige jomfrukloster
i Danmark - hør om Sortebrødrene
og deres kloster
samme sted. De vil opleve riddersalen,
klosterkirken, den røde
stue og brahestuen og høre om
de adelige jomfruers dagligdag
på klostret. Turen varer ca. 1 t .15
min.
Klostret er åbent 09:00-21:00 alle årets dage undtagen jul, påske
og pinse. Særpriser for menighedsråd og kirkeudflugter.
Reservation på tif. 46 35 02 19 (10:00-12:00)
Sankt Peders Stræde 8, 4000 Roskilde.
Læs mere om klostret på www.roskildekloster.dk
Bekendtgørelse om bispevalget i Roskilde
Stift 2007-2008
Udsendelse af afstemningsmateriale (stemmeseddel
og returkuvert) vil finde sted fredag den
11. januar 2008.
Ingen kan afgive stemme uden at være optaget
på valglisten. Personer, som mener sig berettiget
til at stemme, men som ikke modtager afstemningsmateriale,
samt personer som fejlagtigt
modtager afstemningsmateriale, opfordres til at
gøre indsigelse herom over for valgbestyrelsen
senest fredag den 18. januar 2008.
Indsigelse indgives til valgbestyrelsens sekretariat:
Roskilde Stiftsadministration, Palæet,
Stændertorvet 3A, 4000 Roskilde, telefon 4638
1920, e-mail: kmros@km.dk
3. Afstemningsfristen
Fristen for afstemningen udløber 3 uger efter
afstemningsmaterialets udsendelse.
Biskoppens svanesang
En kreativ og visionær biskop synger på
sidste vers, og selvom mange af os allerede
i flere sammenhænge har taget afsked med
Jan Lindhardt gennem det seneste halve år,
så var dog uropførelsen af 24 nye salmer i
Sorø klosterkirke en udsyngning med maner.
En svanesang har taget sin begyndelse
og blev på smukkeste vis sat i søen med
ord & toner fra komponister, tekstforfattere
og de til lejligheden indbudte udøvende
musikere på en forunderlig helligtrekongerssøndag.
”Den danske sang har atter fået
vinger” sagde Jan Lindhardt som optakt
til 2 intense timer med spritnye bud på,
hvordan alt det med Gud og os kan omsættes
til poesi. Og selv samme vinger satte sig
på ryggen af redaktionens udsendte, så hun
kunne flyve hjem. Salig og båret oppe af
et fornyet håb om, at enhver, der prøver at
bilde os ind, at der ikke er mere at sige om
dén sag, tager så inderligt fejl.
En spændt og travl Hans Dal, der er en af
de bærende søjler i projektet, kunne i minutterne
op til koncerten lige akkurat mellem
indtagelse af sort kaffe og mørk chokolade
nå at ytre et ønske om, at hvis bare der
var nogen (læs: KM), der ville spytte i kassen,
så har det været det hele værd. Mange
har lagt uendelige og ubetalelige kræfter i
ideen, der fortjener at ende som et pilotprojekt
til videre gavn, glæde og opbyggelse
rundt i alle kirkens menigheder. Det skulle
gerne munde ud i et nodemateriale og en
CD, så de nye salmer kan synges igen og
igen. Kun sådan får de liv.
Og liv har de. Salmerne. Og glød og
håb og smerte og taknemmelighed. Og det
Returkuvert med stemmeseddel skal derfor
sendes eller afleveres til valgbestyrelsens
sekretariat (Roskilde Stiftsadministration,
Stændertorvet 3A, 4000 Roskilde) så betids, at
den er sekretariatet i hænde senest fredag den
1. februar 2008 kl. 12.00.
Stemmesedler, der ikke er modtaget rettidigt,
kommer ikke i betragtning ved afstemningen.
4. Stemmeoptælling
Kontrol og optælling af stemmesedler vil finde
sted: Fredag den 1. februar 2008 fra kl. 13.00
i Landemodesalen, Palæet, Stændertorvet 3A,
4000 Roskilde. Stemmeoptællingen er offentlig
i det omfang, pladshensyn gør det muligt.
Sign: valgbestyrelsen Ebba Boier,
Poul O. Nielsen (formand) og Kjeld Lorenzen.
UMM
ID-NR. 42423
fineste er nok den mundrethed og autenticitet,
der stort set præger dem alle. Evnen
til at fange det sted, hvor himmelsk møder
jordisk i det liv, vi lever her og nu. Nye salmers
største udfordring er at være tro mod
deres egen tid uden dog at tabe sansen for,
hvad det kræver at tale om, med og til sin
Gud og Skaber. Den opgave er løst elegant,
nærværende og iørefaldende.
Charlotte Ekstrand