PDF: Galaxen Nr. 17 - Marts 1998 - SmartData
PDF: Galaxen Nr. 17 - Marts 1998 - SmartData
PDF: Galaxen Nr. 17 - Marts 1998 - SmartData
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10<br />
<strong>Nr</strong>. <strong>17</strong> – <strong>Marts</strong> <strong>1998</strong> GALAXEN<br />
INVERSE SYMBOLSKE BEREGNINGER<br />
Af Bjørn Felsager<br />
En grafisk lommeregner er primært<br />
konstrueret til at omdanne et givet<br />
symbolsk udtryk til et decimaltal.<br />
Man starter altså med et eksakt<br />
udtryk for et tal, fx et af udtrykkene<br />
3<br />
e<br />
1<br />
× x<br />
1<br />
dx<br />
og<br />
12<br />
147 −<br />
og omformer det til en ny repræsentation<br />
i form af en endelig decimalbrøk:<br />
Fig. 1<br />
I en invers symbolsk beregning går<br />
man omvendt ud fra decimaltallet,<br />
og forsøger at finde et simpelt eksakt<br />
udtryk, der netop frembringer dette<br />
decimaltal. På trods af at tallet til at<br />
begynde med kun er fremstillet ved<br />
en endelig decimalbrøk, og dermed<br />
behæftet med en vis usikkerhed,<br />
giver dette god mening. Hvis vi<br />
nemlig kan genskabe alle de givne<br />
decimaler ud fra et tilpas simpelt<br />
udtryk er der endog meget stor<br />
sandsynlighed for at dette udtryk<br />
netop repræsenterer det fundne tal.<br />
Hvis vi således finder den endelige<br />
decimalbrøk 0.3333333333 som<br />
resultat af en simpel beregning, vil vi<br />
få meget svært ved at frembringe<br />
netop dette decimaltal, med mindre<br />
der rent faktisk er tale om en beregning<br />
af det rationale tal 1/3. Helt<br />
sikre kan vi naturligvis kun være<br />
gennem en direkte symbolsk omskrivning<br />
af det oprindelige udtryk,<br />
og det kan vi jo så passende forsøge<br />
os med bagefter, når først vi har<br />
genkendt resultatet som 1/3.<br />
3<br />
,<br />
Frac-rutinen<br />
På alle de grafiske Texas lommeregnere<br />
er der indbygget en lille sød<br />
rutine til genkendelse af et rationalt<br />
tal ud fra decimalbrøken, den såkaldte<br />
åFrac-rutine. Den er hurtig<br />
og effektiv og klarer alle rationale tal<br />
med en nævner under 10000. Den er<br />
derfor som skabt til problemer, hvor<br />
man på forhånd ved at svarene er<br />
rationale, fx løsning af lineære<br />
ligningssystemer.<br />
Fig. 2<br />
Her er det illustreret ved løsning af<br />
ligningssystemet<br />
13x – <strong>17</strong>y = –4<br />
35x – 13y = –10,<br />
der altså har den eksakte løsning<br />
x = –59/213 og y = 5/213.<br />
Frac-rutinen lagrer ydermere værdien<br />
af decimaltallet i variablen Ans,<br />
hvorfor man kan indbygge den i fx<br />
iterative processer, her illustreret<br />
med Newtons metode til beregningen<br />
af 2 :<br />
Fig. 3<br />
Her kan lommeregneren selvfølgelig<br />
ikke uden videre genkende 2 , men<br />
som vi kan se, kan det klares ved en<br />
kvadrering til slut.<br />
Men Frac-rutinen er desværre ikke<br />
helt uden problemer. Sålænge tallet<br />
er under 10, så vi har det fulde antal<br />
betydende cifre til vores rådighed for<br />
at fastlægge brøkdelen (14 cifre<br />
internt, dvs. 13 decimaler efter<br />
kommaet) er der ikke noget problem.<br />
Men hvis fx tallet er over 1000 har vi<br />
kun 10 cifre efter kommaet til rådighed<br />
til at fastlægge brøkdelen (idet<br />
heltalsdelen jo ikke volder nogle<br />
problemer). Da Frac-rutinen ydermere<br />
kun forsøger at opnå overensstemmelse<br />
med 10 cifre i alt, dvs.<br />
nøjes med de cifre, der umiddelbart<br />
kan ses på skærmen, betyder det at<br />
vi reelt kun sikrer overensstemmelse<br />
med de 6 cifre efter kommaet. Og det<br />
er ikke så uoverkommeligt, når vi har<br />
alle brøker til rådighed med en<br />
nævner op til 9999! I praksis vil vi<br />
derfor med rimelig stor sandsynlighed<br />
genkende et tal over 1000 som<br />
værende rationalt alene på grundlag<br />
af en tilfældig overensstemmelse med<br />
de første 6 decimaler, og sommetider<br />
vil vi endda være heldige hvis blot<br />
tallet er over 100.<br />
To eksempler vil klarlægge, hvorfor<br />
det er uheldigt. Prøver vi at udregne<br />
diagonalen i et kvadrat med siden 100,<br />
dvs. forsøger vi at beregne tallet<br />
100 2 vil Frac-rutinen genkende<br />
det som værende rationalt. Prøver vi<br />
tilsvarende at beregne omkredsen for<br />
en cirkel med diameteren 1000, dvs.<br />
beregne tallet 1000π, vil Fracrutinen<br />
også genkende tallet som<br />
værende rationalt:<br />
Fig. 4<br />
Det kan selvfølgelig godt give anledning<br />
til lidt begrebsforvirring hos<br />
elever, der ikke er helt sikre i forskellen<br />
mellem de rationale tal og de<br />
irrationale tal, og det er ærgerligt, at