Geografi og de øvrige naturfag i overbygningen

BJERGARTSUDSTILINGEN
STENHAVEN I
ÆBLELUNDEN
PROFESSIONSHØJSKOLEN NORDJYLLAND
Mylius Erichsensvej 131
Aalborg SØ
9100 Aalborg
72693000
me@ucn.dk
Vejledning 7.-9. klasse geografi og andre naturfag
Didaktiske begrundelser for at bruge udstillingen
Hvordan bruges udstillingen?
Forberedelse
Hvordan finder man rundt i udstillingen?
Brug af sigteramme
Elementær indføring i de almindeligste mineraler
Aktiviteter til hele udstillingen eller dele heraf
Hvad man selv kan iagttage om individuelle sten (lukkede aktiviteter)
Åbne/kreative aktiviteter
Elementer til fællesfagligt forløb geografi – fysik/kemi – biologi
Tilbage til forsiden

Didaktiske begrundelser for at bruge udstillingen
Begrundelserne (trinmålene) er hentet i de ministerielle bekendtgørelser.
Trinmål for faget geografi efter 8. klassetrin
Regionale og globale mønstre
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at sætte fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i
forhold til teorien om pladetektonik
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden
kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende
bjergarter og mineraler i Danmark
forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden
vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de
interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi)
gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og
naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælle smed biologi og
fysik/kemi).
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets
udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser –
herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og
befolkningsforhold
Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin
Regionale og globale mønstre
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
sætte fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om
pladetektonik analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige
steder på kloden

Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden
kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende
bjergarter og mineraler i Danmark
forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden
anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder,
mennesker bor på rundt i verden
gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og
naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og
fysik/kemi).
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets
udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser –
herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og
befolkningsforhold
anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne
oplevelser, iagttagelser og undersøgelser i natur- og kulturlandskabet
læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster
indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt
fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer
kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af
geografisk stof.
Begreber der kan læres/trænes med udstillingen:
aflejring, basalt, bjergart, dagbjergart, dybbjergart, forvitring, gang, geologisk kredsløb,
gnejs, granit, kalifeldspat, kornstørrelse, krystal, kvarts, lyse mineraler, lava, magma,
magmabjergart, metamorf bjergart, metamorfose, mineral, mørke mineraler, pegmatit,
plagioklas, porfyr, sandsten, sedimentbjergart, spalteflade, vulkansk bjergart, åre.
Til toppen

Hvordan bruges udstillingen?
Forberedelse
Udstillingen kan også bruges af dem, der er uforberedte og af dem, der ikke ved noget om
sten. Men størst udbytte fås nok, hvis man er forberedt. Når det drejer sig om 3.-6. klasse, er
det nødvendigt, at læreren forbereder sig hjemmefra ved at læse denne vejledning,
medmindre der er en guide til stede. Og det kan også anbefales, at læreren aflægger besøg på
udstillingen før eleverne kommer – som man normalt gør i forbindelse med ekskursioner og
feltarbejde. Her er nogle råd om forberedelsen:
Det kan anbefales, at læreren sætter sig ind i Elementær indføring i de almindeligste
mineraler.
Man bør som lærer orientere sig i Aktiviteter til hele udstillingen eller dele heraf, når man
skal lave/udvælge aktiviteter.
Det er fornuftigt at læse om et par sten hjemmefra, så man er med på, hvordan de enkelte
beskrivelser er disponeret (man kan eksempelvis gå ind i Bjergarterne (alfabetisk).
Det kan stærkt anbefales, at man læser i Per Smed Sten i det danske landskab før besøget,
idet denne bog er basis for udstillingen.
Udstyr: Man skal medbringe lup, vand (en sodavandsflaske med skruelåg er fint), notesblok
(gerne lille), noget at skrive med, kamera, målebånd/lineal/tommestok, sigteramme, ipad eller
lignende, eventuelt en bærbar computer.
Læreren kan også blive meget klogere på bjergarter ved at arbejde med stenene med
sigteramme og bjergartsbeskrivelser.
Brug meget gerne kamera. Når man tager billeder af sten, er det klogt at fugte dem først og så
lade dem tørre en smule, så der ikke kommer reflekser. Brug ikke flash. Gå meget tæt på.
Til toppen
Hvordan finder man rundt i udstillingen?
Hvis man vil iagttage selv (og det er bestemt meget fornuftigt), behøver man strengt taget
hverken vejledninger eller stenbeskrivelser. De kan dog være nyttige til at komme i gang med
og til at få inspiration fra.
Læg mærke til, at der ikke står noget ved stenene. De har dog et nummer på et lille
messingskilt, og det kan man bruge til at finde ind i beskrivelserne med.
Kort sagt viser den sydlige firkant (N57.01963,E9.94805) ledeblokke. De er stillet op, så man
kan få en fornemmelse af, hvorfra i Skandinavien de er kommet. Man kan få hjælp med
overblikket ved at kigge på kortet i det sydøstlige hjørne.
Den nordlige firkant (N57.01985,E9.94829) er en opstilling efter hovedtyper af bjergarter,
således at der startes i sydøst og sluttes i sydvest, og mod uret ligger der så
sedimentbjergarter, metamorfe bjergarter og magmatiske bjergarter. Mod syd er der
forskellige specielle sten.
For at finde frem til bestemte sten kan man benytte Bjergarterne (placeringen af de enkelte
sten), Bjergarterne (numre) og Bjergarterne (alfabetisk). Disse fortegnelser kan naturligvis
bruges sammen med vejledningen.
Til toppen

Sigteramme
Til toppen
Elementær indføring i de almindeligste mineraler
Indføringen kan støttes ved, at man ved hjælp af sigteramme studerer de sten i udstillingen,
der har både et nummerskilt og et kobberskilt/et hagl. De er angivet med * i de to fortegnelser
over stenene Bjergarterne (numre) og Bjergarterne (alfabetisk). I beskrivelsen af de enkelte
bjergarter får man så under Kendetegn udpeget enkelte mineraler i den enkelte sten.
Nedenstående beskrivelse af de almindeligste bjergartsdannende mineraler kan støttes med
denne PowerPoint - præsentation, hvor mineralerne ses i udvalgte bjergarter.
Kvarts
Det er vigtigt at kunne genkende kvarts, selv som små korn i en sten, fordi man hermed kan
skelne mellem sure bjergarter, der indeholder meget kvarts, og mindre sure bjergarter
(basiske bjergarter), der indeholder meget lidt kvarts.
Kvarts kendes på, at kornene ligner glas: De er som regel gennemsigtige og klare; de er så
hårde, at de ikke kan ridses med en kniv (hårdhed 7), og de mangler spalteretninger. I stedet
går de i stykker ligesom glas, med en art buede riller på overfladen (fagudtrykket herfor er
muslet brud).
Kvarts kan have ”lånte farver”, dog normalt indenfor et begrænset farvespektrum: Hvid, grå,
røgbrun eller blå.
Feldspat
Feldspat er en mineral-familie. I feldspats kemiske formel indgår silicium, ilt og aluminium,
og disse forbindes med endnu et metal. Det andet metal i feldspatformlen kan være enten
kalium, natrium eller calcium.
Hvis der er tale om kalium, benævner man feldspatten kalifeldspat.
Hvis der er tale om natrium og/eller calcium (disse kan blandes), taler man om plagioklas.
Med det blotte øje kan man ikke skelne mellem de forskellige slags plagioklas. Men man kan
skelne mellem kalifeldspat og plagioklas, og det er vigtigt at gøre det.
Fælles for de to hovedtyper af feldspat er hårdheden (hårdhed 6, altså svære at ridse med en
kniv), den firkantede krystalform (som man ikke altid kan se), de to spalteretninger vinkelret
på hinanden og de oftest lyse, ”lånte” farver.
Hvis begge typer feldspat findes i samme bjergart, er det ofte nemt at skelne dem. Hvis kun
den ene type findes, er der alligevel mange tip man kan bruge, så det kan være muligt at se,
hvilken det drejer sig om.
De vigtigste skelnemærker er:
1) Kalifeldspat har ”varme” farver (f. eks. rød, rosa, brun eller violet), plagioklas ”kolde”
(som regel hvid, gul eller grøn).

2) Kalifeldspat danner ofte store krystaller, ”øjne”, og plagioklas enten ringe om øjnene eller
en mellemmasse af små krystaller.
3) Plagioklas danner ofte langagtige eller linealformede rektangelkorn; kalifeldspat danner
kort-firkantede eller kvadratiske korn.
Der er undtagelser fra disse regler, men det er meget sjældent, at hverken 1), 2) eller 3)
passer.
Plagioklas har tvillingstriber. En tvillingkrystal er to krystaller, der er vokset sammen langs et
plan – sådan, at de sidder symmetrisk på hver sin side af det. Hvis man holder et viskelæder
(et af dem med skæve ender) op mod et spejl, forstår man, hvad der menes.
Tvillingestrukturen viser sig ved, at man kan få den ene halvdel af krystallen til at reflektere
lyset spejlagtigt, når man drejer stenen passende – men den anden halvdel vil ikke, selv om
overfladen ligger i samme plan. Spalteretningerne sidder åbenbart forskelligt i de to halvdele.
I plagioklas (men ikke i nogen andre mineraler), ses gentagen tvillingdannelse, sådan at
ganske smalle krystaller (som i formen nærmest minder om brødskiver) er vokset sammen.
Det hele ligner en kortstabel. Især med lup kan man se fine parallelle striber adskilt af helt
lige linjer.
Tvillingstriber er ikke farvestriber. Farvestriber er tværtimod et kendetegn for kalifeldspat.
Der er tale om små mængder jernforbindelser eller om plagioklas, der sidder langs
spalteplaner.
Plagioklas findes i stor mængde i basiske bjergarter, i mindre mængde i sure. Kalifeldspat
findes overvejende i sure bjergarter.
Glimmer
Glimmer er en mineral-familie af ganske bløde mineraler, der har én spalteretning i
krystallerne. Selv ved små stød falder glimmerkornene fra hinanden, som bladene i en dårligt
hæftet bog.
Hårdheden er 2, dvs. at kornene kan ridses eller pilles ud med en negl.
Der er to hovedtyper: Lys glimmer (muskovit), der regnes med til de lyse mineraler, og mørk
glimmer (biotit), som regnes til de mørke. Det er næppe så logisk at skille glimmerfamilien på
den måde.
Mørke mineraler
Det er ret vigtigt at kunne genkende to grupper af mørke mineraler (foruden biotit), nemlig
pyroxenerne, hvis vigtigste medlem er augit, og amfiboler, hvis vigtigste medlem er hornblende.
Både augit og hornblende har to spalteretninger, så brudflader skinner stærkt i lyset, men
mineralerne er seje og spalter ikke op i blade. Augits spalteretninger er 87 o , mens
hornblendes er 125 o .
Augit har som regel brede og korte krystaller, hornblende har længere, mere rektangulære
krystaller.
Hornblende har vandmolekyler indbygget i sin formel. Hornblende kan derfor ikke tåle
meget høje tryk og temperaturer. Hvis hornblende udsættes for højt tryk og høje
temperaturer, omdannes den til augit. Det er derfor logisk, at augit især findes i
magmabjergarter, der er størknet ved høje temperaturer (1100 o C). Hornblende findes
derimod i granitter, idet granit størkner ved lavere temperatur (650-800 o C). Desuden findes
hornblende i metamorfe bjergarter.

Som nævnt i indledningen til dette afsnit: Denne indføring i mineraler kan støttes ved at man
studerer de sten i udstillingen, der er forsynet både med et nummerskilt og et kobberskilt. De
er angivet i listerne over og beskrivelserne af stenene med *.
Til toppen
Aktiviteter til hele udstillingen eller dele heraf
Læreren/guiden må vælge ud blandt aktiviteterne og nøjere vurdere, hvad eleverne skal lave.
Aktivitetslisten er ikke skrevet til eleverne, men er blot ment som en hjælp til læreren/guiden.
Men det er vigtigt, at eleverne har nogle redskaber med hjemmefra. For eksempel blyant,
farvekridt, noget at skrive med og tegne på, kamera, sigteramme, lineal/målebånd og lup.
I: Hvad man selv kan iagttage om individuelle sten (lukkede aktiviteter)
a. Mål stenens størrelse (længde, bredde, højde)
b. Beskriv stenens form (f. eks. bøf-, ægge-, eller pudeformet; naturlig/formet
af mennesker)
c. Beskriv stenens overflade (f. eks. glat, furet, nopret, frisk, forvitret)
d. Beskriv stenens kornstørrelse: Grovkornet (>5 mm), mellemkornet (mellem 1
og 5 mm), finkornet (

Man behøver ikke at tage stenene i rækkefølge. Hvis en sten er ”optaget”, kan et elevpar blive
nødt til at bytte om på rækkefølgen.
Ved brug af sigteramme kunne eleverne jo læse op efter beskrivelserne af de enkelte
bjergarter på hjemmesiden (fås ved at klikke på navnene på stenene). Det vil dog være for
svært for mange elever. Derfor nedenstående forenklede udgave af beskrivelserne nogle rå
sten (kan med fordel printes ud og uddeles til klassen).
Det er nok nødvendigt at træne eleverne i at læse navnene på de vigtigste mineraler: Kvarts,
kalifeldspat og plagioklas.
Par 1: ålandsrapakivi (nummer 60):
Halvdelen af stenen har så små korn, at man ikke kan se dem. Den del af stenen er gul,
rødgul eller kraftigt rød. Den består af kalifeldspat. Der er nogle ovale øjne, der er ½-3
cm store (E 2, E 8). De er også af kalifeldspat. De er røde eller gullige. De er tit lysere
end den kalifeldspat, der er udenom (grundmassen) (F 4, E 2). Der er ringe omkring
øjnene. Ringene er af plagioklas. De er grågrønne (F 1), når stenen er frisk. Når den er
forvitret, er de hvide.
Prøv at finde nogle fine, aflange, mørke, små korn, der lidt ligner orm eller fisk. De er i
grundmassen. De består af kvarts. Man kalder dem faktisk for kvartsfisk.
Par 2: ålandspyterlit (nummer 61):
Der er mange korn, der ligner firkanter eller har en uregelmæssig form. De er
brunrøde eller gulrøde (H 5, E 3). De kan også være rosa eller have samme farve som
en rød mursten (B 4, H 6). Disse korn består af kalifeldspat. Desuden er der nogle grå
korn, der nærmest er runde. Det er kvartskorn. Se (H 5 og I 2). De ligger i kranse om
de store korn af kalifeldspat eller i flokke mellem dem. Og så er der korn af plagioklas.
De er 1-4 mm store. De er grønbrune eller rødbrune og lidt snavsede i farverne (D 4).
Par 3: siljansgranit (nummer 67):
Næsten halvdelen af stenen har næsten samme røde farve som det danske flag. Det er
krystaller af kalifeldspat. Nogle steder ser man nogle firkantede, røde øjne. De består
også af kalifeldspat. De kan have gule eller hvide ringe eller dele af ringe omkring. De
består af plagioklas. Se B-G 2. Plagioklas findes også som korn. Der er to slags. De
fleste er gule til hvide (E 2), de andre er grønlige og har som regel en lys kant (J 2). Der
er nogle 2-5 mm store korn, der nogle gange er violette, i andre tilfælde svagt lyseblå
(B 5, H 8). Det er korn af kvarts.
Par 4: grå växjö-granit (nummer 90):
Stenen er sort, grå og hvid. Den er mellemkornet. Den har øjne, der er noget
uregelmæssige i formen. Se D 3 og H 3. Øjnene er rosa, brune eller brunviolette.
Størrelsen kan være fra ca. 3 mm til 4 cm. De ligger ret tilfældigt spredt. Desuden er
der en del 1-4 mm store, hvidlige eller grålige korn (B 5, D 8). De består af plagioklas.
De fleste af dem har utydelige grænser. Nogle af dem er nærmest firkantede. I stenen
er der mange mørke mineraler. De udgør næsten halvdelen. De består af små
krystaller, der klumper sig sammen.

Par 5: mariannelundgranit (nummer 68):
Der er mange ½-2 cm store øjne. Se G-I 3. Øjnene er lyst brunlige eller rosa, og de
ligger tæt. De fleste er nærmest runde, nogle få er finkantede. De består af kalifeldspat.
Nogle få er der ringe omkring. Ringene er lyse (G-I 3). De består af plagioklas.
Desuden er der kvarts i stenen. Se C 1 og F 1. Kvartsen er hvid eller meget lyst blå.
Par 6: rød graversforsgranit (nummer 85)
Den røde farve er meget typisk (B-C 3, I-J 1). Det meste af den røde farve skyldes rød
kalifeldspat. Der er mange korn af kvarts. De er blåviolette (D-E 9, G 7)
Par 7: sydlig filipstadgranit (globegranit) (nummer 87):
Der er nogle runde øjne på 1-6 cm (F-I 2-6). De består af kalifeldspat. De fleste er grå
eller violette eller brune eller brunviolette. Der er også nogle få røde, særlig blandt de
mindre. Nogle af øjnene har tydelige, hvide ringe af plagioklas (se det store øje, der
starter i det nederste venstre hjørne af rammen og fortsætter ud ad rammen). Der er
også kvartskorn (E 4). De er blå eller grå. Desuden 1-5 mm store, hvide korn af
plagioklas (B-C 7), der ligger i den sorte eller sortprikkede grundmasse.
Par 8: åsenporfyr (nummer 69):
Det meste af stenen (grundmassen) er rød. I den er der korn af kalifeldspat (F-G 1, G
8). De er hvide eller lyserøde og 2-10 mm store. Nogle er næsten lige så mørke som
grundmassen. Desuden er der lysegrønne korn af plagioklas (D 2, H 6). De er 2-10 mm.
Der er også sorte, aflange korn af hornblende (H 8).
Par 9: garbjerggranit (nummer 70):
Kalifeldspat er det mineral, der er mest af. Det er kraftigt rødt. Mineralet plagioklas er
der to slags af. De fleste krystaller af plagioklas er hvide og 1-4 mm store (E 8). Der er
færre af den anden slags, som er grønne med lys kant og 2-5 mm store (E 1, C 6). Der
ses også enkelte øjne af kalifeldspat. De er få mm store og røde og har en hvid ring af
plagioklas omkring (J 1).
Par 10: kristinehamngranit (nummer 86):
Stenen har nogle øjne, der er under 2 cm store. Afstanden mellem der er på 1 eller
nogle få cm. Se F-G 2, C 3-4, F-G 6-8. Øjnenes farve er mørkebrune eller brunviolette,
men kan nærme sig lysviolet eller lyst grålig eller brun som karamel. Øjnene minder
en del om rosiner. Nogle gange er der ringe omkring øjnene. Disse øjne består af
kalifeldspat. Der er endnu mere af mineralet plagioklas i stenen. Den er gulbrun eller
gulgrå eller gulgrøn eller hvidgrøn og danner tågede klatter eller striber, sjældent
tydelige korn. Der er nogle få korn af kvarts. De er ½-2 mm store og sidder jævnt
spredt. Der kan være flere cm mellem dem. De kan være hvide, grå eller
blålige. Der en en del mørke mineraler i stenen. Det kan være biotit eller hornblende.
De danner klumper (D-E 10).

Par 11: ålandskvartsporfyr (nummer 80):
Det meste af stenen (alt det mellem de korn, man kan se) er rødbrun eller lysebrun
eller sortbrun. Der er mange runde, mørkegrå eller næsten sorte korn, der op til 1 cm
lange (E8). Det er strøkorn af kvarts. I disse korn af kvarts er der tit noget der ligner
små orm, der ligesom kravler ud ad kornene (B5). Desuden er der mange røde eller
gulbrune korn. Se I1. De er tit over 1 cm. De er temmelig runde eller ligner firkanter
med runde hjørner. Der kan være korn af kvarts i dem.
Par 12: ålandsaplitgranit (nummer 81):
Det meste af stenen er mineralet kalifeldspat. Her er kalifeldspaten stærkt rød,
brunrød eller gulbrun. Der er også kvarts i stenen. Kvartskornene er mørkegrå eller
sorte (E 8, E 10). Man ser tit gashuller (druser) i stenen (E 5). Se igen på
kalifeldspaten. Der er nogle aflange korn i den. Man kalder dem fisk eller orm. De
består af kvarts. Nogle af dem er aflange, og mange af dem har buede sider (B 5, D 8).
Par 13: nordmarkit (nummer 101):
Næsten 90 % af bjergarten er kalifeldspat. Dette mineral er her gulbrunt, lyst rosa
eller næsten hvidt (B 4, H 9). Krystallerne af kalifeldspat er fra ca. 2 mm til 1 cm. Der
er en del kvarts i. Disse korn er tydelige, lysegrå og ca. 2-5 mm (G 7). Sorte mineraler
er tit samlet i 3-10 mm store, kantede klumper (D 2). Det kan være mineralet biotit (E
5, I 8).
Par 14: åmåls-gnejsgranit (nummer 63)
I stenen er der nogle øjne, der er ½-2 cm store. De er røde som røde mursten eller
ildrøde. De består af kalifeldspat. Se (E 8). De kan være noget aflange eller firkantede.
Mellerummene er fyldt ud med en masse med fine korn og fine striber. De tydeligste
striber består af mineralet plagioklas. Farven er gul eller rødbrun. Der er også små
øjne af plagioklas. Desuden mineralet kvarts, der er blågrå og findes som striber og
som hele korn, der er 2-5 mm store (I 8). De mørke mineraler biotit (F 7) og
hornblende kan man se i tynde sorte eller grønlige bånd (F 8). Striberne af kvarts og
mørke mineraler er knust. Kvartsen ligner små stykker glas eller sukker.
II: Åbne/kreative aktiviteter:
1. Find stenene, der er mærket 1-20. Hvilke sten kan du løfte?
2. Find den længste sten i hele udstillingen. Du skal måle nøjagtigt i cm.
3. Find den største sten i udstillingen. Du skal måle dig til dit svar. Hvad er stenens
rumfang?
4. Find en sten. Kig godt på den fra alle sider. Brug lup og vand. Forbered en beskrivelse
af stenen for de andre i klassen. Der skal indgå størrelser og farver i beskrivelsen.
5. Fortæl de andre om din sten.

6. Vælg en sten ud, fordi du synes den er flot. Forklar hvorfor du synes den er flot ved at
beskrive den. Fremlæg for de andre i klassen.
7. Gruppearbejde: Tag hæld stenene i en af de fem små kasser ud på gruset og få læreren
eller guiden til at fortælle, hvad sedimentbjergarter, metamorfe bjergarter og
magmabjergarter er. Del stenene ind i fem dynger: Sedimentbjergarter, metamorfe
bjergarter, magmabjergarter, flint og ubestemmelige bjergarter. Der kan jo laves en
konkurrence mellem grupperne. Til sidst kan læreren eller guiden hjælpe med at
bestemme nogle af de ubestemmelige.
8. Vælg to sten og fortæl en historie om dem. Du kan gøre stenene levende i din historie,
hvis du vil.
Find prøverne af kåtillaporfyr ved den sydlige side af den nordlige firkant af
stenudstillingen (numrene 134-39). Kig grundigt på mineralerne i lup og læs om dem i
vejledningen under
Til toppen

Elementer til fællesfagligt forløb geografi – fysik/kemi –
biologi
Bjergarter
Overordnet emne: Bjergarter: Kredsløb, pladetektonik og resurser
Geografi
Aktiviteter i felten:
1. Bjergartsudstillingen
STENHAVEN I ÆBLELUNDEN, PROFESSIONSHØJSKOLEN NORDJYLLAND, Mylius
Erichsensvej 131, Aalborg SØ, 9100 Aalborg, 72693000/ me@ucn.dk, som man er mere end
velkommen til at bruge.
Se aktiviteterne ovenfor
2. Undersøgelser på strand og i grusgrav:
Her kan man i meget stor udstrækning bruge de aktiviteter, der er nævnt på Stenhavens
hjemmeside.
3. På stenjagt i kulturlandskabet:
Hvad bruges natursten til? Eleverne går på opdagelse i by og på land og noterer ned hvad
natursten er brugt til. Hvis eleverne har de nødvendige forudsætninger, kan de lave en grov
klassificering af stenene og prøve at begrunde, hvorfor hvilke bjergartstyper bruges til hvad.
En glimrende bog til læreren er Mollerup Husbygningsmaterialer NNF 1987, specielt siderne
58-66.
Man kan selvfølgelig inddrage hjemmesider, ikke mindst Stenhavens, hvor der for mange af
de enkelte bjergarter er angivet hvad stenene bruges til.
Aktiviteter i laboratoriet/ på klassen:
1. Beskrivelse af bjergarter:
Mange af de aktiviteter, der er nævnt under Aktiviteter i felten kan foregå i laboratoriet.

2. Vulkanudbrud:
En lukket flaske med slange, der kan åbnes og lukkes for. Eventuelt kan der sidde en
cykelventil i slangen, så man kan pumpe luft ned i flasken før forsøget.
Vand i flasken opvarmes til 70-80 grader. Der åbnes for slangen/der suges luft ud af flasken
gennem slangen. Hvad sker der?
3. Konvektionsstrømme:
Glasskål med spiseolie med plastikstykker med cirka samme massefylde som olien.
Fyrfadslys, der klodses op, så det kan opvarme skålen nedefra. Hvad sker der?
4. Sedimentation:
Forskellige typer råjord slemmes op i vand, sedimentationen iagttages, og i agttagelserne
sprogliggøres. Her kan være tale om ler, silt, sand, grus og sten eller blandinger.
5. Sedimentbjergarter:
Ud fra et løst sediment laves en fast sedimentbjergart ved hjælp af et passende bindemiddel, f.
eks. gips. Eksempler: Sandsten og konglomerat.
6. Metamorfe bjergarter:
Vi brænder ler til en mursten, en lerkrukke (eller et askebæger!)
7. Magmatiske bjergarter:
Vi smelter sand til glas.
8. Erosion:
Vi sliber småsten i en slibetromle.
Litteratur:
Smed: Sten i det danske landskab Geografforlaget 1995
Sten i farver Politiken
Farndon: Din bog om jorden Politiken 1993
Mollerup Husbygningsmaterialer NNF 1987
Andersen et. al.: Geografihåndbogen Gad 1999 s. 204-68, 286-322
Dolin et. al.: Geografiske verdensbilleder Gyldendal 2000 s. 128-63
Hjemmesider:
http://www.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Mineraler.pdf

Mineraler og bjergarter
http://www.toyen.uio.no/geomus/leksi/n/Norge.htm
Norges geologi – en oversigt
http://naturcenterfosdalen.dk/kysten/sten/sten.htm
Strandsten ved Jammerbugten. Gode billeder af strandsten. Elevopgaver.
http://www.kristallin.de/index.htm
Glimrende hjemmesider om bjergarter i Norden
http://internet.aardassem.dk/geografi_22.21/gruppe6/per_smed.htm
Uddrag fra Per Smed Sten i det danske landskab, generel bjergartslære
Fysik/kemi/geografi
Aktiviteter i laboratoriet:
1. Bestemmelse af bjergarters massefylde
2. Forsøg med kemiske bjergarter: Kalksten, dolomit, anhydrit, stensalt, kalisalt,
eksempelvis inddampningscykluser
3. Kemisk forvitring:
Vi laver rust; vi opløser en kalksten
4. Fysisk forvitring:
Vi laver frostsprængninger (flaske med vand i fryseren).
Vi får en granit (med store korn) til at smuldre ved at varme den meget op, så kaste
den i isvand osv. en del gange – og så slå hårdt på den med en hammer. Brug gerne
flere granitprøver og helst sten, der er noget forvitrede i forvejen.
Biologi/geografi
Aktiviteter i felten/laboratoriet:
Mineraler og plantevækst:
Undersøgelser af, hvilke vækstbetingelser der er i forskellige sedimenter (f. eks. sandaflejring,
leraflejring, grusaflejring). Smed: Sten i det danske landskab Geografforlaget 1995 siderne
21-26.
Undersøgelser af plantesamfund på sedimenter under aflejring (f. eks. levende klinter,
grusgravskrænter, klitter).
Undersøgelser af, hvilke mineraler i sten, der udnyttes af hvilke laver.

Begreber afledt af de praktiske aktiviteter:
Faglige begreber, der skal arbejdes med i undervisningen:
Mineral, bjergart (aflejrings-, metamorf, magmatisk), lava, basalt, granit, stensalt, aflejring,
sediment, metamorfose, magma, erosion, forvitring, frostsprængning, lagdeling, foldning,
kornstørrelse, kredsløb
Erfaringer og begreber fra elevernes hverdag:
Sten, ler, sand, grus, kalk, salt, lag, fold, frost
Tidligere lærte begreber, undervisningen knytter an til:
Bjergart, mineral, lava, granit, lagdeling, foldning, aflejring
Faglige generalisationer afledt af de praktiske aktiviteter:
Faglige generalisationer, der skal arbejdes med i undervisningen:
Bjergarter indgår i et kredsløb, hvor de vigtigste trin er sediment – sedimentbjergart –
metamorf bjergart – magmatisk bjergart og forfra igen; bjergarter nedbrydes ved erosion og
forvitring; faste bjergarter dannes ved, at de enkelte korn bindes sammen, enten med et
bindemiddel, ved at de kommer under tryk og/eller varme, eller ved at de smelter sammen;
stenpladerne øverst i jorden driver af sted med strømninger i smeltede stenmasser
nedenunder; forskellige mineraler har forskelligt indhold af plantenæringsstoffer; sten er en
meget vigtig ressource som byggemateriale.
Til toppen