UNGDOMS KRIMINALITETEN

1. Emnets afgrænsning.
I dansk ret findes ingen almindelig afgrænsning
og inddeling af de unge lovovertrædere,
men det fremgår af forskellige regler
om tiltalefrafald og ungdomsfængsel, at
børn og unge i aldersgruppen mellem 15 og
21 år i flere henseender indtager en særstilling
1 ). Det er ganske overvejende disse unge
lovovertrædere, straffelovskommissionen har
beskæftiget sig med, således som det vil
fremgå af de følgende afsnit. I overensstemmelse
med grundtrækkene i den gældende
strafferetlige ordning — som i alt væsentligt
foreslås bevaret — har man på en række
punkter sondret mellem to aldersgrupper: de
15—17 årige og de 18—20 årige 2 ).
I kap. II omtales nogle spørgsmål om
varetægtsfængsling og anden midlertidig anbringelse
under straffesagens behandling.
Kap. III handler om anvendelsen af tiltalefrafald
- navnlig i medfør af straffelovens
§ 30 — og de hertil knyttede former
for børne- og ungdomsforsorg. De spørgsmål,
som behandles her, vedrører stort set kun
reaktionen overfor de 15—17 årige, omend
mange af de anførte synspunkter har tilsvarende
gyldighed med hensyn til tiltalefrafald
i medfør af forsorgslovens § 150 overfor
unge over 18 år.
Kap. IV behandler lovregler, retspraksis og
anstaltsproblemer med hensyn til ungdoms-
*) I forsorgslovens afsnit II om børne- og ungdomsværn
anvendes udtrykket »en ung« om en
person mellem 14 og 21 år, jfr. lovens § 84.
2 ) Disse udtryk er i det følgende benyttet i den
betydning, at de 15—17 årige er personer,
som er fyldt 15 men ikke 18 år, de 18-20
årige er personer, som er fyldt 18 men ikke
21 år.
I.
UNGDOMSKRIMINALITETEN
fængsel, hvis anvendelse overvejende ligger
indenfor aldersgruppen 18—20 år.
I kap. V behandles endelig forskellige
spørgsmål om andre retsfølger: almindelige,
tidsbestemte frihedsstraffe, betingede domme,
forsorgsdomme og bøder. Ligesom med
hensyn til ungdomsfængsel gælder det her,
at kommissionens synspunkter ganske overvejende
tager sigte på reaktionen overfor de
18—20 årige, men der fremhæves dog nogle
særlige spørgsmål vedrørende den lille
gruppe af 15—17 årige lovovertrædere, hvis
sager ikke afgøres med tiltalefrafald.
Sanktionerne overfor unge lovovertrædere
over 21 år er ikke gjort til genstand for særskilt
omtale. Et flertal af kommissionens
medlemmer har stillet forslag om en ny regel
angående ungdomsfængsel overfor visse
unge mellem 21 og 23 år, men bortset herfra
har kommissionen ikke ment, at der foreligger
særlige lovgivningsmæssige problemer
med hensyn til lovovertrædere over 21 år.
Det har været nævnt i kommissionen, at man
i den internationale kriminalpolitiske diskussion
i stigende grad har understreget ønskeligheden
af en særbehandling af »young
adults« — »unge voksne« —, og at man i den
forbindelse har peget på muligheden af
at supplere den i mange lande kendte
ungdomsfængsels-behandling ( »Borstaltraining«)
med andre reaktionsformer, der er beregnede
på unge op til 25 års alderen. Det
er imidlertid kommissionens opfattelse, at
man i Danmark — i hvert fald indtil videre
— må anvende de allerede eksisterende frihedsstraffe
og særforanstaltninger. Dette
udelukker ikke, at der i et vist omfang sker
en mstitutionsmæssig differentiering med
henblik på særbehandling af unge.
9