dommerbetænknIng - Fremtidens Forstæder

inddragelse og omdannelse af de store ubrugte
græsflader mellem blokkene, der vises som mindre
haver, dyrkningsarealer, nedsivnings- og vådområder,
små søer og biotoper, drivhuse, legepladser,
aktiverende sports- og rekreationsfelter,
grøn parcour etc.
lindholmcenteret tænkes reaktiveret som en
grøn markedsplads, programmeret af beboerne i
området.
iNTEGrEriNG AF oMrÅDE [c], ErHvErvSoMrÅDET
lANGS E55 oG vESTErSkovEN
Erhvervsområdet langs E55 fornyes ved at skabe
grønne forbindelser dels langs vejen til vesterskov
i Nord og lindeskov i syd og dels til nabokvarteret
Kringelborg.
Dette grønne forareal langs E55 gives en særlig
udformning ved hjælp af terrænbearbejdning,
bevidst træplantning og effektbelysning, hvilket
tænkes at berige Nykøbing Falster med en eventyrlig
ankomst og afgang.
ForbiNDElSEr
Projektets sammenbindende tiltag for Ydre
Østerbro består af grønne forbindelser på tværs
af vejene og ud i det omkringliggende landskab.
Desuden markeres den vigtige sammenhæng
mellem det nye sydlige kvarter på det gamle
erhvervsområde og lindholmkvarteret af 1001
kirsebærtræer plantet langs kvarterernes ’strøg’
fra Guldborgsund til lindholmcenteret og lidt videre
mod nord. kirsebærplantningen kulminerer
i byskoven/bypladsen ved Gedserbanens spor i
overgangen mellem de to kvarterer.
også de udpegede, særlige ’koblingspunkter’:
naturcenteret mod nord ved ravnstrupskov, træklatringsområdet
i vesterskoven, lindholmcenteret,
det nye kvartershus i lindholmbebyggelsen, den
aktive bypark ved Gedserbanen og sports- og aktivitetscenteret
ved Østerbroen ud i sundet, er tænkt
som sammenbindende steder for hele bydelen.
MØDESTEDEr oG rEkrEATivE oMrÅDEr
Forslaget udpeger tre særligt vigtige ’koblingspunkter’
og mødesteder: ’Et sted i Skoven’, Naturcenteret
mod nord ved ravnstrupskov, koblingspunktet
mellem konkurrenceområde [A] og [b],
’Den aktive bypark’ i overgangen mellem det omdannede
erhvervskvarter og lindholmkvarteret hen
over Gedserbanen og ’Et sted ved Sundet’, Sportsog
Aktivitetscenteret plus Østerbroen ud i sundet.
Disse punkter illustreres mere specifikt.
Projektet anviser desuden et antal mødesteder i
form af et nyt Grønt Torv, et omdannet lindholm
Torv, et kvartershus etc. Derudover naturlegepladser,
fitnesspladser, skovklatringssteder, lommeparker
m.m. i forbindelse med de omkringlig-
gende skove og nyetablerede vådområder.
Alle disse steder er tænkt som en del af det sammenkittende
netværk for hele bydelen.
bærEDYGTiGHED
Projektets overvejelser omkring klima, bæredygtighed
og energi er bredspektret, realistisk
tilpasset de lokale betingelser og kombineret
med den afdæmpede by- og bosætningsudvikling
på stedet. De klimatiske forhold i området: vind,
vandstigning, vandafledning er koblet sammen
med bebyggelsesformer, beplantnings-, dyrkningsforslag
og vandrensningstiltag.
varme- og energiforsyningen bygger videre på
den offentlige fjernvarme og elforsyning koblet
sammen med individuelle varme og energiinitiativer
til et ’smart netværk’. Det overrasker at
man ønsker at skabe nye boliger som ikke kobler
sig på det eksisterende fjernvarmenettet. konkurrenceområdet
er et Fv-område men skal også
fungere som demonstrationsområde for bebyggelser
udenfor Fv-området.
Forslagets forestillinger om social bæredygtighed
er bundet op på fællesskabet omkring udviklingen
af bydelen som et fysisk, urbant bæredygtighedsforbillede.
Hvordan en sådan dynamo kan drive den sociale
og kulturelle bæredygtighed f.eks. i form af social
og kulturel integration i bydelen, er der ikke
organisatorisk redegjort nærmere for.
Det er selvfølgeligt underforstået, at de skitserede,
nye offentlige rum og mødepladser kommer
til at spille en rolle i denne sammenhæng.
SAMMENFATNiNG
bortset fra projektets lidt idealistiske forestillinger
om den byggende bæredygtigheds rolle som
dynamo for social og kulturel samling omkring en
bydels udvikling, er projektet et realistisk, gennembearbejdet
og sammenhængende forslag til
en udbygning og fornyelse af bydelen Ydre Østerbro
i Nykøbing Falster.
Forslaget er desuden steds- og traditionsbevidst,
både hvad angår den skala, fornyelsen er tænkt
i, den foreslåede bebyggelsestypologi samt de
konkrete landskabelige og planmæssige forhold.
En fremskridtsrettet realisme gælder også de
foreslåede bæredygtighedstiltag.
Projektet er robust i sin afbalancering af det visionære
mod det realistiske. De strukturelt enkle
og fleksible udbygningsmønstre og planmæssigt
overkommelige landskabsløsninger kan realiseres
stykvis i en fri faseopdeling.
Endelig formår projektet at forbinde sin grønne,
bæredygtige byudvikling med en poetisk nerve.
ForSlAG 1/01001, FASE 1
33