Helhedsplan for folkeskolens fysiske rammer

Udbygnings- og renoveringsplan for skoler og dagtilbUd
Skolerne skal integrere bevægelse i den pædagogiske og didaktiske tilgang til undervisningen, således at den
fysiske aktivitet ikke nødvendigvis er bundet af skemalagte idrætsaktiviteter. Mulighederne for bevægelse skal
også tænkes ind i de fysiske rammer på skolen.
Formålet med indsatsen er at understøtte den veldokumenterede kobling mellem fysisk aktivitet og de unges
læring.
Kost.
Skolerne skal tilstræbe, at der tilbydes mad på skolen. Indsatsen skal understøtte de unges parathed til at modtage
læring samt arbejde med de unges sociale relationer og kompetencer i forbindelse med måltiderne.
Holdinddeling som supplement til traditionel klassedannelse.
Skolerne skal arbejde med andre former for klassestørrelser end hidtil – herunder nye holdinddelinger på tværs og
på langs af årgangene i overbygningen. Det er afgørende, at holdinddelingerne sikrer de unge en tryg base. De
nye holdinddelinger skal være med til at understøtte relationerne de unge imellem.
Politik for IT og læring
Det er en vigtig forudsætning for integration af IT i børn og unges læreprocesser, at de fysiske rammer og valget af
digitale læremidler er begrundet i pædagogik.
Digitale læremidler – hardware.
Der skal være let tilgængelig adgang til de digitale læremidler – både i skolerne og dagtilbuddene. I skolerne er det
et mål at opnå en 1-til-1-fordeling af enheder. Det vil sige, at samtlige elever og lærere på skolerne råder over
minimum én enhed (ex. en tablet eller bærbar computer).
Interaktive tavler.
Der skal være interaktive tavler til rådighed for undervisningen, da tavlerne giver mulighed for at formidle stoffet via
mange kanaler, så undervisningsformen bliver varieret og differentieret.
Interaktive tavler:
Hvert læringsrum i skolen, hvor det fagligt kan begrundes, skal udstyres med en interaktiv tavle.
Trådløst netværk:
Alle skoler, SFOér og dagtilbud skal have adgang til et stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig
kapacitet.
OVERORDNET BESKRIVELSE AF ARBEJDSGRUPPERNES GENERELLE PRIORITERINGER
Skole- og dagtilbudsledere, personale og bestyrelsesrepræsentanter mv. har via deres deltagelse i udarbejdelse af
udbygnings- og renoveringsplanerne for de enkelte skoler og dagtilbud beskrevet ønsker og krav baseret på de
formulerede visioner samt de enkeltes gode erfaringer.
Dagtilbud
I dagtilbud er der i høj grad fokuseret på at børnene føler sig trygge ved altid at vide, hvor personalet befinder sig.
Der er i udbygnings- og renoveringsplanen placeret vinduer i skillevægge og døre mellem forskellige rum. Derved
kan børnene se personalet og hurtigt hidkalde dem, når de har behov for støtte. Personalet har samtidig overblik
over, hvad der foregår i de forskellige rum uden direkte at være til stede. Det sikrer tryghed for både børn og
personale.
Garderober er flere steder uhensigtsmæssigt placeret inde midt i bygningerne, hvilket medfører store mængder
snavs i opholdsarealer osv. Hvor der har været konkrete ønsker om det, er garderoberne omplaceret inden for
bygningens rammer og i enkelte tilfælde i nye tilbygninger. Det vil medføre betydelige forbedringer og bedre
udnyttelse af eksisterende opholdsarealer.
Udetoiletter er et stort ønske mange steder, idet børnenes behov for toiletbesøg, mens de opholder sig på
legepladsen, ofte medfører store mængder snavs på gulvene frem mod toiletterne. Desuden skal børnene ofte
assisteres af personalet, som også går turen.
Udetoiletter er lettilgængelige for børnene og personalet kan høre, når der bliver kaldt.
De fysiske rammer skal understøtte inkluderende pædagogisk virksomhed. Dette søges flere steder opnået ved
opsætning af mobile skillevægge, som tilgodeser mange børns behov for at isolere sig fra mængden af kortere
eller længere varighed.
Børnebyer
En række af kommunens skoler er i dag indrettet som børnebyer, hvor børnehave, vuggestue og legestue er
integrerede enheder.
Overgangen fra dagtilbud til SFO og skole bliver derved gnidningsfri, da børnene kender skolens faciliteter og føler
sig trygge dér, inden de begynder i skolen.
SFO
SFO er flere steder placeret i selvstændige bygninger eller bygningsafsnit. Andre steder ligger SFO og
indskolingsafdelingen i nær tilknytning til hinanden. Hvor der har været behov for udvidelse af SFO-lokaler er der
generelt søgt løsninger som genanvender lokalerne i indskolingsafsnittene, da indskolings- og SFO- lokaler primært
benyttes af de samme børn.
Indskoling
Indskolingselever, 0.-3. årgang, er generelt samlet i egne enheder med tilhørende gruppe- og fællesrum.
Lokaler til specialundervisning og eventuelle modtageklasser for elever i indskolingen er generelt placeret i - eller i
nær tilknytning til indskolingsårgangene.
Fællesarealernes størrelser tilgodeser, at indskolingseleverne kan samles.
Mellemtrin
Mellemtrinselever, 4.-6. årgang, er generelt samlet i egne enheder med tilhørende gruppe- og fællesrum.
Lokaler til specialundervisning og eventuelle modtageklasser for elever i mellemtrinet er generelt placeret i - eller i
nær tilknytning til mellemtrinsårgangene.
Fællesarealernes størrelser tilgodeser, at mellemtrins eleverne kan samles og, at der er plads til gruppearbejde i
nicher og kroge, afsatser, brede vindueskarme, trapper og spændende møbler.
Overbygning
Overbygningselever, 7.-9. årgang, er generelt samlet i egne enheder med tilhørende gruppe- og fællesrum.
Lokaler til specialundervisning og eventuelle modtageklasser for elever i overbygningen er generelt placeret i - eller
i nær tilknytning til overbygningsårgangene.
Fællesarealernes størrelser tilgodeser, at overbygningseleverne kan samles og, at der er plads til gruppearbejde i
nicher og kroge, afsatser, brede vindueskarme, trapper og spændende møbler.
Inklusion af børn med særlige behov
Der er på de enkelte skoler beskrevet mange gode - og dårlige - erfaringer med inklusion af børn/elever med
specielle behov i grupper/klasser. Et altoverskyggende budskab fra arbejdsgruppedeltagerne er, at der skal være
albuerum for alle og specielt gruppen af børn/elever med særlige behov.
En mindre gruppe af børn/elever kræver særlige rammer, men mange vil kunne rummes, når der er tilstrækkelig
albuerum.
Undervisningslokaler
I udbygnings- og renoveringsplanerne er der på baggrund af undervisernes erfaringer med inklusion generelt prioriteret
store undervisningslokaler med mulighed for underopdeling.
Undervisningslokaler, der er tiltænkt en normal klassestørrelse, er generelt udført på ca. 60-70 m².
Mange steder er der placeret dobbeltdøre mellem undervisningslokaler, så ledige rum kan benyttes til gruppearbejde,
og i det hele taget give eleverne albuerum.
Undervisningslokaler står ofte tomme, når de hjemmehørende elever er i faglokaler mv.
Der er generelt placeret vindue i væggen mod gange/fællesarealer som bevirker, at underviseren kan holde opsyn
med grupper, der arbejder på gangen eller i tilstødende fællesarealer.
Hvor det er muligt, er der etableret døre til det fri fra undervisningslokaler.
Inventar i undervisningslokaler
Der er følgende målsætninger vedrørende inventaret i undervisningslokaler:
- Borde og reoler mv. skal stå på hjul, så indretningen hurtigt kan ændres.
- Inventaret skal giver mulighed for at etablere rum i rummet.
CXR arkitekter Maa & byggeØkonoMer Mdb • CHristensen & rottbØll a/s, bispensgade 16, 2.sal, postboks 1649, 9100 aalborg • tlf. 98 12 09 77 • Mail. ark@Cxr.dk 13