Signalbehandling_til_lydsøgning - Danmarks Tekniske Universitet

More documents

Recommendations

Info

10 2.4 Loudness 2.4 Loudness Begrebet loudness, benyttes til at beskrive den opfattede intensitet for et lydsignals. Øret er, som nævnt før, mere følsomt overfor visse frekvenser end andre. Da den menneskelige hørelse kan variere meget fra en person til anden, er der er blevet indsamlede en række psykoakustiske data for et stort antal mennesker. Ud fra disse data er der fundet en gennemsnits frekvens respons for det menneskelige øre i forhold til lydtrykket. Resultatet er afbildet i den såkaldte equal loudness kurver (ELC) vist i figur 2.3. Figur 2.3 Equal loudness kurven for rene toner [38]. Equal loudness kurverne afbilder lydtrykket som funktion af frekvensen for toner, der opfattes at have den samme loudness. Loudness niveauet for hver enkel kurve er lig med lydtrykket ved 1 kHz. Dette kaldes også for phon niveauet for den enkelte kurve. De kurver der ligger på et lavere niveau, tiltager meget mere, ved lave frekvenser end ved høje frekvenser. Dette er fordi at øret er mindre sensitivt ved lave frekvenser end ved høje frekvenser ved disse lave niveauer. Dette er årsagen til at bas frekvenser i musik lyder mere uklare ved lavere volumen [8].
11 Musik klassifikation 2.5 Kritiske frekvensbånd Forskellen imellem frekvenserne på to rene toner, hvor følelsen af ”ruhed” er bort og tonerne lyder fladede ud, kaldes for kritiske bånd. Ved lave frekvenser har man fundet ud af, at disse kritiske bånd viser en næsten konstant brede rundt om 100 Hz, imens for 500 Hz er båndbredden ca. 20 % af center frekvensen [37].. Til at afbilde de kritiske bånd er der blevet defineret en såkaldt Bark-enhed. Frekvensspektret for et signal kan overføres til bark-skalaen ved hjælp af b( 2 f ) = 13 arctan ( 0, 00076 f ) + 3, 5 arctan(( f / 7500 ) ) (2,1) De mekaniske egenskaber for øresneglen, der gør at disse egenskaber kan modelleres ved hjæp af en filterbank, hvor båndbredden, givet en lineær bevægelse bort fra øresneglens åbning, er omtrent logaritmisk aftagende [37]. Figur 2.3 illustrerer Bark og mel skalaen i forhold til basilarmembranen i udstrakt form. Figur 2.4 Mel og Bark skalaerne i forhold til den udstrakte ørsnegl og den lineære frekvens skala. Mel og Bark er lineært afbildet imens frekvensen vises på en ulineær skala. Mel er en logaritmisk frekvens skala der er baserede på den menneskelige opfattelse af pitch (figuren er tilpasset fra [37]).
Page 1 and 2: Signalbehandling til lydsøgning To
Page 3: Resume Denne afhandling omhandler k
Page 7: Anerkendelse Jeg vil gerne benytte
Page 10 and 11: 4.5.1 Trommedetektor...............
Page 12 and 13: 2 Introduktion forbedres hele tiden
Page 14 and 15: 4 Introduktioin pågældende musiks
Page 16 and 17: Kapitel 2 Musik klassifikation Dett
Page 18 and 19: 8 2.2 Ørets anatomi 2.2 Ørets ana
Page 22 and 23: 12 2.6 Opfattelse af musikgenre 2.6
Page 24 and 25: 14 2.7 Opsætning af forudsætninge
Page 26 and 27: 16 Musik features Figur 3.1 Dette k
Page 28 and 29: 18 Musik features Selv om der vurde
Page 30 and 31: 20 Musik features Der findes flere
Page 32 and 33: 22 Musik features Til sidst benytte
Page 34 and 35: 24 Musik features fi er frekvensvæ
Page 36 and 37: 26 Musik features Hvis xn består a
Page 38 and 39: 28 Musik features 3.2.4 DAR feature
Page 40 and 41: 30 Musik features ~ ~ Y Φ´ Bˆ 2
Page 42 and 43: Kapitel 4 Separation af kildesignal
Page 44 and 45: 34 4.1 Ikke-negative faktorisering
Page 46 and 47: 36 4.1 Ikke-negative faktorisering
Page 48 and 49: 38 4.3 Perceptionelt vægtet NMF 4.
Page 50 and 51: 40 4.3 Perceptionelt vægtet NMF hv
Page 52 and 53: 42 4.4 NMF2D Ved brug af NMF2D, ant
Page 54 and 55: 44 4.5 Automatisk identifikation af
Page 56 and 57: 46 4.5 Automatisk identifiaktoin af
Page 62 and 63: 52 Klassifiers 5.1 Lineær klassifi
Page 64 and 65: 54 Klassifiers hvor x er den udvide
Page 66 and 67: 56 Klassifiers Den Gaussiske klassi
Page 68 and 69: 58 Forsøg og resultater Der benytt
Page 70 and 71:
60 Forsøg og resultater 6.1.2 Sepa
Page 72 and 73:
62 Forsøg og resultater Figur 6.2
Page 74 and 75:
64 Forsøg og resultater Figur 6.4
Page 76 and 77:
66 Forsøg og resultater SNR Måler
Page 78 and 79:
68 Forsøg og resultater trommesign
Page 80 and 81:
70 Forsøg og resultater Figur 6.7.
Page 82 and 83:
72 Forsøg og resultater Både lytt
Page 84 and 85:
74 Forsøg og resultater Der unders
Page 86 and 87:
76 Windows Applikation 7.1 Funktion
Page 88 and 89:
78 Window Applikation 7.2 Struktur
Page 90 and 91:
80 7.3 Struktur generere tilsvarend
Page 92 and 93:
Kapitel 8 Opsummering og konklusion
Page 94 and 95:
84 Opsummering og konklusion musiks
Page 96 and 97:
86 Bilag 1 8.3 Fremtidigt arbejde I
Page 98 and 99:
88 Bilag 1 Gaussisk miksning model
Page 100 and 101:
90 Bilag 1 Figur 3 Viser performanc
Page 102 and 103:
92 Referencer [17] Mørup, Morten o
show all

Signalbehandling_til_lydsøgning - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?