Geografi og de øvrige naturfag i overbygningen

Recommendations

Info

Hvordan bruges udstillingen? Forberedelse Udstillingen kan også bruges af dem, der er uforberedte og af dem, der ikke ved noget om sten. Men størst udbytte fås nok, hvis man er forberedt. Når det drejer sig om 3.-6. klasse, er det nødvendigt, at læreren forbereder sig hjemmefra ved at læse denne vejledning, medmindre der er en guide til stede. Og det kan også anbefales, at læreren aflægger besøg på udstillingen før eleverne kommer – som man normalt gør i forbindelse med ekskursioner og feltarbejde. Her er nogle råd om forberedelsen: Det kan anbefales, at læreren sætter sig ind i Elementær indføring i de almindeligste mineraler. Man bør som lærer orientere sig i Aktiviteter til hele udstillingen eller dele heraf, når man skal lave/udvælge aktiviteter. Det er fornuftigt at læse om et par sten hjemmefra, så man er med på, hvordan de enkelte beskrivelser er disponeret (man kan eksempelvis gå ind i Bjergarterne (alfabetisk). Det kan stærkt anbefales, at man læser i Per Smed Sten i det danske landskab før besøget, idet denne bog er basis for udstillingen. Udstyr: Man skal medbringe lup, vand (en sodavandsflaske med skruelåg er fint), notesblok (gerne lille), noget at skrive med, kamera, målebånd/lineal/tommestok, sigteramme, ipad eller lignende, eventuelt en bærbar computer. Læreren kan også blive meget klogere på bjergarter ved at arbejde med stenene med sigteramme og bjergartsbeskrivelser. Brug meget gerne kamera. Når man tager billeder af sten, er det klogt at fugte dem først og så lade dem tørre en smule, så der ikke kommer reflekser. Brug ikke flash. Gå meget tæt på. Til toppen Hvordan finder man rundt i udstillingen? Hvis man vil iagttage selv (og det er bestemt meget fornuftigt), behøver man strengt taget hverken vejledninger eller stenbeskrivelser. De kan dog være nyttige til at komme i gang med og til at få inspiration fra. Læg mærke til, at der ikke står noget ved stenene. De har dog et nummer på et lille messingskilt, og det kan man bruge til at finde ind i beskrivelserne med. Kort sagt viser den sydlige firkant (N57.01963,E9.94805) ledeblokke. De er stillet op, så man kan få en fornemmelse af, hvorfra i Skandinavien de er kommet. Man kan få hjælp med overblikket ved at kigge på kortet i det sydøstlige hjørne. Den nordlige firkant (N57.01985,E9.94829) er en opstilling efter hovedtyper af bjergarter, således at der startes i sydøst og sluttes i sydvest, og mod uret ligger der så sedimentbjergarter, metamorfe bjergarter og magmatiske bjergarter. Mod syd er der forskellige specielle sten. For at finde frem til bestemte sten kan man benytte Bjergarterne (placeringen af de enkelte sten), Bjergarterne (numre) og Bjergarterne (alfabetisk). Disse fortegnelser kan naturligvis bruges sammen med vejledningen. Til toppen
Sigteramme Til toppen Elementær indføring i de almindeligste mineraler Indføringen kan støttes ved, at man ved hjælp af sigteramme studerer de sten i udstillingen, der har både et nummerskilt og et kobberskilt/et hagl. De er angivet med * i de to fortegnelser over stenene Bjergarterne (numre) og Bjergarterne (alfabetisk). I beskrivelsen af de enkelte bjergarter får man så under Kendetegn udpeget enkelte mineraler i den enkelte sten. Nedenstående beskrivelse af de almindeligste bjergartsdannende mineraler kan støttes med denne PowerPoint - præsentation, hvor mineralerne ses i udvalgte bjergarter. Kvarts Det er vigtigt at kunne genkende kvarts, selv som små korn i en sten, fordi man hermed kan skelne mellem sure bjergarter, der indeholder meget kvarts, og mindre sure bjergarter (basiske bjergarter), der indeholder meget lidt kvarts. Kvarts kendes på, at kornene ligner glas: De er som regel gennemsigtige og klare; de er så hårde, at de ikke kan ridses med en kniv (hårdhed 7), og de mangler spalteretninger. I stedet går de i stykker ligesom glas, med en art buede riller på overfladen (fagudtrykket herfor er muslet brud). Kvarts kan have ”lånte farver”, dog normalt indenfor et begrænset farvespektrum: Hvid, grå, røgbrun eller blå. Feldspat Feldspat er en mineral-familie. I feldspats kemiske formel indgår silicium, ilt og aluminium, og disse forbindes med endnu et metal. Det andet metal i feldspatformlen kan være enten kalium, natrium eller calcium. Hvis der er tale om kalium, benævner man feldspatten kalifeldspat. Hvis der er tale om natrium og/eller calcium (disse kan blandes), taler man om plagioklas. Med det blotte øje kan man ikke skelne mellem de forskellige slags plagioklas. Men man kan skelne mellem kalifeldspat og plagioklas, og det er vigtigt at gøre det. Fælles for de to hovedtyper af feldspat er hårdheden (hårdhed 6, altså svære at ridse med en kniv), den firkantede krystalform (som man ikke altid kan se), de to spalteretninger vinkelret på hinanden og de oftest lyse, ”lånte” farver. Hvis begge typer feldspat findes i samme bjergart, er det ofte nemt at skelne dem. Hvis kun den ene type findes, er der alligevel mange tip man kan bruge, så det kan være muligt at se, hvilken det drejer sig om. De vigtigste skelnemærker er: 1) Kalifeldspat har ”varme” farver (f. eks. rød, rosa, brun eller violet), plagioklas ”kolde” (som regel hvid, gul eller grøn).
Page 1 and 2: BJERGARTSUDSTILINGEN STENHAVEN I Æ
Page 3: Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Page 7 and 8: Som nævnt i indledningen til dette
Page 9 and 10: Par 5: mariannelundgranit (nummer 6
Page 11 and 12: 6. Vælg en sten ud, fordi du synes
Page 13 and 14: 2. Vulkanudbrud: En lukket flaske m
Page 15: Begreber afledt af de praktiske akt

Geografi og de øvrige naturfag i overbygningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?