Billeders retorik - Køb bogen på gyldendal.dk - Gyldendal

BILLEDERS RETORIK 185
Radikale Venstre – og den borgerlige del af oppositionen – først og
fremmest repræsenteret af Venstre – stærkt modstillede. Modstillingen
personificerede sig tidligt gennem statsministerkandidaterne Poul
Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen. Valgkampen blev så
image- og personorienteret, at den fik tilnavnet ‘præsidentvalgkampen’
Ved indgangen til valgkampen, som kun var tre uger lang, havde
den socialdemokratisk ledede regering ikke vælgertilslutning nok til at
holde på regeringsmagten. Regeringen var derfor tvunget til at flytte
balancen og hente stemmer hos modstanderne.
Afsenderen er partiformand Poul Nyrup Rasmussen og Socialdemokratiet,
som historisk er knyttet til den socialistiske arbejderbevægelse.
Nyrup Rasmussens politiske karriere var fra begyndelsen præget af en
række omtalte enkelthændelser, som medierne beskrev som uheldige
og inkompetente handlinger. Specielt relevant er statsministerens
deltagelse i en cykeldemonstration imod de franske atomprøvesprængninger
i 1995. Umiddelbart inden Nyrup Rasmussen hoppede på cyklen,
fik han overrakt en flere numre for lille cykelhjelm. Da han
indvendte, at hjelmen var for lille, fik han det lakoniske svar: »Det er
der ingen, der lægger mærke til«. Bortset fra alle danske medier og
hele den danske befolkning var svaret korrekt. Billedet af statsministeren
med den lille cykelhjelm oven på hovedet blev symbolet på
manglende statsmandskunst og kunstig selviscenesættelse til ære for
medierne. Derudover blev statsministerens omfattende brug af mediekonsulenter
og spindoktorer meget omtalt og kritiseret.
Sagen (intention og budskab) samt modtager. Intentionen med annoncen
var naturligvis at få så mange som muligt til at stemme på
Socialdemokratiet. På samme tid skulle Socialdemokratiet holde fast
på de traditionelle socialdemokrater og ‘stjæle’ vælgere fra andre partier.
Man ville derfor forsøge at appellere til vælgere, som traditionelt
stemmer på partier til højre for Socialdemokratiet, først og fremmest
Det Konservative Folkeparti og Venstre. Blandt netop denne målgruppe
af unge og liberale kan man forvente modstand mod den traditionelle
socialistiske opfattelse af politik. For at overvinde målgruppens
potentielle modvilje og manglende sympati istandsatte man en imagekampagne,
som skulle modernisere og ungdommeliggøre Socialdemokratiet
og fjerne opfattelsen af socialdemokrater som »tykke mænd i
T-shirt og røde seler, der drikker øl og sidder og synger Internatio-