MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM - Union in Nordea

Recommendations

Info

At være børsnoteret Et selskab kan have mange motiver for at lade sig børsnotere. Den primære grund for de fleste selskaber er at få adgang til kapitalmarkedet. En børsnotering betyder, at selskabets værdipapirer udbydes til salg til en bred kreds af investorer såvel i Danmark som i udlandet. Børsnoteringen medfører dermed, at der er betydelig interesse fra offentligheden. Ved børsnoteringen opnår selskabet en såkaldt blåstempling, og børsnoteringen medfører også, at der er en række interessenter, der skal serviceres. Inden for de rammer, som oplysningsforpligtelserne fastlægger, må et børsnoteret selskab på bedst mulig vis søge at tilvejebringe de informationer, som investorer, analytikere og andre interessenter efterspørger. Når et selskab løbende giver opdaterede og præcise informationer, der vedrører selskabets værdipapirer, vil der også være større interesse om selskabets børsnoterede værdipapirer, og selskabet vil herved opnå størst nytte af sin børsnotering. Københavns Fondsbørs er en international markedsplads for handel i danske værdipapirer. De børsnoterede værdipapirer dækker en bred vifte af finansielle instrumenter. Aktier, obligationer og pengemarkedsinstrumenter, såsom statslige skatkammer- og statsgældsbeviser, samt FUTOP-futures og -optioner handles. Københavns Fondsbørs blev i 1996 omdannet fra en selvejende institution til et aktieselskab. Aktiekapitalen blev fordelt med 60% til medlemmerne og med 20% til såvel aktie- som obligationsudstederne. Eurolist Udenlandske børsmæglere har hørt om nogle af de helt store danske selskaber. Men flere af de selskaber, som vi opfatter som kæmpestore, er små fisk i internationalt perspektiv. Og ingen fornuftig investor vil putte penge i et selskab, han ikke kender. Eurolist går ud på, at et selskab ved at være noteret på for eksempel Københavns Fondsbørs samtidig kan handles på de andre deltagende landes børser, uden at det er nødvendigt at få en mægler i det pågældende land til at handle for sig. Alle kan altså handle på hinandens børser hjemmefra, og dermed spares et fordyrende mellemled væk. Selskaberne slipper samtidig for de store omkostninger, der er forbundet med at blive noteret på andre landes børser. Har selskabet ikke mindst en statsautoriseret revisor, skal en sådan straks vælges, ÅRL § 61c. Herudover skal selskabet give en masse oplysninger om sig selv, især om regnskaber og budget. De nærmere regler for optagelse fastsættes af Fondsrådet. Finanstilsynet er sekretariat for Fondsrådet. Aktierne i selskabet skal være frit omsættelige og pressen skal have fri adgang til selskabernes generalforsamlinger. I alt findes ca. 200 børsnoterede selskaber. I 1988 ejede lønmodtagerfondene 15 procent af aktierne på Københavns Fondsbørs (nominel værdi), mens de ejede tre procent i 1976. Udenlandske investorer ejede fem procent af aktierne i 1988, mens ingen ved, hvor meget de ejede i 1976. Informationspolitik En børsnoteret virksomhed har pligt til at informere sine aktionærer grundigt. Dette følger i sagens natur af, at selskabet har skaffet sig kapital fra eksterne investorer ved at lade aktier notere på Fondsbørsen. Det følger også af den omstændighed, at selskabet, når det er registreret i Danmark og har produktions- og erhvervsvirksomhed i landet, nyder godt af de faciliteter, samfundet stiller til rådighed. En moderne virksomhed er meget afhængig af det omgivende samfund, dels i kraft af en velfungerende infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke o.s.v. Dette er ikke nyt, men dog alligevel et vigtigt udgangspunkt, når man skal vurdere en virksomheds informationspolitik. Det er en vigtig opgave for bestyrelsen at sikre, at selskabet er i »harmoni« med omgivelserne, forstået på den måde at der er en positiv dialog med samfundet, d.v.s. den offentlige administration, politikerne i EU, stat og kommuner m.fl. Hertil kommer, at de eksterne aktionærer, som oftest er B-aktionærer, har krav på en grundig information om, hvordan selskabet økonomisk udvikler sig, og i øvrigt hvilke planer der er for fremtiden. Yderligere må et selskab, som er børsnoteret, sikre, at alle de informationer, som er relevante for kursen på Fondsbørsen, offentliggøres, således at aktionærer kan handle deres aktier til de »rigtige« priser. Dette er centralt for tilliden til børsmakedet, og nødvendigt hvis den enkelte aktionær skal sælge sin aktie på et givet tidspunkt uden at risikere at blive »snydt« i den forstand, at kursen er for lav. Af disse grunde er det vigtigt, at en bestyrelse formulerer en informationspolitik, der er i tråd dels med samfundets og dels med aktionærernes, herunder Fondsbørsens ønsker. I de senere år er der sket en ganske betydelig udvikling på dette område, bl.a. som følge af, at man på Fondsbørsen har vedtaget regler for, hvilken informationspligt de børsnoterede selskaber har. Der er dog stadigvæk tale om meget generelle anvisninger, hvorfor det afgørende er, at bestyrelsen diskuterer informationspolitikken og lægger den til rette efter bl.a. aktionærernes ønsker. Holdingselskab Et holdingselskab er et aktieselsab, hvis hovedformål er, at eje aktier i andre selskaber, f.eks. ØK-Holding, som ejer aktiemajoriteten i ØK-koncernens selskaber. Skuffeselskaber Ved et skuffeselskab forstås et selskab, som aldrig har været i aktivitet. Selskabet er færdigregistreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ligger klar til brug. Ved stiftelse af et aktieselskab, hæfter stifterne personligt og solidarisk overfor 3. mand indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er færdig med registreringen. Registreringen kan tage måneder. For at undgå denne periode med personlig hæftelse, kan man hos visse advokater købe færdige aktieselskaber klar til brug. I sommeren 1993 koster et færdigregistreret Anpartselskab 205.000 kr. og et Aktieselskab 510.000 kr. I sommeren 1997 er de tilsvarende tal 135.000 kr. og 510.00 kr. 88
Skuffeselskaberne, også kaldet hvilende selskaber, er tilladt efter aktieselskabsloven og er en praktisk måde at løse de problemer, som kunne opstå ved Erhvers- og Selskabsstyrelsens langsomme registreringsbehandling (normalt 16-18 uger). Selskabskapitalen i skuffeselskabet, skal fra stiftelsen og indtil salget af aktierne/anparterne, henstå kontant på bankkonto lydende på selskabets navn og skal være til selskabets frie disposition og kan således ikke være stillet som sikkerhed. Statslige aktieselskaber Der hersker uenighed blandt jurister om hvorvidt embedsmænd der af deres ministerium er indsat i en AS-bestyrelse, skal repræsentere sig selv eller ministeriet. Finansministeriet mener det sidste. AS-loven mener det første. Tidens tendens går i retning af at lægge mere vægt på det selskabsretlige orienterede synspunkt. Statslige aktieselskaber og selskaber, hvor staten er medarbejder Ejerandel Selskab Ressort Medarbeidere Bella CenterA/S Erhverv 15 pct. 202 A/B Carl Gram Trafik (BHT) 100 pct. 16 Danish Aerotech A/S Forsvar 15 pct. 139 Dansk Bibliotekscenter A/S Kultur 29 pct. 142 DanskJagtforsikring Miljø og Energi (SNS) 51 pct. 2 Dansk Olie og Naturgas A/S Miljø og Energi 100 pct. 404 Dansk Tipstieneste A/S Skat 80 pct. 180 Datacentralen A/S Forskning 25 pct 930 Det Danske Klasselotteri A/S Skat 100 pct. 153 DSB Busser A/S Trafik (DSB) 100 pct. 1.932 DSB Rederi A/S Trafik (DSB) 100 pct. 3.022 Det Danske Stålvalseværk A/S Erhverv 30 pct.1. 192 A/S EKR Kreditforsikring Erhverv 75 pct. 92 ETA Danmark A/S Bolig 100 pct. 9 A/S Grønlandsfly Stat 25 pct. 395 Københavns Lufthavne A/S *) Trafik 51 pct. 1.213 NORDUnet A/S Undervisning (UNI-C) 22 pct. 2 Nunaoil A/S Miljø og Energi 50 pct. 13 SAS Danmark A/S 1) Trafik 50 pct. 3 2) Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Finans 55 pct. 22 Sund og Bælt Holding A/S Trafik 100 pct. 286 Tele Danmark A/S *) Forskning 51 pct. 16.235 TV 2 Reklame A/S Kultur 100 pct. 56 DSB Busser A/S Trafik (DSB) 100 pct. 1.932 DSB Rederi A/S Trafik (DSB) 100 pct. 3.022 Privatbaner (12 selskaber) Trafik 1.111 Post Danmark 3) Trafik 100 pct. 25.027 1) Har skiftet navn fra Det Danske Luhfartsselskab A/S 2) Omfatter kun moderselskabet. Samlet antal medarbeldere i SAS gruppen er 2) 22.731 3) Selvstændig offentlig virksomhed Anm.: Endvidere ejer DSB en række aktieposter Kilde: Finansministeriet ultimo 96. Hvad er statsligt aktieselskab? Et aktieselskab er statsligt, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet som et moderselskab har til et datterselskab. Derfor skal definitionen på moder-/ datterselskab i (SL §§ 6 og 7), lægges til grund. Et aktieselskab er herefter statsligt, hvis den danske stat: • besidder flertallet af stemmerettighederne i aktieselskabet, • er aktionær og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i aktieselskabets bestyrelse, • er aktionær og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over aktieselskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt, • er aktionær og på grundlag af aftale med andre aktionærer råder over flertallet af stemmerettighederne i aktieselskabet, eller • besidder aktier i aktieselskabet og udøver en bestemmende indflydelse over dette. Aktieselskaber, der er datterselskaber af et statsligt aktieselskab, er også statslige aktieselskaber. Der er ingen særlige krav til anpartsselskaber, der har samme forbindelse med staten eller et statsligt aktieselskab. Ved afgørelse af, om staten har ovennævnte indflydelse på et aktieselskab, skal indirekte ejerskab og indflydelse gennem et anpartsselskab dog medregnes. Det er væsentligt at være opmærksom på, at et aktieselskab, som ikke på nuværende tidspunkt er statsligt, kan blive det, hvis staten – direkte eller indirekte – opnår indflydelse som beskrevet ovenfor. De særlige krav til statslige aktieselskaber vil i så fald skulle opfyldes fra det tidspunkt, hvor betingelserne opfyldes. Tilsvarende bortfalder de særlige krav til et selskab fra det tidspunkt, hvor statens indflydelse over selskabet ikke længere svarer til det, der er beskrevet ovenfor. Udenlandske statslige aktieselskaber skal p.g.a. territorialprincippet ikke som sådan opfylde aktieselskabslovens og årsregnskabslovens pligter for statslige aktieselskaber. I det omfang det er muligt, skal staten dog via sin indflydelse som aktionær søge at få opfyldt de særlige regler for statslige aktieselskaber. Hvad vedrører bestemmelserne? Selskabsretlige bestemmelser: • Forbud mod en »arbejdende bestyrelsesformand« • Bestyrelsens forretningsorden • Notering af ledelsens aktiebesiddelse • Indkaldelse til generalforsamling • Skriftlige spørgsmål på generalforsamlingen • Pressens adgang til generalforsamlingen • Revisors tilstedeværelse på generalforsamlingen • Krav om to revisorer • Udskrift af generalforsamlingsprotokollen • Udlevering af selskabets vedtægter • Meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige begivenheder m.v., storaktionærforhold og besiddelse af egne aktier • Regler til at sikre overholdelsen af regelsættet 89
Page 1 and 2:
LØNMODTAGERE I SELSKABETS LEDELSE
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Forord 7 Formå
Page 5 and 6:
SE-Selskaber og medarbejderne .....
Page 7 and 8:
Forord Lønmodtagere i Selskabets L
Page 9 and 10:
ME har ikke krav på særligt veder
Page 11 and 12:
Parterne kan, når arbejdet skal ge
Page 13 and 14:
Siden mødtes repræsentanter for d
Page 15 and 16:
CORPORATE GOVERNANCE Den socialdemo
Page 17 and 18:
Eksempler på yderligere uddybende
Page 19 and 20:
7. Tiden til bestyrelsesarbejdet og
Page 21 and 22:
2. Plan for risikostyring Det anbef
Page 23 and 24:
Selskabets kapitalberedskab Bestyre
Page 25 and 26:
Husk at ethvert medlem af bestyrels
Page 27 and 28:
Magasin-koncernen har også tabt st
Page 29 and 30:
2. Informations- og tavshedspligt I
Page 31 and 32:
3. hvor det enkelte bestyrelsesmedl
Page 33 and 34:
TAVSHEDSPLIGTENS RÆKKEVIDDE Indust
Page 35 and 36:
4. Ansvar Bestyrelsesmedlemmer og d
Page 37 and 38: lette muligheden for at gøre ansva
Page 39 and 40: 5. Vedtægter og forretningsorden A
Page 41 and 42: 6. Selskabets ledelse Bestyrelse og
Page 43 and 44: Efter Erhvervsministeriets opfattel
Page 45 and 46: Vikarer Hvem er stemmeberettiget me
Page 47 and 48: Honorar skulle ikke tilbagebetales
Page 49 and 50: Store enkeltbeslutninger I en situa
Page 51 and 52: Beslutningsdygtig Bestyrelsen er be
Page 53 and 54: Flertallet af bestyrelsesmedlemmer
Page 55 and 56: den for virksomheden gældende lovg
Page 57 and 58: 8. Revisor, revision og regnskab Ge
Page 59 and 60: Erfaringsmæssigt vil udvalget typi
Page 61 and 62: En anden mulighed er at sælge akti
Page 63 and 64: For Danmarks vedkommende er den ree
Page 65 and 66: 9. Filialer, fonde og koncerner m.v
Page 67 and 68: ABCDEF vælger koncernrepræsentant
Page 69 and 70: Afstemningen i valgmandskollegiet H
Page 71 and 72: Aktiebogen Bestyrelsen skal føre e
Page 73 and 74: Politisk har der været stor fokus
Page 75 and 76: Efter årsregnskabslovens §§ 70 o
Page 77 and 78: "Det skal dog bemærkes, at en mere
Page 79 and 80: Efter hans opfattelse er UNIDATA bu
Page 81 and 82: Selskabstømning Told- og Skattesty
Page 83 and 84: På grund af EMS-samarbejdet blev v
Page 85 and 86: Bestyrelser for offentlige arbejdsp
Page 87: Børsen Børsen eller Københavns F
Page 91 and 92: 11. Aktieselskaber Den historiske u
Page 93 and 94: medbestemmelse. Selve direktivet in
Page 95 and 96: og tættere på de egentlige beslut
Page 97 and 98: Aktieselskaber og medindflydelse i
Page 99 and 100: planer, kollektive afskedigelser og
Page 101 and 102: Strategisk planlægning hvordan? De
Page 103 and 104: klarlægges, vurderes og behæftes
Page 105 and 106: Bilag Bilag Bilag 2 2 2 Eksempel p
Page 107 and 108: Bilag Bilag 4 4 A A Aktieselskaber
Page 109 and 110: Bilag Bilag 5 5 5 FORSKELLIGE TYPER
Page 111 and 112: Bilag Bilag Bilag 7 7 7 EF-»Bank«
Page 113 and 114: Bilag Bilag Bilag 8 8 B B B Den nye
Page 115 and 116: Bilag Bilag Bilag 8 8 C C Selskabsl
Page 117 and 118: Bilag Bilag 9 9 B B Direktion - bes
Page 119 and 120: Bilag Bilag Bilag 11 11 Eksempel p
Page 121 and 122: 5. Konsulenten i medarbejderspørgs
Page 123 and 124: Bilag Bilag 12 12 12 C C Forslag ti
Page 125 and 126: Bilag Bilag Bilag 13 13 Erstatning
Page 127 and 128: Bilag Bilag Bilag 15 15 Afskedigels
Page 129 and 130: Bilag Bilag Bilag 17 17 Tavshedspli
Page 131 and 132: Bilag Bilag 19 19 19 A A Valgproced
Page 133 and 134: HVEM KAN STEMME ? 12. Stemmeret til
Page 135 and 136: at udsætte valget af koncernrepræ
Page 137 and 138: Bilag Bilag Bilag 21 21 Fusion VIRK
Page 139 and 140:
Bilag Bilag Bilag 22 22 22 B B SE-S
Page 141 and 142:
Bilag Bilag 22 22 D D ME ordninger
Page 143 and 144:
Bilag Bilag Bilag 23 23 Indsendelse
Page 145 and 146:
Bilag Bilag Bilag 25 25 Strategisk
Page 147 and 148:
Bilag Bilag Bilag 26 26 X Type A Me
Page 149 and 150:
Bilag Bilag Bilag 28 28 AS/ME-opgav
Page 151 and 152:
66. Hvordan kan du vide hvilke andr
Page 153 and 154:
Bilag Bilag Bilag 30 30 Opgaver til
Page 155 and 156:
Bilag Bilag Bilag 31 31 CASE Medarb
Page 157 and 158:
Bilag Bilag 32 32 32 B B Roskilde B
Page 159 and 160:
Bilag Bilag Bilag 33 33 Jobfaresign
Page 161 and 162:
161
Page 163 and 164:
Bilag Bilag Bilag 34 34 Oversigtssk
Page 165 and 166:
Bilag Bilag Bilag 37 37 Standardved
Page 167 and 168:
Bilag Bilag Bilag 38 38 Hvorfor ME
Page 169 and 170:
educere behovet for at vise magt ge
Page 171 and 172:
Jesper Lau Hansen. Værdipapirhande
Page 173 and 174:
Center for ledelse. www.cfl.dk LINK
Page 175 and 176:
F Fagretslig konflikt 35 Faresignal
Page 177:
U uddannelser 10 udtræden af besty
show all

MEDARBEJDERVALGT BESTYRELSESMEDLEM - Union in Nordea

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?