Brug øjeblikket - Kundby Sogn

Brug øjeblikket
Det handler om nærvær og opmærksomhed. Om at møde den indsatte
med et smil og en udstråling, der signalerer: Dig vil jeg gerne
tale med som et ligeværdigt medmenneske. Det er jo sådan, at hvad
vi end har bedrevet her i livet, så er vi alle hinandens medmennesker
og skal møde hinanden som sådanne.
Af fængselspræst Inge Glahn
Jyderup Statsfængsel er et åbent fængsel,
hvor der sidder både korttids- og langtidsfanger.
Der er i alt 162 indsatte, og at
fængslet er åbent betyder ikke, at de indsatte
kan færdes ind og ud af fængslet uden
tilladelse. Der er faste lovregler om, hvornår
en indsat for eksempel kan få tilladelse
til at gå på frigang (have et job udenfor
fængslet eller gå på et kursus). I Jyderup
Statsfængsel er der skole og arbejdspladser,
hvor de indsatte arbejder fra klokken 8.00
til klokken 15.00.
Midt i byen
Der har været fængsel i Jyderup siden
1988, hvor kriminalforsorgen overtog
i Den Nye Aftale
DNA
DNA er livets alfabet og vores genetiske
kode. Det er en forkortelse
for DeoxyriboNuklein Acid (acid er
engelsk for syre). DNA-molekylet
bærer på vores arveanlæg og fortæller,
hvem vi er. Eks. kan en DNA test
afsløre, om en mand er far til et barn
eller ej. Den Nye Aftale, forkortet
DNA, er en genial titel på Det Nye
Testamente på nutidsdansk, for Bibelen
er jo vores guddommelige kode.
Her får vi at vide, at vi er andet og
mere end børn af far og mor. Arv og
miljø gør det ikke alene. En bibelsk
DNA test afslører, at vi er Guds børn.
Stiftsbladet
- om kirken i Roskilde Stift
Nr. 3 / Marts 2008 / 59. årgang
bygninger, som tidligere har været brugt
til sprængstoffabrik, skole og asylcenter.
Bygninger som ligger midt i et parcelhuskvarter
og tæt på centrum af byen, noget
der vakte bekymring for byens borgere i
begyndelsen, men som for længst har lagt
sig. Stor betydning har det haft, at naboer
til fængslet og beboere udefra i det hele
taget med jævne mellemrum er inviteret indenfor
enten af fængslet eller endnu oftere
til musikgudstjenester i fængselskirken.
Musikken trækker
Musikgudstjenester er noget, jeg har annonceret
i aviserne og mange, mange gange
med forskellige former for musik og ofte
med indsatte, der synger og spiller. Der er
altid fuldt hus ved disse gudstjenester, hvor
Nyt fra Stiftet
Når jeg er i mit kække humør, har jeg en
yndlingsreplik, som kan omfavne mange
af de vanskeligheder, der knytter sig til
landets samfundsforhold. Den lyder sådan
her: Demokrati er stærkt opreklameret! Der
er selvfølgelig en masse mellemregninger;
en masse historiske begivenheder, der ikke
må ignoreres; alverdens forbehold, der skal
tages, før man vover at udkaste sådan en
bemærkning. Men når så disse er blotlagt,
bliver der ikke desto mindre en relevant
kerne tilbage, der i en mildere version
kunne formuleres derhen, at demokrati i
hvert fald har en væsentlig slagside.
At demokrati som styreform som oftest
afføder entydigt rosende prædikater, er jeg
næppe alene om at støde mig lidt på i dette
snævre selskab, som har Den danske Folkekirke
tæt inde på livet, og som kender den
tumultariske oplevelse, det er, at være kirke
indsatte og folk udefra sidder sammen side
om side ved det efterfølgende kaffebord.
Præstens arbejde i et fængsel er meget alsidigt.
I de år, hvor jeg var præst i Jyderup
og Holmstrup sogne, havde jeg altid et hold
indsatte med til arrangementer i kirkerne
eller præstegården. Da jeg selv var med
i foredrags- og koncertudvalget ved kirkerne,
blev det efterhånden til, at jeg kom
en time før med de indsatte, så de kunne
hjælpe til med at sætte borde op osv. og vaske
op bagefter. Menighedsrådet var glade
for dem, og de øvrige i udvalget ringede tit
og spurgte: Tager du nogle hjælpere med?
Ligeværd
Som fængselspræst er det vigtigt hele tiden
at færdes rundt i fængslet og dermed gøre
sig synlig. Der er hele tiden nogle, der
løslades og nye, der kommer til, og jeg har
altid følt mig velkommen. Ikke at alle er
interesseret i kirken (absolut ikke), men
åbenhed og muntre bemærkninger smitter,
og åbner op for samtale, der ofte går fra det
muntre over i en samtale for lukkede døre,
hvor triste skæbner ruller frem.
Der er to gudstjenester hver uge. Én for
den åbne del af fængslet og én for behandlingsafdelingen.
Gudstjenesterne ligger på
hverdage, fordi de indsatte i weekenden
enten er på orlov eller har besøg. I Jyderup
Ekspertvælde, ja tak!
i denne ejendommelige danske model, hvor
vi er en rummelig, demokratisk folkekirke
i lommen på staten. Gennem de seneste år
har eksemplerne på, hvor vanskeligt det
er at navigere i dette system, stået i kø.
Anerkendelse af kvindelige præster, vielse
af homoseksuelle, dåbssyn, politiske prædikener,
hvordan skal man formulere sin tro,
civilregistrering, ledelsesproblemer osv. Og
det, der i skrivende stund fortsætter tankerækken,
er selvfølgelig det bispevalg, vi står
midt i, og som har udviklet sig til en absurd
gyser. En genre jeg indtil nu slet ikke vidste
fandtes. ”Meget mærkeligt firma”.
Af alt, hvad der er sagt og skrevet i valgkampen,
faldt kongebemærkningen, da demokratiet
i folkekirken blev sammenlignet
med tilstandene i Zimbabwe, for hvis der
er noget, man ikke kan klandre Danmark
for, er det rod i demokratiet. Tværtimod vil
Statsfængsel må man gerne opholde sig på
værelset med sin familie, og da alle indsatte
kan købe madvarer i fængslets købmandsbutik,
kan de lave mad i fælleskøkkenerne.
Blæksprutte
Præstens hovedopgave i fængslet er samtaler,
sjælesorg, noget der selvsagt er stor
brug for, da alle befinder sig i en krisesituation.
Men arbejdet er som sagt alsidigt.
Jeg har haft flere bryllupper i kirken med
efterfølgende middag i kirken, som jeg har
tilberedt hjemme og medbragt. Jeg har også
været nede i den lokale genbrugsbutik for
at købe undertøj og andet til en indsat, der
havde mistet sin bagage i tumulten ved en
anholdelse, jeg har skrevet en konfirmationssang,
sat lynlås i en lækker vindjakke,
som en af de svage fanger havde fået af en
af de stærke, og jeg har været på kulturudgange
til Roskilde Domkirke og mange
andre kirker. For tiden tager jeg den sidste
torsdag i måneden en gruppe indsatte med
til Apostelkirken i København, hvor der
er særlige aftener for indsatte og løsladte
fanger.
Mulighederne for præstens opgaver i
fængslet er uendelige. Hele tiden må øjeblikket
gribes. Planer må slippes for at give
rum for nye.
jeg driste mig til at stille det sprængfarlige
spørgsmål, om vi måske ikke snarere har
for meget demokrati? Om vi ikke er ved
at kvæles i demokrati? Om vi vitterlig har
glæde af den konsekvens, som ofte følger
af demokrati, nemlig at laveste fællesnævner
får lov at sætte dagordenen. Vi lever i
et samfund, hvor folkets røst nærmest er
hellig, og Ekspertvælde, Tænketanke og
Smagsdommere er dømt ude. Ingen skal
tro sig mere vidende, mere kompetente end
andre. Nej, enhver har lige meget ret til
at give sit besyv med i enhver henseende
alene med den legitimitet, at vi alle er borgere.
Jeg er ikke udelt begejstret, og vil hellere
end gerne indbyde fagfolk til at være
med til at tage hånd om vores tilværelse,
både udenfor og indenfor folkekirken.
Charlotte Ekstrand
Nyt fra Stiftet
i Den Nye Aftale

ftale
Stiftsbladet - om kirken i Roskilde Stift www.roskilde.stift.dk
Vi har i 2008 valgt at sætte spot på nogle
af de ord, det fyger med i erhvervslivet
og fra prædikestolen. Hvor skilles vejene,
og hvor trækker vi på samme hammel?
Helle Poulsen
Logo
Både Arla, DSB og Volvo har et logo,
som vi kender dem på. Et tegn eller
symbol, som siger noget om, hvem de er.
Svenske Arla og danske MD Foods fusionerede
i 2003 og fik et nyt fælles logo:
Et grønt stiliseret blad med en smørgul
blomst på. Med det vil de signalere, at
også mejerigiganter kan lave grønne,
økologiske produkter. DSB’s logo er et
forenklet hjul med en vinge på. Det er
vel et lån fra gudernes sendebud Hermes,
der i kunsten fremstilles med vinger på
skoene. Han når altid frem i et lyntempo.
Det samme drømmer DSB om, selvom
det kan være svært at leve op til. Volvos
logo ligner et bildæk med navnet placeret
midt på. Men går man tættere på, så er
den runde figur forsynet med en skråt
opadgående pil. Det er mandens tegn.
Volvo er til rigtige mænd!
Logoerne har en enorm signalværdi. De
appellerer til os og former vores første
indtryk af det produkt, virksomheden vil
sælge til os. Det er en trend lige nu, at
vi forbrugere vil have en historie, når vi
køber noget. Der er græssende og gumlende
køer på mælkekartonerne. DSB har
Harry til at formidle det gode budskab.
Og kigger man på Volvos hjemmeside,
så optræder der både kvinder og babyer.
Volvo er nok til mænd, men det er også
en familiebil.
Religiøse symboler er også en slags
logoer, selvom logoet ikke var opfundet,
da symbolerne blev til. Halvmånen,
som knejser på toppen af minareten, er
muslimernes logo. Davidsstjernen sidder
i det israelske flag, og den hænger i en
kæde om halsen på mange jøder. Korset
er kristendommens logo. Det findes i
utallige former og varianter. Der er det
klassiske kors med eller uden Jesus, der
er Jerusalem-korset med fire lige arme
og fire små kors i de fire felter, der er
det ligearmede Huguenot-kors med duen
svævende nedenunder, der er korset i
Dannebrog osv. Uanset udformningen, så
er vi aldrig i tvivl. Vi ser, at det er kors,
og vi ved, hvad det peger hen på, nemlig
den kristne tro.
Ingen smart reklamemand kunne have
fundet på et stærkere og bedre logo end
korset. Det er et meget stærkt symbol.
Så stærkt, at korset blev forbudt af den
romerske kejser, for korset fortæller en
farlig og forførende historie om en Gud,
der stiller sig på de svages side, som tør
give magten fra sig og være afmægtig,
og som er hos mennesker der, hvor livet
gør ondt. Krucifikset afbilleder Jesus på
korset med kongekrone eller tornekrone
– for han er jo både
Gud og mand. Det
tomme kors fortæller
historien til ende. Han
er opstået fra de døde!
Gudstjenesten - en foto-fri zone
Af sognepræst Erling Friis,
Sct. Mortens Sogn, Næstved
I sidste nummer af Stiftsbladet går journalist
Bo Nygaard Larsen til angreb på det, han
kalder kirkens ”fotoforbud”. Forbudet skal
afskaffes, fordi det cementerer skellet mellem
”dem” og ”os” i ”kirken”, hævdes det.
Men det forholder sig lige modsat. Det er
den private fotosession ved en gudstjeneste,
der deler menigheden op i ”os” og ”dem”.
Det samlende fællesskab omkring ordets
forkyndelse og sakramenternes forvaltning
afspores. Derfor går en foto-fri zone ikke
ud på ”at demonstrere, at det er os, der har
det sidste ord”, sådan som Bo Nygaard
Larsen påstår.
Nej, en foto-fri zone er blot en understregning
af, at det er Gud, der har det
sidste og enerådende ord ved en gudstjeneste.
Her er det hverken ”os” eller ”dem”,
der står i fokus, men alene Guds ord og
løfte til os alle. Det er det brændpunkt, som
al opmærksomhed skal samle sig i, og med
al den ro og respekt, det indebærer. Her må
intet andet stjæle billedet – bogstaveligt
talt. Det drejer sig altså ikke om liturgiens
styrke contra en privat fotosession, men om
simpel situationsfornemmelse. Guds ord
og løfte lader sig alligevel ikke fange ind
af en kameralinse. Den slags kræver rigtige
vidner. Levende vidner. Det er netop det, vi
har forældre og faddere til ved en barnedåb,
så de siden kan sige til barnet: ”Vi så, vi
hørte, vi var selv til stede - med åbne øjne
og ører. Nu skal du bare høre…!”
Af Peter Arendt
organist ved Haslev Kirke
I Danmark har vi verdens bedste salmebog,
men verdens ringeste salmesang! Nej! Faktisk
er undertegnede blevet ansat i et sogn,
hvor vi har en fantastisk salmesang. Men
det er rigtigt, at gode salmer ikke nødvendigvis
giver en bedre salmesang.
Man har via undersøgelser fundet ud af,
at når folk beder Fadervor, nedsættes deres
hjerneaktivitet væsentligt. Det er for så
vidt en smuk tanke, at når vi beder vores
Fadervor, så slapper vi af og lægger alt
i Guds hænder. I mit barndomshjem var
det ikke kun menneskene, men også vores
store Newfoundlænder, der gabte højlydt,
hver gang vi bad aftenbønnen. Jeg tror, at
noget lignende kan gøre sig gældende, når
vi synger vores store og velkendte kernesalmer:
Den signede dag, Nu rinder solen
op, O kristelighed etc.
I 2007 oplevede jeg en boliviansk luthersk
menighed synge: Vor Gud han er
så fast en borg. De sang salmen meget
langsomt og ekstremt stille, og så droppede
de sidste vers, der jo modsat de første vers
ikke har udgangspunkt i den gammeltestamentlige
salme 46. Det blev en helt anden
salme. Pludselig kunne jeg høre, at Luther
måtte have skrevet salmen i en tilstand af
personlige anfægtelser, at det var de indre
djævle, han digtede om. Ingen knyttede
Se, det er et ægte, levende vidnesbyrd,
der rækker langt ud over den ”folkelige
rampe”, som Bo Nygaard Larsen er så
bekymret for på ”kirkens” vegne. Desuden
er en foto-fri zone en beskyttelse af
de kirkegængere, der ikke synes, at det
er spændende at ryge med ind i familiens
fotoalbum sammen med tarteletterne og
onkel Jørgen.
Og så til slut en praktisk oplysning:
Hvis det drejer sig om, at få ”et alter, en
Gamle salmer i nyt lys
hænder. Reformationshistorien på godt og
ondt var som blæst væk fra ordene, der
fremstod helt nye og nutidige.
Der er mange måder, vi organister kan
bidrage til at tilføre salmerne nyt liv. Vi kan
lade koret nynne et vers til forspil, vi kan
lade være med at spille til alle vers, vi kan
veksle mellem klaver og orgel, vi kan af
og til bede menigheden om at stå op, når vi
synger, vi kan spille svagt, når man regner
med, at vi spiller kraftigt og omvendt, vi
kan veksle mellem forskellige tonarter, vi
kan foreslå menigheden, at vi synger første
vers en gang til, hvis de ikke lige kommer
døbefont eller et tredje stykke inventar
fra kirken” med på billederne - eller hvad
Bo Nygaard Larsen nu mere æstetisk
måtte ønske sig - så vil der i de fleste
kirker være mulighed for at fotografere
både før og efter gudstjenesten - ved
døbefonten, og hvor man ellers har lyst
- og i ro og mag. Det er min erfaring, at
mange er rigtig glade for denne mulighed,
og tilmed godt tilfredse.
med fra start etc. Hvis de gamle salmer
skal blive ved med at leve, dvs. synges,
så de bliver forstået, må vi bruge al vores
fantasi. Der hvor jeg er organist, udtrykker
menigheden højlydt skuffelse, hvis jeg en
søndag har været træt og bare har spillet
efter bogen.
Det Kgl. Vajsenshus’ forlag har i år lanceret
et nyt koncept: ”Design din egen salmebog”.
Det er henvendt til konfirmanderne, som kan
vælge mellem 12 logoer i guldtryk til forsiden
af deres hvide, røde, blå eller sorte salmebog.
Symbolerne er klassiske, kristne symboler: et
kors, et træ, et hjerte, en fisk osv.

Af Birgit O’Sullivan
www.roskilde.stift.dk
I 200-året for Peter Willemoes’ død
Af Camilla Munch,
præst ved Odden Kirke
Man når ikke mange skridt ind på Odden
kirkegård, før blikket fanges af en markant
grav. Indrammet af et støbejernsgitter, omgivet
af kanonkugler i pyramideformation
er sat en vældig sten over løjtnanterne Willemoes,
Dahlerup og Soland. Og ved siden
af rækker en obelisk med guldindskrift
mod himlen og fortæller med Grundtvigs
ord om de snekker, der mødtes en kvæld på
havet, og om luften, der begyndte at gløde.
Bag ordene gemmer sig den dramatiske
historie om linieskibet Prinds Christian
Frederiks endeligt ud for Sjællands Oddes
kyst 22. marts 1808.
Militært set havde kampen på Kattegat
ikke den store betydning. Den var en følge
af den dansk-norske regerings neutralitetspolitik.
Mens England og Frankrig holdt
hinanden i skak, havde den danske skibs-
Synd ikke mere!
Jeg troede egentlig, at du var temmelig
luthersk i retning af Tidehverv - men din
bog er nærmest et opgør med alt, hvad der
er luthersk.
- I virkeligheden har jeg slet ikke haft teologiske
grunde til at skrive bogen. Den er
ikke skrevet for at forfægte bestemte teologiske
eller kristelige interesser. Jeg har kun
villet sammenfatte de indsigter, som mange
års undervisning af religionshistoriestuderende
har givet mig. Bogen er anlagt og
gennemført som en rent historisk fremstilling
af den allertidligste kristendom. - Men
når det er sagt, så må jeg indrømme, at
resultatet er blevet totalt anderledes end
den kristendom, der er min egen, og som
jeg i en menneskealder har forkyndt fra
prædikestolen. I en vis forstand bryder jeg
mig ikke om min bog.
De luthersk-tidehvervske lægger jo vægten på
menneskets syndighed. Men det er en pointe i
i Den Nye Aftale
Kirkeskibet i Odden kirke er en model af orlogsskibet Prinds Christian Frederik, som blev
bygget på Nyholm i København og søsat i 1804. Betjening og ledelse af skibets kanoner var
under kommando af søhelten Peter Willemoes. Han mistede livet i 1808, da skibet blev mødt
af engelske skibe ud for Sjællands Oddes kyst, og han blev ramt af en engelsk kanonkugle.
fart gyldne tider. Da Danmark i 1801
nægtede at lade sine skibe visitere af den
engelske flåde, kom det til kamp ud for
København i Slaget på Reden. Selvom
danskerne måtte overgive sig, gav kampen
heltestatus til den unge søløjtnant Peter
Willemoes. Efter slaget skal Lord Nelson i
audiens hos Kronprins Frederik have rost
den unge mand og anbefalet kronprinsen
at gøre ham til admiral. Kronprinsens svar
var, at skulle han udnævne alle sine tapre
løjtnanter til admiraler, ville han ikke have
flere officerer tilbage.
Kontroverserne med englænderne fortsatte,
og da englænderne frygtede, at den
danske flåde kunne falde i hænderne på
Napoleon, blev engelske soldater landsat i
Danmark i 1807. København blev bombet,
og englænderne sejlede med det meste af
den danske flåde.
Prinds Christian Frederik lå på det tidspunkt
i Norge. I 1808 kaldtes det hjem.
Carsten Breengaards bog ”Paradis-sekten” om den tidligste kristendom
udfordrer vores gængse opfattelser af kirke og kristendom.
Nyt fra Stiftet
din bog, at Jesus og de tidligste kristne mente,
at man enten var synder eller kristen. Kunne
kristne lade være med at synde?
- Den oprindelige kristendom betragtede
historien som tredelt: Først var der Skabelsestiden,
tiden i Paradis inden syndefaldet.
Dér kunne mennesket lade være med at
synde. Men da Adam og Eva syndede,
begyndte Syndefaldstiden. I den tid lå
Guds vrede over menneskeheden, og alle
syndede, ja, de kunne ikke andet. Men med
Kristus er en ny tid begyndt, Genoprettelsestiden.
I Kristi opstandelse viser Gud, at
han har forsonet sig med mennesket. Troende
kristne er nu i samme situation, som
Adam og Eva var før syndefaldet. Kristne
kan lade være med at synde, og synder de,
kan de ikke mere være kristne. Hvad enten
vi bryder os om det eller ej, så tænkte de
allerførste kristne sådan.
Jamen, det strider jo mod vores forståelse
af Ny Testamentes kristendom og af Paulus.
Paulus forkynder troens betydning, men
Man havde melding om, at der kun var et
engelsk skib i Storebælt. Kom det af vejen,
kunne Danmarks nye allierede, Napoleon,
hjælpe med at invadere Skåne, der var gået
sammen med englænderne. Med ombord
var helten Peter Willemoes. Det viste sig,
at meldingen om det ene engelske skib
var usand. Prinds Christian Frederik blev
mødt af fem engelske skibe. Kaptajn Jessen
prøvede at ryste forfølgerne af ved at sejle
om Sejerø, men måtte opgive, og ud for
havnebyen på Sj. Odde kom det til hård
kamp. Kaptajn Jessen beordrede skibet på
grund, så det ikke faldt i engelske hænder.
Willemoes døde, da han blev ramt af en
kanonkugle i hovedet, og ud på aftenen
måtte Jessen overgive sig. Ligene af de
faldne skyllede i land i de følgende dage.
De bjærgede endte på Odden kirkegård,
deriblandt også Peter Willemoes.
han afviser, at gerninger har betydning for
vores gudsforhold, ikke?
- Den traditionelle lutherske forståelse af
Paulus holder ikke. Paulus taler ikke kun
om troen, han taler mindst lige så meget
om det kristne liv. Det sidste har man længe
overset. Paulus skelner skarpt mellem ”at
blive kristen” og ”at være kristen”. Og at
”være kristen” betyder for Paulus at leve sit
kristenliv med stort K. Kristen identitet er
ikke at bekende sig som synder, men at være
syndfri. Sådan så den historiske Paulus på
den sag. Den oprindelige kristendom var en
ekstrem og elitær livsform. Det kan man også
se i evangelierne, hvor Jesu budskab er: Synd
ikke mere!
Man plejer da ellers at betragte Jesus som
mild.
- Ja, den milde Jesus er der blevet holdt
mange prædikener om. Men Jesus er som
Paulus og de første kristne en voldsom
stridsmand. Og en moralprædikant. Han
tilgiver ganske vist fortidens synd, men
hans krav til fremtiden er skarpe.
Kan din bog sige folkekirken noget?
Mange mener, at ”tærskelen” stadig er alt
for høj. Sænkede man den, så ville vores
kirke blive mere ægte folkekirke og mere
kirke efter Jesu hoved.
- Nu har det som sagt været mit anliggende
at sige noget om fortiden, ikke om nutiden.
Stiftsbladet - om kirken i Roskilde Stift
Peter
Willemoes
I Roskilde Stift myldrer det med
spændende døde. Stiftsbladet vil her
i 2008 introducere en række af dem.
Måske deres grav kan blive mål for
en udflugt?
Hvert år 22. marts markeres årsdagen for
Slaget ved Sj. Odde med en gudstjeneste
i Odden kirke. Søværnets tamburkorps
spiller Grundtvigs ”De snekker mødtes”,
og der er kransenedlæggelse på de faldnes
grav. Peter Willemoes døde 24 år gammel.
Men selvfølgelig kan man da spørge, om
det ikke var en ide at lade sig inspirere af
den oprindelige kristendoms elitære profil.
Jeg synes, at megen folkelig kristendom
er havnet i sentimentalitet, slaphed og
tivolisering. Folkekirken hviler selvfedt sit
hoved på synderen Judas. Det er faktisk en
total afsporing af oprindelig kristendom.
Læs Torsten Dam-Jensens anmeldelse af
Paradis-sekten på Roskilde Stifts hjemmeside:
www.roskilde.stift.dk

Stiftsbladet - om kirken i Roskilde Stift udkommer
11 gange årligt. Oplag 4500.
Ansvarshavende redaktør
Helle Poulsen (HP), sognepræst Vejlø
Telefon 55 70 00 31
hpo@km.dk
Redaktionssekretær
Mette Kaae, journalist
Telefon 4041 2738
mettekaae@gmail.com
www.roskilde.stift.dk
webredaktør Birgit O´Sullivan (BOS) særpræst
Telefon 4635 6735
birgit@osullivan.dk
Redaktionsgruppe
Søren Fahnøe (SF)
Sognepræst, Sct. Morten, Næstved
Charlotte Ekstrand (CE),
Sognepræst Gimlinge, Hyllested
Bo Nygaard Larsen (BNL), journalist
Lene Wadskær Munch (LWM)
Virksomhedspræst Roskilde Stift
Roskilde Stift
Tlf. 4638 1920
kmros@km.dk
Layout & Tryk:
Glumsø Bogtrykkeri A/S - Tlf.: 57 64 60 85
Denne tryksag er produceret på ISO 14001
Miljøcertificeret trykkeri.
Papiret er godkendt til Svanemærkning, og tryksagen
er produceret efter kriterier 3.2 for Svanemærkning.
Korrektur: Annie Dalsten
Hvordan kommer
kirkebladet ud?
Mange sogne har måttet finde nye måder
til omdeling af kirkebladet efter Post
Danmarks nye postregler. Stiftsbladet
udkommer fremover sammen med reklamer
i ”Med rundt”, og det betyder samtidig
farvel til postfeltet her på bagsiden. En
ændring redaktionen ser frem til, fordi vi
på den måde får en pænere bagside og samtidig
plads til flere gode historier.Læs her et
par bud på omdelingsløsninger.
Sognepræst Birgit Bryld Lorenzen, Herlufmagle
fortæller: Vi kom lidt sent fra start
og blev overraskede over Post Danmarks
nye regler, og ikke mindst priserne. Det
første blad i år er derfor gået ud med Post
Danmark, og vi har betalt for at få sendt
Stiftsbladet
- om kirken i Roskilde Stift
Nr. 3 / Marts 2008 / 59. årgang
Hvis jeg bliver biskop….
Pakket Magasin Post
ID-NR. 42423
Det har været bispekandidaternes beskedne og håbefulde omkvæd på valgmøderne rundt i Stiftet.
Nu er anden valgrunde i gang. Topkandidaterne Peter Fischer-Møller og Poul Joachim Stender er inviteret til at
prædike i Roskilde Domkirke. Her har vi chancen for at møde dem ”live”. PJS prædiker palmesøndag 16. marts kl.
10, PFM 2. påskedag 24. marts kl. 10. Efter begge gudstjenester rundes der af i Konventhuset med spørgsmål til
dagens prædikant og kandidat. HP
bladene til Hedehusene for at få sat adresselabels
på.
Til vores held kom spejderne for nylig helt
uopfordret til os og spurgte, om de dog
ikke skulle dele kirkebladet ud i fremtiden.
Det har vi sagt ja til, og nu får spejderne
de penge, som Post Danmark ellers skulle
have haft.
Menighedsrådsmedlem Bendt Hansen
fortæller:
Både i Tureby og Sdr. Dalby sogn har vi
en mand, som sørger for uddelingen. Det
er vi meget glade for. Vi havde altid vrøvl
med postvæsenet. Mange modtog slet ikke
bladet, men nu går det bare fint.
Fra Slagelse fortæller sognepræst Torben
Hjul Andersen: Sct. Peders sogns
kirkeblad, Kirkenyt, omdeles af de grønne
pigespejdere, som har deres spejderhytte
i vores sogn. Denne ordning har fungeret
til vores fulde tilfredshed gennem mange
år, og spejderne arrangerer en "omdelingsweekend"
tre gange om året, hvor
sognets ruter er fordelt og gennemprøvet,
og på den måde sørger spejderne og deres
forældre for, at der er en god indtjening til
spejderarbejdet blandt pigerne.
Har I fundet en smart og billig løsning,
I har lyst til at dele med andre, så skriv til
redaktionen. Send en mail til mettekaae@
gmail.com , så følger vi op på det. www.
roskilde.stift.dk MK
Foto: Jens Wollesen
Et stift på levende stylter
Af Søren Fahnøe, præst ved Sct. Mortens Kirke
Sjælland blev for længe siden lagt på den
12. østlige længdegrad mellem Fyn og
Skåne. Her kastede gudinden Gefion den
jordklump, som hun pløjede op af svensk
jord, og her på længdegraden ved Lejre nær
Roskilde stiftede gudinden sidenhen familie
med sagnkongen Skjold og blev moder
til den første danske kongeslægt. Her
begyndte Sjællands geografi og historie
i mytisk tid.
Herfra har landskabet og historien ændret
sig. Menneskene har bredt sig på den grønne
ø, dronninger og konger, bønder og krigsfolk,
munke og bisper, håndværkere og videnskabsmænd,
kvinder og mænd af mange
slags har i århundreder befolket Sjølunds
fagre sletter. En del af dem er knyttet til
historien om Sjællands Stift, som efterkommere
af sagnfolk, som kirkegængere, som
navne på kirkegårdene og i kirkebøgerne
eller som navne i historiebøgerne. Nogle
ragede op, højere end kirketårne, alle var
som stiftet selv mærket med tidens segl.
Men sådan kan vi nok ikke tænke om
den svundne tid, om historien og om stiftet,
selvom vi vel stadig lever i tidens mange
foldninger.
Andreas i farver
Der er fire bevarede altertavler i Danmark
med Andreas som hovedfigur. Alle fire er
i Roskilde Stift! I Drøsselbjerg, Keldby,
Kornerup og Vejlø kirker. Nu er den prægtige
Andreas-tavle i Keldby på Møn fra
omkring 1500 blevet sat i stand.
14 måneder har den været under kærlig og
kyndig behandling af fem konservatorer i
Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Den
har lidt svært under to overmalinger i 1859
og 1937.
Forandringen viser sig blandt andet i
stiftets geografi. Fra begyndelsen var stiftet
hele øen, og magten udgik fra Roskilde og
domkirken her. Kristendommen voksede
frem med kirker og klostre, men i 1536
vaklede tidens stylter under stiftet. Reformationen
blev den nye dagligdag, og det
betød blandt andet, at biskoppen over Sjællands
Stift blev flyttet til hovedstaden for
at være nærmere kongens opsyn. I 1901 fik
sognene mere selvstyre, og i 1922 skiltes
stiftet så i to dele. Roskilde Domkirke
fik biskoppen tilbage i byen, mens københavnerne
fik en ny domkirke og deres egen
biskop. I 1962 skiltes så Helsingør Stift
ud, så det gamle Sjællands Stift i dag er
tredelt.
De 13 provstier er en anden opdeling, som
har sin egen historie og dynamik. Måske er
det her, at noget er ved at ændre sig, og muligvis
vil det ske i takt med servicekirkens
udvikling. Det er noget, som kan få betydning
for sognets fremtid og stiftets sammenhængskraft.
Det bliver en vigtig opgave for
stiftet i de kommende år at tænke og tale i
styltehøjde om disse udfordringer for sogn,
provsti og stift.
Men med støtte fra fondsmidler og en bevilling
fra Kirkeministeriet er det lykkedes
at få altertavlen restaureret og tilbageført til
de oprindelige forgyldninger og farver. Resultatet
er fantastisk! Se selv! Før-billedet
viser bemalingen fra 1937 og efter-billedet
den oprindelige bemaling fra omkring 1500
– efter konserveringen.
Scenen er Andreas’ korsfæstelse, relieffet
er placeret nederst i altertavlens højre side.
HP