Stud.jur.2011_3_WEB - Juridisk Diskussionsklub

More documents

Recommendations

Info

aktuelt GrænsekOntrOL - i strid med eu-retten? medlemsstaterne fjerner alle hindringer for en smidig overgang, navnlig hastighedsbegrænsninger, der ikke udelukkende kan begrundes i trafiksikkerhedshensyn. Kommissionen har dog tilkendegivet, at den mener, at formuleringen i art. 22 må forstås således, at der kan opretholdes en permanent infrastruktur i det omfang, det ikke medfører at hastigheden sænkes. Uanset at Kommissionen ikke her forholder sig til den situation, at en medlemsstat har afskaffet de permanente anlæg og nu ønsker at genopføre dem , må dette menes at være foreneligt med art. 22. Problemet i forhold til art. 22, opstår, fordi det fremgår af den danske grænseaftale, at hensynet bag opførelsen af kontrolanlæg er, at hastigheden sænkes, hvilket synes at være i strid med grænsekodekset. I den senere pressemeddelelse på engelsk er hensynet dog formuleret på en måde, der tyder på, at man er bevidst om, at man alene kan indføre hastighedsbegrænsninger hvor trafiksikkerhed tilsiger det. Flere toldere ved grænsen Aftalen lægger op til, at der ved grænsen skal placeres markant flere toldere, som har til opgave et yde en mere intensiveret kontrol. Det står klart, at indføres der en permanent personkontrol ved grænsen, er denne i direkte modstrid med Schengen-reglerne. På dette punkt er der dog også en væsentlig forskel på, hvordan forslaget fremføres i den oprindelige aftale om ”Permanent toldkontrol i Danmark” og i den senere pressemeddelelse. I pressemeddelelsen fremgår det klart, at regeringen anerkender, at EU-retten sæt- 40 – Oktober 2011 ter grænser for. hvordan denne kontrol kan gennemføres. Det fremgår blandt andet, at politiet ikke skal være permanent tilstede ved grænsen. Det er dog uden betydning, om kontrollen gennemføres af politi eller toldere. Alene den permanente tilstedeværelse af toldere ved grænsen er en krænkelse af Schengen-reglerne, hvis der er tale om en egentlig kontrol af personer. Det er kun tilladt at kontrollere personer efter Schengen-reglerne, hvis der efter en politimæssig vurdering foreligger en mistanke. Det er dog Kommissionens opfattelse, at grænsen ikke må være det eneste sted, man gennemfører kontrollen, heller ikke selvom dette er politimæssigt nemmest. Da den danske grænseaftale klart lægger op til, at kontrollen skal ske ved grænsen, kan dette meget vel være i strid med Schengen-reglerne. Mulighed for at indføre midlertidig grænsekontrol Grænsekodeksets art. 22-31 åbner op for, at medlemsstaterne midlertidigt kan genindføre en kontrol ved de indre grænser. Da der er tale om undtagelsesbestemmelser, kræver dette, at der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, og at nogle fastsatte procedurekrav overholdes. Den danske aftale henviser til denne mulighed for medlemsstaterne til at indføre midlertidig grænsekontrol, hvilket antyder, at parterne bag aftalen mener, at den muligvis kan basere sig på disse undtagelsesbestemmelser. Der er dog normalt kun mulighed for at have grænsekontrol ved de indre grænser i en periode på 30 dage. Procedurekravene kræver desuden, at Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes om tiltaget. Muligheden for indførsel af grænsekontrol efter bestemmelserne i art. 22-31 kan således ikke bruges til at bringe en permanent grænsekontrol, som den aftalen tilsigter, i overensstemmelse med Schengen-reglerne. I september måned i år har Kommissionen foreslået at denne procedure strammes op, således at medlemsstaterne fremover alene må indføre midlertidig grænsekontrol når de har fået EU’s godkendelse. I dag kan medlemsstaterne selv vurdere om der foreligger en alvorlig trussel, men efter de nye regler bliver det fremover EU der foretager den vurdering. Mange medlemsstater har været kritiske overfor Kommissionens forslag, da det bliver betragtet som en afgivelse af yderligere suverænitet. Denne skepsis har de fleste partier også givet udtryk for herhjemme. Men pga. det danske forbehold har vi muligheden for at undlade at gøre brug af vores ”opt-in” mulighed, og på denne måde kan vi undgå at blive omfattet af den nye procedure. Kontrol af varer Aftalen lægger ikke kun op til en kontrol af personer men også af køretøjer, med henblik på at opdage indsmugling af blandt andet narkotika og ulovlige våben. Denne kontrol vil medføre en kontrol af varer der passerer grænsen. I modsætning til hvad der gælder for personkontrol, har der været fælles regler om grænsekontrol af varer ved de ydre grænser siden 1993. Af denne
årsag medfører TEUF art. 26, stk. 2 i sig selv et forbud imod kontrol af varer ved de indre grænser. Indførsel af en generel toldkontrol af varer, som aftalen beskriver, synes således at være i strid med TEUF art. 26, stk. 2, da den ikke er forenelig med målsætningen om et indre marked med åbne grænser. Ud over denne problematik er det relevant at se på etableringen af en intern grænsekontrol i forhold til traktatens regler om fri bevægelighed, TEUF art. 34, og 36. Ifølge retspraksis betragtes enhver foranstaltning, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandlen indenfor EU, som foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion. Dette er forbudt efter TEUF art. 34. Det kan ikke ubetinget gøres gældende, at opførelsen af kontrolanlæg i sig selv vil udgøre en hindring efter TEUF art. 34. Det, at hastigheden sænkes, er næppe nok til at påvirke samhandlen så betydeligt, at der er tale om en handelshindring. Kun i det tilfælde at hastigheden sænkes så meget, at der opstår trafikale problemer, som påvirker vare-flowet, vil dette være tilfældet. Indsættelsen af flere toldere er derimod klart en handelshindring i strid med art. 34, da det vil medføre forsinkelser og øgede omkostninger for de varer, der krydser grænsen. Der er tale om en hindring i strid med TEUF art. 34, der udelukkende kan legitimeres efter TEUF art. 36. Dette forudsætter, at den kan begrundes i et af de i bestemmelsen nævnte hensyn og desuden er proportional. TEUF art. 36 indeholder en række legitime hensyn, herunder hensynet til den offentlige orden og sikkerhed. Aftalen om styrket grænsekontrol oplister imidlertid en række meget bredt formulerede formål, hvilket gør det svært at vurdere hvilke hensyn grænsekontrollen egentligt forfølger. Overordnet synes hensynet til kriminalitetsbekæmpelse dog at spille en væsentlig rolle. Selve det, at der anføres så bredt formulerede og forskelligartede hensyn, gør det sandsynligt at en eventuel prøvelse ved Domstolen vil resultere i, at grænsekontrollen ikke kan anses for legitimeret i medfør af TEUF art. 36, hvilket vil sige, at den danske grænseaftale er i strid med EUretten. Selv hvis det modsatte resultat skulle fremkomme, nemlig at grænsekontrollen anses for begrundet i saglige hensyn, er det svært at forstille sig, at den skulle kunne leve op til proportionalitetsprincippet. Kriminalitet kan bekæmpes ligeså effektivt ved andre tiltag der ikke blokerer grænsen. Hvad sker der fremover Skal det indledende spørgsmål, om hvorvidt aftalen om Permanent Toldkontrol i Danmark er i strid med EUretten, besvares, må man sige at den oprindelige aftale indeholder tiltag, der er i strid med både Schengen-reglerne, TEUF art. 26, stk.2 og TEUF art. 34 om varernes fri bevægelighed. Aftalen er imidlertid i den senere pressemeddelelse ændret eller præciseret på en sådan måde, at det er mindre oplagt, at EU-retten overtrædes. Hvorvidt aftalen er EU-stridig afhænger i høj grad af, hvordan den vil blive gennemført i praksis, hvordan kontrollen udføres, og hvor mange kontroller der foreta- ges. Kommissionen har udarbejdet en række spørgsmål, som regeringen jævnligt skal svare på, og regeringen har lovet at rapportere løbende til kommissionen omkring de tiltag, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af kontrollen. Svaret på spørgsmålet er endnu uvist, men en ting er sikkert; debatten om det kontroversielle emne er ikke ovre. Det forestående regeringsskifte kan således også få stor betydning da den partierne bag den kommende regering tidligere har givet udtryk for at de ikke er begejstret for grænsekontrollen. Artiklen er baseret på interview med professor, Dr.jur. Karsten Engsig Sørensen såvel som på hans artikel ”Grænsekontrol ved EU's indre grænser”, bragt i Juristen, nr. 5, 2011. Dr.jur. Karsten Engsig Sørensen <strong>Stud</strong>. Jur. 3 – 41
Page 1 and 2: Stud.Jur. Forbrydelse & straf Stud.
Page 3 and 4: At være advokat er en livsstil! Hv
Page 5 and 6: leder Forbrydelse & Straf skrevet a
Page 7 and 8: Formandens meddelelser Kære medstu
Page 9 and 10: stud.Jur. bringer i forbindelse med
Page 11 and 12: P perspektiv FOrbrYdeLse & strAF Po
Page 13 and 14: P perspektiv FOrbrYdeLse & strAF fo
Page 15 and 16: P perspektiv FOrbrYdeLse & strAF an
Page 17 and 18: P perspektiv FOrbrYdeLse & strAF Po
Page 19 and 20: P perspektiv FOrbrYdeLse & strAF Pr
Page 21 and 22: From 0 to 30 people within one year
Page 23 and 24: "Den høje, mørkhårede og autorit
Page 25 and 26: ÅRSFEST 05-11-2011 Reserver dagen
Page 27 and 28: Stud.Jur. har bedt filmanmelder på
Page 29 and 30: studieliv studiestArten studiestart
Page 31 and 32: nystartede studerende i Danmark - t
Page 33 and 34: studiestart Stud. Jur. 3 - 33
Page 35 and 36: 52 studerende for ef-domstolen Euro
Page 37 and 38: ‘‘ Sofie Husum Stud.jur. Der er
Page 39: kontrol af EU's ydre grænser. Man
Page 44 and 45: aktuelt tidsLinie tidslinie -udpluk
Page 46 and 47: Fakultetets sider det Juridiske fak
Page 48 and 49: Fakultetets sider studiereform 2011
Page 50 and 51: det juridiske fakultet københavns
Page 52 and 53: studieliv debAtindLæG efter utøya
Page 54 and 55: studieliv jurist AnnO 2011 Jurist a
Page 56 and 57: studieliv jurist AnnO 2011 Jurist a
Page 58 and 59: studieliv Fc cuLpA inFOrmerer Må j
Page 60 and 61: vi noterer JD noterer At dette numm
Page 62 and 63: kalender eFterår 2011 10 OktOber 1
Page 64: Juridisk diskussionsklub • bispet

Stud.jur.2011_3_WEB - Juridisk Diskussionsklub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?