de prøver at gøre det så normalt som muligt - Børnerådet

19 · INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER
ENGAGEMENT OG RESPEKT
– OG Så Må DET GERNE FØLES
SOM ET HJEM
NåR MAN BOR På ET OPHOLDSSTED eller en døgninstitution, bliver stedets pædagoger
og andre voksne en slags reserveforældre. Sådan opfatter nogle børn dem, mens andre er
mere forbeholdne. Men der er ingen tvivl om de voksnes betydning. De skal være gode at
snakke med, de skal være til at stole på, og de skal være parate til at hjælpe en med alt fra
lektier og tøjvask til konflikthåndtering og forældreproblemer.
Det allervigtigste for børnene er, at de voksne involverer sig helhjertet i dem. Børnene ønsker
voksne, der tør, vil og kan give af sig selv. De skal kunne åbne op og involvere børnene
i deres egne liv – ligesom børnene jo også forventes at gøre det over for dem. Børnene vil
have engagerede, involverende voksne, der har hele deres person med på arbejde, og det
kræver, at de er godt rustede til opgaven. Det er især pædagogernes relationelle kompetencer,
der gør forskellen på børnenes oplevelser af ’de gode’ og ’de dårlige’ pædagoger.
Enkelte børn efterspørger desuden pædagoger, der er specialiserede i at arbejde med unge
på behandlingssteder.
Der er en række pædagogfaglige og personalemæssige forhold på institutioner og opholdssteder,
der er helt essentielle for børnene – og dermed særligt betydningsfulde i valget af
det rette sted til de børn, der står over for en anbringelse. Det gælder – ud over personalets
uddannelse – forhold som fx personalets fordeling på køn og alder og dets anciennitet på
stedet. Den viden er væsentlig for børnene, når der skal vælges anbringelsessted; de vil
nemlig gerne have begge køn repræsenteret i personalegruppen, de lægger vægt på, at det
skal være ’så normalt som muligt’, og de fremhæver de forskellige styrker ved de to køn.
Det samme gælder personaleudskiftningen. Stort set alle børn, som har boet eller bor på
institutioner og opholdssteder, har oplevet personale, der stopper. Mange fortæller, at deres
yndlingspædagoger er blevet fyret eller har sagt op, og at deres hjem i det hele taget er
præget af voksne, der kommer og går. Men hvis et opholdssted arbejder med relationspædagogik,
så skal det også kunne tilbyde børnene stabilitet i personalegruppen. Forhold
som interne uddannelsestilbud, efteruddannelse og brugen af supervision er således heller
ikke irrelevant viden, når sagsbehandlere og andre søger information om et anbringelsessted.
Enkelte børn efterspørger muligheder for, at børnene på institutioner og opholdssteder systematisk
kan evaluere personalet på anbringelsesstederne. Dette kunne være en måde at
skabe grundlag for en involverende dialog, og vil mere generelt bidrage til at fremme børneperspektivet
i det pædagogiske arbejde. n