folketingsvalg 2001 - Dansk Folkeparti

Årets gang (4)
julemåneden
- og det nye år
Vi er allerede langt henne i julemåneden,
og om en god uges tid fejrer danskerne
jul med en blanding af nye og gamle
skikke.
Nissen er en af de rigtig gamle danske
sagnfigurer. De, der har set ham, beskriver
ham som en lille mandsling på størrelse
med en otte-årig, som passede på
gården og hjalp bonden med at passe
dyrene. Hans belønning var en skålfuld
sødgrød med en stor smørklat i hver lørdag
aften. Den blev sat op på høloftet,
hvor han boede, eller han hentede den
selv i køkkenet, når alle var gået i seng.
Pigerne kunne finde på at gemme smørklatten
nederst i grøden, så nissen troede,
de ville snyde ham for smørret. Da
kunne han blive så vred, at han væltede
mælkejungen eller spændte ben for pigen,
så hun faldt, eller sværtede
pigernes ansigter sorte bedst som de var
til fest. Kort sagt en rigtig drillenisse, var
han! Oprindelig blev han kaldt
gårdboen, men siden fik han kælenavnet
lille Niels, eller Nis. Niels var i flere
århundreder det mest almindelig
drengenavn i Danmark. Han kunne lynhurtig
gøre sig usynlig, hvis det passede ham.
Når vi bruger udtrykket, at ”nissen flytter
med”, stammer det fra et gammelt
eventyr om nissen, der drillede bonden
så meget, at han så sig nødsaget til at
flytte. Da det sidste flyttelæs skulle køre
ad gårde, opdagede bonden en rød tophue
stikke op imellem møbler og redskaber.
Nis skraldgrinede af den overraskede
bonde og råbte, medens vognen
skrumlede over gårdspladsen: “Nå, vi
flytter nok i dag!”
Jul og julelege
En gammel skik var julestuer, hvor julelegene
gik for sig. De kunne være nok så
grovkornede: Et par karle tog en dreng i
arme og ben svingede ham imellem sig,
til han ramte en anden dreng, der stod
på alle fire med bagen i vejret, så han
trimlede hen ad gulvet. Den juleleg hed
”at hugge brænde”. En anden leg hed
”Bispelegen”. Én blev klædt ud som bisp.
Han ”ægteviede” så de unge mennesker
under megen fest og ballade, og parret
måtte leve sammen, som det sig hør og
bør, til festen var slut.
Talemåden: Nu ikke flere små julelege…stammer
sandsynligvis fra disse og
mange andre julelege.
Jo, julen var ”alle festers moder”, og
før radioen og fjernsynets tid fandt man
ud af at underholde sig selv og andre
ved at være aktiv på den hjemmelavede
facon.
Først juleaftensdag blev der gjort ekstra
rent. Der blev muget ud hos dyrene
og givet rigeligt foder. Julenat måtte ingen
gå i stalden, for da talte dyrene sammen,
og det skulle man ikke forstyrre.
Måltidet juleaften trak ud til sent om
aftenen af den simple grund, at man var
overbevist om, at den der først holdt op
med at spise skulle dø, inden året var
omme.
Bordet stod dækket hele julen med
dug og julesul, så besøgende kunne
forsyne sig lige meget, hvad tidspunkt de
kom på. Der var altid dækket op til flere
end der tilsyneladende kom. Det var til
de døde, som netop i julen ”gik igen”,
for at hygge sig med de levende.
Af samme grund sov alle sammen i
halmen på stuegulvet. De døde skulle
denne aften have lov til at hvile godt i
sengene.
Flæskesteg
Gåsesteg er en nymodens ting fra 1900
tallet, men flæskestegen derimod går
helt tilbage til de før-kristne offerfester,
hvor vi fra de gamle sagaer véd, at grisen
blev ført rundt i fællessalen, og bondens
mænd aflagde troskabsed ved én for én
at lægge hånden på grisens ryg, før den
fik nådestødet og blev ofret til guderne.
Sidste og første flagdag
Danmark er et af de få lande – om ikke
det eneste – der har valgt at gøre den
24. december til den vigtigste dag i julen.
I mange andre lande indleder man julen
ved at gå til midnatsmesse den 24., og
den 25. begynder så den rigtige jul med
gaver ved morgenbordet, familie
komsammen osv., som vi også kender
det fra juledagene.
Den 25. december er officielt Jesu fødselsdag.
Det er årets sidste flagdag og
flagdag i alle nordiske lande.
Ugen efter, den 1. januar, er til gengæld
årets første flagdag, ligesom den
også er det i Norge og Sverige.
Ønsker om et godt nyt år opfyldes,
hvis man bliver oppe og skriver det nye
årstal på døren, lige efter kl. 24, hopper
ned fra en stol og ind i det nye år,
drikker halvdelen af et glas vin og smider
resten ud af vinduet, eller - hvis man lige
efter champagneskålen midnat, får serveret
små rugbrødsterninger med groft
salt, ja så vil man ikke komme til at
mangle mad i det nye år.
Man har festet det gamle år ud og
sagt goddag til et nyt. Tavlen er visket
ren. Vi kan tage hul på et nyt forfriskende
nyt år.
Glædelig jul og godt nytår.
29