Tækkemanden 1/2010 - Dansk Tækkemandslaug

More documents

Recommendations

Info

10 Tækkemandsseminar 2010 Tekst og foto Petter Astrup, sekretær Dansk Tækkemandslaug . Fredag den 8. januar mødte 35 tækkemænd op til seminar på Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten. Og de fik ikke skuffet deres forventninger. De to dage var igen i år en god anledning til at få fyldt på den faglige bagage. Forbrugeren som kunde Alt for ofte er der misforståelser mellem det, kunden forventer og det, virksomheden leverer. Misforståelser, som kan ende i langvarige processer med mange omkostninger til følge. Det er derfor vigtigt, at der er klare linjer, når du indgår en aftale med en forbruger. For at fortælle om forbrugeren som kunde havde vi inviteret afdelingschef Gro Charlotte Andersen, Dansk Byggeri til at give en grundig undervisning. Deltagerne på seminaret er efter en god og fyldestgørende dag godt klædt på til at vide noget om god reklamationshåndtering og om, hvordan man får lavet aftaler, - både skriftlige og mundtlige. Husk smilet Når telefonen ringer, og kunden er utilfreds med det udførte arbejde, er der nogle gode tips til hvordan sagen gribes an. Lad være med at være vrissen, fordi der nu er en, der kritiserer dit arbejde. Husk altid at smile i telefonen. Det kan høres, når du er i dårligt humør. Bliver du vrissen, risikerer du, at kunden går i baglås. Sker det, kan du være sikker på, at der er meget mere i vejen. Ved at være flink og imødekommende har du allerede reddet en del, og reklamationen falder ofte hurtigt til jorden. Dog skal du aldrig forlade et stykke arbejde, der ikke er i orden. Vejledningspligt Det er vigtigt, at du ikke tilsidesætter din underretnings- og vejledningspligt, både ved arbejdets start, under arbejdets gang og ved aflevering. Husk altid at informere kunden om det, der skal ske, og hvad det er, kunden får. Vi ser helst, at der altid er en skriftlig aftale med en god beskrivelse af, hvad der skal udføres, så der ikke opstår misforståelser. Med en skriftlig aftale i hånden kan kunden altid se, hvad der er lovet. Ligeledes er der ikke nogen, der i tilfælde af konflikt kan sige: "Det kan jeg ikke huske". Vi ved også godt, at rigtig meget arbejde bliver udført, uden der er skrevet det mindste ned. Uden en skriftlig aftale kan det være svært for begge parter at huske, hvad der er med, og ikke mindst hvad der ikke er med i aftalen. AB-Forbruger På det juridiske område er der den 1. januar i år trådt et nyt aftalegrundlag i kraft. Det hedder AB–Forbruger. Det er en aftale, der beskriver aftalegrundlaget mellem entreprenøren og bygherren. Aftalen skal sikre, at der ikke sker misforståelser, og at der er klare linjer i tilfælde af tvist. Men husk: Aftalegrundlaget beskriver ikke, hvad du har tænkt dig, der skal laves. Så sørg for at kende kundens forventninger og få beskrevet, hvad det er, du skal lave. Ikke god skik Ofte er det sådan, at kunden først opdager, at arbejdet er færdigt, når der kommer en slutregning. Det er ikke god skik, og det gør også kunden usikker. Rigtig mange er bange for at spørge kunden, om han er tilfreds med det udførte arbejde, inden de forlader stedet. "Det kunne jo være, at der var noget at pege fingre af". Men én ting kan vi være sikre på: Hvis der er noget at pege fingre af, skal de nok henvende sig alligevel. Hvis du tager en lille snak med kunden og fortæller, at "nu er du færdig, og jeg vil lige høre, om I er tilfredse med det nye tag. På den måde vil du opleve, at kunden bliver glad og positivt overasket, og sådan forebygger du misforståelser. Husk: En god aflevering giver tilfredse kunder. Syn- og skønsforretning Vores egen formand Henrik Henriksen, som udover at være formand for Dansk Tækkemandslaug også er skønsmand for Byggeriets Ankenævn fortalte om, hvordan en syn- og skønsforretning går til, og om sine oplevelser, når han kommer rundt i landet og ser på de ting, der er klaget over. En af Henriks erfaringer er, at alt for mange går på kompromis med kvaliteten for at tilgodese kunden og spare penge på hans vegne. Husk, at kunden er den svage part, så er der noget, der ikke er som det skal være, og taget ikke lever op til Tækkevejledningens krav, kan kunden rejse en sag. Og lige meget om der er lavet besparelser, som tilgodeser kunden økonomisk, så har tækkemanden en dårlig sag. Sørg for, at rørene er af en god kvalitet, og at taget er i orden og kan leve op til Tækkevejledningens krav. Så kan det aldrig gå helt galt. Kvalitetssikring Til at tale om kvalitetssikring havde vi inviteret chefkonsulent Niels Strange Dansk Byggeri. Niels fortalte, hvordan man på en enkel måde kan udarbejde kvalitetssikring, som kan støtte tækkemanden, hvis der opstår problemer med stråtaget i perioden frem til udløbet af ansvarsperioden på 10 år. En god kvalitetssikring er altid en god dokumentation. Afstand til skel Endvidere kunne Niels Strange give en status på sagen om ændring af afstandskravene til stråtækte bygninger. Lige nu går øvelsen på at finde ud af, hvor meget der skal til de brandprøvninger, som Erhvervs- og Byggestyrelsen vil have – ikke mindst for at se, om de forsøg, der er udført, kan indgå som dokumentation. Det er dog lykkedes at få udgifterne til brandprøvningerne sat væsentlig ned fra ca. 450.000 til ca. 200.000. En af årsagerne er, at nogle af de brandforsøg, Søren Vodder havde fået fortaget, kan bruges. Desværre har Niels hørt, at man i Erhvervs- og Byggestyrelsen vil kopiere den gamle tekst direkte fra BRs98 om stråtage over i det nye BR10. Det betyder, at vi er tilbage med 2 x 10 m på egen grund. Hvilket lyder totalt tåbeligt. Niels har efter seminaret haft et kort møde med Dansk Brandteknisk Institut (DBI) og dér drøftet de meldinger, der fremkom på seminaret. Endvidere har Niels haft kontakt til Carlo Christensen, for at få en kopi af en tysk bog som han refererede til på seminaret. Han vil sende den til DBI og få dem til at nærlæse den for at se, om den dokumentation de har fået produ-
Tony Hansen underviste de meget videnbegærlige tækkemænd Tækkemændene havde nogle lærerige dage i Hadsten, hvor de blev fyldt med ny energi ceret i Tyskland, kan bruges i Danmark – om der er noget at bygge videre på, eller om Erhvervs- og Byggestyrelsen bare vil afvise de tyske resultater. Når dette er klarlagt, skal der afholdes et møde med Erhvervs- og Byggestyrelsen for at finde ud af, hvad de vil forlange af yderligere dokumentation ud fra de modeller, som DBI har beskrevet. Hvordan går det med tækkerørene i Tyskland? De fleste tækkemænd i kongeriget har med stor interesse fulgt stråtagets udvikling i Tyskland, særlig i forbindelse med sagen om de mulige nye svampe, som satte hele den tyske tækkebranche i chok. Det viste sig dog efterfølgende – som vi alle er bekendt med – at det ikke have noget på sig. Til at fortælle om hvordan det går i Tyskland, havde vi inviteret Ingeniør Steffen Slama – med Carlo Christensen som tolk – til at fortælle om stråtagets tilstand. Se artikel på side 13. Gipsbuer I sidste nummer af Tækkemanden havde vi en artikel, der hed 'Multihåndværker'. Artiklen fortæller kort, hvordan man let kan montere gipsbuer på kviste med buede vinduer. Som tækkemand Tony Hansen udtryk- te det i Tækkemanden, så synes han, at tækkemænd og ikke mindst lærlingene på skolen skal lære noget om indvendig beklædning af kviste. Derfor afholdt Tony og hans medarbejder Per Jørgensen, som afslutning på seminaret, et kursus i, hvordan man montere gipsbuer. På kurset kunne man prøve kræfter med skærekasse, som er fremstillet til formålet, og gipsplader, som der på forhånd var lavet i buer på Tonys værksted i Ringe på Fyn. Tony Hansen har lavet et lille hæfte med vejledning i, hvordan man laver indvendig beklædning i buede kviste. Hæftet kan bestilles ved Tony på: post@ tony-hansen.dk mod et lille beløb. 2 11
Page 1 and 2: Tækkemanden Nr. 1- 2010 Generalfor
Page 3 and 4: Formanden har ordet Siden sidst har
Page 5: % Generalforsamlingen blev holdt p
Page 8 and 9: NYT FRA DANSK BYGGERI 8 Få gratis
Page 12 and 13: PROSM adv op Brief-DL:PROSM 007 Bri
Page 14 and 15: DVC godkendte vinduer til stråtag/
Page 16 and 17: Til salg Rørhøste-virksomhed i Es
Page 18 and 19: 18 Det gælder om at passe godt på
Page 20: Dansk Tækkemandslaug Postboks 86 6

Tækkemanden 1/2010 - Dansk Tækkemandslaug

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?