tættere på - Vestjysk Gymnasium Tarm

Studieretning?
Erfaringer og gode råd
Læs s. 4-5
Succes-forfatter
Husum huserede på VGT
Læs s. 8
Vild med dans
Lancier inden længe
Se s. 2-3
Uden for murene
Ud i verden for at lære
Læs s.7
VGT er også VUC
På besøg i Ringkøbing
Læs s. 6-7
Nr. 4. november 2010
tættere på
VGT
Massiv opbakning til VGT
VGT bliver på sin rod.
I 123 år har skolen
været en levende del
af Tarm, og sådan
bliver det ved med at
være.
Et kommunalt forslag om
at flytte VGT til skolebyen i
Skjern har fået nogle gevaldige
øretæver, siden det blev
offentlig kendt. Den lokale
opbakning til gymnasiet er
enorm.
Forslaget om at flytte
VGT står blandt mange andre
i en rapport udarbejdet
af fire kommunale direktører
i Ringkøbing-Skjern
Kommune. Rapporten og
forslaget om VGT blev
første gang omtalt i Jyske
Vestkysten, og siden offentliggjorde
Dagbladet Ringkøbing-Skjern
rapporten.
Formanden for VGT’s
bestyrelse, John Clausen,
peger på, at gymnasiet er
en selvejende institution,
og kommunen har hverken
politisk eller økonomisk
nogen indflydelse på skolens
fremtid.
Han har betegnet forslaget,
som:
”Fuldstændig grebet ud af
luften. De har ikke engang
forhandlet med os, og havde
de valgt at gøre det, så var
de hurtigt blevet klogere.
Forslaget om at flytte VGT
og gennemføre et salg af
bygningerne er grebet ud af
luften…
Direktørerne kunne lige
så godt udarbejde et forslag
om, hvordan Iver Enevoldsen
bliver borgmester
VGT har skabt rammer om gode kundskaber og en farverig
hverdag i mere end et århundrede. Også fremover vil
VGT yde sit bidrag til fremtid og fest - i Tarm.
”Det er helt ude i hampen”
for Holstebro Kommune.”
John Clausen føjer gerne
til, at han mener, at debatten
om Skjern og Tarm som et
storebror-lillebror forhold er
ude af proportioner.
”Vi taler jo ikke om et
Århus-Malling forhold. Man
har her vist, at man sagtens
kan arbejde sammen på
tværs af åen – også uden at
trække institutioner fra det
ene til det andet sted. Det
er der bestemt ingen ide i,”
siger John Clausen.
VGT’s formand noterer
med glæde, at der er bred
opbakning til VGT både i
Tarm, men også i Skjern og
i gymnasiets øvrige opland.
Pluk fra debatten
I dagspressen har det ikke
skortet på krasse ord til rap-
Magnus Kolby,
tidl. direktør i Tarm Bank
porten og positiv opbakning
til VGT.
Her er et pluk fra debatten:
”Det er helt ude i hampen,”
Magnus Kolby, tidl.
direktør i Tarm Bank, om
forslaget om at flytte VGT.
”Biblioteket og specielt
gymnasiet er Tarms hjerteblod,
så de, mener jeg, skal
ikke nedlægges eller flyttes,”
Gunner Møller, Vostrup.
”Det er helt tosset, at
VGT skulle flyttes til Skjern.
VGT er for vigtig for byen
til, at den skal fjernes,” Paula
og Bernhard Lauridsen,
Tarm.
”Jeg kan kun grine af
forslaget om at flytte VGT
til Skjern,” Asta Sørensen,
Lønborg.

2
tættere på VGT
udgives af Vestjysk
Gymnasium Tarm,
VUC/HF.
Ansv. redaktør:
Rektor Finn Rosgaard.
ro@vgt.dk
Tekst og layout:
Informationsmedarb.
Dorte Sig Leergaard.
dl@vgt.dk
Vestjysk Gymnasium
Tarm, VGT
Skolegade 15
6880 Tarm
Tlf.: 9737 1833
E-mail: vgt@vgt.dk
Kontoret er åbent
(på skoledage)
Mandag - torsdag
kl 7.30 - 15.00
Fredag kl. 7.30 - 14.00
VGT tilbyder
tre kompetencegivende
uddannelser:
STX, hf og
VUC/hf-enkeltfag
almen gymnasial
uddannelse for hele
det vestjyske
lokalområde
inspirerende undervisning
på et højt
fagligt og pædagogisk
niveau
Et chassé
Der ligger stor konentration - og begejstring i indøvelsen af lancierens
ture. Alle kan se VGT’erne danse til generalprøven i Tarm Idrætscenter
fredag den 26. november kl. 16.45. Til lancier-festen danser de i VGT’s
festsal for lærere og elever.
måske
Vil du på VGT
VGT disker op med smagsprøver på
fag, muligheder og hverdag
på gymnasiet og HF
Mød elever, studievejledere og lærere
Åbent Hus
Lørdag den 29. januar kl. 10-13
Tirsdag den 1. februar kl. 19
Se hvordan det går
til årets lancierfest
på www.vgt.dk

og tuttelut
120 afgangselever
på VGT kæmper med
turene i lancieren.
26. november er de
klar med trin, gallakjoler
og herretøj,
der matcher.
Hér svupper en basketstøvle,
hist klaprer et par
stilletter. Og dér får damen
sig en svingtur, hun sent vil
glemme.
Scenen er sat til lancier.
Det er fredag eftermiddag i
Tarm Idrætscenter. Det er
anden af fire øvesessioner
før den store lancierfest på
VGT den 26. november.
Idrætslærer Peter Højlund
Roesgaard leder dansen med
fynd og klem.
”Nu gælder det herremøllen,
femte tur,” råber han i mikrofonen.
”Den er lige så lang og svær
som alle de fire foregående tilsammen!”
Øjeblikke efter klaprer og
svupper det igen.
Hovederne vil - og fødderne
gør, hvad de kan.
”Et chassé, træd over og tuttelut
og tuttelut,” lyder det i
mikrofonen.
Salen bølger og tuttelutter,
altså hopper små bitte trin,
som bliver udført på en
skala fra graciøst til mulighed-for-forbedring.
Tarm kigger på
Det er afgangselever, der
danser. Sådan er traditionen.
Der er også tradition for,
at generalprøven klokken
16.45 trækker ikke blot familie
og venner, men tillige
mange Tarmboere til.
Både til festen og til generalprøven
spiller Salonorkestret.
”Det ser godt ud. Hvis I går
fejl i herremøllen, så lad være
med at foretage brydertag for at
få det til at lykkes...”
De fleste ler. Begejstringen
er stor. Snart når den
fødderne.
”Vi tager den lige én gang
til. Et chassé, træd over - og
tuttelut...”
Det er
sådan, det
skal gøres.
Peter Højlund
Roesgaard
har efterhånden
været
turene igennem
mange
gange.
fra rektors
skrivebord
Tanker i november
Her hvor vi stadig befinder os i november, fornemmer
vi vel, at året 2010 er ved at rinde ud.
Selvom vi fortsat mangler julen med dens varme,
lys, fest og farver for slet ikke at tale om VGT’s
store lancierfest i slutningen af måneden.
På denne tid af året mindes jeg ofte H. C.
Andersens eventyr fra 1833 ”Tolv med posten”,
som handler om årets tolv måneder, der kommer
rejsende, viser deres pas og bliver lukket ind.
”Når et år omme,” slutter digteren, ”skal jeg sige
dig, hvad de tolv har bragt - dig, mig og os alle
sammen. Nu ved jeg det ikke, og de ved det heller
ikke selv - for det er en underlig tid, vi lever i.”
Ja, det er en underlig tid vi lever. Fire direktører
i Ringkøbing-Skjern kommune har pludselig fået
en ide om VGT’s fremtid i en såkaldt hemmelig
rapport. VGT skal flyttes til Skjern!
Det er beklageligt, at fire direktører, som burde
vide bedre, pludselig mener, de/kommunen kan
råde over den statslige selvejende institution Vestjysk
Gymnasium Tarm.
Det kan de naturligvis ikke. Alle beslutninger
om skolen kan nemlig kun træffes af den selvstændige
bestyrelse på VGT.
VGT har som bekendt ligget i Tarm i 123 år,
og det vil den fortsætte med. Den blev for nogle
år siden renoveret for 33 mil kr., hvilket betød, at
VGT i dag er en up-to-date skole.
Det har glædet os utrolig meget på skolen at
høre og læse om den vældige støtte, der har været
til VGT og dets placering i Tarm.
Den er vi taknemlig over, og vi vil fortsat bestræbe
os på at leve op til de positive forventninger,
der er til vores gamle skole. Her vil nuværende
og kommende elever fortsat kunne forvente en
kreativ, solid og god undervisning med kvaliteten i
højsædet, hvilket vil give dem de nødvendige forudsætninger
for at fortsætte deres videregående
uddannelser.
Finn Rosgaard
Rektor
3

4
Studieretninger
Gymnasiet er indrettet
sådan, at alle elever
følger det samme
grundforløb det første
halve skoleår.
Derefter skal eleverne
vælge studieretning.
VGT udbyder otte
forskellige studieretninger:
To naturvidenskabelige
studieretninger.
Den ene med vægt på
matematik og fysik/
kemi. Den anden med
vægt på bioteknologi
og matematik.
Fire humanistiske
studieretninger som
alle vægter engelsk og
samfundsfag, mens et
tredje fag kan være
tysk, fransk, spansk
eller psykologi.
En samfundsvidenskabelig
studieretning
En musisk kreativ
studieretning.
VGT kan ikke garantere,
at alle otte
studieretninger bliver
oprettet, men der er
erfaring for, at langt de
fleste bliver tilgodeset.
Konsultation
Mandag den 22. november
til onsdag den
24. november er der
konsultationer for forældre
og elever i 1.g.
Konsultationerne er en
god mulighed for også
at få vendt valget af
studieretning.
Netop i disse dage
overvejer 1.g’ere,
hvilken studieretning
de skal vælge.
Et valg som har størst
betydning de næste
toethalvt år.
Vælg med hjertet!
Opfordringen er entydig
fra studievejledere og studieretningskoordinatorer.
”Der er mange, der tror,
at studieretningen er deres
livs valg. Men det er det altså
ikke. Langt de fleste videregående
uddannelser kræver
blot, at man har en gymnasial
uddannelse. For de fleste uddannelser
gælder, at det ikke
er afgørende, præcis hvilken
retning man har,” fastslår An-
Hvorfor har de val gt at ville vælge som de har
?
Man bliver god til
ne-Mette Thorøe, der er såvel
studievejleder som studieretningskoordinator.
Bedre snit
Anne-Mette Thorøe nævner
to andre grunde til, at studieretningsvalget
nok er vigtigt,
men ikke afgørende for resten
af ens liv og karriere.
”Den ene grund er, at man
altid har mulighed for at supplere.
Hvis man nu vil være
læge, men mangler kemi, så
er der mange muligheder for
at tage et suppleringskursus.
Nogle gange kan det ordnes
intensivt i en sommerferie.
Den anden grund er, at
det er bedre at vælge efter
lyst, fordi man så har bedre
chancer for at få et højt gennemsnit,
end hvis man tager
en retning, som ikke umiddel-
Line Thing går på
en naturvidenskabelig
studieretning
med biologi og
matematik på Aniveau
og kemi på
B-niveau.
bart falder én let eller interessant,”
siger hun.
Henrik Fogde, der også er
studieretningskoordinator
supplerer:
”Det er også vigtigt at understrege,
at ingen studieretninger
er sværere end andre.
På alle studieretninger er der
krav om mange skriftlige afleveringer,
og det er for eksempel
ikke nemmere at aflevere
en gennemarbejdet engelsk
opgave end en fysikrapport.
Så det skal man ikke bruge
som kriterium.”
Og endnu en studieretningskoordinator,
Tonie
Ravn, konkluderer:
”Vælg det, du har lyst til.
For det er sådan, at man bliver
god til det, man er glad
for!”
?
Hvorfor valgte du
netop den studieretning?
I grundforløbet
satsede jeg
på engelsk, fransk og samfundsfag. Jeg har kunnet lide
sprog, og jeg havde fransk to år i folkeskolen. Ind til jeg
kom i gymnasiet har fysik og kemi aldrig sagt mig noget,
men min interesse ændrede sig, da jeg kom her. Jeg valgte
udelukkende af interesse.
Hvad har været godt ved dit valg? Jeg har aldrig
fortrudt det. Det er rigtig godt. Nu har jeg kun naturvidenskabelige
fag tilbage. Jeg tror, jeg var kørt mere sur i det ,
hvis jeg var blevet på den sproglige linje. Det var et spring
efter det første halve år. Jeg skulle jo skifte klasse, men de
nye tog godt imod mig.
Hvad er/har været en udfordring? I begyndelsen
manglede jeg lidt matematik. Selv om fagene er de samme
for alle på grundforløbet, så lægger man alligevel lidt mere
op til det naturvidenskabelige i de klasser, som skal videre
med det.

det man er glad for
Nikolaj Kragmose
går på en naturvidenskabeligstudieretning
med fysik,
matematik og engelsk
på A-niveau og
kemi på B-niveau.
?
Hvorfor valgte
du netop den
studieretning?
Fordi naturvidenskab
interesserer mig. Og der er mange uddannelser på
universitetet, hvor man kan komme ind bare man har de
naturvidenskabelige fag. Jeg har også en sproglig interesse,
som jeg får tilgodeset med engelsk på A-niveau.
Hvad har været godt ved dit valg? Jeg føler, at jeg får
en god forståelse for mange ting i den almindelige hverdag.
I 9. klasse havde jeg en lærer, der jokede med alt det
sjove i matematik. Det kører jeg videre med. Matematik
er en fornøjelse, og så supplerer det fysik og kemi utrolig
godt.
Hvad er/har været en udfordring? Mange afleveringer!
Især inden for de naturvidenskabelige fag kommer afleveringerne
op på et ret højt niveau. Det har været en stor
udfordring – og meget tidskrævende.
?
Gry Ebbesen går
på en samfundsfaglig
studieretning.
Hun har samfundsfag,
fransk og engelsk
på A-niveau,
matematik på B- og
erhvervsøkonomi
på C-niveau.
Hvorfor valgte
du netop den
studieretning? Jeg begyndte i en musisk klasse, men jeg
blev så glad for samfundsfag, at jeg valgte at skifte. Jeg vil
gerne have nogle redskaber og en viden med fra VGT, som
jeg kan bruge. Jeg vil gerne være opdateret om, hvordan
samfundet fungerer. Jeg vil kunne analysere og forstå, det
der sker. Det får jeg gennem samfundsfag.
Hvad har været godt ved dit valg? Det har vist sig,
at den interesse, jeg fik for samfundsfag, har hængt ved.
Jeg kan lide, at når jeg åbner en avis, så ved jeg, hvad der
foregår. Og jeg kan bruge, den viden jeg får, ikke blot når
jeg skal aflevere opgaver.
Hvad er/har været en udfordring? Det har været
erhvervsøkonomi. Det har aldrig været den matematiske
side, der har fanget min interesse. Det er meget teoretisk,
og der er mange begreber, man skal lære. Men det kommer
efterhånden.
Kenneth Thygesen
går på en
sproglig studieretning,
hvor han har
spansk og engelsk
på A-niveau, og
samfundsfag og psykologi
på B-niveau.
Hvorfor valgte du
netop den studieretning?
Det har
! ?
jeg valgt, dels fordi jeg ville undgå naturvidenskab, dels
fordi jeg godt kan lide sprog og meget gerne ville have
samfundsfag på B-niveau. Jeg vil gerne være journalist, og
der er både sprog og samfundsfag relevant.
Hvad har været godt ved dit valg? Psykologi og spansk
var nye fag for mig, og det har været meget spændende.
Jeg havde brug for luftforandring, da jeg kom i gymnasiet.
I det hele taget har kombinationen af fagene været god.
De har gået fint i spænd, og vi har arbejdet med mange
vedkommende emner – også på tværs af fagene.
Hvad er/har været en udfordring? Det har været at
lære et helt nyt sprog. Jeg har været frustreret over ikke
bare at hurtigt kunne tale eller læse det. Samtidig var psykologi
også et nyt fag med nye metoder og tilgange.
?
Johanne Madsen
går på en sproglig
studieretning med
engelsk på Aniveau,
og psykolog
og samfundsfag på
B-niveau.
Hvorfor valgte du
netop den studieretning?
Jeg kan
godt lide at beskæftige
mig med noget, som handler om mennesker. Jeg har
altid syntes, at psykologi var meget spændende. Og jeg
kan huske, at rektor i sin tid sagde, at man skal vælge efter
interesse – ikke efter erhverv, for det veksler hele tiden,
hvor der er arbejde.
Hvad har været godt ved dit valg? Jeg sætter pris på,
at der ikke kun er ét facit, men at fagene giver mulighed
for at diskutere, hvad der er det rigtigt. Det har også været
en stor fordel i psykologi, at vi foruden teorien også har
været ude at bruge det i praksis. Vi har flere gange været
på Tarm Skole.
Hvad er/har været en udfordring? Psykologi har
været sværere, end jeg havde troet, fordi der er så mange
forskellige teorier. Det er også en personlig udfordring at
møde dem.
5

VGT er også
i Ringkøbing
Der er højt aktivitetsniveau
i VGT’s
filial i Ringkøbing.
Steen Søby Andersen
fast mand på
posten i nord.
”Hvad med Siemens. Står
de lige så stærkt i Kina som
Vestas?”
”Og hvad med japanerne,
sidder de bare og skovler
penge ind?”
Der er gang i diskussionen
i samfundsfag hos lektor
Poul Erik Strømø. Eleverne
går på HF-enkeltfag på
Vestjysk Gymnasium Tarm.
Men de sidder i Ringkøbing.
Det er der en historisk
forklaring på.
Kort fortalt blev VUC
Ringkøbing Fjord ved kommunalreformen
splittet op
i en almen VUC-afdeling,
som administreres af UddannelsescenterRingkøbing-Skjern
og en HF-del,
som administreres af VGT.
VUC i Ringkøbing er altså
to afdelinger under samme
6
tag – og bygget sammen
med en helt tredje institution,
nemlig Ringkøbing
Gymnasium, som VUC
deler kantine med.
Butiksbestyrer
Vor mand i Ringkøbing er
Steen Søby Andersen. Han
er lektor og underviser i engelsk
og tysk, og desuden er
han studievejleder og varetager
VGT’s administration
og pædagogiske opgaver i
Ringkøbing.
Selv kalder han sig butiksbestyrer.
”Her har vi jo folk, der
ringer hele året og hører,
hvad vi kan tilbyde. Og vi
har jo mange forskellige muligheder
på hylderne. Både
enkeltfag og fagpakker, der
betyder, at kursister på blot
et år kan komme videre i
uddannelsessystemet,” siger
Steen Søby Andersen.
Hovedparten af kursisterne
på VUC-HF er i år
mellem 20 og 30 år. Sidste
år var hovedparten mellem
30 og 50. Nogle kan
have stor viden med fra helt
andre fagområder. De fleste
har dannet deres egen mening
om tingene, og andre
bliver et naturligt midtpunkt
i en klasse på grund af deres
personlighed.
”Som lærer er det en dejlig
faglig udfordring, at kursi-
Collage: VGT
Steen Søby Andersen har undervist i mere end 25 år,
men han finder det stadig meget spændende at åbne
døren for nye kursister med nye planer. Netop nu er der
så stor søgning til VUC-HF, at flere af holdene er helt fyldt
op med 30 kursister.
sterne her er meget forskellige.
Man skal hvert år stikke
fingeren i jorden og fornemme,
hvordan klasserne er,”
siger Steen Søby Andersen.
En ny vej med VUC-HF
Steen Søby Andersen deler
Eleverne i Ringkøbing er her midt i en time med samfundsfag.

Som lærer er det en dejlig
faglig udfordring, at
kursisterne her er meget
forskellige. Man skal hvert
år stikke fingeren i jorden
og fornemme, hvordan
klasserne er.
gerne kursisterne ind i tre
grupper.
Den første er de unge i
20-års alderen, som droppede
ud af eller aldrig kom
i gang med en ungdomsuddannelse.
”Det er godt for dem at
tage HF på enkeltfag, så kan
de stykke uddannelsen sammen
og ende med at få huen
på hovedet. For dem har
VUC-HF den store fordel,
at de får et eksamenspapir
på hvert fag. Hvis de så
flytter eller holder pause, så
har de papir på faget, og kan
bygge videre derfra.
Den anden gruppe af
kursister er folk midt i et
sporskifte, typisk folk i alderen
fra 25 til 45 år.
”Det er ofte folk, som
er blevet fyret eller har
erkendt, at deres fysik ikke
kunne holde til at blive ved
med at være tømrer, frisør
eller noget helt andet. De
kan med en fagpakkke på
fire HF-fag komme videre
til en mellemlang uddannelse
i løbet af blot et år,” siger
Steen Søby Andersen.
Steen Søby Anderen, lektor
Den tredje gruppe er interesse-kursister,
som vælger
efter lyst mere end behov.
Det er typisk efterlønnere.
Højt til loftet
På VUC i Ringkøbing er der
højt til loftet – også i den
flotte bygning, som på engang
gemmer sig og strækker
sig flot mod himlen bag
Ringkøbing Gymnasium.
”VUC-HF kan rumme en
stor forskellighed, og det
giver altid et særligt miljø,”
siger Steen Søby Andersen,
mens han viser rundt i
lokalerne.
Her er en gemytlig stemning.
Kursisterne kender
hinanden, og personalet er
ikke flere end, at det hele er
til at overskue.
”Og så oplever vi, at det
nytter noget. Vi har mange,
som er kommet videre og
har fået en ny uddannelse
med VUC-HF i bagagen.
Det er en stor tilfredsstillelse,”
siger Steen Søby
Andersen.
Sekretær
Dorte
Thorborg
Jensen
møder
hver
morgen
kl. halv
otte, så
kursister
kan
melde
afbud,
hvis de
f.eks. er
syge.
UD i VERDEN
Island, London, Berlin, Dublin, København
og Århus. Elever lærer - også - nyt uden for
murene. Her er glimt fra turene.
3.x fik en koncentreret fysik og kemi-tur til Århus, hvor
klassen blandt andet arbejdede med kemisk syntese,
røntgen og rumforskning. På billedet ser holdet på en
såkaldt lagerring.
2.p rejste til Berlin før efterårsferien. Det kom der både
viden og fællesskab ud af. ”Hvis man tror, man kender
Berlin bare ved at have hørt efter historietimerne, tager
man helt fejl!” lød meldingen, da de vendte hjem med
meget i bagagen.
2.x kom alle helskindede hjem fra en storslået tur til
Island, hvor de slog sig løs mellem stinkende svovlkilder
og boblende mudder. Den ene af dagene endte holdet i
Den blå Lagune.
Se flere billeder og video på www.vgt.dk
7

1962 2001
1976 1978
1983
Foto: Morten Holtum.
1942
1959
Lars Husum har
netop udgivet sin
anden meget roste
skønlitterære bog
Jeg er en hær.
Lars Husum er 36 år, forfatter
og bor i København.
Men han er fra Tarm, og i
1993 fik han sin blå hue på
hovedet på VGT.
Herfra gik vejen mod øst.
Første stop Thestrup Højskole.
Lars Husum skulle
være skuespiller. Troede
han.
Men det skulle han ikke.
I stedet blev næste stop
Århus, hvor han læste på
universitetet.
Med en cand.mag. ti-
8
2005
1968
1996
1974
anno’93
1979
1996 student
1981
Piger
tel i bagagen blev næste stop
København og Zentropa,
hvor Lars Husum arbejdede
i filmbyen i en årrække. Indtil
bogdebuten Mit venskab
med Jesus Kristus. Nu er han
forfatter på fuld tid.
Det virker som om, det har været
en nogenlunde slagen vej mod
forfatterskabet?
”Nej, den har været alt
andet end slagen,” kommer
det med fynd fra Husum i
telefonen.
Og han forklarer med
hast, som om ordene på én
gang står i kø og kives om
rækkefølgen:
”Det har været præget af
tilfældigheder hele vejen.
Først ville jeg være skuespiller,
men det kunne jeg ikke
blive, så ville jeg gerne læse
Lars Husums seneste bog Jeg er en hær, er med hans
egne ord en samtidsroman om krigergenerationen.
jeg har kysset
dramaturgi, men det duede
ikke, for det lå for tæt på
skuespillet. I stedet læste jeg
dansk, og mens jeg gjorde
det, fandt jeg ud af, at jeg
ikke ville være skuespiller,
og derfor kunne jeg godt
begynde at læse dramaturgi.
Så møder man nogle mennesker.
Tilfældigt – og kommer
videre. Der har været
meget lidt planlagt over min
tid efter VGT.”
Men videre er han kommet.
Efter flere års filmarbejde
har han nu udgivet to
samtidsromaner med to års
mellemrum, og roserne til
hans forfatterskab er lange
og blomstrer med ord som
”Romanen burde være pligtlæsning…”
og ”Lars Husum [er]
selv med blot to romaner blevet en
forfatter, der sætter niveau.”
Hvordan er det at sende en bog
ud i verden?
”Det er dybt skræmmende.
Man kan ingenting
gøre. Det er faktisk sådan, at
jeg bliver nødt til at tvinge
mig selv til at foretage mig
noget,” fortæller forfatteren.
Han er allerede i gang
med et nyt projekt. Dog
ikke en roman, men et teaterstykke.
”Man kan ikke bare lige
begynde på en ny roman. Så
nu skriver jeg på et stykke
om danske mænd, der klæ-
der sig ud som superhelte,
og om deres problemer med
kvinder. Det er et arbejde.
Jeg er nødt til at skrive,”
siger Lars Husum.
Hvor forfatterskabet
kommer fra, ved han ikke. I
stedet siger han:
”Jeg har læst meget, og jeg
har altid haft en livlig fantasi.
Men jeg kan ikke få øje
på, hvor det kommer fra.”
Hvad har du med fra VGT?
”Det er svært. Jeg gik i en
klasse, hvor vi fik mange
gode diskussioner. Og jeg
tror, at jeg har taget lysten
til at diskutere med. At stå
fast på mit synspunkt,” siger
Lars Husum.
Og hvad husker du bedst fra
VGT?
”De piger jeg har kysset!”
Om Husum
Lars Husum debuterede som
skønlitterær forfatter i 2008
på forlaget Gyldendal med
romanen Mit venskab med Jesus
Kristus - en mørk komedie
om skyld, vold, sex, anger og
popmusik. Romanen er solgt
til otte lande.
Han er forsanger i elektropunkbandet
Phase 3 og
tidligere danmarksmester i
judo.
Kilde: Wikipedia