folketingsvalg 2001 - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

leder Kriserne i Danmarkshistorien er utallige. Valdemarerne ryddede godt op, vi overlevede statsbankerotten og kom frelst igennem englandskrigene. Den allerseneste krise, tyskernes besættelse i fyrrene, varede fem år, og skabte for visse familier sorg og ulykke, men da landet vågnede den 5. maj, var det atter forår. Generelt er landet således kommet igennem kriserne og krigene. Kun tre gange har Danmarkshistorien budt på katastrofer. I alle tre tilfælde er der tale om begivenheder, som har rokket ved selve fundamentet for den danske nation. For tiden gennemlever vi den tredje, som - såfremt der ikke gribes ind nu - ad åre kan vise sig at blive den største. I 1658 blev Danmark en tredjedel mindre - ved tabet af Skåne, Halland og Blekinge. En overgang var hele Danmark - på nær hovedstaden - på svenske hænder, og kun en folkelig, heltemodig indsats i forbindelse med Stormen på København, hindrede nationens totale udslettelse. Med katastrofen fulgte i Skånelandene en grusom etnisk udrensning. Det antages, at henved 60.000 skåninger blev fordrevet, og flygtede over Sundet, hvor de dog naturligvis hurtigt - da de jo var danske - blev assimileret i den sjællandske hverdag. Et endnu større antal mistede livet - enten i modstandsbevægelsen eller som tvangsudskrevne i den svenske hær. Skåne var i århundreder selve centrum i Danmark. Her lå ærkebiskoppernes sæde. Her var 300 af Danmarks dejligste herresæder og et tilsvarende antal middelalderkirker, og her levede en befolkning, som følte sig danske, talte dansk, tænkte dansk. For disse skåninger var det at skulle skifte nationalitet et ubegribeligt traume, der endnu ikke er faldet på plads. For den del af Danmark, der blev tilbage, var tabet ubeskriveligt. Og man måtte ty til historieforfalskning og fortrængning for at lindre smerten. To århundreder senere mistede vi Sønderjylland, om end den nordlige del som bekendt kom hjem. 1864 blev et årstal, som endnu vækker følelser. Sønderjyderne måtte betale en høj pris for indhold Nyhedsbrev Brev fra Pia Kjærsgaard 3 Den nye politiske virkelighed - Camre vurderer 4-5 Danmarks yngste folketingsmedlem 6 Euro-løgnene holdt ikke 7 Alt om folketingsvalget 8-19 2 Danmarkshistoriens tre katastrofer... kravet på hjemstavnen. 6.000 unge mænd mistede livet. Disse to katastrofer var dog kendetegnet ved en national samhørighed. Vi vidste, hvor vi stod. Om fjenden var svensk eller tysk var folket enigt - grundfæstet i kærligheden til folk og fædreland. Dette er ikke tilfældet med hensyn til Danmarkshistoriens tredje store katastrofe, som vi i disse år befinder os midt i. Truslen mod nationens fundament er af en karakter, som set i historiens bagklogskab virker endnu mere foruroligende end tidligere, men denne gang er det danske folk splittet. Familier er spaltet, venskaber er på prøve. Danskere spilles ud mod danskere. Den tredje katastrofe Starten på Danmarkshistoriens tredje katastrofe fandt sted i 1983, da udlændingeloven blev vedtaget. Arkitekten hed Hans Gammeltoft-Hansen og bygmesteren Poul Schlüter. Begge - af sind - gemytlige, men behagesyge personligheder, der næppe havde nogen anelse om, hvad de satte i gang. I dag falder demografer over hinandens og egne ben for at advare. De erklærer sig nu chokeret over, hvor svim- Alt om lokalvalgene 20-23 Krarup og Langballe i Folketinget 24-25 Udvalgsposter til DF 26-28 Året gang (4) 29 Das Vaterland & Jihad (2) naziforbryderne fandt asyl i de arabiske 30-31 Den nye folketingsgruppe Bagsiden lende hurtigt indvandring og fødselsmønstre er i færd med at ændre vort lands etniske og kulturelle sammensætning. Med god grund - for allerede nu er hver fjerde nye medborger enten indvandrer eller barn af indvandrere, og om 60 år vil halvdelen af landets befolkning være af islamisk tro. Det er lykkeligt, at selv de eksperter, som i årevis har leget gemmeleg, nu står frem med advarsler. Det er ikke nyt i historien, at sådanne sidste dages hellige forskræmte dukker frem, når virkeligheden overhaler drømmerierne. Ét har de ret i, eksperterne: At det største problem det danske folk har måttet slås med er misinformationen. En årelang fortielse og fordrejning af, hvad der rent faktisk foregår - og værst: En fortielse af, hvad der venter os, såfremt vi lader stå til. Folketingsvalget den 20. november 2001 var det danske folks stærke markering af, at kursen skal og må ændres. Og situationen er heldigvis endnu ikke uløselig. Det påhviler det nye Folketings medlemmer at rydde op i det virvar, de bange og sløsede forgængere i tinget lod virkelighedsfjerne lobbyister skabe den gang i begyndelsen af firserne. Vi bliver nødt til det. Alternativet er ikke til at holde ud at tænke på... Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 5. årgang, nr. 6 / December 2001. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Michael Rex, Anders Skjødt, Rasmus Thor Hjordt og Anders Holm Thomsen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk Næste nr. udkommer lørdag den 23. februar 2002. Deadline for kalender o.l. er den 10. februar. Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center. Forside: Scanpix Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv.
En stor tak sender jeg de 413.487 danskere, som valgte at stemme på Dansk Folkeparti. Jeg er meget taknemmelig for støtten. Års slid og slæb og mange knubs og øretæver bar frugt ved valget. Så nytter det alligevel at blive ved og aldrig give op. En speciel tak vil jeg sende vore tillidsfolk landet over for et flot arbejde. Dansk Folkeparti blev sammen med Venstre valgets sejrherre. Men det bedste ved valget er ikke kun Dansk Folkepartis fremgang til 22 mandater, men at der samtidig blev en så stor fremgang for det borgerlige Danmark, så der bliver en handlekraftig VOK-blok med flertal i Folketinget. Det betyder, at Folketinget ikke længere behøver at tage hensyn til Det Radikale Venstres globale samvittighed, CDs pudsede glorier eller Kristeligt Folkepartis forsøg på at skabe sig et billede som garanten for alt, hvad der er godt. VOK-flertallet betyder, at der for første gang er flertal i Folketinget for at få gennemført de stramninger indenfor udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti altid har kæmpet for. Den 20. november 2001 blev således en glædens dag for Danmark. Parlamentarisk indflydelse For første gang har Dansk Folkeparti parlamentarisk indflydelse. Vi udgør en del af regeringens parlamentariske flertal. Men det betyder også, at vi ikke kan få alle vore mærkesager igennem. Magtens tid er også kompromisernes tid. Jeg håber, vore vælgere har forståelse for det. Men sådan er indflydelsen. Det samme må Venstre og Konservative, når de skal bøje deres synspunkter mod vore. Men jeg kan love den knapt halve million danskere, som krydsede ved liste O, at vores aftryk bliver tydelige i de næste fire års folketingsarbejde. Og allertydeligst på udlændingepolitikkens område, hvor DF har ført an, men hvor der bag de lukkede døre er mere enighed end blikket udefra lader ane. Socialdemokratiet fik en lærestreg ved folketingsvalget. Men kommunalt klarede Socialdemokratiet sig mange steder godt, nemlig de steder hvor socialdemokratiske borgmestre havde turdet tage om nælden og diskutere flygtningepolitik. I Herlev, Brøndby, Ishøj, Ballerup og Hvidovre vandt borgmestrene over deres borgerlige modstandere. Når Socialdemokratiets top ikke kan og ikke vil lære af deres lokale succeser, kan det kun skyldes, at for Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen har kollegernes vurdering i EU været vigtigere end de danske vælgere. Hvis man vil være EU-politiker, må man ikke tale om problemer med indvandring. Så hedder omkvædet berigelse, mangfoldighed, og tolerance. Danmark som foregangsland Den købte de danske vælgere ikke. Danskerne er et jordnært folk, der ikke finder sig i hvad som helst. Langmodigheden og tålsomheden er næsten for stor, for hvor ville vi i Danmark dog være sparet for mange problemer, hvis der for fem eller ti år siden var strammet op på indvandringen. Sådan som Dansk Folkeparti hele tiden har ønsket. Men bedre sent end aldrig. Vælgernes dom var tydelig. Men ligeså tydelig var de europæiske politikeres kritik. Det sidste valgsted var næppe lukket, før anklagerne haglede ned over danskerne. Nyrups socialdemokratiske kolleger var ”bekymrede”. Hvor er det dog infamt af den svenske statsminister Göran Persson offentligt at ytre sin bekymring, bare fordi en socialdemokratisk kollega stemmes væk fra magten. For det er i virkeligheden en brændemærkning af danskerne. ”Fremmedfjendtligheden lyser ud af det danske valgresultatet”, fulgte den finske statsminister op. Den dominerende religion blandt europæiske politikere i dag er: * at al kritik af fremmedpolitikken bunder i had, * at der ikke er og aldrig kan blive reelle problemer med fremmede, * at fremmede pr. definition beriger, hvorfor kun fremmedhadere kan påstå det modsatte * at Europa i øvrigt har behov for mange millioner flere fremmede. Bekymret over Sverige Danmark er et foregangsland i Europa ved at udfordre den politiske religion, der har besat eliterne i alle lande. Danskerne har endnu engang opført sig som barnet i kejserens nye klæder, der ikke lader sig spise af med floskler og fraser. Ligesom da danskerne forkastede den fælles mønt sidste år. Problemerne ved indvandringen er reelle. De kan og bør diskuteres. De kan ikke forsvinde ved at nyhedsbrev lukke øjnene. Man kan kun ytre sin store ”bekymring” for vores naboland Sverige, fordi dér tillader aviserne ingen debat overhovedet. Som et folk af strudse stikker de svenske magthavere hovedet i busken, mens deres land hurtigere end Danmark bliver overrendt med fremmede. Almindelige svenskere må se deres land løbet over ende, mens medierne og politikere i samdrægtighed holder befolkningen fast i en mental skruestik, hvor al kritik holdes ude eller identificeres som nazisme. Sverige er problemet. Ikke Danmark. I øvrigt er det værd at bemærke, at det store stemningsskred fra Socialdemokratiet og over til Venstre blev skabt i 1999 på grund af efterlønsreformen og Poul Nyrup Rasmussens åbenbare løftebrud. Da tabte Nyrup magten. Siden 1999 har alle meningsmålingerne peget i samme retning, og den såkaldt hårde tone i valgkampen ændrede kun lidt. CD røg ud, og vi gik stærkt frem. På lang sigt vil det danske valg vise sig at være et signalskifte i europæisk politik. At Poul Nyrups skandinaviske kolleger træder en falden kammerat til undsætning i nødens stund er godt nok forargeligt, men svenskernes politiske dømmekraft har i årtier været sat ud af kraft. Langt mere interessant er det, at den britiske premierminister Tony Blair lykønskede Anders Fogh Rasmussen med valget. Hovsa. Og det måtte vi læse i små notitser i de danske aviser, mens udsagn fra belgiske politikere, hvis navne vi ikke kender, bliver bragt som hovednyheder i dansk TV. Bemærkelsesværdigt. De danske medier har også noget at lære. Den tyske kansler Gerhard Schröder har ikke villet kritisere det danske resultat. For siden 11. september har Tony Blair og Gerhard Schröder været travlt optaget med at optrævle det terrornetværk, som stod bag attentatet mod World Trade Center og som har tråde langt ud i samfundet. Sådan noget ændrer holdninger. 11. september skabte et ændret billede. At det ikke har kunnet trænge ind i svenske og finske politikeres hjerner, er værst for dem. Pia Kjærsgaard 3
Page 1: NR. 6. DECEMBER 2001. 5. ÅRGANG 41
Page 5 and 6: Mogens Camre, Dansk Folkepartis med
Page 7 and 8: 6. Vi får valutakrise. 7. Husprise
Page 9 and 10: Pia Kjærsgaard, Glostrupkredsen, K
Page 11 and 12: Balletten på tinge En af valgets h
Page 13 and 14: Hård dag i vuggestuen Lille Jakob
Page 15 and 16: Søren Krarup, Sønderborgkredsen,
Page 17 and 18: Tillykke med valget Fra landsorgani
Page 19 and 20: for Dansk Folkeparti 1998 2001 Årh
Page 21 and 22: DF, men ikke procentvis fremgang Ny
Page 23 and 24: TRANEKÆR: Med 11.7 pct. af stemmer
Page 25 and 26: ndet ” lende stillingtagen. Det h
Page 27 and 28: Dahl formand for Folketingets Finan
Page 29 and 30: Årets gang (4) julemåneden - og d
Page 31 and 32: krigen: med åbne arme i muslimske

folketingsvalg 2001 - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?