folketingsvalg 2001 - Dansk Folkeparti

NR. 6. DECEMBER 2001. 5. ÅRGANG 

413.487 stemmer og 

22 MF'ere til DF 

Historisk mulighed for 

at ændre fremmedpolitikken 

Thulesen Dahl chef 

for Finansudvalget 

Alt om valgene

leder 

Kriserne i Danmarkshistorien er utallige. 

Valdemarerne ryddede godt op, vi overlevede 

statsbankerotten og kom frelst 

igennem englandskrigene. Den allerseneste 

krise, tyskernes besættelse i fyrrene, 

varede fem år, og skabte for visse 

familier sorg og ulykke, men da landet 

vågnede den 5. maj, var det atter forår. 

Generelt er landet således kommet 

igennem kriserne og krigene. 

Kun tre gange har Danmarkshistorien 

budt på katastrofer. I alle tre tilfælde er 

der tale om begivenheder, som har rokket 

ved selve fundamentet for den danske 

nation. For tiden gennemlever vi 

den tredje, som - såfremt der ikke gribes 

ind nu - ad åre kan vise sig at blive den 

største. 

I 1658 blev Danmark en tredjedel mindre 

- ved tabet af Skåne, Halland og Blekinge. 

En overgang var hele Danmark - 

på nær hovedstaden - på svenske hænder, 

og kun en folkelig, heltemodig indsats 

i forbindelse med Stormen på København, 

hindrede nationens totale 

udslettelse. 

Med katastrofen fulgte i Skånelandene 

en grusom etnisk udrensning. Det 

antages, at henved 60.000 skåninger 

blev fordrevet, og flygtede over Sundet, 

hvor de dog naturligvis hurtigt - da de jo 

var danske - blev assimileret i den sjællandske 

hverdag. Et endnu større antal 

mistede livet - enten i modstandsbevægelsen 

eller som tvangsudskrevne i den 

svenske hær. 

Skåne var i århundreder selve centrum 

i Danmark. Her lå ærkebiskoppernes sæde. 

Her var 300 af Danmarks dejligste 

herresæder og et tilsvarende antal middelalderkirker, 

og her levede en befolkning, 

som følte sig danske, talte dansk, 

tænkte dansk. For disse skåninger var 

det at skulle skifte nationalitet et ubegribeligt 

traume, der endnu ikke er 

faldet på plads. For den del af Danmark, 

der blev tilbage, var tabet ubeskriveligt. 

Og man måtte ty til historieforfalskning 

og fortrængning for at lindre smerten. 

To århundreder senere mistede vi 

Sønderjylland, om end den nordlige del 

som bekendt kom hjem. 1864 blev et 

årstal, som endnu vækker følelser. Sønderjyderne 

måtte betale en høj pris for 

indhold 

Nyhedsbrev 

Brev fra Pia Kjærsgaard 3 

Den nye politiske virkelighed 

- Camre vurderer 4-5 

Danmarks yngste 

folketingsmedlem 6 

Euro-løgnene holdt ikke 7 

Alt om folketingsvalget 8-19 

2 

Danmarkshistoriens tre katastrofer... 

kravet på hjemstavnen. 6.000 unge 

mænd mistede livet. 

Disse to katastrofer var dog kendetegnet 

ved en national samhørighed. Vi 

vidste, hvor vi stod. Om fjenden var 

svensk eller tysk var folket enigt - grundfæstet 

i kærligheden til folk og fædreland. 

Dette er ikke tilfældet med hensyn til 

Danmarkshistoriens tredje store katastrofe, 

som vi i disse år befinder os midt 

i. Truslen mod nationens fundament er 

af en karakter, som set i historiens bagklogskab 

virker endnu mere foruroligende 

end tidligere, men denne gang er det 

danske folk splittet. Familier er spaltet, 

venskaber er på prøve. Danskere spilles 

ud mod danskere. 

Den tredje katastrofe 

Starten på Danmarkshistoriens tredje 

katastrofe fandt sted i 1983, da udlændingeloven 

blev vedtaget. Arkitekten 

hed Hans Gammeltoft-Hansen og bygmesteren 

Poul Schlüter. Begge - af sind - 

gemytlige, men behagesyge personligheder, 

der næppe havde nogen anelse 

om, hvad de satte i gang. 

I dag falder demografer over hinandens 

og egne ben for at advare. De erklærer 

sig nu chokeret over, hvor svim- 

Alt om lokalvalgene 20-23 

Krarup og Langballe i Folketinget 24-25 

Udvalgsposter til DF 26-28 

Året gang (4) 29 

Das Vaterland & Jihad (2) 

naziforbryderne fandt asyl 

i de arabiske 30-31 

Den nye folketingsgruppe Bagsiden 

lende hurtigt indvandring og fødselsmønstre 

er i færd med at ændre vort 

lands etniske og kulturelle sammensætning. 

Med god grund - for allerede 

nu er hver fjerde nye medborger enten 

indvandrer eller barn af indvandrere, og 

om 60 år vil halvdelen af landets befolkning 

være af islamisk tro. 

Det er lykkeligt, at selv de eksperter, 

som i årevis har leget gemmeleg, nu står 

frem med advarsler. Det er ikke nyt i 

historien, at sådanne sidste dages 

hellige forskræmte dukker frem, når 

virkeligheden overhaler drømmerierne. 

Ét har de ret i, eksperterne: At det 

største problem det danske folk har 

måttet slås med er misinformationen. En 

årelang fortielse og fordrejning af, hvad 

der rent faktisk foregår - og værst: En 

fortielse af, hvad der venter os, såfremt 

vi lader stå til. 

Folketingsvalget den 20. november 

2001 var det danske folks stærke markering 

af, at kursen skal og må ændres. 

Og situationen er heldigvis endnu ikke 

uløselig. Det påhviler det nye Folketings 

medlemmer at rydde op i det virvar, de 

bange og sløsede forgængere i tinget 

lod virkelighedsfjerne lobbyister skabe 

den gang i begyndelsen af firserne. Vi 

bliver nødt til det. Alternativet er ikke til 

at holde ud at tænke på... 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 5. årgang, 

nr. 6 / December 2001. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: 

Michael Rex, Anders Skjødt, Rasmus Thor Hjordt 

og Anders Holm Thomsen. Artikler og indlæg 

udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis 

synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 

København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer lørdag den 23. februar 

2002. Deadline for kalender o.l. er den 10. 

februar. 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. 

Forside: Scanpix 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv.

En stor tak sender jeg de 413.487 danskere, 

som valgte at stemme på Dansk 

Folkeparti. Jeg er meget taknemmelig 

for støtten. Års slid og slæb og mange 

knubs og øretæver bar frugt ved valget. 

Så nytter det alligevel at blive ved og 

aldrig give op. En speciel tak vil jeg 

sende vore tillidsfolk landet over for et 

flot arbejde. 

Dansk Folkeparti blev sammen med 

Venstre valgets sejrherre. Men det bedste 

ved valget er ikke kun Dansk Folkepartis 

fremgang til 22 mandater, men at 

der samtidig blev en så stor fremgang 

for det borgerlige Danmark, så der bliver 

en handlekraftig VOK-blok med flertal 

i Folketinget. Det betyder, at Folketinget 

ikke længere behøver at tage 

hensyn til Det Radikale Venstres globale 

samvittighed, CDs pudsede glorier eller 

Kristeligt Folkepartis forsøg på at skabe 

sig et billede som garanten for alt, hvad 

der er godt. 

VOK-flertallet betyder, at der for 

første gang er flertal i Folketinget for at 

få gennemført de stramninger indenfor 

udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti 

altid har kæmpet for. Den 20. november 

2001 blev således en glædens 

dag for Danmark. 

Parlamentarisk indflydelse 

For første gang har Dansk Folkeparti 

parlamentarisk indflydelse. Vi udgør en 

del af regeringens parlamentariske flertal. 

Men det betyder også, at vi ikke kan 

få alle vore mærkesager igennem. Magtens 

tid er også kompromisernes tid. 

Jeg håber, vore vælgere har forståelse 

for det. Men sådan er indflydelsen. Det 

samme må Venstre og Konservative, når 

de skal bøje deres synspunkter mod 

vore. 

Men jeg kan love den knapt halve million 

danskere, som krydsede ved liste O, 

at vores aftryk bliver tydelige i de næste 

fire års folketingsarbejde. Og allertydeligst 

på udlændingepolitikkens område, 

hvor DF har ført an, men hvor der bag 

de lukkede døre er mere enighed end 

blikket udefra lader ane. 

Socialdemokratiet fik en lærestreg 

ved folketingsvalget. Men kommunalt 

klarede Socialdemokratiet sig mange 

steder godt, nemlig de steder hvor socialdemokratiske 

borgmestre havde turdet 

tage om nælden og diskutere flygtningepolitik. 

I Herlev, Brøndby, Ishøj, 

Ballerup og Hvidovre vandt borgmestrene 

over deres borgerlige modstandere. 

Når Socialdemokratiets top ikke kan 

og ikke vil lære af deres lokale succeser, 

kan det kun skyldes, at for Mogens Lykketoft 

og Poul Nyrup Rasmussen har kollegernes 

vurdering i EU været vigtigere 

end de danske vælgere. Hvis man vil 

være EU-politiker, må man ikke tale om 

problemer med indvandring. Så hedder 

omkvædet berigelse, mangfoldighed, 

og tolerance. 

Danmark som 

foregangsland 

Den købte de danske vælgere ikke. 

Danskerne er et jordnært folk, der ikke 

finder sig i hvad som helst. Langmodigheden 

og tålsomheden er næsten for 

stor, for hvor ville vi i Danmark dog være 

sparet for mange problemer, hvis der 

for fem eller ti år siden var strammet op 

på indvandringen. Sådan som Dansk Folkeparti 

hele tiden har ønsket. Men bedre 

sent end aldrig. 

Vælgernes dom var tydelig. Men ligeså 

tydelig var de europæiske politikeres 

kritik. Det sidste valgsted var næppe 

lukket, før anklagerne haglede ned over 

danskerne. Nyrups socialdemokratiske 

kolleger var ”bekymrede”. Hvor er det 

dog infamt af den svenske statsminister 

Göran Persson offentligt at ytre sin 

bekymring, bare fordi en socialdemokratisk 

kollega stemmes væk fra magten. 

For det er i virkeligheden en brændemærkning 

af danskerne. ”Fremmedfjendtligheden 

lyser ud af det danske 

valgresultatet”, fulgte den finske statsminister 

op. 

Den dominerende religion blandt europæiske 

politikere i dag er: 

* at al kritik af fremmedpolitikken 

bunder i had, 

* at der ikke er og aldrig kan blive 

reelle problemer med fremmede, 

* at fremmede pr. definition beriger, 

hvorfor kun fremmedhadere kan påstå 

det modsatte 

* at Europa i øvrigt har behov for 

mange millioner flere fremmede. 

Bekymret over Sverige 

Danmark er et foregangsland i Europa 

ved at udfordre den politiske religion, 

der har besat eliterne i alle lande. Danskerne 

har endnu engang opført sig som 

barnet i kejserens nye klæder, der ikke 

lader sig spise af med floskler og fraser. 

Ligesom da danskerne forkastede den 

fælles mønt sidste år. Problemerne ved 

indvandringen er reelle. De kan og bør 

diskuteres. De kan ikke forsvinde ved at 

nyhedsbrev 

lukke øjnene. 

Man kan kun ytre sin store ”bekymring” 

for vores naboland Sverige, fordi 

dér tillader aviserne ingen debat overhovedet. 

Som et folk af strudse stikker 

de svenske magthavere hovedet i busken, 

mens deres land hurtigere end Danmark 

bliver overrendt med fremmede. 

Almindelige svenskere må se deres 

land løbet over ende, mens medierne og 

politikere i samdrægtighed holder befolkningen 

fast i en mental skruestik, 

hvor al kritik holdes ude eller identificeres 

som nazisme. Sverige er problemet. 

Ikke Danmark. 

I øvrigt er det værd at bemærke, at 

det store stemningsskred fra Socialdemokratiet 

og over til Venstre blev skabt i 

1999 på grund af efterlønsreformen og 

Poul Nyrup Rasmussens åbenbare løftebrud. 

Da tabte Nyrup magten. Siden 

1999 har alle meningsmålingerne peget i 

samme retning, og den såkaldt hårde 

tone i valgkampen ændrede kun lidt. CD 

røg ud, og vi gik stærkt frem. 

På lang sigt vil det danske valg vise sig 

at være et signalskifte i europæisk politik. 

At Poul Nyrups skandinaviske kolleger 

træder en falden kammerat til undsætning 

i nødens stund er godt nok 

forargeligt, men svenskernes politiske 

dømmekraft har i årtier været sat ud af 

kraft. 

Langt mere interessant er det, at den 

britiske premierminister Tony Blair lykønskede 

Anders Fogh Rasmussen med 

valget. Hovsa. Og det måtte vi læse i 

små notitser i de danske aviser, mens udsagn 

fra belgiske politikere, hvis navne vi 

ikke kender, bliver bragt som hovednyheder 

i dansk TV. Bemærkelsesværdigt. 

De danske medier har også noget 

at lære. Den tyske kansler Gerhard 

Schröder har ikke villet kritisere det 

danske resultat. For siden 11. september 

har Tony Blair og Gerhard Schröder 

været travlt optaget med at optrævle 

det terrornetværk, som stod bag attentatet 

mod World Trade Center og som 

har tråde langt ud i samfundet. Sådan 

noget ændrer holdninger. 

11. september skabte et ændret billede. 

At det ikke har kunnet trænge ind i 

svenske og finske politikeres hjerner, er 

værst for dem. 

Pia Kjærsgaard 

3

indvandrerdebat 

Efterhånden er det vel gået op for os, at 

det er virkelighed: Det lykkedes den 20. 

november i år for første gang siden 

1929 at skabe et flertal, som kan regere 

Danmark uden Det Radikale Venstre og 

uden Socialdemokratiet. 

Der var i 1973-74 et flertal udenom de 

to nævnte partier, men det kunne som 

bekendt ikke regere landet, fordi det 

omfattede Glistrups Fremskridtsparti, 

som var så urealistisk og inkompetent, 

at det reelt gav Socialdemokratiet og De 

Radikale den afgørende indflydelse 

1970'erne igennem. 

Vi er nu i den nye situation, at 

Danmarks udvikling kan bestemmes af 

tre store partier, Venstre, Dansk Folkeparti 

og Konservative. Flertallet er efter 

danske forhold massivt. 94 mandater 

plus to nordatlantiske. Det giver grundlag 

for en langt mere stabil reformpolitik 

end det, der kan præsteres af en 

regering, der zigzagger frem mellem 

skiftende flertal og må acceptere at 

blive afpresset usaglige 

indrømmelser til 

en række små partier, 

som ikke repræsenterervæsentlige 

dele af vælgerne. 

Det er vigtigt at 

gøre sig klart, hvorfor 

vælgerne har 

gennemført dette 

historiske skift. Der 

knytter sig nemlig 

nogle stærke forventninger til det nye 

flertals indsats, og bliver disse 

forventninger ikke indfriet, bliver 

flertallet en engangsforeteelse. Jeg er 

ret sikker på, at vælgerne har to 

hovedønsker om en ny politik. Det 

første drejer sig om omfattende 

strukturreformer af samfundet. Det 

andet om en betydelig stramning af den 

tilstrømning af mennesker fra fremmede 

kulturer til Danmark, som truer med 

at ændre landets befolkningssammensætning, 

dets sociale vilkår og hele 

kultur. 

SR-dominans brudt 

Vores samfund er kendetegnet af de 

mange års socialdemokratisk-radikal 

dominans, som har ført til et stift, overreguleret, 

skattetynget system, hvor vigtige 

serviceydelser især indenfor hospitalsvæsen, 

ældrepleje og uddannelse ikke 

har fulgt med de voksende krav, og 

hvor den stadigt øgede indkomstoverførsel 

til mennesker i de aktive aldersklasser 

har en gøgeungeeffekt på midlerne 

til samfundets serviceydelser. 

Flertallet af vælgerne forventer en 

reformpolitik, der gør op med formyndersamfundet.Arbejdsmarkedspolitikken 

skal fornys, så vi ikke vedvarende er 

i den situation, at 3-4 gange så mange 

4 

Bertel Haarder 

- har givet sig 

selv fire 

måneder til at 

få strammet 

udlændingepolitikken. 

Det 

danske folk 

afventer med 

spænding hans 

"pakke" 

Den nye politiske 

virkelighed 

mennesker i de aktive aldersklasser er 

udenfor arbejdsmarkedet set i forhold til 

1960'erne - samtidig med, at der mangler 

arbejdskraft i erhvervslivet, og der 

ikke er personale nok til ældreforsorgen 

og til at gøre rent på hospitalerne. Den 

vildtvoksende offentlige administration 

med stadig flere sagsbehandlere, flere 

rådgivere, råd og nævn skal reformeres, 

og hele den offentlige tilskudspolitik 

skal analyseres og underkastes en nyttevurdering. 

Samtidig skal grundige analyser føre 

til reformer, som giver borgerne mere

Mogens Camre, Dansk 

Folkepartis medlem af 

EU-parlamentet, giver 

sin vurdering af 

valgresultatet - og 

specielt af af sin 

tidligere kollega, 

Bertel Haarder og den 

rolle, han er tiltænkt 

frihed til at vælge den offentlige service, 

de ønsker. Alene gennem en sådan indsats 

kan skattetrykket nedsættes - det er 

let nok at love skattenedsættelser, men 

den egentlige opgave består i at fjerne 

udgifter, som ikke er nødvendige for 

borgernes velfærd. 

Foto: Scanpix 

I valgkampen bliver mange store 

emner let til slagord, og alt for ofte er 

der ikke tid til den grundige debat, som 

vi kunne ønske, men jeg er overbevist 

om, at det store flertal af danskerne 

godt ved, at bedre sygehuse, afskaffelse 

af ventelister, bedre ældreforsorg osv. 

ikke blot er noget, man beslutter, men 

er forandringer, som forudsætter andre 

samtidige forandringer, som ikke er så 

lette at sætte på en valgplakat. 

Grænser for forandring 

Det andet hovedønske, for ikke at 

sige krav, vælgerne har i forhold til det 

nye flertal, er en ny udlændingepolitik. 

Det var ganske klart valgets hovedemne, 

selvom de gamle regeringspartier 

ikke kunne lide det. Det måtte 

nødvendigvis blive et hovedemne i takt 

med, at problemerne med kultursammenstød 

og økonomisk belastning af 

danskerne voksede, uden at regeringen 

viste vilje eller evne til at løse problemerne. 

Udlændingepolitikkens centrale placering 

i vores samfund er ikke udtryk for 

racisme eller fremmedhad, sådan som 

venstrefløjen gerne påstår. Den er udtryk 

for, at der i ethvert samfund er 

grænser for, hvor mange forandringer 

og trusler, man kan udsætte befolkningens 

gennem århundreder udviklede 

livsform og normer for. 

Fremskrivningen af antallet af mennesker 

med en fremmed kultur, de økonomiske 

byrder og hele presset på velfærdsstaten, 

de oplevede eller dokumenterede 

trusler mod den personlige 

sikkerhed, og de politiske trusler, som 

de mest rabiate indvandreres talsmænd 

og politiserende imamer fremsætter, 

opleves af et stigende antal danskere 

som et forvarsel om det frie, åbne, 

demokratiske, danske samfunds sammenbrud. 

Den åbne terrorisme med 

baggrund i de rabiate islamiske stater, 

som ramte den vestlige verden med 

angrebene den 11. september på 

New York og Washington har klart 

forstærket forståelsen for, at hele den 

vestlige kultur er truet. 

Derfor vil kravet om både en ny 

udlændingepolitik og en stærkere vestlig 

alliance mod terror og underudvikling 

ikke kunne tilsidesættes af nogen 

regering. 

Det store spørgsmål er nu, hvordan 

regeringen Anders Fogh Rasmussen vil 

takle de store opgaver, som regeringen 

har skabt forventning om, at den vil 

løse. Reformpolitikken kræver tid; man 

ændrer ikke et kompliceret samfund 

som det danske på hverken et halvt eller 

et helt år, men dog nok i en valgperiode, 

hvis viljen og kræfterne er til 

stede. 

Udlændingepolitikken er endnu vanskeligere. 

Allerede fra starten er regeringen 

løbet ind i kritik udefra, ikke mindst 

fra EUs nuværende formandsland, Bel- 

gien, der som vanligt opfører sig, som 

om landet kunne tåle at kaste med sten. 

Belgien, som er EUs næstmest korrupte 

land, har voldsomme uløste problemer 

med sine indvandrere. 

Der er en voldsom kriminalitet og 

indvandrerne stjæler og tigger i stor stil i 

Bruxelles gader, fordi den offentlige 

støtte er minimal. 

Jeg kan garantere, at modviljen mod 

indvandringen er mange gange større i 

Belgien end i Danmark, men der tales 

ikke højt om den. 

Den belgiske statsministers, hr. Verhofstadts, 

kritik af den nye danske 

regerings planer bunder simpelthen i, at 

han ikke har fantasi til at forestille sig, at 

noget land kan indrette sig med en så 

åben pengekasse overfor udlændinge, 

som Danmark har gjort. Men det gør 

det ikke mindre utiltalende, at den 

begiske regering truer med at mobilisere 

EUs menings- og sindelagskontrol 

mod Danmark. 

Haarder og EU-systemet 

På den baggrund er det interessant, 

at Anders Fogh Rasmussen netop har 

udnævnt Bertel Haarder til minister for 

flygtninge og indvandrere. Bertel Haarder 

har indtil ministerudnævnelsen 

siddet i EU-parlamentet, og har bl.a. været 

medlem af parlamentets udvalg for 

borgerlige frihedsrettigheder og indre 

anliggender, hvor jeg også selv sidder. 

Sidste år var Bertel Haarder ordfører på 

det menneskerettighedscharter, som EU 

vedtog for at demonstrere en korrekthed, 

der overgår selv Europarådets. 

Ret beset er udnævnelsen nok en god 

ide, fordi Bertel Haarder vil have lettere 

ved at overbevise EU om, at der er god 

grund til at ændre den danske lovgivning 

- og at vi derved ikke overtræder 

nogen gældende konvention. Det er jo 

dog helt fantastisk, at lande, som yder 

en trediedel af den udviklingsbistand, 

Danmark yder, stiller sig op og kritiserer 

os for at skære ned til det niveau, de 

ikke selv er nået op på. Det er fantastisk, 

at lande, der som Belgien giver 

asyl til 13 pct. af det antal flygtninge, de 

skulle tage imod, hvis de skulle nå 

Danmarks niveau, tillader sig at kritisere 

os. 

Dansk Folkeparti har megen forståelse 

for de vanskelige opgaver, den nye 

regering står overfor. Det er åbenbart, 

at regeringens mål ikke kan nås uden 

vores stemmer - regeringens eneste 

alternative mulighed for et flertal i 

Folketinget er et samarbejde med 

Socialdemokratiet, og det vil umuliggøre, 

at der kommer nogen reformer. 

Vi forventer ikke revolutioner indenfor 

de første 100 dage, men vi vil holde 

regeringen fast på de løfter, den har 

givet vælgerne under valgkampen. 

Lever regeringen op til det, vil den 

opleve Dansk Folkeparti som en aktiv og 

loyal partner. 

5

valg 2001 

Første teenager i tinget 

Hun blev Danmarks yngste folketingsmedlem 

nogensinde. Det regnede de 

danske medier hurtigt ud, så i dagene 

efter valget var der næppe den avis, 

radiokanal eller TV-station, der ikke rev 

og flåede i Karina Sørensen for at få et 

interview. 1692 personlige stemmer blev 

det til i Vejle Amt og dermed var vejen 

banet til Folketinget for den 19-årige 

handelsskoleelev fra Almind mellem 

Kolding og Vejle. 

Karina Sørensen er det man kalder en 

ganske almindelig sød dansk pige, der 

dyrker styrketræning, går på jagt med 

sin far og nyder sin faste kæreste i sin 

egen lejlighed. 

Og selvom hun som niårig havde en 

drøm om at blive borgmester, blev 

interessen for Dansk Folkepartis politik 

først for alvor vakt, da hun efter 10. 

klasse startede på Kolding Købmandsskole. 

Siden gik det hurtigt: I 1999 blev hun 

medlem af DFU og var endog en overgang 

næstformand i Vejle Amt. Senere 

overtalte hun også sine forældre til at 

melde sig ind i partiet.. 

Og Karina har allerede sine egne meninger 

om, hvorledes Danmark bør indrettes. 

F.eks. finder hun det dybt uanstændigt 

at skille ægtepar ad, blot fordi den 

ene bedømmes til at være for rask til en 

plejehjemsplads. Og hun synes også, at 

det skal være en naturlig ting, at alle 

ældre har krav på en bolig, der er 

tilpasset deres behov. 

Men ældrepolitikken er ikke det eneste, 

der ligger Karina på sinde. I sin valgkamp 

har hun navnlig fokuseret på ungdomspolitik, 

herunder højere SU, flere 

ungdomsboliger og uddannelse. Og Karina 

mener, at forbedringerne for lan- 

Det bør ikke være gratis for politikere at 

true og at give løfter. Begge dele fik 

vælgerne i rigt mål i forbindelse med 

krone/euro-afstemningen for godt et år 

siden. Men hvordan gik det så med de 

løfter og trusler, der blev afgivet af 

ledende politikere, organisationer, redaktører, 

eksperter af en hver art - som 

havde nok at gøre med at få danskerne 

til at stemme ja til euroen, og som 

forudså forfærdelige scenarier i tilfælde 

af et nej. 

De økonomiske konsekvenser af et 

nej blev generelt betegnet dystre af bå- 

6 

dets unge og ældre bl.a. skal finansieres 

ved reguleringer i ulandsstøtten og kulturstøtten. 

Samtidig er Karina Sørensen også enig 

i Dansk Folkepartis udlændinge- og retspolitik, 

som var de emner, der oprindelig 

tiltrak hende hos Dansk Folkepartis Ungdom. 

Karina mener, at Danmark skal løse 

sine egne problemer, før vi begynder at 

løse andre landes. 

Den unge MFer ved godt, at hun 

ikke fra den ene 

dag til den anden 

skal revolutionere 

unge og ældres 

vilkår, og hun vil da 

også selv snuse lidt 

mere til det politiske 

arbejde, før 

hun beslutter sig til 

hvilke sager, hun vil 

tage op. I øvrigt 

mener hun, at det 

vigtigste er at have 

nogle politiske 

holdninger. 

Karina Sørensen 

- et friskt og 

ungdommeligt 

pust på det 

gamle 

Christiansborg. 

Vejle Amt stemte 

overraskende 

den kun 19-årige 

Karina ind i 

Folketinget. 

Selv var hun overrasket over at blive 

valgt til Folketinget. Allerede dagen efter 

valget ringede Dansk Folkepartis formand, 

Pia Kjærsgaard, for at ønske hende 

til lykke, og da Karina fortalte hende 

om de hektiske timer, svarede Pia Kjærsgaard, 

at hun bare skulle tage det roligt 

og lade virakken falde til ro. 

- Pia Kjærsgaard har støttet mig med 

tillid og opbakning, så nu glæder jeg 

mig til at komme ind og arbejde for de 

stemmer vælgerne har givet mig, siger 

Karina Sørensen, som håber, at borgerne 

i Fredericia og Børkop vil betragte 

hende som deres lokale repræsentant 

på tinge. 

Et år efter krone-afstemningen: 

Usandhederne afsløret 

de industriens, fagbevægelsens og regeringens 

ledende folk. Dansk Industris 

administrerende direktør Hans Skov 

Christensen opfordrede sine medlemmer 

til at fortælle deres medarbejdere, 

hvilke alvorlige følger et nej ville få for 

beskæftigelsessituationen. LOs formand 

Hans Jensen gjorde konsekvenserne 

håndgribelige ved direkte at sætte tal 

på, hvor meget det ville koste i reallønsnedgang 

for den gennemsnitlige 

lønmodtager. Det ville koste 5.450 kroner 

om året. 

Daværende statsminister Poul Nyrup 

Rasmussen overtrumfede alle ved en erklæring 

om, at han ville oprette en 

krisestab i tilfælde af et nej. 

En gennemgang af løfter/trusler - og 

en efterfølgende konstatering af den 

faktiske situation her godt et år efter, giver 

dette bemærkelsesværdige resultat: 

Krone-modstandernes påstande: 

1. Renten vil stige. 

2. Ledigheden vil stige. 

3. Finanspolitikken må strammes. 

4. Aktiekurserne vil falde. 

5. Kronen bliver svækket.

6. Vi får valutakrise. 

7. Huspriserne vil falde. 

8. Udenlandske investeringer i 

Danmark vil falde. 

9. Euroen vil stige i kurs. 

10. Dansk økonomi svækkes. 

11. Det går galt på længere sigt. 

12. De økonomiske vismænd tager 

fejl. 

13. Danmark mister indflydelse. 

Sådan gik det i virkeligheden: 

1. Renten faldt. 

2. Ledigheden faldt. 

3. Finanspolitikken blev slækket. 

4. Danske aktier har klaret sig bedre 

end udenlandske aktier. 

5. Kronen er styrket over for euro. 

6. Valutabeholdningen er vokset. 

7. Huspriserne er steget. 

8. Udenlandske investeringer er vokset. 

9. Selv efter terrorangrebet på USA 

ligger euroen 7-8 % under 

dollaren. 

10. Dansk økonomi har aldrig været 

stærkere. Vor inflation er nu 

under euro-inflationen. 

11. Reaktionen på aktiemarkedet og 

de store udenlandske investeringer 

viser, at erhvervslivet tror 

på fremtiden i Danmark. 

12. Vismændene fik ret. 

13. Hans Hækkerup udnævnt til 

international toppost i Kosovo 

efter euro-nej’et. 

Helt aktuelt bekræftes konklusionen i 

FNs netop offentliggjorte undersøgelse, 

World Investment Report, hvori Danmark 

efter euro-nej'et betegnes som 

verdens ottende bedste land at 

investere i. Herunder bør det bemærkes, 

at investeringerne særligt placeres i 

Danmarks IT-sektor, højteknologisk og 

kemisk industri. Dermed er der tale om 

bidrag til et tidssvarende økonomisk 

grundlag for fremtidens Danmark, idet 

disse moderne industrier naturligvis 

også er morgendagens industrier. 

Rundspørgeundersøgelser blandt investorer 

bekræfter da også, at det 

netop er udsigten til en sund og stabil 

dansk økonomi, der har været udslagsgivende 

for placeringer af ”high-tech”investeringer 

her i landet. Dette forhold 

var eksempelvis af betydning, da den 

store amerikanske virksomhed BIOGEN 

besluttede at investere i Danmark efter, 

at Holland og Irland var blevet siet fra. 

Beslutningen om denne tre milliarder 

kroner store investering, der er den 

største udenlandske investering i Danmark 

nogensinde, blev truffet i ugerne 

umiddelbart efter det danske nej. 

Foto: Scanpix 

7

folketingsvalg 2001 

Folketingsvalget 

gav en historisk 

mulighed 

413.987 krydsede for Dansk Folkeparti 

ved folketingsvalget den 20. november 

2001. Fra 13 mandater ved sidste valg til 

22 mandater ved dette valg. Næsten en 

fordobling! På de følgende sider vil de 

endelige resultater blive gennemgået - 

ligesom der vil være en fyldig præsentation 

af Dansk Folkepartis nye - og 

"gamle" folketingsmedlemmer. 

Ved valget måtte Dansk Folkeparti beklageligvis 

sige farvel - men måske på 

gensyn - til folketingsmedlemmerne 

Svend Aage Fauerholdt, Skive, Egil Møller, 

Stenløse og Klaus Kjær, Gladsaxe. 

Førstnævnte stillede ikke op, men havde 

besluttet sig for at koncentrere sin 

politiske virksomhed om byrådet i Skive 

og amtsrådet i Viborg, mens Egil Møller 

og Klaus Kjær ikke opnåede genvalg i 

henholdsvis Frederiksborg Amt og 

Vestsjællands Amt. 

Med valget befinder Dansk Folkeparti 

sig i en helt forandret situation. Før havde 

DF højst en beskeden inddirekte 

indflydelse. I dag har partiet reel parlamentarisk 

indflydelse. Det giver meget 

store muligheder, men samtidig også et 

vældigt ansvar. 

Som Pia Kjærsgaard påpeger i sit nyhedsbrev 

andetsteds her i bladet, betyder 

det, at magtens tid på mange områder 

også bliver kompromisernes tid. 

Det er betydningsfuldt, at DFs vælgere 

og støtter viser forståelse herfor. 

Men vigtigst giver valget med VOKflertallet 

en historisk mulighed for at få 

ændret udlændingepolitikken, som løb 

af sporet med vedtagelsen af Udlændingeloven 

i 1983. Loven blev vedtaget 

af en regering, som havde Venstre og 

De Konservative som ansvarlige - det 

bliver således de samme partier, der må 

rette den frygtelige fejltagelse. 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens 

40-sider store regeringsgrundlag og den 

efterfølgende åbningstale den 4. december 

giver håb om, at regeringen er interesseret 

i at rette fejltagelsen. Regeringsgrundlaget 

er nemlig ganske vist langt 

mere omfattende end tidligere set, men 

betjener sig samtidig af et særdeles neutralt 

sprog, der ikke giver præcise anvisninger 

på, hvorledes man har tænkt sig 

at gribe tingene an. 

Regeringen har valgt at ansætte EUparlamentarikeren 

Bertel Haarder som 

den, der overordnet skal tage sig af de 

eventuelle stramninger. Andetsteds i 

bladet giver Haarders tidligere kollega i 

parlamentet Mogens Camre sit bud på, 

hvordvidt Haarder vil kunne løse opgaven. 

Den nye minister har lovet inden 

8 

for fire måneder at fremlægge sin "udlændingepakke". 

Som Pia Kjærsgaard 

har udtrykt det: "De fire måneder kan vi 

sagtens vente - eftersom vi allerede tålmodigt 

har ventet i 17 år." 

Og pakken venter ikke alene Dansk 

Folkeparti, men hele det danske folk 

med spænding på. Pakken er regeringens 

manddomsprøve og giver svaret 

på, om VK-regeringen har viljen og 

modet til at gøre det nødvendige. Dansk 

Folkeparti har såvel før valget, efter 

regeringsdannelsen samt de første uger 

derefter loyalt bakket den nye regering 

op. DF har konsekvent undladt at stille 

ultimative krav, idet partiet nemlig 

håber og tror på, at statsministeren har 

forstået, hvor afgørende det er markant 

at ændre udlændingepolitikken. 

Foreløbig har DF ikke grund til betænkelige 

miner, og vi har stor tillid til, 

at statsministeren ej heller fremover vil 

skuffe vore og hans egne vælgeres be- 

rettigede forventninger. Den tillid er i 

behold, fordi vi netop ved, at statsministeren 

- om nogen - er helt bevidst om, 

at VOK-flertallet er en historisk mulighed 

for forandring. 

I forsommeren udsendte Dansk Fokeparti 

sin 221-siders bog "Danmarks 

fremtid - dit land, dit valg..." Førsteudgaven 

på 20.000 er godt på vej til at 

være udsolgt. Bogen sluttede af med 

denne sætning: "Lad ikke Danmark blive 

løbet over ende. Lad os sammen standse 

op og få et pusterum. Det er forståeligt, 

at mange danskere bebrejder politikerne 

den udvikling, der foregår på udlændingeområdet. 

Men alligevel ligger det 

overordnede ansvar ikke hos politikerne, 

men hos folket. Ønsker det danske folk 

andre ved roret, må man markere dette 

ved folketingsvalget. Det er dit land - 

det er dit valg." 

Folket foretog sit valg den 20. november 

2001. 

Foto: Scanpix

Pia Kjærsgaard, Glostrupkredsen, Københavns Amt 

Pia Kjærsgaard, 54 - født 23. februar 1947 i København - er 

Dansk Folkepartis formand og stifter og folketingsgruppens 

politiske ordfører. Hun er gift med Henrik Thorup, og parret har 

to voksne børn, Nan og Troels - samt to børnebørn. Pia 

Kjærsgaard har været medlem af Folketinget siden 1984, hvor 

hun i første omgang kom ind som suppleant for advokat 

Mogens Glistrup i Københavns Amt, og derefter - fra 1987 

selvstændigt valgt i Middelfartkredsen, Fyens Amtskreds. Ridder 

af Dannebrog. Modtaget Kosanprisen 1986. Kåret som Årets 

Politiker 1989 af Landsforeningen for Erhvervsinteresser. Årets 

Politiker 1997, kåret af GfK og B.T. Pia Kjærsgaard har været 

ansvarshavende redaktør for bladet “Fremskridt”, medlem af 

Justitsministeriets Færdselssikkerhedskommission, formand for 

Folketingets Sundhedsudvalg, medlem af Danmarks 

Nationalbanks repræsentantskab og medlem af Nordisk Råd og 

politisk ordfører for Fremskridtspartiet i henved 10 år - frem til 

det kaotiske landsmøde i Århus i 1995, der førte til, at Pia 

Kjærsgaard sammen med Ole Donner, Kristian Thulesen Dahl 

og Poul Nødgaard forlod partiet og stiftede Dansk Folkeparti. I 

Folketinget repræsenterer hun kredsene Glostrup, Gentofte og 

Hellerup i Københavns Amtskreds. Pias fritidsinteresser er 

fitness - cykler - musik - familien. 

Fortsættes 

9


Kr. Thulesen Dahl, Middelfartkredsen, Fyens Amt 

Kristian Thulesen Dahl, der er født 30. juli 1969, er Dansk 

Folkepartis gruppeformand, blandt partiets stiftere og medlem af 

hovedbestyrelsen. Han er gift med Berit og sammen har de 

sønnen Gustav. Formand for Folketingets Finansudvalg. Medlem 

af Give Byråd. Medlem af Folketinget siden 1994. Cand.merc.jur. 

fra Aalborg Universitet 1995, værnepligtig i Skive, herefter 

konstabel af reserven. Indtil byrådsvalget i 1994 bestyrelsesrepræsentant 

i boligforeninger og repræsentantskabsmedlem for AMUcentret 

i Aalborg. 1991-95 landsformand for Fremskridtspartiets 

Ungdom. Fra 2001 medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab. 

Repræsenterer Middelfartkredsen i Fyns Amt. 

10 

Uffe fik ret 

Ved det traditionsrige møde i Publicistklubben 

dagen efter valget, underholdt 

partiformand Pia Kjærsgaard tilhørerne 

med et Uffe Ellemann-Jensen-citat 

fra mødet efter valget i 1998, hvor han 

forudså, at hvis ikke man tog indvandrerog 

flygtningepolitikken alvorligt, ville 

Dansk Folkeparti blive fordoblet ved 

næste valg. Han fik næsten ret. 

Poul Nødgaard, Nykøbingkredsen, Vestsjællands Amt 

Poul Nødgaard er født 29. november 1936 i Vive i Nordjylland. 

Han har siden 1961 været gift med Hanne, og 

sammen har de døtrene Merete og Karin. Uddannet 

indenfor kommunal administration. Poul Nødgaard er 2. 

næstformand for Folketingets Præsidium samt formand 

for Kommunaludvalget. Medlem af kommunalbestyrelsen 

i Ringsted, indtil årsskiftet viceborgmester. Repræsenterer 

i Folketinget Nykøbing S.-kredsen i Vestsjællands Amt. I sin 

fritid nyder Poul Nødgaard traveture i Humleore Skov. 

Peter Skaarup, Brønshøjkredsen, Østre Storkreds 

Født 1. maj 1964. Teknisk konsulent i DSB rejsebureaudivision 

1986-90. Sekretariatschef i Folketinget for Fremskridtspartiet 

fra 1991-95 og for Dansk Folkeparti fra 

1995-98. Medlem af repræsentantskabet for Krogerup 

Højskole fra 1988 og af Østerbro Lokalråd fra 1995-97. 

Medlem af repræsentantskabet for Dansk Udenrigspolitisk 

Institut (DUPI) 1996-99. Næstformand for Dansk Folkeparti 

og for folketingsgruppen fra 1998. Fra 1998 medlem 

af bestyrelsen for Ørestadsselskabet, for Copenhagen Capacity 

og for Bellevue Strandpark. Desuden medlem af 

Københavns Skatteankenævn. Valgt til Folketinget i Østre 

Storkreds.

Balletten på tinge 

En af valgets helt store medieyndlinge var 

nyvalgte Louise Frevert, der skilte sig markant 

ud fra de mørke jakkesæt på valgaftenen. 

Louise Frevert har i flere år været et markant 

medlem af Københavns Borgerrepræsentation, 

men er blevet landskendt for sin mavedans. Til 

gengæld er der ikke mange, der ved, at Louise 

Frevert faktisk er uddannet som klassisk 

balletdanserinde. Mon ikke de andre partier 

kommer til at danse efter Louise Freverts pibe i 

folketingssalen? 

Christian H. Hansen, Herningkredsen, Ringkjøbing Amt 

Christian H. Hansen er født 12. august 1963. Gift med Lisbeth og 

har 2 børn. Han er uddannet indenfor forsvaret og har desuden 

arbejdet som salgskonsulent og freelance pressefotograf. Valgt 

første gang til kommunalbestyrelsen i Karup 1993. Efter 

kommunalvalget i 1997 udnævnt som viceborgmester. Christian H. 

Hansen kom første gang i Folketinget i marts 1998. Nu formand 

for Folketingets Fødevareudvalg. Private interesser er sport og 

madlavning. Valgt i Herning-kredsen, Ringkøbing Amt. 

Aase D. Madsen, Hvidovrekredsen, Københavns Amt 

Aase D. Madsen, som er født 27. juli 1936, er gift med Arne 

Madsen og har 2 voksne børn, Henrik og Jan. Uddannet 

indenfor revision. Hun blev medlem af Dansk Folkeparti 

allerede ved partiets start, og har været medlem af 

DF-bestyrelsen i Gentofte Kommune. I seks år var Aase D. 

Madsen medlem af Danmarks Radios bestyrelse, samt i en 

årrække medlem af taksationskommissionen for Københavns 

Amtsrådskreds og medlem af repræsentantskabet 

for DONG. Politiske mærkesager har eksempelvis 

været NESA, hvor hun er medlem af repræsentantskabet. I 

Folketinget er Aase D. Madsen formand for Energiudvalget. 

Repræsenterer Hvidovre-kredsen i Københavns Amt. 

Birthe Skaarup, Århus Vest, Århus Amt 

Birthe Skaarup er født 12. april 1939 i København og gift 

med Hans Skaarup med hvem hun har 2 voksne børn. Hun 

er uddannet på Post- og Telegrafskolen samt på Århus 

Købmandsskole, hvor hun læste virksomhedsøkonomi. 

Hun har arbejdet hos Post- og Telegrafvæsenet, for 

Københavns Kul- og Koks Kompagni A/S samt ved Århus 

Foto Teknik som regnskabsfører. Medlem af Århus 

amtsråd fra 1990-2001. Medlem af Århus Byråd fra 1994 - 

1998. Repræsentant for diverse by- og amtsråd i 

bestyrelser for Dansk Folkeparti. Ny formand for 

Folketingets Sundhedsudvalg. Interesserer sig for yoga og 

motion. Valgt i Århus Amts 4. kreds, Århus Vest. 

Fortsættes 

11


Bent Bøgsted, Hobrokredsen, Nordjyllands Amt 

Bent Bøgsted - født 4. januar 1956 i Serritslev - er specialarbejder, 

familiefar, handymand og medlem af SiD. Han bor 

i landdistrikt med sin samlever Hanne og er far til 7 børn. 

Bent Bøgsted er både uddannet maskinarbejder og oversergent 

og våbenmekaniker i hæren, og har foruden 9 år i 

hæren bl.a. arbejdet på Ørskov Værft i Frederikshavn 

samt ved landbruget. Medlem af DF siden 1997 og 

formand for DF i Sæby/Dronninglund. Medlem af H.J.V. 

Distriktsudvalg for Nordjylland. Medlem af bestyrelsen for 

Dronninglund Gymnasium og for Skæve Borgerforening. 

Repræsenterer Hobro-kredsen i Nordjyllands Amt. 

Per Dalgaard, Silkeborgkredsen, Århus Amt 

Per Dalgaard – født 17. februar 1944 – er gift med Annette 

Buur og har 4 voksne børn. Han er uddannet pladesmed 

og edb-konsulent og arbejder i dag som ILT-montør hos 

Falck Medico. Per Dalgaard er amtsformand for Dansk 

Folkeparti i Århus Amt samt lokalformand for Ebeltoft, 

Midtdjurs og Rougsø kommuner. Valgt til Folketinget i Silkeborg-kredsen, 

Århus Amt. Mærkesagerne er udlændingepolitik, 

ulandsstøtte, uddannelse, og en generel administrativ 

rationalisering i statens lovmaskineri. 

12 

Colette Brix, Næstvedkredsen, Storstrøms Amt 

Colette Brix, som er født 1. januar 1950, er gift og har 2 børn. 

Hun blev første gang opstillet til Folketinget i 1999. Oprindelig 

kontoruddannet, idrætslærer og senere kosmetolog. Nu er Colete 

Brix selvstændig erhvervsdrivende (grossist samt indehaver af hudplejeklinikker) 

med 10 ansatte. Formand for DESA, Dansk 

Erhvervssammenslutning, der er interesseorganisation for små 

selvstændige erhvervsdrivende inden for handel, service og 

industri. Medlem af Handelskammerets repræsentantskab. 

I Folketinget repræsenterer Colette Brix Næstved-kredsen i 

Storstrøms Amt. I fritiden løber hun med sin hund, læser aviser og 

deltager i den offentlige debat. 

Chr. H - eller kaos 

Den nyslåede formand for Folketingets Fødevareudvalg, 

Christian H. Hansen, havde en 

mindre fornøjelig oplevelse under valgkampen, 

da han måtte se omkring 15 kostbare 

plakatsøjler fjernet ved et organiseret og 

planlagt tyveri, som nu er politianmeldt.

Hård dag i vuggestuen 

Lille Jakob Skaarup, søn af Peter Skaarup 

og 3. generation i politikerfamilien, 

havde haft en hård dag i vuggestuen 

med bl.a. pudekamp, så der var ikke 

noget at sige til, at han ud på aftenen 

mistede interessen for stemmetal, mandatfordeling 

og udsigt til en ny regering. 

Mikkel Dencker, Gladsaxekredsen, Københavns Amt 

Født 20. november 1975 på Frederiksberg. Mikkel Dencker, der 

har studeret økonomi i 3 år, er byrådsmedlem i Hvidovre samt 

lokalforeningsformand for DFU i Københavns Amt. I Folketinget 

repræsenterer Mikkel Dencker Gladsaxe-kredsen i Københavns 

Amt. En af mærkesagerne er skattepolitik. I sin fritid interesserer 

Mikkel Dencker sig for fodbold og er inkarneret Hvidovre-fan. 

Jørn Dohrmann, Koldingkredsen, Vejle Amt 

Jørn Dohrmann er født 9. januar 1969 og gift med Claudia 

Wolf fra Schweiz. Han blev i 1988 uddannet mekaniker og 

har siden suppleret med en uddannelse inden for automatikmekanik. 

Fra 1990 til ca. 1994 arbejdede han som servicetekniker 

i forskellige lande som Schweiz, Tyskland og 

Australien. I dag ansat som servicetekniker hos en tysk/ 

schweizisk virksomhed, der sælger overfladebehandlingssystemer 

til hele industrien. Medlem af bestyrelsen i lokalforeningen 

samt i Vejle Amt. Jørn Dohrmann er valgt i 

Kolding-kredsen i Vejle Amt. 

Poul Fischer, Otterupkredsen, Fyens Amt 

Poul Fischer, 52, er født 29. december 1948 i Andebølle, 

gift med Lilli og har to voksne børn. Han er uddannet civiløkonom 

(HA) og har siden 1975 opbygget sin virksomhed, 

Aarup Entreprenørforretning, der som hovedopgave varetager 

byggeri. Tidligere har han været formand for Aarup 

Erhvervsråd. 1990-94 repræsenterede han Fremskridtspartiet 

i kommunalbestyrelsen i Aarup Kommune, i dag for 

Dansk Folkeparti. Sin uddannelse som civiløkonom benytter 

Poul Fischer også som formand for Totalbanken. Valgt 

i Otterup-kredsen i Fyns Amt. 

Fortsættes 

13


Jette Jespersen, Frederiksværkkredsen, Fr.borg Amt. 

Jette Jespersen, 61, er født 23. august 1940 i København 

og har været gift med Jørgen Jespersen siden 1967. Hun 

er oprindelig handelsuddannet og er i dag selvstændig 

erhvervsdrivende. Tillidshverv: Lokalformand og 

amtsbestyrelsesmedlem. Valgt til Folketinget i Frederiksværk-kredsen, 

Frederiksborg Amt. Ud over ældreomsorgen 

og forbedring af forholdene for hjemmehjælpere 

og andre, der arbejder med ældre mennesker, 

interesserer Jette Jespersen sig for erhvervslivets konkurrenceevne, 

og hun vil bl.a. nedsætte skatter og afgifter. 

Det skal kunne betale sig at skabe noget i Danmark, så der 

bliver flere midler til social- og sundhedssektoren. 

Anita Knakkergaard, Aalborg Nord, Nordjyllands Amt 

Anita Knakkergaard er født 4. september 1947 i Aalborg 

og har de to voksne døtre Rikke og Pernille. Medlem af 

Ældre-, handicap- og forsyningsudvalget i Aalborg Byråd. 

Tidligere i 18 år selvstændig indenfor textilbranchen. Anita 

Knakkergaard er uddannet indenfor forsikring, handel og 

kontor samt som børneforsorgspædagog. Desuden er hun 

uddannet merkonom. Medlem af repræsentantskabet for 

Aalborg Lufthavn samt Nordjyllandsværket. Valgt i 

Aalborg Nord-kredsen i Nordjyllands Amt. Har som mærkesag 

bl.a. interesseret sig for kystsikring på vestkysten. 

14 

Camres Buick 

Normalt er det europaparlamentsmedlem Mogens 

Camre, der er genstand for mediernes 

interesse, men dagen efter valget var det hans 

bil, en sort Buick fra 1934. Det fantastisk velholdte 

køretøj havde nemlig æren af at bringe 

partiformand Pia Kjærsgaard og gruppeformand 

Kristian Thulesen Dahl til Amalienborg, 

hvor de overfor Hendes Majestæt Dronning 

Margrethe skulle pege på Venstres leder 

Anders Fogh Rasmussen som leder af regeringsforhandlingerne. 

Mogens Camres søn 

Alexander fungererede som chauffør. 

Louise Frevert, Slotskredsen, Vestre Storkreds 

Louise Frevert, 48, er født 31. maj 1953 og mor til 4 børn. Første 

gang opstillet til Folketinget i 1995. Hun er klassisk uddannet 

balletdanser og har bl.a. virket ved The Pennsylvania Ballet. Desuden 

er hun koreografuddannet i Modern Ballet på Lincoln Teater 

i New York. Louise Frevert har i flere år arbejdet som koreograf 

for forskellige teatre samt ved utallige revyer, shows og 

teaterforestillinger. Læste drama hos Kgl. Skuespiller Martin Hansen 

i to år. Har medvirket i teaterforestillinger, både som danser og 

skuespiller. I dag indehaver af sin egen danseskole. Medlem af 

Københavns Borgerrepræsentation. Valgt til Folketinget i Vestre 

Storkreds.

Søren Krarup, Sønderborgkredsen, Sønderjyllands Amt 

Søren Krarup er født 3. december 1937 i Grenaa. Han er gift med 

Elisabeth Krarup og har 4 voksne børn. Siden 1965 sognepræst i 

Seem og residerende kapellan ved Ribe Domkirke. Søren Krarup 

har i et år repræsenteret Dansk Folkeparti i Danmarks Radios 

bestyrelse, men er nu fratrådt posten i forbindelse med hans valg 

til Folketinget. Søren Krarup har i mere end 30 år været medudgiver 

af "Tidehverv", og siden 1984 været ansvarshavende redaktør 

for samme. Cand. theol. i 1965. Søren Krarup har skrevet knap 

30 bøger, og har igennem årene markeret sig som en skarp 

debattør. Næstformand for Folketingets Indfødsretsudvalg. Valgt i 

Sønderborg-kredsen i Sønderjyllands Amt. 

Pia klemt 

De tilstedeværende i valglokalet på Christiansborg, 

blev nærmest mast af kødranden 

af journalister og fotografer, der 

alle var ivrige efter aftenens snapshot, da 

partiformand Pia Kjærsgaard i glitrende 

blitzlys og med en buket røde roser i 

hånden ankom til Christiansborg kl. 21.32. 

Pia Kristensen, Lejrekredsen, Roskilde Amt 

Pia Kristensen – født 9. april 1953 i Horsens – er gift med 

Christen Bøgh Kristensen og har 2 voksne børn. Hun er uddannet 

sygehjælper og har i 25 år været beskæftiget 

indenfor ældreområdet og psykiatrien. For få år siden uddannede 

hun sig som kontorassistent, og det er hendes virke 

i dag. Fritid bruges på politisk arbejde. Pia Kristensen er 

byrådsmedlem i Solrød Kommune og bestyrelsesmedlem i 

lokalforeningen. Valgt til Folketinget i Lejre-kredsen, Roskilde 

Amt. Mærkesager: Social- og sundhedspolitik. 

Jesper Langballe, Viborgkredsen, Viborg Amt 

Jesper Langballe er født 31. august 1939, gift med Birgitte 

Hanghøj Langballe og har 4 voksne børn. Uddannede sig 

til journalist i 1963 og arbejdede frem til 1972 ved Morgenavisen 

Jyllands-Posten. Efter præsteuddannelsen fik 

han i 1975 kald som sognepræst i landsbyen Thorning, 

digteren Steen Steensen Blichers gamle sogn, mellem Silkeborg 

og Kjellerup. Jesper Langballe er kendt som en 

skarp og aktiv samfundsdebattør igennem mange år. Han 

er medudgiver af tidsskriftet "Tidehverv" og har bl.a. 

skrevet en bog om Steen Steensen Blicher. Valgt i Viborg, 

4. kreds i Viborg Amt. 

Fortsættes 

15


Uno Larsson, Randerskredsen, Århus Amt 

Uno Larsson, 59, er født 13. maj 1942. Han har i 25 år 

været gift med Jette Larsson og har 3 voksne børn, 

Jeanett, Kim Uno og Christina. Oprindelig er Uno Larsson 

uddannet automekaniker, men arbejder i dag som musiker. 

Han er medlem af byrådet i Randers, af amtsbestyrelsen 

i Århus samt 1. sup. til amtsrådet. Medlem af 

bestyrelsen i Randers Havn, bokseklubben RAC samt foreningen 

Vennerne. Mærkesagerne er bl.a. udlændingepolitik, 

retspolitik og ældrepolitik. Uno Larsson er valgt 

til Folketinget i Randers-kredsen i Århus Amt. 

Karina Sørensen, Fredericiakredsen, Vejle Amt 

Karina Sørensen, 19, er født 8. april 1982 i Kolding. Læser 

HH på handelsskolen i Nyborg. Medlem af DFUs bestyrelse. 

I sin fritid går Karina Sørensen på jagt med sin far, 

dyrker styrketræning eller nyder tilværelsen med sin faste 

kæreste. Valgt i Fredericia-kredsen i Vejle Amt som Folketingets 

yngste medlem nogensinde. Karina Sørensens 

mærkesager strækker lige fra forbedringer for unge (bl.a. 

SU) over ældrepolitik (bl.a. forbud mod adskillelse af ægtefæller 

mod deres vilje), til udlændingepolitik, som var 

det, der først tiltalte hende ved Dansk Folkeparti. 

16 

Freddie H. Madsen, Esbjergkredsen, Ribe Amt 

Freddie H. Madsen, 58, - født 28. september 1943 i Skive - er gift 

med Ellen og har 2 voksne sønner. Han er uddannet tømrer, men 

arbejder i dag som assurandør. Medlem af kommunalbestyrelsen i 

Esbjerg og formand for lokalforeningen. Formand for Teknik- og 

miljøudvalget. Tidligere viceamtsborgmester i Ribe Amt. Valgt i 

Esbjerg-kredsen i Ribe Amt. Freddie H. Madsen mener, at det 

navnlig drejer sig om at varetage de ældres, de syges, de handicappedes 

og arbejdernes interesser på en social god og forsvarlig 

måde. 

Rio-Bravo-nevø 

Én af Dansk Folkepartis nyvalgte MF´ere, 

Jørn Dohrmann, er nevø af Helge Dohrmann, 

”helten fra Rio Bravo”. Helge 

Dohrmann, den daværende leder af 

Fremskridtspartiet, blev midt under en 

middag på restaurant Rio Bravo i København 

ringet op af daværende statsminister 

Poul Schlüter og inviteret til nye 

finanslovsforhandlinger, det berømte 

”Rio Bravo-forlig”. Måske får Jørn Dohrmann 

en dag chancen for at gentage sin 

onkels bedrift.

Tillykke 

med 

valget 

Fra landsorganisationen skal der lyde et 

stort tillykke til alle ny- og genvalgte by-, 

amtsråds- og folketingsmedlemmer. Status 

før valget den 20. november: 119 

byrådsmedlemmer, 21 amtsrådsmedlemmer 

og 10 folketingsmedlemmer (se de 

næste sider). 

Status efter valget: 168 byrådsmedlemmer, 

24 amtsrådsmedlemmer og 22 

folketingsmedlemmer. 

Et meget flot resultat for et så ungt 

parti, der ikke fuldt ud har udbygget 

den lokale organisation. 

Endvidere har vi ikke de økonomiske 

midler andre større partier har til rådighed 

i valgkampen. 

Til gengæld har vi en sund og fornuftig 

politik, der gør, at 413.487 vælgere 

ved dette folketingsvalg satte deres 

kryds ved Dansk Folkeparti. Denne 

enorme tillid må alle og enhver i Dansk 

Folkeparti gøre deres yderste for at leve 

op til. Der skal også lyde en stor tak til 

alle de kandidater, som ikke opnåede 

valg til en politisk post. Sådan er de barske 

vilkår - men også jeres indsats har bidraget 

til de meget flotte valgresultater. 

Til partiets ny- og genvalgte by- amtsråds- 

og folketingsmedlemmer vil jeg 

gerne rette en speciel appel: Husk, at 

det forpligter at bære "gyldne kæder"! 

Det kræver arbejdsdisciplin, ordholdenhed 

og loyalitet både i samarbejdet med 

jeres egen lokalforenings- og amtsbestyrelse 

og folketingsgruppe og i 

samarbejdet med andre politiske partier. 

Vort motto må være: En folkevalgt 

fra Dansk Folkeparti kan man stole på 

og have tillid til. Og husk så - at interne 

problemer løser vi internt i partiet - 

aldrig i pressen. Held og lykke med 

arbejdet! Siden partiets årsmøde i september 

måned har vi fået over 600 nye 

medlemmer. 

Vi byder alle nye medlemmer velkommen 

i Dansk Folkeparti. Vi håber, at 

landsorganisation 

I vil befinde jer godt i partiet og deltage 

i arbejdet med yderligere at udbygge 

partiets lokale organisation, så vi står 

endnu stærkere rustet til de kommende 

valg. Også i år 2002 bliver der rig 

lejlighed til at deltage i partiets kurser 

med henblik på at dygtiggøre sig både 

til det organisatoriske og politiske 

arbejde. 

Da dette nummer af Dansk Folkeblad 

er det sidste i år 2001, vil jeg sluttelig ønske 

folketingsgruppen, by- og amtsrådsmedlemmer, 

den øvrige hovedbestyrelse, 

DFUs hovedbestyrelse og medlemmer, 

sekretariatets medarbejdere, 

partiets organisationsfolk og sidst, men 

ikke mindst, partiets medlemmer en 

glædelig jul og et godt og lykkebringende 

nytår med stor tak for indsatsen i 

år 2001. Velkommen til et godt og 

frugtbart samarbejde i år 2002. 

Poul Lindholm Nielsen 

Org. næstformand 

Fortsættes 

17


Et bragende godt valg 

Stemmer Mandater 

A. Socialdemokratiet 1.003.323 52 

B. Det Radikale Venstre 179.023 9 

C. Det Konservative Folkeparti 312.770 16 

D. Centrum-Demokraterne 61.031 0 

F. Socialistisk Folkeparti 219.842 12 

O. Dansk Folkeparti 413.987 22 

Q. Kristeligt Folkeparti 78.793 4 

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 1.077.858 56 

Z. Fremskridtspartiet 19.340 0 

Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne 82.685 4 

Uden for partierne 1.016 0 

I alt 3.449.668 175 

I forhold til det samlede vælgertal, der er opgjort til 3.998.957, er stemmeprocenten 87,15. Der blev i alt afgivet 3.484.915 

stemmer, heraf 174.318 brevstemmer svarende til en brevstemmeprocent på 5,0. Antallet af blanke stemmesedler udgør 25.677, 

og ugyldige stemmesedler 9.570 eller i alt 35.247 ugyldige stemmesedler svarende til en ugyldighedsprocent på 1,01. 

Folketingsvalget gav markante fremgange 

til Dansk Folkeparti over hele 

landet. I den første kolonne ses resultatet 

fra folketingsvalget i 1998 og i den 

anden kolonne resultatet fra valget i 

2001. Til slut navnene på de valgte 

folketingsmedlemmer. 

Hele landet: 7.4 12.0 

Hovedstadens område: 7.6 10.5 

Søndre Storkreds: 7.3 10.3 

Christianshavn 6.7 10.0 

Rådhus 4.5 5.7 

Sundby 10.1 14.8 

Blågård 5.0 6.5 

Amagerbro 9.3 13.1 

Østre Storkreds: 8.1 10.9 

Ryvang 7.7 10.5 

Østbane 4.5 6.0 

Husum 11.4 16.1 

Østerbro 5.5 7.1 

Nørrebro 6.4 8.1 

Bispeeng 8.1 10.9 

Bispebjerg 10.2 14.0 

Brønshøj 9.1 12.4 

Vestre Storkreds: 7.4 9.9 

Valby 9.6 14.1 

Vesterbro 5.5 6.7 

Enghave 9.2 13.2 

Gl. Kongevej 5.4 6.8 

Slots 7.3 9.3 

Falkoner 6.2 8.1 

Øernes Område: 8.3 12.7 

Københavns Amt: 9.7 13.5 

Gentofte 7.1 8.6 

18 

1998 2001 

Lyngby 6.5 8.3 

Ballerup 9.7 13.6 

Glostrup 11.4 15.9 

Hellerup 5.4 6.9 

Gladsaxe 9.6 13.3 

Hvidovre 11.7 17.3 

Amager 11.7 16.7 

Rødovre 10.9 15.2 

Frederiksborg Amt: 7.7 11.2 

Helsingør 8.1 12.1 

Fredensborg 6.8 10.2 

Hillerød 7.2 10.1 

Frederiksværk 9.1 13.2 

Roskilde Amt: 9.2 13.2 

Roskilde 7.5 10.9 

Køge 10.4 14.8 

Lejre 8.9 12.4 

Vestsjællands Amt: 8.6 13.9 

Holbæk 7.1 11.0 

Nykøbing Sjælland 8.3 14.0 

Kalundborg 9.4 15.0 

Ringsted 9.0 13.6 

Sorø 7.9 13.3 

Slagelse 9.7 16.9 

Storstrøms Amt: 7.4 12.7 

Præstø 7.8 12.6 

Næstved 6.4 11.1 

Vordingborg 7.1 11.7 

Nakskov 8.1 15.8 

Maribo 7.4 13.0 

Nykøbing Falster 8.1 13.6 

Bornholms Amt: 5.4 9.6 

Rønne 5.3 9.8 

Aakirkeby 5.4 9.5 

Fyns Amt: 7.2 11.9 

Odense Øst 6.9 11.5 

Odense Vest 6.7 11.6 

1998 2001 1998 2001 

Odense Syd 6.1 9.9 

Kerteminde 6.8 12.6 

Middelfart 8.2 12.6 

Otterup 7.8 13.3 

Nyborg 7.5 12.2 

Svendborg 7.4 12.6 

Fåborg 7.5 12.0 

Jyllands Område: 6.5 11.7 

Sønderjyllands Amt: 9.1 14.0 

Haderslev 9.7 13.2 

Aabenraa 9.3 14.7 

Sønderborg 9.3 16.0 

Augustenborg 9.2 14.9 

Tønder 7.6 11.2 

Løgumkloster 9.1 14.1 

Rødding 8.6 12.9 

Ribe Amt: 6.5 12.0 

Varde 6.8 12.0 

Esbjerg 5.6 12.8 

Ribe 6.0 10.5 

Grindsted 8.1 12.1 

Vejle Amt: 8.3 13.8 

Fredericia 8.3 13.9 

Kolding 8.1 12.9 

Vejle 7.5 13.4 

Give 10.5 15.8 

Juelsminde 8.6 14.2 

Horsens 7.8 13.4 

Ringkøbing Amt: 7.3 11.4 

Ringkøbing 7.1 11.1 

Holstebro 7.1 10.8 

Herning 7.8 12.2 

Skjern 7.2 11.5 

Århus Amt: 6.1 10.4 

Århus Øst 4.3 7.0 

Århus Nord 5.5 9.0 

Århus Syd 5.4 8.7

for Dansk Folkeparti 

1998 2001 

Århus Vest 7.3 11.1 

Mariager 7.2 12.9 

Randers 6.6 13.1 

Hammel 6.7 11.8 

Grenaa 6.9 12.7 

Skanderborg 5.8 9.6 

Silkeborg 5.8 10.1 

Viborg Amt: 6.9 11.4 

Thisted 6.8 11.9 

Morsø 4.6 10.1 

Skive 7.3 12.4 

Viborg 6.9 10.0 

Kjellerup 8.0 12.3 

Nordjyllands Amt: 3.9 10.9 

Frederikshavn 4.3 13.5 

Sæby 3.5 10.6 

Hjørring 3.5 10.1 

Fjerritslev 3.4 10.9 

Aalborg Nord 3.9 11.8 

Aalborg Vest 3.4 10.2 

Aalborg Øst 3.9 11.1 

Hobro 4.7 10.1 

Aars 4.5 10.3 

Personlige DF-stemmer 

ved folketingsvalget 

Søndre Storkreds: 

O-stemmer i alt: 9.852 

Pers.stemmer i alt: 2.290 

Søren Espersen 1.121 

Louise Castella 466 

Inger Marie Ebbesen 360 

Preben Elmenhoff 343 

Østre Storkreds: 



Peter Skaarup 4.392 

Jette Bertelsen 588 

Gunhild Legaard 186 

Thomas Gerstrup 185 

Flemming Jensen 147 

Jørn Hindkjær 145 

Ronny Gulliksen 58 

Vestre Storkreds: 



Louise Frevert 2.109 

Leif Jensen 516 

Mogens Bækgaard 458 

Finn Asved 321 

Allan Knudsen 169 

Københavns Amt: 



Pia Kjærsgaard 35.619 

Mikkel Dencker 530 

Aase D. Madsen 505 

Kenneth Lambrecht 278 

Carsten Aagaard 265 

Lars Prier 264 

Anders Friberg 194 

Helge Larsen 130 

Frederiksborg Amt: 



Jette Jespersen 2.781 

Egil Møller 1.459 

Ib Kirkegaard 1.173 

Ejner Rost 930 

Roskilde Amt: 



Pia Kristensen 3.818 

Bo Johansen 1.482 

Holger Bernild 927 

Vestsjællands Amt: 



Poul Nødgaard 2.765 

Ida Stabell 1.344 

Klaus Kjær 1.229 

Ernst Jensen 762 

Peter Lotinga 727 

Fritz Neumann 597 

Storstrøms Amt: 



Colette Brix 2.609 

Erik Kjelgaard 1.216 

Morten Messerschmidt 941 

Gert Kræsing 893 

Karsten Petersen 762 

John Jensen 590 

Bornholms Amt: 


Pers.stemmer i alt: 822 

Pia Marker Hansen 656 

Mogens Nebelong 166 

Fyns Amt: 



Kristian Th. Dahl 10.219 

Poul Fischer 1.036 

Lykke Krapalis 924 

Alex Ahrendtsen 571 

Finn Kongsgaard 545 

Bjarne Pedersen 396 

Vagn Erichsen 369 

Birger Reslow 285 

Niels V. Hansen 253 

Sønderjyllands Amt: 



Søren Krarup 3.802 

Lars Rydhard 1.511 

Jytte Lauridsen 899 

Theis Mathiasen 489 

Kell Kristiansen 447 

Niels O. Petersen 420 

Jørn Larsen 389 

Ribe Amt: 



Freddie H. Madsen 1.918 

Karin Nødgaard 1.669 

Bjarne Jensen 1.190 

Leif Pedersen 652 

Vejle Amt: 



Jørn Dohrmann 2.364 

Karina Sørensen 1.692 

Hans Kr. Skibby 1.604 

Holger G. Petersen 1.253 

Bjarne Juel Møller 1.074 

Torkild Christensen 824 

Ringkøbing Amt: 



Chr.H. Hansen 3.639 

Bente Vejrsø Nielsen 1.628 

Ejner Højmark 706 

Karl B. Jensen 648 

Århus Amt: 



Birthe Skaarup 4.287 

Per Dalgaard 1.122 

Uno Larsson 1.050 

Brian Korsgaard 921 

Kim Christiansen 762 

Søren Lind Jensen 736 

Bent Andersen 664 

Kenneth Kristensen 556 

Niels Christian Braad 508 

Martin Poulsen 491 

Viborg Amt: 



Jesper Langballe 2.114 

Sussanne Jensen 1.385 

Bjarne Holm 581 

Bent Larsen 534 

Jørgen Nielsen 383 

Nordjyllands Amt: 



Anita Knakkergaard 2.334 

Else Christensen 971 

Bent Bøgsted 964 

Knud Wilson 860 

Steen Jørgensen 735 

Tommy Hansen 614 

Leif Skytt 462 

Morten Jørgensen 440 

Lars Mortensen 387 

19

amts- og byrådsvalg 2001 

Flere by- og amtsrådsmedlemmer til 

Mens Dansk Folkeparti ved folketingsvalget 

fik en markant fremgang - fra 7,4 

procent af stemmerne til 12,0 procent - 

kunne man ikke ved valgene til kommunalbestyrelserne 

og amtsrådene spore 

en tilsvarende fremgang. Amtsrådsvalget 

gav dog procentvis en svag 

fremgang, hvorfor DFs amtsrådsrepræ- 

København: 9.9 (6) 7.6 (4) 

Peter Skaarup 

Louise Frevert 

Carl Christian Ebbesen 

Karin Storgaard 

Frederiksberg: 5.6 (1) 3.5 (1) 

Leif Jensen 

Københavns Amt: 9.7 (3) 8.6 (2) 

Aase Steffensen 

Henrik Thorup 

Albertslund 7.9 (1) 7.8 (2) 

Jan Christensen 

Henrik Soloy 

Ballerup 10.5 (3) 7.0 (1) 

Stig Møller Nielsen 

Brøndby 11.7 (1) 8.2 (2) 

Søren Hansen 

Søren Christensen 

Dragør - - 

Gentofte 3.7 2.8 

Gladsaxe 10.5 (3) 7.8 (2) 

Klaus Kjær 

Kristian Niebuhr 

Glostrup 9.1 (2) 8.5 (1) 

Flemming Ørhem 

Herlev 9.4 (2) 5.6 (1) 

Helge Larsen 

Hvidovre 11.7 (2) 7.3 (1) 

Mikkel Dencker 

Høje Taastrup 8.8 (2) 8.0 (2) 

Lars Prier 

Lasse Josef Herrun 

Ishøj 8.6 (2) 9.2 (2) 

Poul Rikardt Jørgensen 

Charlotte Majbrit Jørgensen 

Ledøje-Smørum - - 

Lyngby-Taarbæk 5.9 (1) 4.9 (1) 

Aase Steffensen 

Rødovre 11.5 (2) 9.6 (2) 

Bodil Steen 

Niels Spittau 

Søllerød - 2.5 

Tårnby 11.1 (2) 8.5 (1) 

Arne Simon Hansen 

Vallensbæk - - 

Værløse 4.6 4.0 

Frederiksborg Amt: 6.6 (1) 5.9 (1) 

Philip Heimburger 

Allerød 3.6 2.9 

Birkerød 4.1 4.1 

Farum 3.6 1.8 

Fredensborg-Humlebæk - 4.4 (1) 

Arly Gundersen 

20 

sentation på landsplan steg fra 21 til 24, 

mens valgene til kommunalbestyrelserne 

betød reel procentvis nedgang. Denne 

gang stillede Dansk Folkeparti dog op i 

langt flere kommuner, og det betød, at 

DF på landsplan steg fra 119 byrådspladser 

i 1997 til 168 byrådspladser i 

2001. 

Frederikssund - 5.4 

Frederiksværk 12.0 (2) 6.7 (1) 

Walter Christophersen 

Græsted-Gilleleje - 4.5 (1) 

Mads Brinch Jespersen 

Helsinge 4.8 5.1 (1) 

Hill Seidenschnur 

Helsingør 7.0 (2) 5.1 (1) 

Ejner Rost 

Hillerød - 4.5 (1) 

Hans Andersen 

Hundested - 6.1 (1) 

Lissi Poula Thrane 

Hørsholm 4.0 3.8 

Jægerspris - 5.6 (1) 

Christian Jensen 

Karlebo - 5.3 (1) 

Susanne Schlippe-Steffensen 

Skibby - - 

Skævinge - - 

Slangerup - 7.4 (1) 

Pia Adelsteen 

Stenløse 7.5 (1) 5.5 

Ølstykke - 5.8 

Roskilde Amt: 9.7 (2) 8.4 (2) 

Finn O. Larsen 

Christen Bøgh Kristensen 

Bramsnæs 6.8 (1) 5.6 (1) 

Mette Dall 

Greve 11.1 (2) 9.2 (2) 

Bo Johansen 

Liselott Hansen 

Gundsø 8.0 (1) 10.4 (1) 

Jens Erik Larsen 

Hvalsø - 4.9 

Køge 13.4 (3) 8.0 (1) 

John Kellberg 

Lejre 2.6 2.5 

Ramsø 5.5 4.2 

Roskilde 6.9 (1) 4.9 (1) 

Finn O. Larsen 

Skovbo 7.3 (1) 7.2 (1) 

Morten Nielsen 

Solrød 7.9 (1) 6.4 (1) 

Pia Kristensen 

Vallø 6.6 (1) 7.7 (1) 

Orla R. Nielsen 

Vestsjællands Amt: 7.0 (2) 9.8 (3) 

Anne Marie Hansen 

Arne Thomsen 

Aksel Hansen 

Bjergsted 5.1 7.5 (1) 

Ida Stabell 

Dianalund - - 

Her er den komplette oversigt over, 

hvorledes det gik for DF. Den første 

kolonne er valgresultaterne fra 1997, 

den anden resultaterne fra 2001, mens 

mandattallet er nævnt i parantes. Herudover 

nævnes navnene på de valgte. 

1997 2001 1997 2001 1997 2001 

Dragsholm 4.9 (1) 5.4 (1) 

Erik Ahlquist Persson 

Fuglebjerg - - 

Gørlev - - 

Hashøj - - 

Haslev 3.9 5.6 (1) 

Stefan Reiter 

Holbæk 5.5 (1) 5.1 (1) 

Pia Byrdal 

Hvidebæk - - 

Høng - 4.9 

Jernløse - - 

Kalundborg - - 

Korsør 6.3 (1) 11.6 (2) 

Fritz Neumann 

Michael Pedersen 

Nykøbing-Rørvig - - 

Ringsted 10.9 (3) 12.8 (3) 

Poul Nødgaard 

Carsten Petersen 

Aksel Hansen 

Skælskør - 9.3 (1) 

Henrik Brodersen 

Slagelse 6.3 (1) 8.6 (2) 

Jack Malmgren 

Susanne Jonna Hagelberg 

Sorø 3.1 4.9 

Stenlille - 5.3 (1) 

Iben Kullberg 

Svinninge - - 

Tornved - 5.1 

Trundholm - 8.8 (1) 

Bruno Gjertsen 

Tølløse - 7.1 (1) 

John Harpøt 

Storstrøms Amt: 5.6 (2) 8.1 (2) 

Gert Kræsing 

Michael Rex 

Fakse - 5.1 (1) 

Mogens Lorensen 

Fladså - - 

Holeby - 7.8 (1) 

Erik Kjelgaard 

Holmegaard - 5.0 

Højreby - 7.7 (1) 

Kenneth Pedersen 

Langebæk - 5.0 

Maribo 3.0 4.6 (1) 

Jette Å. Jensen 

Møn 7.8 (1) 5.5 (1) 

Knud Pedersen 

Nakskov - 4.6 

Nykøbing Falster 5.3 (1) 7.4 (1) 

Gert Kræsing

DF, men ikke procentvis fremgang 

Nysted - 5.8 (1) 

Svend Frank 

Næstved 4.9 (1) 4.6 (1) 

Michael Rex 

Nørre Alslev 5.3 (1) 8.1 (1) 

Carl Andersen 

Præstø - - 

Ravnsborg - 6.8 (1) 

Inge B. Hansen 

Rudbjerg - 13.6 (2) 

Henning Rasmussen 

Lene Bång Jensen 

Rødby - 5.2 

Rønnede - 7.0 (1) 

Steen Petersen 

Sakskøbing - 5.5 (1) 

Brian Nielsen 

Stevns - 7.1 (1) 

Jytte Nielsen 

Stubbekøbing - 4.5 

Suså - - 

Sydfalster - - 

Vordingborg 5.2 (1) 6.2 (1) 

John Jensen 

Bornholms Amt: 3.3 4.2 

Allinge-Gudhjem 3.1 - 

Hasle 2.2 2.4 

Neksø 2.6 2.0 

Rønne 3.0 4.8 (1) 

Torben Rønne-Larsen 

Aakirkeby 1.7 3.7 

Fyns Amt: 7.3 (2) 7.3 (2) 

Ib Dalsfledt 

Tina Petersen 

Assens 9.9 (1) 5.7 (1) 

Peter Gleerup 

Bogense 3.0 6.7 (1) 

Michael Thrane 

Broby 7.7 (1) 10.3 (1) 

Ejner Hviid 

Egebjerg - - 

Ejby 10.0 (1) 9.2 (1) 

Svend-Aage Nielsen 

Faaborg 5.9 (1) 7.0 (1) 

Bjarne Tychsen 

Glamsbjerg - - 

Gudme - 8.0 (1) 

Jens Munk 

Haarby - 7.3 (1) 

Tage Kiltang Bartholin 

Kerteminde - - 

Langeskov 6.1 (1) 8.4 (1) 

Karl Krapalis 

Marstal - - 

Middelfart 7.2 (1) 5.6 (1) 

Bent Rasmussen 

Munkebo - - 

Nyborg 6.0 (1) 5.0 (1) 

Ernst Kissow 

Nørre Aaby 7.2 (1) 6.7 (1) 

Finn Kongsgaard 

Odense 5.5 (1) 5.2 (1) 

Flemming Etefors 

Otterup - 7.0 (1) 

1997 2001 1997 2001 1997 2001 

Chr. Sommerlund 

Ringe 4.6 (1) 5.2 (1) 

Arne Gerstrøm 

Rudkøbing - - 

Ryslinge - 5.3 

Svendborg 7.9 (2) 7.6 (1) 

Morten S. Petersen 

Sydlangeland - - 

Søndersø 5.4 (1) 6.5 (1) 

Aksel Emil Larsen 

Tommerup - - 

Tranekær - 11.7 (1) 

Elisa Hansen 

Ullerslev - - 

Vissenbjerg 6.2 (1) 6.1 

Ærøskøbing - - 

Ørbæk - - 

Årslev - - 

Aarup 8.9 (1) 10.5 (1) 

Poul Juhl Fischer 

Sønderjyllands Amt: 6.0 (1) 6.7 (2) 

Mads Eriksen 

Jytte Lauridsen 

Augustenborg - - 

Bov 6.4 (1) 6.5 (1) 

Jette Kristiansen 

Bredebro - - 

Broager 3.1 7.0 (1) 

Kell Kristiansen 

Christiansfeld - 10.2 (2) 

Oluf Lykke Nielsen 

Carl Leerskov 

Gram 7.3 (1) 9.3 (1) 

Theis Mathiasen 

Graasten - 6.2 (1) 

Peter Rasmussen 

Haderslev 8.6 (2) 6.4 (1) 

Holger Lauritzen 

Højer - - 

Lundtoft - - 

Løgumkloster - 3.6 

Nordborg 6.1 (1) 6.7 (1) 

Mads Eriksen 

Nørre Rangstrup - - 

Rødding - - 

Rødekro - 4.1 

Skærbæk - 3.5 

Sundeved - - 

Sydals - 4.7 

Sønderborg - 6.6 (1) 

Kurt Skjødt Jørgensen 

Tinglev - 6.1 (1) 

Jørn Larsen 

Tønder - - 

Vojens 5.4 (1) 5.4 (1) 

Niels Oluf Michaelsen Petersen 

Aabenraa 9.3 (2) 7.9 (1) 

Lars Rydhard 

Ribe Amt: 4.6 (1) 6.8 (1) 

Bjarne Jensen 

Billund - 4.6 

Blaabjerg - 2.6 

Blåvandshug - 2.7 

Bramming - - 

Brørup - - 

Esbjerg 4.1 (1) 6.8 (1) 

Freddie H. Madsen 

Grindsted - 4.6 (1) 

Bjarne F. Jensen 

Helle - - 

Holsted 9.1 (1) 9.2 (1) 

Henrik Jensen 

Ribe - - 

Varde 5.4 4.1 

Vejen 5.2 (1) 5.2 (1) 

Torben Schou 

Vejle Amt: 8.2 (2) 9.6 (3) 

Lars Aarup 

Dora Rossen 

Kaare G. Graversen 

Brædstrup 12.0 (2) 12.8 (2) 

Ole Pilgaard Andersen 

Per Rasmussen 

Børkop - 4.8 

Egtved 11.5 (2) 12.1 (2) 

Holger Gorm Petersen 

Henrik Skov 

Fredericia 6.3 (1) 6.4 (1) 

Grethe Fangel 

Gedved 5.1 5.0 

Give 5.6 (1) 12.1 (2) 

Kristian Th. Dahl 

Karl Erik Lund 

Hedensted 6.9 (1) 7.6 (1) 

Knud Madsen 

Horsens 7.1 (2) 6.7 (1) 

Karl Winther Jensen 

Jelling 7.7 (1) 6.4 (1) 

Hans Jørgen Mols 

Juelsminde 5.9 (1) 7.3 (1) 

Allan Petersen 

Kolding 9.2 (2) 7.9 (2) 

Bjarne Juel Møller 

Dora Rossen 

Lunderskov - 5.5 

Nørre-Snede 14.8 (2) 24.4 (4) 

Kaare G. Graversen 

Klaus Vanggaard Nielsen 

Christian Østergaard 

Viggo Madsen 

Tørring-Uldum 9.3 (2) 10.7 (2) 

Hans Kristian Skibby 

Anja Poulsen 

Vamdrup 2.9 6.7 (1) 

Jørn Dohrmann 

Vejle 6.9 (2) 5.9 (1) 

Lars Aarup 

Ringkøbing Amt: 3.8 (1) 6.5 (1) 

Birgit Jonassen 

Aulum-Haderup - 4.6 

Brande - 3.6 

Egvad - 4.0 

Fortsættes 

21

amts- og byrådsvalg 2001 

Herning 3.2 4.8 (1) 

Birgit Jonassen 

Holmsland - - 

Holstebro 3.1 4.8 (1) 

Bente Vejrsø Nielsen 

Ikast - 7.1 (1) 

Bent Christensen 

Lemvig 3.5 4.1 (1) 

Karl Balleby Jensen 

Ringkøbing - 4.2 

Skjern - - 

Strue 3.8 (1) 4.0 (1) 

Poul Skodborggaard 

Trehøje - 2.8 

Thyholm - - 

Ulfborg-Vemb - 11.4 (2) 

Eli Vium Nielsen 

Erik H. Nielsen 

Videbæk - 5.1 (1) 

John Trankjær 

Vinderup 4.2 4.8 (1) 

Chr. V. Vestergaard 

Aaskov - - 

Århus Amt: 6.1 (2) 5.8 (2) 

Jette Skive 

Brian Korsgaard 

Ebeltoft 3.2 3.7 

Galten - - 

Gjern 4.6 3.6 

Grenaa 3.1 6.4 (1) 

Bent Andersen 

Hadsten - 6.5 (1) 

Jørgen Peter Rasmussen 

Hammel - - 

Hinnerup 3.6 3.6 

Hørning - 4.1 

Langaa 8.0 (1) 5.4 (1) 

Torben Kjærgaard Nielsen 

Mariager - 6.6 (1) 

Kim Christiansen 

Midtdjurs 4.5 5.5 (1) 

Per Dalgaard 

Nørhald 4.7 - 

Nørre Djurs 4.5 (1) 7.8 (1) 

Hans Fisker Jensen 

Odder 3.8 4.3 

Purhus 3.8 5.9 (1) 

Frank Nørgaard 

Randers 6.8 (2) 6.1 (1) 

Uno Larsson 

Rosenholm - - 

Rougsø - - 

Ry - - 

Rønde 3.1 4.9 

Samsø 3.1 1.9 

Silkeborg 3.6 6.8 (1) 

Leif Lund 

Skanderborg 4.0 4.7 (1) 

Bodil Kjærgaard Nielsen 

Sønderhald - - 

Them - - 

Århus 7.0 (2) 4.1 (1) 

Brian Korsgaard 

Viborg Amt: 5.3 (1) 6.6 (2) 

Svend Aage Fauerholdt 

Benny Ragner 

Bjerringbro - 4.2 

22 

Fjends - 5.7 (1) 

Mogens Søndergaard 

Hanstholm - 4.6 

Karup 15.4 (2) 23.0 

(4) 

Chr. H. Hansen 

Benny Ragner 

Rikke Kramer Christiansen 

Børge Jensen 

Hvorslev - - 

Kjellerup - - 

Morsø - 3.0 

Møldrup - 4.2 

Sallingsund 8.6 (1) 8.4 (1) 

Erik Mortensen 

Skive 8.9 (2) 10.3 (2) 

Svend Aage Fauerholdt 

Inge Lise Lyse 

Spøttrup - 3.9 

Sundsøre - 4.0 

Sydthy - - 

Thisted - 4.6 (1) 

Ib Poulsen 

Tjele - - 

Viborg 5.3 (1) 3.5 

Aalestrup - - 

Nordjyllands Amt: 3.9 (1) 5.4 (1) 

Kurt Borregaard 

Arden - - 

Brovst - 5.6 (1) 

Kim Bennike 

Brønderslev 4.0 4.7 (1) 

Karl Emil Nielsen 

Dronninglund - - 

Farsø - - 

Fjerritslev - - 

Frederikshavn 4.3 (1) 6.3 (1) 

Knud Wilson 

Hadsund - 2.8 

Hals - - 

Hirtshals 2.4 4.9 (1) 

Henrik Guldsø Nielsen 

Hjørring 2.8 3.1 

Hobro - 4.4 

Løkken-Vrå - 3.6 

Læsø - - 

Løgstør - - 

Nibe - 3.9 

Nørager - 3.1 

Pandrup - 4.7 (1) 

Morten Marinus Jørgensen 

Sejlflod - 6.6 (1) 

Tage Stevnhoved 

Sindal - 4.8 

Skagen - 4.3 

Skørping - 5.9 (1) 

Mogens Schou Andersen 

Støvring 3.2 (1) 4.5 (1) 

Lise Bech Buje 

Sæby 2.1 3.1 

Aabybro - 4.3 

Aalborg 5.1 (1) 6.0 (2) 

Anita Knakkergaard 

Tommy Hansen 

Aars 3.8 3.4 

GUNDSØ: Efter en række svære 

forhandlinger er der indgået et flertalssamarbejde 

mellem DF og V. DFs Jens 

Erik Larsen har i kommunen fået formandspladsen 

i udvalget for teknik og 

miljø samt en plads i Økonomiudvalget 

og i Planlægningsudvalget, så DF får 

maksimal indflydelse i de kommende fire 

år. 

KØBENHAVNS AMT: Trods mandatmæssig 

tilbagegang fra tre til to lykkedes 

det for DF i Københavns amtsråd at 

øge indflydelsen. Der er i amtet indgået 

en konstitutionsaftale mellem DF, K og 

S. Vibeke Storm Rasmussen fortsætter 

som amtsborgmester, mens DFs Henrik 

Thorup bliver 1. viceamtsborgmester. DF 

besætter herudover formandsposten i 

Socialudvalget ved Aase Steffensen. 

KØBENHAVN: Det lykkedes for DF at få 

to af sine kandidater til Københavns Borgerrepræsentation 

med på top 10-listen 

over personer med flest stemmer. Der er 

tale om Peter Skaarup, der kom ind som 

nummer tre med 8.243 personlige 

stemmer, hvilket er en fremgang på 

3.382 stemmer. Louise Frevert blev nummer 

otte på listen og gik frem med 1.654 

stemmer til 2.887 stemmer. 

FYNS AMT: DF kom med to mandater i 

Fyns amtsråd i en afgørende position, 

der blev udnyttet. Ib Dalsfledt er blevet 

formand for Social- og psykiatriudvalget 

samt medlem af Økonomiudvalget. DFs 

andet medlem, Tina Petersen er blevet 

medlem af Undervisnings- og kulturudvalget. 

De borgerlige gik på Fyn frem fra 

16 til 18 mandater, og S mistede tre. De 

konservative besætter med støtte fra DF 

amtsborgmesterposten. 

MARIBO: Det lykkedes ikke for det 

afgående folketingsmedlem fra Socialdemokratiet, 

Ole Løvig Simonsen at blive 

borgmester i Maribo. Der er indgået et 

flertalssamarbejde mellem DF, SF, V og 

K. SF får borgmesterposten, mens DFs 

medlem af byrådet, Jette Åkvist Jensen 

bliver medlem af Økonomiudvalget og 

af Familie- og kulturudvalget. 

DF størst i 

Dansk Folkeparti slog alle rekorder ved 

kommunevalget ved afstemningsstedet i 

Nørre Snede by. Her opnåede DF 37.9 

pct. af stemmerne og blev det største af 

samtlige partier. S fik kun 23.7 pct. og V 

fik 20.3 pct. I hele Nørre Snede kommune 

fik DF 24.4 pct. af stemmerne, hvilket 

var en fremgang på 9.7. På landsplan er

TRANEKÆR: Med 11.7 pct. af stemmerne 

stormede DFs Elisa Hansen ind i 

byrådet i Tranekær. Den flotte stemmeprocent 

er den højeste i Fyns amt, og Elisa 

Hansen bliver nu formand for Teknisk 

udvalg samt medlem af Børne- og unge 

udvalget. 

FAKSE: DF blev efter kommunalvalget 

den berømte tunge på vægtskålen i Fakse 

kommune, og den situation blev 

udnyttet maksimalt. DFs eneste medlem 

af byrådet, Mogens Lorensen er således 

blevet formand for udvalget for erhverv, 

trafik og turisme, næstformand i Teknikog 

miljøudvalæget samt medlem af Socialudvalget. 

KARUP: Med 23.1 pct. af stemmerne i 

Karup fordoblede DF sit mandattal i 

kommunen fra to til fire. V og S gik tilbage. 

På trods af DFs flotte fremgang, der 

var på 9.7 pct., lykkedes ikke for DFs 

Chr. H. Hansen et erobre borgmesterposten, 

hvilket ellers var tæt på. Han 

fortsætter dog som viceborgmester og 

medlem af Økonomiudvalget. 

RUDBJERG: Med 13.1 pct. af stemmerne 

i Rudbjerg kommune på Lolland fordoblede 

DF mandattallet fra en til to. DF 

har i byrådet indgået konstitueringsaftale 

med V og K. DFs Henning Rasmussen 

bliver formand for Socialudvalget. 

DFs resultat i Rudbjerg var det 

bedste i Storstrøms amt. 

Redaktionen ønsker alle læsere glædelig 

jul og godt nytår. For DF-medlemmerne 

er det snart tid til fornyelse af medlemskab 

for 2002 - girokort er på vej ud. 

Husk, at medlemskab af DF giver indflydelse 

- med stemme- og taleret ved årsmødet 

og i de lokale foreninger, adgang 

til kurser, seminarer og arrangementer 

af enhver art - samt naturligvis gratis 

abonnement på Dansk Folkeblad. 

Hold øje med "kalenderen" på 

www.danskfolkeparti.dk. 

Dansk Folkeblads kommende udgivelser 

- forbh. for ændr: 23/2 (dead line 10/2), 

20/4, 22/6, 21/9, 26/10, 21/12. 

Nørre Snede 

der tale om det bedste resultat for 

Dansk Folkeparti. 

Det var DFs spidskandidat Kaare G. 

Graversen, der var primus motor bag 

det gode resultat. Han fordoblede sit 

personlige stemmetal til 809, hvilket var 

100 stemmer mere end de to andre 

borgmesterkandidater tilsammen. I alt 

Køb DFs julemærke 2001 

Atter i år kan du ved at købe DFs julemærke 2001 være med til at støtte et 

velgørende formål. "Jul i Danmark" udkommer således for anden gang og sælges i 

ark á 20 mærker og koster kr. 20,00 pr. ark. DF-julemærket kan købes ved 

henvendelse til DF-sekretariatet (tlf. 33-375199), som fremsender portofrit, vedlagt 

giroindbetalingskort. Motivet i år er et maleri af Jørgen Roed (1808-1888), "En 

Gade i Roskilde. I Baggrunden Domkirken" fra 1836. Maleriet ejes af Statens 

Museum for Kunst, som velvilligt har givet tilladelse til reproduktionen. Jørgen 

Roed var elev af C.W. Eckersberg, og det var dennes romerske prospekter, der var 

medvirkende til at give Roed interessen for arkitekturmaleri. Til samlere: Sidste års 

julemærke kan stadig købes til 20,00 kr. pr. ark. 

Jørgen Roeds maleri fra 1836 er motivet på DFs julemærke 2001, som kan købes 

på sekretariatet. 

fik DF i kommunen 1.125 stemmer. 

- Vi gik i byrådet frem fra to til fire 

mandater, og det har naturligvis øget 

vores indflydelse. Jeg fortsætter som 1. 

viceborgmester, men bliver herudover 

formand for Socialudvalget. Vi får også 

formandsposten i Teknik- og miljøudvalget, 

og den post besættes af Chr. Østergaard, 

der nyvalgtes til byrådet, siger 

Kaare G. Graversen. 

Kaare Graversen, der er Dansk Folkepartis 

medlem af bestyrelsen i Kommu- 

nernes Landsforening er efter valget 

kommet i en afgørende position, hvor 

han har den udslagsgivende stemme. 

- Vi har endnu ikke besat alle poster, 

men DFs indflydelse skal naturligvis 

øges. Vi har vundet mange byrådsmedlemmer 

rundt omkring, men desværre 

ikke nok til at få yderligere en repræsentant 

i KLs bestyrelse. Derfor skal 

vi nu ud i de tynde områder og sikre, at 

vi også der får et godt kommunalvalg 

om fire år, siger Kaare G. Graversen. 

23


Ingen tvivl om, at der med valget af de 

to markante sognepræster, 64-årige Søren 

Krarup og 62-årige Jesper Langballe 

til Folketinget er kommet en type poltikere 

i Folketinget - typer, som aldrig vil 

se det som deres opgave at være behagesyge 

overfor det herskende politiske 

establishment eller tilfældige stemningsbølger 

blandt vælgerne. 

Med en underdrivelse kan man sige, 

at ingen af de to, der i øvrigt er fætre, 

ligger under for den politiske korrekthed 

og for lunkenheden i det politiske 

24 

”Jeg kender ikke noget a 

parti end det danske folk 

spil. Få kan verbalt spidde en politisk 

modstander som Søren Krarup og Jesper 

Langballe, og det er der givet mange 

politiske modstandere, der vil få at føle i 

det nye Folketing. 

Det er først og fremmest danskheden, 

det drejer sig om for de to fætre; den 

danskhed, som indvandringen og den 

ukritiske uddeling af danske statsborgerskaber 

har bragt i overhængende fare, og 

som begge fætre frygter kan ende med 

at blive udslettet i en blodig borgerkrig, 

hvis indvandringen fortsætter. 

Den ældste af fætrene, Søren Krarup, 

har siden 1965 har været sognepræst i 

landsbyen Seem ved Ribe. Men Søren 

Krarup betragter sig i høj grad som 

repræsentant for hele det folk, der i 

over tusind år har kaldt Danmark deres 

fædreland. ”Jeg vil sige som Grundtvig, 

at jeg ikke kender noget andet parti end 

det danske folk”, har Søren Krarup 

udtalt, og som altid når han taler, skal 

ordene tages bogstaveligt. Er der noget, 

man ikke skal forvente fra Søren 

Krarup, er det tvetydigheder og mang-

ndet 

” 

lende stillingtagen. Det har han måske 

fra sin far, Vilhelm Krarup, der også var 

præst og tidligt tog stilling som aktiv i 

modstandsbevægelsen. 

Hans ikke mindre markante fætter, 

Jesper Langballe, har siden 1975 været 

præst i digteren Steen Steensen Blichers 

gamle kirkesogn i Thorning mellem Silkborg 

og Viborg. Han betragter valget til 

Folketinget som en patriotisk pligt for 

enhver, der føler sig bundet til sin 

hjemstavn og det danske. ”Jeg vil ikke 

drukne mig i det politiske, men huske 

hvor jeg kommer fra”, som Jesper 

Langballe har udtalt. En læresætning 

mange politikere kunne lære meget af. 

Begge præsterne er medudgivere af 

tidskriftet ”Tidehverv”, der forkaster enhver 

lummer eller moraliserende opfattelse 

af kristendommen, og begge er 

skarpe og aktive samfundsdebattører 

og skribenter. Søren Krarup har i tidens 

løb skrevet et hav af bøger og har tidligere 

haft sin faste rubrik i Jyllands-Posten, 

senere i Ekstra Bladet, mens Jesper 

Langballe netop har lagt sidste hånd på 

Fætrene Jesper Langballe og 

Søren Krarup er ofte i medierne 

blevet beskrevet som 

"mørkemænd" - eller "de sorte 

præster". En ganske fejlagtig 

skildring af disse 

folketingsmedlemmer, som er 

familiemennesker og i øvrigt 

holder meget af festlige 

stunder. (Scanpix) 

et 800-sider stort værk om Steen Steensen 

Blicher, i hvis gamle sogn han som 

sagt nu virker. 

For både Søren Krarup og Jesper 

Langballe er udlændingepolitikken og 

EU-politikken de væsentlige grunde til, 

at de accepterede opstillingen til folketingsvalget: 

”Det afgørende er, at Danmark 

ikke skal have nogen indvandrerpolitik, 

for vi er ikke noget indvandrerland”, 

som Jesper Langballe konstaterede 

i et interview med Jyllands-Posten to 

dage efter valget. 

25

dansk folkeparti 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen 

Ebbesen, Carl Christian 

Gerstrup, Thomas 

Hansen, Chr. H 

Kjærsgaard, Pia, formand 

Kristensen, Kenneth 

Nielsen, Bente Vejrsø 

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 

Nødgaard, Poul 

Rossen, Dora 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 

33-375102 

33-375172 

35-358805 

33-375105 

33-375107 

21-930093 

97-404134 

66-138977 

28-232651 

33-375110 

75-571411 

33-375113 

DF-Amterne 

Bornholm: Katy Rømer 

Frederiksberg: Leif Jensen 

Frederiksborg: Ejner Rost 

Fyn: Niels V. Hansen 

Hovedstaden: Arvin Storgaard 

København: Bente Pedersen 

Nordjylland: Svend Erik Hansen 

Ribe: vakant 

Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 

Roskilde: Finn O. Larsen 

Storstrøm: Michael Rex 

Sønderjylland: Christian Pedersen 

Vejle: Dora Rossen 

Vestsjælland: Ida Stabell 

Viborg: Morten Christensen 

Århus: Per Dalgaard 

56-972740 

33-241733 

49-707083 

66-131609 

39-295230 

44-491995 

98-122366 

97-404134 

46-757728 

33-375163 

74-671101 

75-571411 

59-200076 

97-536968 

86-394880 

DF-Folketinget 

Brix, Colette dfcolb@ft.dk 

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk 

Dahl, Kristian Th., gr-fmd dfkrtd@ft.dk 

Dalgaard, Per dfpeda@ft.dk 

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk 

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft.dk 

Fischer, Poul dfpofi@ft.dk 

Frevert, Louise dflofr@ft.dk 

Hansen, Chr. H. dfchhh@ft.dk 

Jespersen, Jette dfjeje@ft.dk 

Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, dfcceb@ft.dk 

Knakkergaard, Anita dfanka@ft.dk 

Krarup, Søren dfskra@ft.dk 

Kristensen, Pia dfpikr@ft.dk 

Langballe, Jesper dfjela@ft.dk 

Larsson, Uno dfunla@ft.dk 

Madsen, Aase D. dfaadm@ft.dk 

Madsen, Freddie H. dffrhm@ft.dk 

Nødgaard, Poul, præsidiet, dfpoun@ft.dk 

Skaarup, Birthe dfbisk@ft.dk 

Skaarup, Peter, pol. nfmd, dfpesk@ft.dk 

Sørensen, Karina dfkars@ft.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

33-375103 

33-375101 

33-375102 

33-375104 

33-375106 

33-375109 

33-375111 

33-375114 

33-375105 

33-375115 

33-375107 

33-375116 

33-375117 

33-375118 

33-375119 

33-375120 

33-375108 

33-375121 

33-375110 

33-375112 

33-375113 

33-375122 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, telefon 

telefax 

Strasbourg, telefon 

telefax 

Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet 

(+32) 22845205 

(+32) 22849205 

(+33) 388175205 

(+33) 388179205 

(+32) 22847205 

DF – Ungdoms hovedbestyrelse 

Hjermind, Mette 

Jørgensen, Morten M 

Kristensen, Kenneth (landsformand) 

Lambrecht, Kenneth (org.nfmd/kasserer) 

Messerschmidt, Morten. (pol. nfmd) 

Dansk Folkepartis Ungdom, Postbox 2297, 1025 København K 

Dansk Folkeparti, Christiansborg-medarbejdere 

27-323072 

98-881442 

21-930093 

33-375171 

28-266537 

Sekretariatet 

Bladt, Elisabeth, sekr.medarb. dfelbl@ft.dk 

Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. dfcceb@ft.dk 

Lambrecht, Carsten, sekr.medarb. dfcala@ft.dk 

Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb. dfkela@ft.dk 

Olsen, Dora, sekr.medarb. dfdoro@ft.dk 

Thomsen, Steen B., sekr.chef dfstth@ft.dk 

33-375140 

33-375172 

33-375199 

33-375171 

33-375165 

33-375161 

Medlemssekretærer 

Bülow, Annelise von, dfanvb@ft.dk 

Kjeldgaard, Solvej, dfsokj@ft.dk 

Kock, Tanja, sekr. dftako@ft.dk 

Lund, Hanne, dfhalu@ft.dk 

Læssøe, Lisbeth, dflisl@ft.dk 

Maibom, Berit, sekr. dfbelm@ft.dk 

Olsen, Jytte, sekr. dfjyol@ft.dk 

Raaschou, Ulla, sekr. dfulra@ft.dk 

Østergaard, Kirsten, sekr. dfkirs@ft.dk 

33-375131 

33-375132 

33-375141 

33-375153 

33-375132 

33-375139 

33-375137 

33-375135 

33-375143 

Politisk-økonomiske medarbejdere 

Skjødt, Anders, dfansk@ft.dk 33-375166 

Pressetjeneste 

Espersen, Søren, pressechef dfsesp@ft.dk 

Hjordt, Rasmus Thor, journ. dfrath@ft.fk 

Rex, Michael, journalist dfmire@ft.dk 

33-375162 

33-375164 

33-375163 

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 

1240 København K. 

Fax: 

df@ft.dk 

33-375199 

33-937019 

33-375192 

www.danskfolkeparti.dk 

26 

Kristian Thulesen 

Kristian Thulesen Dahl er nu formand for 

Folketingets Finansudvalg - tingets absolut 

mest magtfulde udvalg. Samtidig 

overtager Dansk Folkeparti yderligere fire 

formandsposter og hele seks næstformandsposter. 

Det blev resultatet af forhandlingerne 

i de fire borgerlige partiers valgforbund, 

et forbund bestående af Venstre, Dansk 

Folkeparti, Konservative og De Kristelige. 

Dansk Folkepartis nye udvalgsformænd 

er: Kristian Thulesen Dahl 

(Finansudvalget), Chr. H. Hansen (Fødevarer, 

landbrug og fiskeri), Aase D. Madsen 

(Energiudvalget), Birthe Skaarup 

(Sundhedsudvalget) og Poul Nødgaard 

(Kommunaludvalget). 

DFs seks næstformandsposter besættes 

således: Søren Krarup (Indfødsretsudvalget), 

Peter Skaarup (Trafikudvalget), 

Colette Brix (Erhvervsudvalget), 

Poul Fischer (Det politisk-økonomiske udvalg), 

Anita Knakkergaard (§71-udvalget) 

og Louise Frevert (Kulturudvalget). 

DFs gruppebestyrelse vedtog på sit 

første møde efter valget at besætte 

Folketingets udvalg således (navne med 

streg under er ordførerne på området): 

Arbejdsmarkedsudvalget: 

Medlem: Bent Bøgsted, Poul Nødgaard 

Stedfortræder: Colette Brix, Jørn 

Dohrmann 

Boligudvalget: 

Medlem: Freddie H. Madsen, Christian H. 

Hansen 

Stedfortræder: Poul Fischer, Karina 

Sørensen 

Energiudvalget: 

Medlem: Aase D. Madsen, Uno Larsson 

Stedfortræder: Anita Knakkergaard, 

Mikkel Dencker 

Politisk/økonomisk udvalg: 

Medlem: Poul Fischer, Peter Skaarup 

Stedfortræder: Jesper Langballe, Uno 

Larsson 

Erhvervsudvalget: 

Medlem: Colette Brix, Poul Fischer 

Stedfortræder: Anita Knakkergaard, 

Jette Jespersen 

Europaudvalget: 

Medlem: Kristian Th. Dahl, Jesper 

Langballe 

Stedfortræder: Søren Krarup, Karina 

Sørensen 

Finansudvalget: 

Medlem: Kristian Thulesen Dahl, Per 

Dalgaard 

Stedfortræder:

Dahl formand for Folketingets Finansudvalg 

Kristian 

Thulesen Dahl - 

formand for 

Finansudvalget 

Forskningsudvalget: 

Medlem: Jette Jespersen, Mikkel 

Dencker 

Stedfortræder: Freddie H. Madsen, Per 

Dalgaard 

Forsvarsudvalget: 

Medlem: Peter Skaarup, Søren Krarup 

Stedfortræder: Christian H. Hansen, 

Bent Bøgsted 

Indfødsretsudvalget: 

Medlem: Søren Krarup, Poul Nødgaard 

Kirkeudvalget: 

Medlem: Jesper Langballe, Søren Krarup 

Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Poul 

Nødgaard 

Kommunaludvalget: 

Medlem: Uno Larsson, Poul Nødgaard 

Stedfortræder: Aase D. Madsen, Pia 

Kristensen 

Kulturudvalget: 

Medlem: Louise Frevert, Poul Nødgaard 

Stedfortræder: Peter Skaarup, Jette 

Jespersen 

Miljø/Planlægningsudvalget: 

Medlem: Jørn Dohrmann, Freddie H. 

Madsen 

Stedfortræder: Christian H. Hansen, 

Uno Larsson 

Retsudvalget: 

Medlem: Per Dalgaard, Peter Skaarup 

Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Søren 

Krarup 

Skatteudvalget: 

Medlem: Mikkel Dencker, Colette Brix 

Chr. H. Hansen - formand for 

Fødevareudvalget 

Poul Nødgaard - formand for 

Kommunaludvalget 

Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl, 

Poul Fischer 

Socialudvalget: 

Medlem: Pia Kristensen, Aase D. 

Madsen 

Stedfortræder: Birthe Skaarup, Louise 

Frevert 

Sundhedsudvalget: 

Medlem: Birthe Skaarup, Anita 

Knakkergaard 

Stedfortræder: Aase D. Madsen, Jette 

Jespersen 

Trafikudvalget: 

Medlem: Poul Fischer, Peter Skaarup 

Stedfortræder: Colette Brix, Mikkel 

Dencker 

Fortsættes 27

dansk folkeparti 

Uddannelsesudvalget: 

Medlem: Louise Frevert, Karina 

Sørensen 

Stedfortræder: Birthe Skaarup, Per 

Dalgaard 

Udenrigsudvalget: 

Medlem: Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard 

Stedfortrædere: Jesper Langballe, 

Kristian Th. Dahl 

Forretningsordensudvalget: 

Medlemmer: Kristian Thulesen Dahl, 


Underudv. for Forretningsorden: 

Medlem:Poul Nødgaard 

Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl 

Fødevare/landbr./fiskeriudvalget: 

Medlem: Chr. H. Hansen, Jørn 

Dohrmann 

Stedfortrædere: Bent Bøgsted, Pia 

Kristensen 

Udvalget til Valgs Prøvelse: 

Medlem: Kristian Thulesen Dahl, Poul 

Nødgaard 

Stedfortræder: Peter Skaarup, 

Christian H. Hansen 

Udetillægsudvalget: 

Medlem: Poul Nødgaard 

Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl 

21-mands udvalget vedr. Færøerne: 

Medlemmer: Peter Skaarup, Pia 

Kjærsgaard 

Interparlamentarisk udvalg: 

Medlem Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup 

Stedfortræder: Poul Nødgaard, 

Christian H. Hansen 

Udenrigspol. Nævn: 

Medlem: Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup 

Stedfortrædere: Kristian Thulesen Dahl, 


Efterretningstjenesten: 

Medlem: Pia Kjærsgaard 

Europarådet: 

Medlem: Per Dalgaard 

Stedfortræder: Peter Skaarup 

Udvalget for Tysk mindretal: 

Medlem: Søren Krarup 

NAA: 

Medlem: Peter Skaarup 

Stedfortræder: Pia Kjærsgaard 

Nordisk Råd: 

Medlemmer: Jette Jespersen, 

Anita Knakkergaard 

28 

Aase D. Madsen - formand for 

Energiudvalget 

Birthe Skaarup - 

formand for 

Sundhedsudvalget 

Stedfortræder: Pia Kjærsgaard, Louise 

Frevert 

OSCE: 

Medlem: Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup 

Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl, 

Chr. H. Hansen 

Præsidiet: 

Medlem: Poul Nødgaard 

§ 71-udvalget: 

Medlem: Anita Knakkergaard 

Stedfortræder: Birthe Skaarup, Aase D. 

Madsen, Pia Kristensen 

Etisk Råd: 

Medlem: Søren Krarup 

Stedfortræder: Aase D. Madsen 

Økontaktudvalget: 

Medlem: Karina Sørensen 

Stedfortræder: Kristian Thulesen Dahl

Årets gang (4) 

julemåneden 

- og det nye år 

Vi er allerede langt henne i julemåneden, 

og om en god uges tid fejrer danskerne 

jul med en blanding af nye og gamle 

skikke. 

Nissen er en af de rigtig gamle danske 

sagnfigurer. De, der har set ham, beskriver 

ham som en lille mandsling på størrelse 

med en otte-årig, som passede på 

gården og hjalp bonden med at passe 

dyrene. Hans belønning var en skålfuld 

sødgrød med en stor smørklat i hver lørdag 

aften. Den blev sat op på høloftet, 

hvor han boede, eller han hentede den 

selv i køkkenet, når alle var gået i seng. 

Pigerne kunne finde på at gemme smørklatten 

nederst i grøden, så nissen troede, 

de ville snyde ham for smørret. Da 

kunne han blive så vred, at han væltede 

mælkejungen eller spændte ben for pigen, 

så hun faldt, eller sværtede 

pigernes ansigter sorte bedst som de var 

til fest. Kort sagt en rigtig drillenisse, var 

han! Oprindelig blev han kaldt 

gårdboen, men siden fik han kælenavnet 

lille Niels, eller Nis. Niels var i flere 

århundreder det mest almindelig 

drengenavn i Danmark. Han kunne lynhurtig 

gøre sig usynlig, hvis det passede ham. 

Når vi bruger udtrykket, at ”nissen flytter 

med”, stammer det fra et gammelt 

eventyr om nissen, der drillede bonden 

så meget, at han så sig nødsaget til at 

flytte. Da det sidste flyttelæs skulle køre 

ad gårde, opdagede bonden en rød tophue 

stikke op imellem møbler og redskaber. 

Nis skraldgrinede af den overraskede 

bonde og råbte, medens vognen 

skrumlede over gårdspladsen: “Nå, vi 

flytter nok i dag!” 

Jul og julelege 

En gammel skik var julestuer, hvor julelegene 

gik for sig. De kunne være nok så 

grovkornede: Et par karle tog en dreng i 

arme og ben svingede ham imellem sig, 

til han ramte en anden dreng, der stod 

på alle fire med bagen i vejret, så han 

trimlede hen ad gulvet. Den juleleg hed 

”at hugge brænde”. En anden leg hed 

”Bispelegen”. Én blev klædt ud som bisp. 

Han ”ægteviede” så de unge mennesker 

under megen fest og ballade, og parret 

måtte leve sammen, som det sig hør og 

bør, til festen var slut. 

Talemåden: Nu ikke flere små julelege…stammer 

sandsynligvis fra disse og 

mange andre julelege. 

Jo, julen var ”alle festers moder”, og 

før radioen og fjernsynets tid fandt man 

ud af at underholde sig selv og andre 

ved at være aktiv på den hjemmelavede 

facon. 

Først juleaftensdag blev der gjort ekstra 

rent. Der blev muget ud hos dyrene 

og givet rigeligt foder. Julenat måtte ingen 

gå i stalden, for da talte dyrene sammen, 

og det skulle man ikke forstyrre. 

Måltidet juleaften trak ud til sent om 

aftenen af den simple grund, at man var 

overbevist om, at den der først holdt op 

med at spise skulle dø, inden året var 

omme. 

Bordet stod dækket hele julen med 

dug og julesul, så besøgende kunne 

forsyne sig lige meget, hvad tidspunkt de 

kom på. Der var altid dækket op til flere 

end der tilsyneladende kom. Det var til 

de døde, som netop i julen ”gik igen”, 

for at hygge sig med de levende. 

Af samme grund sov alle sammen i 

halmen på stuegulvet. De døde skulle 

denne aften have lov til at hvile godt i 

sengene. 

Flæskesteg 

Gåsesteg er en nymodens ting fra 1900 

tallet, men flæskestegen derimod går 

helt tilbage til de før-kristne offerfester, 

hvor vi fra de gamle sagaer véd, at grisen 

blev ført rundt i fællessalen, og bondens 

mænd aflagde troskabsed ved én for én 

at lægge hånden på grisens ryg, før den 

fik nådestødet og blev ofret til guderne. 

Sidste og første flagdag 

Danmark er et af de få lande – om ikke 

det eneste – der har valgt at gøre den 

24. december til den vigtigste dag i julen. 

I mange andre lande indleder man julen 

ved at gå til midnatsmesse den 24., og 

den 25. begynder så den rigtige jul med 

gaver ved morgenbordet, familie 

komsammen osv., som vi også kender 

det fra juledagene. 

Den 25. december er officielt Jesu fødselsdag. 

Det er årets sidste flagdag og 

flagdag i alle nordiske lande. 

Ugen efter, den 1. januar, er til gengæld 

årets første flagdag, ligesom den 

også er det i Norge og Sverige. 

Ønsker om et godt nyt år opfyldes, 

hvis man bliver oppe og skriver det nye 

årstal på døren, lige efter kl. 24, hopper 

ned fra en stol og ind i det nye år, 

drikker halvdelen af et glas vin og smider 

resten ud af vinduet, eller - hvis man lige 

efter champagneskålen midnat, får serveret 

små rugbrødsterninger med groft 

salt, ja så vil man ikke komme til at 

mangle mad i det nye år. 

Man har festet det gamle år ud og 

sagt goddag til et nyt. Tavlen er visket 

ren. Vi kan tage hul på et nyt forfriskende 

nyt år. 

Glædelig jul og godt nytår. 

29

historie 

Das Vaterland & Jihad (2) - Den nazistisk-islamiske forbrødring fortsatte efter 

SS-krigsforbryderne modtaget 

Det er kendt, at tyske og østrigske SSkrigsforbrydere 

efter krigen søgte til 

korrupte latin-amerikanske lande. Min- 

dre kendt er det, at 

mindst lige så mange 

- enten 

øjeblikkelig eller i 

løbet af 50'erne og 

60'erne - fandt asyl 

i de arabiske lande, 

hvor de blev modtaget 

med åbne 

arme. 

Der går således 

en lige linje mellem 

den nazistisk-islamiske 

forbrødring før 

og under Anden Verdenskrig (som dokumenteret 

i Dansk Folkeblad nr. 5/01, 

s. 30-31) og nutidens jødisk-arabiske 

konflikt. Waffen-SS'erne strømmede specielt 

til Egypten og Syrien, hvor magthaverne 

stod klar med økonomisk hjælp 

og magtfulde embeder. 

Ikke mindst efter at Gamal Nasser i 

1952 havde kuppet sig til magten i Egypten, 

blev landet en ren oase for de tyske 

krigsforbrydere. En SS-Obergruppenführer, 

som var ansvarlig for udryddelsen af 

de ukrainske jøder blev således udpeget 

til chef for Nassers private vagtværn, 

ligesom mange tyske militære eksperter 

ufortrødent kunne genoptage deres destruktive 

arbejde - nu for muslimske regeringer. 

Et stort antal SS'ere blev ansat som 

militære, finansielle og tekniske rådgivere 

i Egypten. De store arkitekter bag 

indsmuglingen af nazister til arabiske 

lande var Luftwaffe-helten Hans-Ulrich 

Rudel og SS-Sturmbannführer Otto Skorzeny, 

som sørgede for overflytningen fra 

Argentina. De to sikrede kammeraterne 

en ny tilværelse - med samme beskæftigelse 

som de havde haft tidligere: Udryddelse 

af jøder. 

De første ofre blev egyptiske jøder og 

socialister, som blev torteret af Gestapoeksperterne, 

som senere spillede en afgørende 

rolle i forfølgelsen af og massakrer 

på socialister i Iraq efter kuppet i 

1963. Så tidligt som i januar 1952 var 

der en åben linje mellem nazi-flugt-netværket, 

indflydelsesrige egyptiske officerer 

og den tidligere Stormufti af Jerusalem, 

Hajj Amin al-Husseini, som efter 

Nazi-Tysklands fald var flygtet til Cairo. 

Listen over flygtede nazister, som blev 

forbrødret med muslimerne, er meget 

lang. Her navngives - for første gang i 

Danmark - en række af de mest magtfulde 

SS'ere, som endte deres tilværelse i 

islamiske stater. Som tak for deres indsats 

mod jøderne, gav muslimerne dem 

30 

Anwar Sadat og 

hans efterfølger 

som præsident, 

Hosni Mubarak 

fulgte arven fra 

Nasser op og 

fortsatte med at 

beskæftige de 

tidligere 

krigsforbrydere 

fra Nazi- 

Tyskland. 

et liv i velstand. Flere af dem lever formodentlig 

endnu: 

* Alois Brunner, Waffen SS-Oberstgruppenführer 

i Adolf Eichmanns "Jødisk 

Afdeling", fik til opgave at organisere 

det syriske hemmelige politi. Brunner 

blev ved en fransk domstol i 1954 dødsdømt 

in absentia for sin ledende rolle i 

Shoa-Holocaust. Brunner, som i dag er 

84 år, var udover at være Eichmanns 

højrehånd i Shoa, personlig ansvarlig for 

mordet på 500 børn, som kort før 

befrielsen af Paris, blev deporteret til 

dødslejrene. Gav yderligere ordren til 

udryddelsen af Thessalonikis 50.000 jøder. 

Brunner skjulte sig nogle år i Tyskland, 

men slap ud af Europa umiddelbart 

inden dommen over ham faldt i 

Paris. Gav i 1987 til Chicago Sun Times sit 

foreløbig sidste interview, hvor han bl.a. 

udtalte: "Jøderne fortjener at dø. Jeg 

fortryder intet. Hvis jeg fik chancen påny, 

ville jeg ikke have ændret nogetsomhelst." 

* Joachim Däumling, Waffen SS-Obergruppenführer. 

Gestapos chef i Düsseldorf 

og senere i Kroatien. Däumling blev 

engageret til at opbygge det egyptiske 

hemmelige politi og gjorde det som en 

direkte kopi af SS-Reichssicherheitshauptamt, 

som Himmler havde skabt. 

Som højrehånd i arbejdet havde Däumling 

den tidligere SS-chef for Warszawa, 

som likviderede ghettoen. 

* Oskar Dirlewanger, Waffen SS- 

Oberstgruppenführer og chef for den 

berygtede afstraffelses-brigade, som 

han grundlagde sammen med Gottlob 

Berger. Brigaden blev bl.a. bemandet 

med dødsdømte kriminelle, koncentrationslejr-sadister, 

dømte Waffen-SSmænd 

og folk fra den tyske værnemagt, 

som var blevet smidt ud i vanære. Dirlewanger 

blev engageret af Nasser til 

Egyptens hemmelige politi. 

* Eugen Eichberger, Waffen SS- 

Sturmbannführer, batallionskommandør 

i Dirlewangers brigade - og 

senere ansat i det egyptiske politi. 

* Leopold Gleim, Waffen SS-Standartenführer, 

chef for Gestapo i Polen - 

ansat i det egyptiske politi. 

* Bernhard Bender, Waffen SS-Untersturmführer, 

Gestapo-officer i Polen og 

USSR. Flydende i det jødiske ghettosprog, 

jiddish, hvilket gjorde ham egnet 

til at infiltrere i Israel. Ansat af Nasser. 

* Heinrich Selimann, Waffen SS-Obergruppenführer, 

Gestapos chef i Ulm - og 

senere ansat i politikorpset i Syrien. 

* Hermann Schmalstich, Waffen SS- 

Obergruppenführer. Som ansat i Gestapo 

i Frankrig var han ansvarlig for de fleste 

jøde-transporter til Auschwitz. Senere 

en vellidt leder i det egyptiske efterretningsvæsen. 

* Johannes Seipal, Waffen SS-Sturmbannführer. 

Ansat af Gestapo i Paris. 

Senere af politiet i Cairo. 

* Alois Moser, Waffen SS-Obergruppenführer. 

Krigsforbryder i den helt store 

skala, som var ansvarlig for udryd-

krigen: 

med åbne arme i muslimske lande 

Gamal Abdel Nasser - Egyptens 

tidligere præsident og Israels fjende 

nummer 1 - tog med åbne arme mod 

nazi-forbryderne. 

delsen af de ukrainske jøder. Senere 

blandt præsident Nassers personlige 

bekendtskabskreds. 

* Johannes von Leers, Waffen SS- 

Standartenführer. Ansat i Goebbels 

propagandaministerium og efter 

ankomsten til Egypten netop med i 

opbygningen af Nassers 

informationsministerium. 

* Walter Bollmann, Waffen SS-Sturmbannführer. 

Chef for den nazistiske 

spionage i England inden krigen, senere 

- som Alois Mosers højrehånd, involveret 

i folkedrabet på de ukrainske jøder. 

Ansat i den egyptiske kontraspionage. 

* Louis Heiden, Waffen SS-Sturmbannführer. 

Efter ankomsten til Cairo 

ansat i det egyptiske pressebureau. 

* Franz Bartel, en af de ledende i det 

tyske naziparti, NSDAP og ansat af 

Nasser til at organisere præsidentens 

parti. 

* Walter Birgal, Waffen SS-Sturmbannführer 

fra Leipzig - ansat af det 

syriske politi. 

* Erich Bunz, Waffen SS-Sturmbannführer 

og ekspert i "det jødiske 

spørgsmål". Ansat af Nasser. 

* Albert Thielemann, Waffen SS-Stan- 

SS-Sturmbannführer Otto Skorzeny var 

arkitekten bag indsmuglingen af SSforbryderne 

til de muslimske lande, 

hvor de blev ansat som militære, 

finansielle og tekniske rådgiver. 

Skorzeny sikrede kammeraterne en ny 

tilværelse - med samme beskæftigelse 

som de havde haft tidligere: 

Udryddelse af jøder. 

Nazikrigsforbryderen Oskar 

Dirlewanger, Waffen SS- 

Oberstgruppenführer fandt asyl i 

Egypten. 

dartenführer i Böhmen. Ansat af det 

syriske politi. 

* Wilhelm Böckler, Waffen SS-Hauptsturmführer, 

som deltog i myrderierne i 

Warszawas jødiske ghetto. 

* Wilhelm Fahrmbacher, general i 

Wehrmacht - senere krigs-planlægningschef 

i Egypten. 

Udover disse nævnte indeholder den 

lange liste over nazi-muslimer en række 

af lavere militære grader - samt mere 

end hundrede militære eksperter, flest 

fra Waffen-SS, som tjente deres levebrød 

ved at træne egyptiske officerer 

og menige. Ifølge forfatteren Charles 

Pottins var flere af Waffen-SS-folkene i 

1958 involveret i den algierske undergrundsbevægelse, 

som bekæmpede 

franskmændene. 

Hertil kommer at mere end 200 tyske 

og østrigske videnskabsmænd samt andet 

teknisk personale blev overført til 

den nye flyvestation, flycenteret i Helwan 

- som blev grundlagt og ledet af SSkaptajn, 

dr. Hanns Eisele - berygtet for 

sin medicinske tortur mod koncentrationslejrfanger 

i Buchenwald. 

Præsident Gamal Abdel Nasser havde 

et særligt varmt hjerte for sine tyske 

nazister, som dog uantastet fortsatte 

deres arbejde også efter at Anwar Sadat 

var blevet leder af Egypten. SS-folkene 

var begejstrede for at kunne fortsætte 

arbejdet med at udrydde jøder. I 1962 - i 

forbindelse med anholdelsen af Adolf 

Eichmann - blev verdens øjne en kort 

stund rettet mod det omfattende nazistisk-muslimske 

samarbejde - til stor 

gene for det moderne Vesttyskland og 

Østrig. Herefter rettedes verdens øjne 

andetsteds hen - og SS-folkene kunne i 

ro fortsætte arbejdet. 

Ikke overraskende gik dette arbejde 

først og fremmest ud over de egyptiske 

jøder. Fra en jødisk befolkning i Egypten 

på 100.000 i 1950, var der kun 350 

tilbage i 1974. Ifølge Martin Gilbert, forfatter 

til The Routledge Atlas of Jewish 

History, blev 4.000 jøder smidt ud. 

Forinden var de blevet tvunget til at 

underskrive en erklæring om, at de gav 

afkald på al ejendom og alle indeståender 

i Egypten, og i 1957 måtte alle 

egyptiske jøder give afkald på deres 

egyptiske statsborgerskab. I 1960 blev 

de fleste synagoger lukket. Det samme 

gjorde jødiske børnehjem, skoler, 

hospitaler og alderdomshjem. I 1967 var 

det helt slut i Egypten med det jødiske 

liv, som ellers havde eksisteret i mere 

end 2.000 år. 

31

Det kan vist ikke længere skjules, at 

Dansk Folkeparti fik 22 mandater i Folketinget 

efter valget. Sammen med partiets 

medlem af Europa-Parlamentet, 

Mogens Camre, var gruppen søndag, 

mandag og tirsdag efter valget samlet 

på Fredensborg Store Kro i Nordsjælland. 

Dels til seminar om folketingsarbejdet, 

dels for at gennemføre det 

DFs Top-15 ved folketingsvalget 

Personlige stemmer 

Pia Kjærsgaard 35619 

Kristian Thulesen Dahl 10219 

Peter Skaarup 4392 

Birthe Skaarup 4287 

Pia Kristensen 3818 

Søren Krarup 3802 

Christian H. Hansen 3639 

Jette Jespersen 2781 

Poul Nødgaard 2765 

Colette Brix 2609 

Jørn Dohrmann 2364 

Anita Knakkergaard 2334 

Jesper Langballe 2114 

Louise Frevert 2109 

Freddie H. Madsen 1918 

første officielle gruppemøde. Kursusledere 

ved seminaret var MF Poul Nødgaard, 

MF Kristian Thulesen Dahl, sekretariatschef 

Steen Thomsen og pressechef 

Søren Espersen. I forbindelse med 

gruppemødet samledes parlamentarikerne 

til fotografering - og (bagest fra 

venstre) er det: Peter Skaarup, Poul Fischer, 

Per Dalgaard, Mikkel Dencker, 

Freddie H. Madsen, Bent Bøgsted, Jette 

Jespersen, Jørn Dohrmann, Louise Frevert, 

Chr. H. Hansen, Pia Kristensen, Kristian 

Thulesen Dahl, Anita Knakkergaard, 

Søren Krarup, Uno Larsson, Mogens 

Camre, Poul Nødgaard og Jesper 

Langballe - og (forrest fra venstre) Karina 

Sørensen, Aase D. Madsen, Pia Kjærsgaard, 

Colette Brix og Birthe Skaarup. 

Personlige stemmer i % af det samlede antal stemmer i amtet 

Pia Kjærsgaard 66,5 

Kristian Thulesen Dahl 28,1 

Peter Skaarup 26,3 

Pia Marker Hansen 23,7 

Pia Kristensen 18,7 

Christian H. Hansen 18,0 

Louise Frevert 17,7 

Søren Krarup 16,9 

Jesper Langballe 12,3 

Colette Brix 11,9 

Søren Espersen 11,4 

Freddie H. Madsen 11,2 

Jette Jespersen 10,4 

Poul Nødgaard 10,3 

Birthe Skaarup 9,8 

Foto: Birger Storm

folketingsvalg 2001 - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?