Formandens mundtlig beretning 2013 - JØP

Formandens mundtlige beretning 

JØPs Generalforsamling den 18. april 2013 

Indledning 

Engang var pension sort snak. 

– i dag er pension det nye sort. 

Det er nu nok at stramme den. Men interessen for pension stiger markant i disse år. For 

eksempel fik web-siden Pensionsinfo.dk sidste år 1,1 million besøg – det er fire gange så 

mange som i 2008. Trenden går igen hos JØP, hvor et stigende antal henvendelser kalder 

på effektiv service, mere samarbejde og øget brug af it og web. 

Vel mødt til årets generalforsamling! Vi ser frem til at drøfte en bred vifte af emner, og jeg 

har netop slået an til et par af dem – medlemsservice og samarbejde - som jeg uddyber 

senere. 

Vi skal også debattere medlemsforslag om blandt andet aktivt ejerskab og grønne 

investeringer. 

Og så er der jo valg til bestyrelsen i år: Rutinerede kræfter træder tilbage pga. anciennitet 

for at give plads til nye. Jeg glæder mig til at præsentere vores forslag til ny holdopstilling. 

Omtegning 

Men jeg begynder beretningen for 2012 med at se tilbage på slutningen af året, hvor vi 

gennemførte den anden og sidste omtegning af pensioner i afdeling 1. Det var som 

bekendt en opsamling på den første omtegning i 2011, og vi gennemførte den som en 

mulighed for de medlemmer, der af forskellige grunde ikke fik tegnet om i første omgang. 

Helt som forventet var svarprocenten lavere denne gang. Nogle medlemmer besluttede jo 

allerede sidst at holde fast i garantien. Andre har en så beskeden opsparing, at de ikke 

prioriterer henvendelsen. Alligevel blev der i anden runde omtegnet pensioner for en 

samlet depotværdi på 2,6 mia. kroner, svarende til omkring 1/3 af de adspurgtes 

depotværdi. 

De to omtegninger har flyttet over 31 mia. kroner. I forbindelse hermed har vi tilskrevet 

medlemmernes depoter 12 mia. kroner. Penge, som før var henlagt som reserver for at 

sikre de høje garantier. 

Mange tusinde medlemmer har fået hævet pensionen med 20-30 pct. eller mere. Vi har i 

runde tal tildelt en omtegningsbonus på 50 pct. i gennemsnit – det er, så vidt vi ved, den 

højeste bonus blandt de mange pensionskasser og selskaber, der enten har omtegnet 

eller er i færd med det. 

1



Så vi har grund til at være tilfredse. Vi tegnede om på gunstige tidspunkter og fik solgt 

renteafdækningerne til gode priser. 

Nye Rentevilkår 

Planchen bag mig viser, hvordan de to omtegninger har flyttet på depoterne. Som I kan se, 

kom det store ryk ved den første omtegning i 2011, hvor der blev flyttet 28,4 mia. kr. fra 

ordninger med høje grundlagsrenter til et 0 pct. grundlag. 

Tallene illustrerer den grundlæggende ændring af medlemmernes rentevilkår, som 

pensionskassen har gennemgået de seneste to år. Bemærk for eksempel, at 

depotværdien for medlemmer med grundlagsrenter på mellem 3,25 og 4,25 pct. er 

reduceret med næste 10 milliarder kroner siden 2011. 

90 pct. af medlemmerne har i dag en ordning på markedsrentelignende vilkår med 0 pct. i 

grundlagsrente. Det giver frihed - men det har også givet en ny virkelighed, hvor vi skal 

investere medlemmernes penge over en bredere pallette. 

90 % er nu på 0 pct. 

Omtegningen var derfor ikke kun et tilbud til medlemmerne om at få reserver ud til pension 

og undgå tab af købekraft. Det var i lige så høj grad et tilbud om valg af en anden 

investeringsprofil med et højere forventet afkast. 

Da vi i 2005 oprettede afdeling 2 for nye medlemmer, sagde vi farvel til princippet om at 

investere medlemmernes penge ens. Afdeling 2 blev etableret med 0 pct. betinget garanti 

og sin egen investeringsstrategi. 

Med omtegningen splittede vi op én gang til, så medlemmer, der ikke har omtegnet, følger 

én profil, mens medlemmer, der har omtegnet, følger en anden. 

Det giver os i dag tre investeringsprofiler, og lad mig kort gennemgå dem: 

De ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1 med grundlagsrenter over 1,25 pct. følger 

investeringsprofil 1. Her investerer vi kun i obligationer, renteafdækning og ejendomme, 

fordi vi er nødt til at følge en forsigtig investeringsstrategi. Profilen gav i 2012 et afkast på 

4,9 pct. før skat. 

De øvrige medlemmer i afdeling 1 – inklusive alle omtegnede medlemmer – følger 

investeringsprofil 3. Her er der plads til aktier, højrenteobligationer og alternative 

investeringer foruden obligationer, som der er færre af end i profil 1. Profilen gav i 2012 et 

afkast på 6,1 pct. før skat. 

Endelig har vi investeringsprofil 2, som medlemmerne i afdeling 2 følger. Her var afkastet i 

2012 på 9,5 pct. før skat. Investeringsprofil 2 er vores mest risikobetonede 

2



investeringsprofil. Der er flere aktier samt flere såkaldt ”alternative investeringer” - det 

omfatter blandt andet unoterede aktier samt investeringer i infrastruktur og skov. 

Når vi sammenligner med branchen som helhed, må vi imidlertid konstatere, at 2012 ikke 

blev et af vores bedste år. Det gennemsnitlige afkast på 6,2 pct. før skat lå væsentligt 

under branchen som helhed i 2012 - kun afkastet i afdeling 2 formåede at holde trit. 

Set i bakspejlet var vi lidt for defensive i 2012. Vi forventede, at en svag vækst og 

usikkerheden i Sydeuropa ville dæmpe kursudviklingen, og derfor havde vi især i 

begyndelsen af året en overvægt af stats- og realkreditobligationer og en undervægt af 

aktier og virksomhedsobligationer. Dette gjaldt især de omtegnede medlemmer i afdeling 

1, hvor aktieandelen og andelen af virksomhedsobligationer ved årets start var 0 pct. Det 

betød desværre, at vi ikke fik tilstrækkeligt udbytte af de store kursstigninger på netop 

aktier og virksomhedsobligationer, som prægede især starten af 2012. 

Dertil kommer, at vi især i afdeling 1 følger en mindre risikovillig investeringsstrategi end i 

den øvrige del af branchen, og det trak ned i 2012, hvor risiko blev belønnet. 

Det er samtidig forklaringen på, at afdeling 2’s investeringsprofil, med den betydelige vægt 

på aktier, gav det klart bedste afkast i 2012 med 9,5 pct. 

I årsrapporten kan I læse nærmere om afkastet på de enkelte aktivtyper. 

Årsagen til den forsigtige linje i investeringsstrategien er som nævnt en forventning om 

fortsat stor usikkerhed på de finansielle markeder. Den nuværende appetit på risiko flugter 

ikke med de konkrete økonomiske nøgletal. Der er tegn på optimisme, men 

statsgældskrisen i Europa er ikke blevet afblæst endegyldigt, og i USA er der fortsat 

usikkerhed om budget- og gældsproblemerne. Sammenholdt med tendenser til for høje 

aktiekursniveauer, er der derfor grund til forsigtige investeringer i 2013. 

Set i et lidt længere perspektiv vurderer vi dog, at afkastmulighederne på især aktier ser 

attraktive ud sammenlignet med obligationer, og vi har derfor øget rammerne for 

aktieinvesteringer med 3 procentpoint i investeringsprofil 2 og 5 procentpoint i 

investeringsprofil 3. 

I 2012 nåede vi ikke et samlet afkast i afdeling 1, som vi kan tillade os at kalde 

tilfredsstillende. Men som jeg har redegjort for, skal det først og fremmest ses i lyset af den 

risiko, vi har valgt til de tre investeringsprofiler. Et enkelt års lavere afkast kan ikke afgøre, 

om vores strategiske valg er rigtige - det skal vurderes over en periode. Som I måske 

husker, leverede vi sidste år det næstbedste afkast i branchen – det gjorde vi for øvrigt 

også i kriseåret 2008 - så på den lange bane ligger vi fortsat godt til i sammenligning med 

andre. 

Det var en længere omtale af afkastet – eller indtægtssiden om man vil. 

3



Jeg vil nu vende mig til et nok så interessant emne: hvad bruger vi pengene på? 

Først kontorenten, som vi jo er gået over til at fastsætte som en foreløbig kontorente for 

det kommende år – dvs. 2013 - med mulighed for at ændre op eller ned i løbet af året, hvis 

udsigterne ændrer sig. 

Årets kontorenter når igen i år op på pæne niveauer. 

For ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1 med grundlagsrenter over 1,25 pct., har vi 

fastsat kontorenten til 3,5 - 3,8 pct. svarende til det forventede afkast. Dertil kommer et 

halvårligt pensionisttillæg, som fastsættes individuelt i forhold til kontributionsgrupperne i 

det omfang, der er midler til rådighed. 

For omtegnede medlemmer i afdeling 1, er kontorenten fastsat til det forventede afkast på 

4,4 pct. efter skat. Det er lidt lavere end afkastet sidste år, men efter omtegningen er de 

ufordelte reserver jo udloddet i tilgift. 

I afdeling 2 har vi fastsat kontorenten til 4,6 pct., ligeledes svarende til det forventede 

afkast. Sidste års afkast på 9,2 pct. blev væsentlig højere end kontorenten, og de 

overskydende reserver har vi henlagt til reserver med baggrund i en forsigtig forventning til 

afkastet for 2013. 

I afdeling 2 tildeles også et pensionstillæg. Det fastsættes løbende og er pt. på 5 pct. 

Tillægget sikrer, at de såkaldt ”kollektive særlige bonushensættelser” udloddes til 

medlemmerne, når der er råd til det. Det har der været hidtil. 

Omkostninger 

Administrationsomkostninger udgjorde sidste år 1.106 kr. pr. medlem, et fald fra 1.307 kr. i 

2011. Her skal det nævnes, at tallet for 2011 var højere end normalt, fordi vi købte nyt 

medlemssystem og gennemførte omtegning. 

Det er bestyrelsens klare forventning, at administrationsomkostningerne i de kommende år 

vil falde mærkbart i kraft af effektiviseringer og efter afskrivning af det nye 

medlemssystem. Målt efter nøgletallet ÅOP – Årlige Omkostninger i Procent - er JØPs 

omkostninger fortsat blandt de laveste i branchen med en ÅOP på 0,55 pct. efter de 

seneste opgørelser. ÅOP indeholder både direkte og indirekte omkostninger. De direkte 

omkostninger indeholder administrationsomkostninger, mens de indirekte omkostninger 

f.eks. omfatter betaling til eksterne investeringsforvaltere. 

4



Samarbejde 

Som omtalt i min indledning, så fortsætter vi strategien med at søge samarbejde, hvor det 

kan betale sig for os. Vi har gennem flere år arbejdet fast sammen med pensionskasserne 

DIP og Lægernes Pensionskasse – og er nu flyttet fysisk sammen på Frederiksberg i en 

kontorbygning, hvor lokalerne er indrettet, så pensionskassernes beslægtede funktioner 

sidder samlet. 

På it-området samarbejder de tre pensionskasser om den tekniske support af 

hjemmesiderne, og på investeringsfronten trækker vi på hinanden omkring udvælgelse og 

overvågning af eksterne porteføljeforvaltere. 

I slutningen af året valgte JØP og DIP at gå skridtet videre ved at sammenlægge de to 

kassers investeringsafdelinger, der tilsammen forvalter 85 mia. kr. I stedet for to parallelt 

arbejdende investeringsafdelinger har vi nu af én fælles afdeling. Det giver bredere 

investeringsmæssige kompetencer og færre omkostninger. 

Sammenlægningen af administrative funktioner ventes fortsat i de kommende år på de 

områder, hvor det kan betale sig, og hvor der kan opnås enighed om vilkårene. Vores 

tilgang er pragmatisk: Vi søger samarbejde, hvor vi får utvetydige fordele. Det kan være 

rent rationelle overvejelser med henblik på at opnå besparelser, men det kan også være 

samarbejder, som højner kvaliteten i for eksempel medlemsservicen. 

Medlemsstrategi 

Vi er nu over 48.000 medlemmer. Tallet stiger støt - med over 5 pct. årligt i den seneste 5års 

periode. Som jeg var inde på i starten, stiger også antallet af henvendelser til 

pensionskassen. Ved udgangen af 2012 var 3.744 medlemmer på alderspension, en 

stigning på 25 pct. i forhold til året før. Som planchen bag mig viser, vil et stigende antal 

medlemmer i afdeling 1 i de kommende år nærme sig pensionsalderen med alt, hvad det 

indebærer af berettigede forventninger om professionel vejledning. 

Det er en strategisk hovedopgave at sikre kvaliteten i alt, hvad vi foretager os. Det gør vi 

ved at udnytte det nye medlemssystem optimalt og sideløbende sikre effektive 

forretningsgange. Når vi samtidig lægger an til mere selvbetjening på hjemmesiden, kan vi 

håndtere det øgede antal henvendelser uden en tilsvarende forøgelse af bemandingen. 

Vi skal generelt have fokus på det grundlæggende. JØP skal sørge for dækkende 

økonomisk sikring på konkurrencedygtige vilkår. Pensionsprodukterne skal være enkle og 

billige, og pensionspakken skal indeholde kollektive dækninger. For tiden omfatter pakken: 

Alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension samt gruppeforsikringer bestående af 

livsforsikring, invalidesum, ulykkesforsikring samt forsikring ved visse kritiske sygdomme. 

5



Ved siden af pensionspakkerne skal JØP tilbyde medlemmerne konkurrencedygtige tilbud 

om ratepension og livrente. Har man brug for mere specialiserede ydelser, kan vores 

samarbejdspartner Lægernes Pensionsbank bryste sig af landets laveste gebyrer og 

højeste indlånsrenter ifølge forbrugerguiden pengepriser.dk 

Aldersopsparing 

Vi har den holdning, at vi kun lancerer et nyt pensions- eller forsikringsprodukt, hvis 

udviklingen og driften af det nye produkt kan betales af brugerne. 

Og apropos nye produkter, så introducerer efterårets skattereform jo det nye produkt 

aldersopsparing, som I sikkert har set. Det er her, hvor indbetalinger ikke kan trækkes fra, 

til gengæld er udbetalingerne skattefri. 

I den verserende debat om fordele og ulemper ved produktet, kan det være svært at 

skelne mellem, hvad der er uvildig analyse, og hvad der er markedsføring. 

Vores konklusion er indtil videre, at produktet ikke er specielt attraktivt for højtlønnede – 

altså topskatteydere, og derfor har vi pt. ingen planer om at oprette det. For medlemmer 

med ønsker om at spare målrettet op til en engangsudbetaling ved pensionering henviser 

vi i stedet til vores samarbejdspartner, Lægernes Pensionsbank, der tilbyder produktet. 

Aldersopsparing er tænkt som en afløser for kapitalpensioner og supplerende 

engangsydelser, hvor muligheden for at trække indbetalinger fra i skat ophørte med 

udgangen af 2012. Medlemmer over 60 år, der vælger at få udbetalt deres supplerende 

engangsydelse, får i 2013 en skatterabat på 2,7 procentpoint. I regeringens Vækstplan DK 

foreslås denne mulighed udvidet til 2014. I nyhedsbrevet har vi vejledt om muligheder for 

skatterabat. 

Medlemstilfredshed 

Siden 2011 har JØP gennemført medlemstilfredshedsundersøgelser sammen med en 

række andre danske pensionskasser. Undersøgelserne giver bestyrelsen et indblik i 

medlemmernes tilfredshed vurderet i forhold til andre pensionskasser. Billedet er, at JØP 

ligger over gennemsnittet, når det gælder vurdering af forsikringsdækningerne, 

forrentningen af pensioner og økonomisk sikring. På produktfleksibilitet og vejledning 

herom ligger resultaterne under gennemsnittet, mens JØP på medlemsservice følger 

gennemsnittet. 

Hvad angår medlemsservice, så er det, som jeg tidligere har været inde på, et område, vi 

har valgt at fokusere på. 

Når det handler om produktfleksibilitet, så har vi truffet det strategiske valg at fokusere på 

det grundlæggende, pensionspakken, om man vil. Det betyder, at udbuddet af produkter 

6



og tilvalgsmuligheder nødvendigvis vil være begrænsede, og dermed kommer vi aldrig til 

at score topkarakter på den parameter. Men vi hæfter os ved, at vores strategi her er på 

linje med Penge og Pensionspanelet, der i efteråret udgav rapporten Basispension, der 

søger at definere, hvad en god arbejdsmarkeds-pensionsordning skal indeholde. 

Og så kan vi i øvrigt lune os ved, at tingene går i den rigtige retning: Fra 2011 til 2012 steg 

medlemstilfredsheden generelt. 

Kommunikation 

Sidste år ændrede vi vedtægterne for at fremme digitale kommunikationsløsninger. Alene 

beslutningen om, at vi ikke længere skal udsende årsrapporten på papir til alle 48.000 

medlemmer giver en mærkbar porto- og printbesparelse. 

Vores primære kommunikationskanal, hjemmesiden, er for tiden under ombygning, så den 

langt bedre matcher vores ønsker om overskuelig lagdelt information, øget selvbetjening 

og nem adgang til egne tal. Her har vi arbejdet tæt sammen med DIP og Lægernes 

Pensionskasse, så de tre hjemmesider bruger samme it-løsning, men med mulighed for 

individuelle tilpasninger i design og den måde, informationerne præsenteres på. 

Planchen bag mig viser en forside, som den typisk vil tage sig ud, når vi i løbet af den 

kommende måned lancerer det nye site – faste brugere af vores nuværende hjemmeside 

vil nok give mig ret i, at en ansigtsløftning var tiltrængt. 

Hjemmesiden er også stedet, hvor man finder sin pensionsoversigt – som vi jo ikke 

længere udsender på papir -, oversigt over indbetalinger og meget mere. Vi har lagt en del 

kræfter i at skabe en overskuelig opbygning, hvor man ved ankomsten efter log ind med 

NemID finder de meste centrale tal og oplysninger. 

Som nævnt i starten er PensionInfo.dk blevet meget populært. Vi er naturligvis også 

tilsluttet PensionsInfo.dk, hvor I kan se både JØPs tal samt tal fra de fleste 

pensionsselskaber og banker samt ATP og LD. Systemet oplyser desuden om efterløn og 

folkepension. 

Kompetencekrav 

Den afsluttende del af beretningen skal handle om os selv, bestyrelsen. 

Og det skal det, fordi Finanstilsynet i de seneste år har skærpet kravene til bestyrelser for 

finansielle virksomheder markant. Det begyndte med krav om, at mindst et medlem af 

bestyrelsen skulle have særlig revisionserfaring. Så fulgte kravet om, at mindst ét medlem 

af bestyrelsen ikke måtte være medlem af pensionskassen og samtidig skulle være særligt 

regnskabskyndig. Desuden skulle der nedsættes et egentligt revisionsudvalg. 

7



Og her i efteråret skulle vi så i lighed med alle øvrige bestyrelser i finansielle virksomheder 

gennemføre en selvevaluering. Arbejdet mundede ud i en kompetenceprofil for 

bestyrelsesmedlemmerne samt en indstilling til Finanstilsynet om, at vi finder bestyrelsens 

kompetencer tilstrækkelige. Det var Finanstilsynet enige med os i. 

Men man kan altid blive bedre, og øvelsen viste nogle områder, hvor vi med fordel kunne 

styrke bestyrelsen. Disse områder er bl.a. formueforvaltning og risikoafdækning, 

pensionsprodukter og forsikringsrisici. 

Valg 

Og det har vi jo mulighed for nu, da 2013 som bekendt er valgår her i JØP. 

Bestyrelsen foreslår for den kommende periode genvalg af Martin Randrup Klintholm og 

Sven-Karsten Topp samt nyvalg af Peter Løchte Jørgensen og Torben Huss. Som 

kandidat til direkte valg på generalforsamlingen foreslås genvalg af Tina Aggerholm. 

Som formand for Djøf Overenskomstforening fortsætter Lars Qvistgaard i bestyrelsen, og 

derudover har DJØF udpeget Charlotte Münter som afløser for Suzanne Aaholm, der har 

ønsket at fratræde. Endelig har Djøf indstillet, at I genvælger undertegnede som formand 

for bestyrelsen. 

Når vi kommer til valgpunkterne på dagsordenen, vil kandidaterne give en kort 

præsentation af sig selv. Nogle af jer har måske allerede læst den kandidatfolder, vi har 

lagt ud på nettet sammen med dagsordenen, og som vi også har trykt nogle stykker af til i 

dag, - de ligger ved indgangen. 

I folderen kan man se, at Peter Lotz og Jytte Bovbjerg ikke figurerer. Peter og Jytte har 

gennem deres nu tolv år i bestyrelsen ydet særdeles vægtige bidrag til bestyrelsesarbejdet 

og stået for kontinuitet i en periode med vidtrækkende beslutninger. Så det er hverken 

manglende kvalifikationer eller engagement, der har diskvalificeret dem, men den 

omstændighed, at Corporate Governance anbefalingerne opererer med en tolvårs grænse 

for, hvor længe et bestyrelsesmedlem kan betragtes som uafhængigt, og den grænse har 

vi valgt at anvende som pejlepunkt for den maksimale varighed af et 

bestyrelsesmedlemskab i JØP. 

Løn og vederlag 

I henhold til reglerne skal jeg hvert år på generalforsamlingen redegøre for bestyrelsens 

og direktionens aflønningsforhold. De hviler på den lønpolitik, som vi vedtog på sidste års 

generalforsamling og som kan læses på hjemmesiden. 

8



Bestyrelsen og ledende medarbejdere aflønnes med henholdsvis fast årligt honorar og fast 

løn uden variable løndele som f.eks. bonusordninger. 

Formandsposten honoreres med 300.000 kr., næstformandsposten med 100.000 kr., og 

de øvrige medlemmer honoreres med hver 75.000 kr. Honorarerne var uændrede i forhold 

til året før. Fra 2012 har formanden for revisionsudvalget modtaget et tillæg på 75.000 kr., 

svarende til et basishonorar, og de to øvrige medlemmer af revisionsudvalget 37.500 kr. 

hver. 

I 2013 ændres basishonoraret for øvrige medlemmer til 90.000 kr. årligt, og tillægget til 

medlemmer af revisionsudvalget tilpasses i overensstemmelse hermed. 

Bestyrelseshonoraret til formand og næstformand fastholdes. 

Lønnen til JØPs direktion inkl. pension udgjorde 2,3 mio. kr. i 2012, mod 2,2 mio. kr. i 

2011. Lønnen reguleres i 2013 til 2,4 mio. kr. 

Afslutning 

Jeg vil afslutte min beretning med at takke direktion og medarbejdere for det gode 

samarbejde. 

Det har endnu engang været et år med arbejdskrævende opgaver, herunder en flytning til 

nye lokaler, intensiveret samarbejde, en omtegning og en gradvis indkøring af it og 

medlemssystem, som jo aldrig helt forløber i det tempo, men kunne ønske sig. 

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne udtrykke vores anerkendelse for den indsats, der er 

ydet. 

Endelig vil jeg gerne takke de afgående bestyrelsesmedlemmer, Suzanne Aaholm, Peter 

Lotz og Jytte Bovbjerg. Suzanne har ønsket at fratræde efter 4 år i bestyrelsen. 

Suzanne Aaholm har bidraget til at professionalisere bestyrelsesarbejdet og fastholde 

fokus på vores strategi. 

Peter Lotz har blandt meget andet bidraget til konstruktive drøftelser af investeringsstrategi 

og risikostyring. Peter Lotz har desuden sammen med Jytte Bovbjerg været en utrættelig 

fortaler for en balanceret og rimelig håndtering af den solvensudfordring, der i mange år 

truede forude. 

Og Jytte Bovbjerg har desuden haft særligt fokus på, at medlemmerne forstår, hvad vi 

skriver til dem. 

9



I har alle tre en stor andel i løsningen af solvensproblematikken, nemlig pensionskassens 

to omtegninger, og I kan alle tre lade jer pensionere fra bestyrelsen med en stor tak for et 

fortrinligt arbejde - og samarbejde. 

10

Formandens mundtlig beretning 2013 - JØP

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?