Billeders retorik - Køb bogen på gyldendal.dk - Gyldendal

164 RETORIKKENS AKTUALITET
I forhold til det talte ord beror billeders retoriske kraft og karakter
dog især på deres ikoniske art, som giver mulighed for at skabe visuelt
selvsyn, på samme måde som når antikkens retorikere skabte evidentia
gennem detaljerede beskrivelser af hændelser, personer eller steder
(descriptio). Hvor antikkens talere måtte male hændelserne med ord,
så tilhørerne følte, at de så dem med egne øjne, kan billeder i sig selv
stille tingene for beskuerens øjne. Dette selvsyn kan vi kalde for
evidens eller medieret evidentia, og det beror på i al fald fire retoriske
kvaliteter: nærvær, realisme og dokumentation, umiddelbarhed og
endelig fortætning. 5 Jeg vil i det følgende gennemgå disse kvaliteter og
redegøre for deres analytiske potentiale.
1. Nærvær. Jo nærmere noget føles, desto stærkere oplever vi det.
Fortæller en ven, at hun har set en trafikulykke, bevæger det os mere,
end hvis vi læser om samme ulykke i avisen. Formidles noget på tryk
i abstrakte sætninger eller ord, forekommer det os fjernt, mens levende
billeder af konkrete hændelser virker nære og vedkommende. At det
nære virker stærkere, skyldes en tæt sammenhæng mellem nærhed,
vigtighed og handling. Jo nærmere noget er, desto mere vedkommende
og vigtigt forekommer det, og desto stærkere inviterer det til handling.
Selv om vi hverken kender eller bryder os om vores nabo, hjælper vi
ham, hvis hans hus brænder. Men hører vi i radioen, at et hus i den
anden ende af byen brænder, kører vi ikke derhen for at hjælpe. Ud
over at bevise og stadfæste betoner dokumentariske fotografier sagers
vigtighed ved visuelt at gøre dem nærværende. Vi har jo selv set
personerne, vi har overværet hændelserne. Fotografierne, som danskamerikaneren
Jacob A. Riis tog af New Yorks skjulte underklasse i
1880’erne, har utvivlsomt bidraget til, at man både forstod »den
anden halvdels« kummerlige livsforhold og blev engageret i at forbedre
dem (ill. 2). 6 I forhold til det talte ord eller den skrevne tekst er
billedets nærhed nemlig svær at overse og appellerer stærkere til
emotioner og handling. Det hænger sammen med billeders evne til at
skabe tilsyneladende naturlige (re)præsentationer og selvsyn eller
måske mere korrekt retorisk realisme.
2. Realisme og dokumentation. Billeder udøver retorisk realisme,
fordi det, de viser, ligner virkeligheden eller har en vis form for virke-
5 Samme, s. 273 ff. og Kjeldsen, Jens E.: »Retoriske kvaliteter i billeder«.
6 Se Riis, Jacob A.: How the Other Half Lives.