Læsehandleplan - Gudumholm Skole

Læsehandleplan 

Gudumholm Skole 

2012 

1

Læsehandleplan på Gudumholm Skole 

På baggrund af Aalborg Kommunale Skolevæsens 

læsepolitiske retningslinjer har vi på Gudumholm 

skole udarbejdet en lokal forankret læsehandleplan. 

På Gudumholm Skole synes vi, at det er vigtigt, at 

alle elever gennem hele deres skoleforløb tilegner 

sig og lærer at beherske de grundlæggende 

færdigheder: læsning og stavning på en måde, 

der sætter dem i stand til at anvende læsning og 

stavning funktionelt og optimalt i deres læring i 

alle fag. Solide læsefærdigheder er nøglen til videnstilegnelse 

inden for samtlige fagområder og 

på tværs af fagene. Med læsehandleplanen sigter 

vi derfor på en voksende forståelse af og viden 

om læsning hos alle lærere. Samtidig skal læsehandleplanen 

skabe en ramme for samarbejdet 

omkring læseundervisningen – både i de enkelte 

klasser, mellem afdelingerne og mellem skolens 

lærere, pædagoger, faglige vejledere, læsevejleder 

og ledelsen. Læsehandleplanen er et internt 

dynamisk værktøj, som løbende kvalificeres og 

ajourføres. 

Første del af vores læsehandleplan sætter fokus 

på læseteori. Anden del er tænkt som et opslagsværk, 

hvor der for hvert klassetrin er opstillet 

trinmål, idéer til materialer samt evaluering. 

_______________________________________________________________________________________ 

Læsning - en udfordring for alle lærere 

I de fleste af skolens fag skal eleverne læse på forskellige måder. Vi ved, at eleverne mestrer denne færdighed 

forskelligt, men skal samtidig sikre, at de ikke på grund af de manglende færdigheder forhindres i at 

tilegne sig viden. Det betyder, at læreren – i alle fag, hvor eleven skal læse – bør have kendskab til, hvilke 

læringsstrategier eleverne kan anvende for bedre at kunne forstå og fastholde tekster i faget 1 . 

Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekster i faget. 

_______________________________________________________________________________________ 

1 Fredheim, Gerd: ”At læse for at lære” s. 49 

”At læse for at lære” og ”Læsning i fagene” af Gerd Fredheim. ”At 

læse for at lære” giver konkrete eksempler på, hvordan læreren i 

sin hverdag kan bruge læse- og læringsstrategier, når elever skal 

læse, forstå og lære. Den grundlæggende indføring i de forskellige 

strategier foregår i faget dansk, og opfølgning og praktisk brug af 

strategierne indgår i alle fag. Med elevbogen ”Læsning i fagene” 

kan et lærerteam sammen sætte fokus på undervisning i læsning 

i alle fag på mellemtrinnet. 

2

Læseundervisning i alle fag 

Læsning er ikke en færdighed, der alene angår dansklæreren. I alle skolens fag er man afhængig af sprog og 

tekst for at udvikle viden og forståelse. Gennem teksterne lærer eleverne fagets sprog at kende, og de får 

erfaring med den måde, faget formidler viden på. Derfor skal de blive gode til faglig læsning. At mestre 

fagets sprog og tekster er på mange måder det sammen som at mestre faget. Fagenes forskellige tekstgenrer 

stiller forskellige krav til læsere og dennes rolle. Derfor er læsning et anliggende for alle lærere – alle 

lærere er læseundervisere. Undervisning i faglig læsning handler ikke om at lære eleverne at læse. Det 

handler om at give eleverne stor erfaring med at læse fagtekster. Det handler om at hjælpe dem med at 

håndtere læseopgaven, så de får et godt udbytte af læsningen. Undervisning i faglig læsning har ét formål, 

nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt. 

Læsning i fagene omhandler de læse- og skriveaktiviteter, som 

eleverne arbejder med i fagundervisningen. 

_______________________________________________________________________________________ 

Hvad er læsning? 

Læsning er at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster. Lidt mere præcist er læsning at genskabe et 

forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. 

Læsning er kort sagt den mening, der opstår ved afkodning og forståelse af en tekst. Læseprocessen 

består af to lige vigtige komponenter, afkodning og forståelse. En formel kunne se således ud: Læsning = 

Afkodning x Forståelse (L = A x F). Med henblik på god læsetilegnelse kan desuden knyttes en afgørende 

ekstra komponent: Motivation. Læsning = Afkodning x Forståelse + Motivation (L = A x F + M). 

Afkodningen er den proces, hvor den alfabetiske kode knækkes, og læseren identificerer de enkelte ord. 

Afkodningen handler således om den tekniske side af læseprocessen. En flydende og fleksibel læsning forudsætter, 

at afkodningen er automatiseret, og at den tekniske side af læseprocessen ikke lægger beslag på 

læserens opmærksomhed. En mangelfuld afkodning kan gå ud over det samlede læseudbytte på mindst to 

måder. Der kan læses med så lav hastighed, at det er umuligt at fastholde meningshelheden. Eller der kan 

være så mange meningsforstyrrende fejllæsninger, at læseren ikke får overblik over tekstens indhold. 

3

Forståelse af det, der læses, handler om de processer, der er i gang ud over ordniveau, når læseren bearbejder 

sætninger og tolker indholdet i teksten. Forståelsen har således både at gøre med den sproglige 

bearbejdning og med selve tolkningen ud fra sammenhængen i teksten. For at kunne læse en tekst må man 

have "læst" verden. Læseforståelsen består nemlig i, at man danner sig forestillingsbilleder - indre scenarier 

af det, der beskrives i teksten. 

Når vi læser og tolker en tekst, forestiller vi os, hvordan tingene hænger sammen. Efterhånden som vi 

kommer frem i teksten, får vi løbende anledning til at revidere, justere, forfine og uddybe vores indre scenario. 

Læseforståelse indebærer noget medskabende, hvor læseren har brug for at drage mere eller mindre 

bevidste slutninger ud fra egne forudsætninger. Læsning er et møde mellem teksten og læseren, og et vellykket 

møde indebærer, at læseren er aktiv og har en viden om den virkelighed, som teksten behandler. 

_______________________________________________________________________________________ 

”Læsning – Teori og praksis” af Vibeke Boelt og Martin Jørgensen (Red.) En gundbog og en 

praksisbog, hvor teoretikere og praktikere skriver om forskellige vinkler på læsning og 

læseundervisning. Bogen har fokus på fagligheden og den viden, som en læseunderviser må 

have for at kunne lære børn at læse. 

_______________________________________________________________________________________ 

”Læseforståelse” af Ivar Bråten giver bl.a. svar på, hvad det vil sige at forstå det, man læser, 

og hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den fremmer elevernes læseforståelse. 

Bogen tager også udgangspunkt i andre centrale spørgsmål om læseforståelse og diskuterer 

dem i lyset af nyere forskning. Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at blive en god 

læser i videnssamfundet, og i, hvad god undervisning i læseforståelse indebærer. 

_______________________________________________________________________________________ 

”Læseforståelse – hvorfor og hvordan?” af Merete Brudholm. Bogen sætter fokus på undervisningen 

i læseforståelse i relation til såvel skøn- som faglitteratur. Bogen inspirerer både 

dansk- og faglærere til også at medtænke læseforståelsen, når undervisningen planlægges. 

For mellemtrinnet og udskolingen. 

4

Den interaktive læsemodel 

Den interaktive læsemodel, udarbejdet af den engelske læseforsker Linnea Ehri, viser alle de områder, det 

er nødvendigt at arbejde med for at opnå gode læsefærdigheder. 

Kassen i midten er den centrale ”processor” eller i Jørgen Frosts oversættelse: ”Den centrale 

meningsskabende funktion” som modtager og fortolker information, mens øjet følger tekstens ord. 

Kasserne omkring centret viser de forskellige videnskilder, som er opbevaret i læserens hukommelse, og 

som sætter læseren i stand til at genkende og fortolke tekster 2 . 

_______________________________________________________________________________________ 

Viden om verden – forkundskaber 

Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Vores 

viden forsyner os, som læsere, med en forforståelse, der er nødvendig for, at 

læsningen skaber forståelse og reflektion. Læserens viden interagerer med tekstens indhold. Lidt abstrakt 

kan vi forstille os, at vores viden er struktureret i skemaer. Ved læsning aktiveres disse skemaer som 

hjælper læseren til at organisere det læste. Efter læsninge hjælper skemaerne læseren til at huske det 

læste. Hvis en tekst indeholder viden, vi allerede besidder, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil 

således være lettere at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis hele indholdet derimod er nyt aktiveres 

ingen skemaer, og det bliver væsentlige sværere at forstå indholdet. Til viden om verden hører også evnen 

til at danne følgeslutninger (danne inferenser) – eller med andre ord læse mellem og bag ved linjerne. 

2 Brudholm, Merete: ”Læseforståelse – hvorfor og hvordan?” s. 25 

5

Viden om sprog 

Vores viden om sprog har også en betydning for vores udbytte af at læse og 

efterfølgende tolke en tekst. Til viden om sprog hører syntaks (sætningsopbygning), 

semantik (ords betydning) og pragmatik (sproganvendelsen). Syntaks handler om, 

hvordan sætninger dannes og mening skabes. De enkelte ord er bundet sammen i sætninger, der har et 

betydningsbærende forhold til hinanden. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger, mange 

indskudte sætninger, nominaliseringer og passivkonstruktioner. Tekstens indholdsmæssige betydning 

kaldes semantik. Hertil hører vores evne til at kunne følge den røde tråd (kohærens) gennem en tekst og 

vores evne til at gennemskue sætningskoblinger (kohæsion) som f.eks., mens, fordi, eller. Pragmatik er 

anvendelsen af sproget i interaktion. Forstået som det enkelte ords betydning i den sammenhæng, det 

optræder i. Det enkelte ord kan skifte betydning, alt efter den kontekst det optræder i. Ord skrifter ofte 

betydning inden for den faglige kontekst. 

_______________________________________________________________________________________ 

Viden om tekster – viden om skriftsprog 

Vores viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er 

vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal 

forståes. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er opbygget, den vækker 

forventninger til, hvad der skal ske i teksten og derved bedre forhåndsviden. Læserens evne til at 

gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelses-strategier, det 

vil være hensigtsmæssigt at anvende. 

_______________________________________________________________________________________ 

Bogstav- lydkendskab – ordafkodning 

Dette element omhandler evnen til at at kunne afkode bogstaver, transformere 

dem til lyd, der samlet giver en udtale (et ord). En god afkodningsstrategi er et 

vigtigt fundament under opbygningen af læsefærdigheden. At forbinde bogstaver med lyde er en 

grundlæggende afkodningsstrategi, som læseren anvender ved læsning af ukendte ord. For 

begynderlæseren er netop lydering en dominerende afkodningsstrategi, som efterhånden skaber stabile 

ordbilleder, der gør læsningen mere flydende og efterlader mere energi til at skabe mening under 

læsningen. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, 

meningsskabende funktion. Forholdet mellem afkodning og forståelse er ligefrem proportionel. 

6

Ordkendskab 

Refererer til den ”ordbog” eleven har opbygget i sin hukommelse, bestående af såvel 

ordforråd som ordbilleder. Ordbilleder lært ved læsning og ordforråd lært på baggrund 

af talesprog. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. En læser med 

et stort ordforråd får markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. 

_______________________________________________________________________________________ 

Hukommelse for tekst 

Teksthukommelse omhandler dette at kunne huske det allerede læste som jo udgør 

baggrunden for den fortsatte tolkning og forståelse. For de fleste udvikles dette i 

takt med erfaring. Men det hænder, at elever, der kan afkode en tekst ikke kan få den til at give mening. 

Dette kan skyldes, at teksten er for svær eller, at eleven fx mangler ordkendskab, viden om verden mm.. 

Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en landtidshukommelse. 

Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, 

skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. 

Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme 

indholdsområde, som læseren tidligere har læst. 

_______________________________________________________________________________________ 

Metabevidsthed 

Mening opstår ikke af sig selv. Det kræver en aktiv meningssøgende læser. Det er ikke 

nok at kunne afkode en tekst. Læseren skal være bevidst om, hvad læsning er, og hvad 

det kræver at kunne læse. Læseren skal være kritisk over for sin egen forståelse. Metabevidsthed sætter 

eleven i stand til at ”overvåge” kvaliteten af sin forståelse, og til at sikre at tekstens informationer giver 

mening samt det særlige formål for læsningen. Hvis eleven oplever problemer med forståelsen, må denne 

tage alternative strategier i brug, fx gen-læsning eller at stille sig selv spørgsmål. 

_______________________________________________________________________________________ 

7

Den centrale meningsskabende funktion 

Dette er summen af de forskellige delkomponenter. Hvis én eller flere delkomponenter 

er svage, påvirker det således elevens læseforståelse. 

Delkomponenterne arbejder parallelt og samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt løbende at 

styrke alle områder. De nationale test i læsning sammenholdt med diverse interne læsetests kan give 

lærere, elever og forældre indblik i, hvor der er behov for en særlig indsats individuelt eller på klasseniveau. 

_______________________________________________________________________________________ 

Læsesyn 

Det læsesyn som en sådan interaktiv model af læseprocessen repræsenterer er den form for 

undervisningspraksis som mange lærere anvender – en læseundervisning hvor der arbejdes med et bredt 

spekter af strategier, eller vidensområder, der skal ”afbalanceres” i forhold til det enkelte barns 

læseudvikling. 

I en undervisning, der bygger på et afbalanceret læsesyn, skal der være balance mellem 

vægtning af færdigheder og vægtning af mening 

direkte (formidlende) undervisning og indirekte (opdagende) undervisning 

indhold og proces 

letlæsnings - og læsebøger 

uformel evaluering mellem lærer og elev og de mere normrelaterede standardiserede test 

_______________________________________________________________________________________ 

Alle lærere i skolen skal arbejde med faglig læsning, det slås fast i Fælles Mål. Faglig 

læsning i fagene af Lone Skafte Jespersen m.fl. kommer med udspil til, hvordan det kan 

gøres i praksis. Bogen er rettet mod alle lærere i skolen og understreger vigtigheden af, 

at de har viden om læsestrategier og læseformål i forbindelse med arbejde med forskellige 

fagtekster. Dansklærerens opgave er at lære eleverne det elementære grundlag 

for læsningen, mens det både er faglærernes og dansklærernes opgave at arbejde 

med læseforståelse og forskellige læsestrategier. Faglærerne skal undervise i de enkelte fags særlige ordforråd, 

taksonomi og struktur i sproget, hvis eleverne skal kunne forstå faglige tekster. Alle bogens kopiark 

og bogmærker med guide til læseteknikker og illustrationer kan downloades på www.akademisk.dk. 

8

Børnehaveklasse – 0. klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål: 

At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder 

At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige 

læse- og sprogindlæring 

_______________________________________________________________________________________ 

Mål – Trinmål efter 0. klasse 

Sprog og udtryksformer – Det talte sprog 

Samtale og dialog 

At deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig 

At have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sit sprog til forskellige situationer 

At tale om sprog 

At samtale om indholdet i tekster 

Fortælling og oplæsning 

At fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form 

At lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortællle tekstens indhold 

At fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier 

At videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse 

Tidlig læsning og skrivning 

At lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord 

At have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd 

At lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation 

At bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer 

At eksperimentere med forskellige af hverdagens skrivegenrer 

At eksperimentere med at læse små tekster. 

9

Materialer – undervisning 

Ina Borstrøm: ”På vej til den første læsning” 

Rim og remser 

Ina von Barm: ”Rim med Rimus” 

Forlaget Æsop: ”Hop ombord i lyd og ord” 

Dansklærerforeningen: ”Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen” 

”Kom godt i gang med opdagende skrivning” 

Maritta Møller Madsen: ”Klovnerier med begreber” - et undervisningsmateriale til arbejdet 

med elevernes begrebsforståelse, bl.a. stor/lillle, højre/venstre og vandret/lodret. 

_______________________________________________________________________________________ 

Forslag til oplæsningsbøger 

Flemming Sørensen: Tutti-bøgerne 

Poul Dyrhauge: Ole og Koglefolket 

Anne Sofie Hammer: Villads fra Valby i 0.V. 

Kim Fupz Aakeson: Vitello-bøgerne 

Dines Skafte Jespersen: Troldepus-bøgerne 

Bøger til frilæsning og fælles læsning på klassen 

Dingo: Lydret Dingo (Orange * + **) 

Annette Løntoft: ”Den store sprogfidusbog” (Kæmpebog) 

Henriette Langkjær: ”Små bøger til opdagende læsning, 1-6” 

og ”Opdagende faglig læsning, 1-6” 

Konfettiserien 

– fx Sverre Henmo: Når dinosaurer græder 

Arne Svingen: Hubert-bøgerne 

Annette Bjergfeldt: Børste 

10

Andet 

Sproglig opmærksomhed med materialet ”Hop om bord i lyd og ord”, hvor indlæringen af bogstav-lyd understøttes 

af håndfonemer. 

Kommende 1. klasses dansklærer deltager i undervisningen i børnehaveklassen. 

På det andet forældremøde udleveres forældrefolderen ”Den første læsning”, med gode råd og idéer til 

forældrene omkring læsning hjemme. 

_______________________________________________________________________________________ 

Typiske kendetegn for en læser på dette niveau 

Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang 

pjatte med ord og rim. 

Eleven kender begreberne bogstav, ord 

og sætning. 

Eleven kan ”legeskrive” og lidt senere 

”børnestave”. 

Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og 

fortælling 

Eleven kan genfortælle og selv fortælle 

historier. 

Eleven kan indgå i samtale og dialog. 

Eleven forstår sammenhængen mellem 

skriftens tegn og talens lyd. 

Eleven har fået et begyndende kendskab 

til de 3 alfabeter 

_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 

Tidlig sprogvurdering (starten af skoleåret) 

KTI 

”Læseevaluering” (Alinea) – Store bogstaver, 

Vokaler og Find billedet 

Evalueringsmaterialer (Forår) 

KTI 

”Læseevaluering” (Alinea) – Alle bogstaver, 

Konsonanter, Forlyd og rimdel og 

Find billedet 

Derudover elevsamtaler to gange årligt forud for skole/hjem-samtaler. Der udarbejdes elevplan én gang 

forud for den anden skole/hjem-samtale. 

11


Det talte sprog 

At bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig 

At udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk 

At fremlægge, referere, fortælle og dramatisere 

At give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner 

At læse enkle tekster op med god artikulation 

At lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet 

At improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder 

At forstå enkle norske og svenske ord og udtryk 

Det skrevne sprog – læse 

At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende 

tekster 

At læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier 

At søge forklaring på ukendte ord 

At opnå passende læsehastighed og præcision 

At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste 

At læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad 

At begynde at læse sig til viden i faglige tekster 

At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste 

At udvikle begyndende læserutiner 

At finde og vælge bøger til egen læsning 

At læse lette norske og svenske ord og sætninger 

_______________________________________________________________________________________ 

Læsning og læseundervisning af Carsten Elbro er en grundbog om læsning. Bogen rummer 

centrale dele af den aktuelle, forskningsbaserede viden om læsning, fx om emner 

som skriftens principper, læseprocesser, læsevanskeligheder og metoder i læseundervisning. 

2. udgave er opdateret med de seneste års indsigter inden for læsning og indeholder 

nyskrevne afsnit om bl.a. læsning på dansk som andetsprog og brug af elektroniske 

ordbøger i undervisningen. 

12

Sprog, litteratur og kommunikation 

At bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk 

At kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog 

At vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog 

At vide, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser 

At kende betydningen af de vigtigste ord og begreber 

At udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation 

At være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster 

At kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold 

At samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende 

kendskab til faglige begreber 

At kende enkle sproglige virkemidler 

At kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg 

At forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier 

At vide, at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster 

At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form 

At finde information i trykte og elektroniske medier 

At forstå, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder 

_______________________________________________________________________________________ 

Læsehastighed efter 2. klassetrin 

At kunne læse let børnelitteratur for aldersgruppen med ca. 100 ord pr. minut 

At kunne læse udfordrende tekster med ca. 60 ord pr. minut 

_______________________________________________________________________________________ 

Anbefalet læsemængde 

1. klasse: Enkle letlæsningsbøger – 1 pr. dag 

2. klasse: 2-3 letlæsningsbøger om ugen 

_______________________________________________________________________________________ 

13

Generelt om læsning på dette niveau 

Elevens tilegnelse af læsestrategier står centralt, 

herunder såvel afkodnings- som læseforståelsesstrategier. 

Undervisningen tager udgangspunkt i 

elevernes erfaringer med læsning og skrivning. 

Eleverne skal erfare, at læsning både kan give 

oplevelser og viden. 

Der arbejdes med læsníng individuelt, parvis, i 

små grupper og på hele klassen. Computeren kan 

med sine muligheder for digital olæsning bruges 

som støtte for enkelte og for alle elever. 

Elevernes læseudvikling ses i samspil med skriveudviklingen 

og evalueres løbende med henblik på 

at tilrettelægge varierede og målrettede aktiviteter. 

Eleverne læser korte og vedkommende nyere og 

ældre skønlitterære og faglige tekster, der er 

skrevet for aldersgruppen, og som giver den enkelte 

udfordringer. I begyndelsen er fokus på 

sikkerheden i læsningen af de enkelte ord og på 

forståelse af tekstens sammenhæng. Efterhånden 

beskæftiger eleverne sig med flere detaljer i læseforståelsen. 

Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en 

begyndende anvendelse af hensigtsmæssige strategier. 

Der arbejdes med før-, under- og efterlæseaktiviteter. 

Computeren bruges som redskab i læse- og skriveundervisningen. 

Orientering på skærmsider 

introduceres. 

_______________________________________________________________________________________ 

Eleverne skal arbejde med 

At anvende bogstavernes navn, form og lyd, og de skal præsenteres for forskellige afkodningsstrategier 

som lydstavning, stavelsesdeling og ordbilleder 

At læse lette tekster med stigende hastighed 

At læse tekster med almindeligt brugte ord 

At læse trykte og elektroniske tekster 

At bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift 

og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold 

At læse sprogligt udfordrende tekster 

At læse forskellige typer af tekster 

At formidle forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og skrivning 

At søge forklaringer på ord og vendinger, de ikke umiddelbart forstår i trykte og digitale tekster 

At læse enkle tekster højt for hinanden og for læreren 

At finde bøger og andre tekster til egen læsning 

At læse dagligt for at opnå god læserutine 

At forstå, hvad de lærer af at læse 

At anvende computeren som støtte i læsningen 

At iagttage forskelle og ligheder imellem ord og enkle sætninger på dansk, norsk og svensk 

14

Læseevaluering på begyndertrinnet 

Læseevaluering på begyndertrinnet samler viden om læsning i et pædagogisk 

redskab, der følger klassen og den enkelte elev gennem den første læse- og staveudvikling 

fra skolestart til slutningen af begyndertrinnet. 

Materialet fokuserer på: 

• Elevernes sproglige færdigheder ved skolestart 

• Elevernes forudsætninger for læsning og stavning efter børnehaveklassen 

• Elevernes læsning og stavning af kendte og nye ord i 1. klasse 

• Elevernes læsning og stavning af korte sætninger i 2. klasse 

Materialet passer sammen med bogsystemet Den første læsning og indeholder desuden talrige forslag til 

sproglige aktiviteter, fonologisk øvelser samt læse- og stavetræning for klasser og elever med særlige profiler 

og behov. 

_______________________________________________________________________________________ 

Læseteater – hvorfor og hvordan... 

Når børnene skal lære at læse, og læse med forståelse og indlevelse, kan man arbejde med læseteater. 

Læseteater kan bruges både i indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen. På Læseteater-konferencen på 

Skole-kom kan man frit hente Læseteater-manuskripter og under ”Tips & Ideer” finder du hæftet ”Læseteater 

– LT – Sproget og fantasiens teater”. 

Der kræves ingen scene - blot et centralt sted i rummet, hvor alle kan se oplæsningen. 

Der kræves ingen eller få rekvisitter eller kostumer. Hvis de skal bruges, skal de være meget enkle. 

Det er ikke nødvendigt at lære udenad. Manuskriptet holdes i hånden ved fremførelsen. 

Slutmålet må altid være opførelse af læsestykket for et publikum. 

Rygraden og kernen i læseteater er den gentagne læsning. 

Eleverne øver et manuskript indtil, det kan læses flydende og med indlevelse. 

I læseteater er fokus ikke kun rettet mod læsehastighed og rigtighed, men også mod læseforståelse 

og indlevelse. 

Læseteater er en nem og effektiv måde at få børn til at kunne lide at læse og få en større forståelse 

for litteraturen. 

Læseteater træner oplæsning og styrker læsefærdigheder. 

Læseteater motiverer både stærke og mindre stærke læsere 

Læseteater - læsning, mundtlighed og portfolio på mellemtrinnet af Anni Hensel. Når 

børnene skal lære at læse, og læse med med forståelse og indlevelse, kan man arbejde 

med læseteater. Med inspiration til at arbejde med læsefærdigheder såvel som samarbejde 

og respons. Med litteraturhenvisninger. 

15

1. klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål: 

At styrke og udvikle elevernes 

sproglige færdigheder 

At give eleverne mulighed for 

at erfare, at læsning og skrivning 

kan give oplevelser og 

viden 

At stimulere elevernes læse- 

og skrivelyst 

_______________________________________________________________________________________ 


Ina Borstrøm m.fl. (Alinea): ”Den første læsning” – Bogstavbogen, Læsebogen og Opgavebogen 

samt Fri læsning (bogkasse med 21 frilæsningsbøger) 

Dansklærerforeningen: ”Alfabetet på tapetet” 

Dansklærerforeningen: Danskfidusen - Danskfidusen rummer bl.a.: bøger til fælleslæsning, skriveundervisning, 

lærerens forberedelse og forældresamarbejdet, tosprogsfidusen, serier af små læsebøger, kapitelbøger 

og Netfidus.dk. 

_______________________________________________________________________________________ 


Læsefidusens kapitelbøger 

Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne 

Dingo: Lydret Dingo, Mikro Dingo og Grøn Dingo 

Jørn Jensen: Palle-bøgerne 

Mogens Brandt Jensen: Alfa-bøgerne 

Bent B. Nielsen: Peter og Julle-bøgerne 

Forslag til oplæsningsbøger 

Kim Fupz Aakeson: Sallies historier 

Konfettiserien fx Sverre Henmo: Når dinosaurer græder 

Arne Svingen: Hubert-bøgerne 

Ole Lund Kirkegaards bøger 

Charlotte Fleischer: Tante Fjas-bøgerne 

Rune Fleischer: Otto-bøgerne 

Kirsten Ahlburg: Bo-bøgerne 

Marie Hansen: Lasse-bøgerne 

Hans Chr. Hansen: Leif-bøgerne 

16

Andet 

Tidlig indsats – i midten af første klasse kan de elever, der ikke er kommet godt i gang med den skriftsproglige 

udvikling, tilbydes Læseløft. 

_______________________________________________________________________________________ 


Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed 

ved læsning af tekster med få ord på 

hver side, oftest med billeder, som teksten 

bygger på 

Den forståelsesbaserede afkodning kræver 

stor opmærksomhed og energi i søgningen 

efter indholdet 

Eleven læser kendte ord i tekster ved 

hjælp af ordbilleder 

Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første 

bogstavs lyd, for at afkode nye ord i 

teksten, og korrigerer ofte sig selv 

_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 

Evalueringsmaterialer (Efterår) 

OS64 

IL-Basis 


OS64 

”Læseevaluering” (Alinea) – Ordlæs og 

Orddiktat 


forud for den første skole/hjem-samtale. 

_______________________________________________________________________________________ 

OS64 og OS120 – Ordstillelæsningsprøver 

Ordlæsningsprøver til vurdering af afkodning og læseforståelse ved enkeltordslæsning. 

Eleverne læser et ord for sig selv, derefter demonstrerer de deres 

læseforståelse ved at overstrege en af fire mulige tegninger. Prøveresultaterne 

beskrives i et kategorisystem, der bygger på læsehastighed og rigtighedsprocent/forståelse. 

Prøverne er beregnet til at kunne gentages med et halvt til helt års mellemrum, således at læseudviklingen 

kan følges. 

17

Faglig læsning 

Alinea: Læs dansk fakta - en række lette og spændende fagbøger på et højt fagligt niveau 

både på tekst- og billedsiden. Bøgerne kan indgå som den første fagbog, hvor der arbejdes 

med et specifikt emne, eller i et fagligt læsekursus. Med tilhørende opgaver. 

Dansklærerforeningen: Tur i naturen 1-10 - Læsebøgerne er beregnet til selvlæsning og differentieret læseundervisning 

i 1. og 2. klasse. Bøgerne handler om livet i de danske skove. De tilhørende opgaver kan hentes 

på Dansklærerforeningens hjemmeside. 

Gyldendal: Første Fakta - en serie letlæselige fagbøger. Bøgerne er velegnede til både 

selvstændig læsning, til højtlæsning og til kurser i faglig læsning. De tilhørende opgaver 

kan hentes her: www.fagliglaesning.dk/ 

_______________________________________________________________________________________ 

Verden fuld af ord af Lene Krogh Larsen m.fl. bidrager til at udvikle elevernes 

ordforråd og lærer dem at bruge enkle redskaber til at kunne forstå, huske 

og genfortælle både faktatekster og fiktion. Læreren læser teksterne op for 

eleverne flere gange, og gennem samtale, forståelsesstrategier, skrivning og 

tegning arbejder klassen systematisk med både udvalgte ord og med forståelse 

af hele teksten. 

_______________________________________________________________________________________ 

18

2. klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål: 

At eleven fortsat har lyst til at læse og skrive. 

At eleven kan anvende læsning og skrivning i 

hverdagen. 

At eleven får oplevelsen af, at læsning giver oplevelser. 

At eleven bruger læsning til oplysning og information. 

At bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel. 

_______________________________________________________________________________________ 

Materialer - undervisning 

Ina Borstrøm m.fl. (Alinea): ”Den første læsning, 2. kl.” – Læsebogen og 

Opgavebogen samt Fri læsning 2 (bogkasse med 24 frilæsningsbøger) 

Læseteater 

Læsefidusens kapitelbøger omskrevet til læseteater: ”Lulu og de mærkelige breve”, ”Lulu og kidnapperne”, 

”Bogtyven” el. ”Ridder Ras og kampen om det gyldne sværd”. 

_______________________________________________________________________________________ 


Bente Koch: Det forheksede nøglehul 

Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora-bøgerne 

Josefine Ottesen: Drageherren 1-11 

Jørn Jensen: Palle-bøgerne 

Per Gammelgaard: Ane-bøgerne 

Jørn Jensen: Kasper-bøgerne 

Cecilia Lidbeck: Vilma-bøgerne 

Jørn Jensen: Sofie-bøgerne 

Per Gammelgaard: Den lyseblå Baron 1-16 

Kurt Juul: Adam-bøgerne 


Dingo: Grøn Dingo og Gul Dingo 

Naja Marie Aidt: Zakarias-bøgerne 

19


Alinea: Læs dansk fakta - en række lette og spændende fagbøger på et højt fagligt niveau både på tekst- og 

billedsiden. Bøgerne kan indgå som den første fagbog, hvor der arbejdes med et specifikt emne, eller i et 

fagligt læsekursus. Med tilhørende opgaver. 

Dansklærerforeningen: Tur i naturen 1-10 - Læsebøgerne er beregnet til selvlæsning og differentieret 

læseundervisning i 1. og 2. klasse. Bøgerne handler om livet i de danske skove. 

Med tilhørende opgaver. 

Flachs: Små fakta - en serie læseteknisk bearbejdede fagbøger, der er velegnede til den første 

faglige læsning. Bøgerne er fyldt med flotte billeder, instruktive tegninger og en letlæst 

tekst, som giver mange oplysninger og et godt indblik i de forskellige emner. Hver bog rundes af med et 

faktaresumé, litteraturliste, internethenvisninger og et stikordsregister. Serien henvender sig til børn fra 2.- 

5. klasse. I hver bog er der angivet lixtal. Med tilhørende opgaver. 

Gyldendal: Første Fakta - en serie letlæselige fagbøger. Bøgerne er velegnede til både selvstændig 

læsning, til højtlæsning og til kurser i faglig læsning. De tilhørende opgaver kan hentes 

har: www.fagliglaesning.dk/ 

Turbine: Jeg læser - velegnet til børn, der skal lære at læse eller lige har lært det. Bøgerne er 

meget lette. De kan bruges til faglig læsning eller læses af lyst. Elevopgaver og lærervejledning 

kan hentes på www.jeglæser.dk . 

Gyldendal: De små fagbøger - bøgerne er meget velegnede til faglige læsekurser, frilæsning og tværfaglige 

emnearbejder. På www.fagliglaesning.dk kan hentes opgaver til alle titler i serien. 

Læsekursus fra PMC jf. www.pmc-as.dk under ”links og værktøjer”. 

_______________________________________________________________________________________ 

Andet 

Tidlig indsats – i begyndelsen af 2. klasse kan de elever, der ikke er kommet godt i gang med den skriftsproglige 

udvikling, tilbydes Læseløft. 

20


Læseren anvender og skifter mellem 

formålsbestemte strategier i en efterhånden 

funktionel læsning af enkle tekster 

Læseren stopper op, bliver hængende i 

afkodningen, der kræver megen opmærksomhed 

- læsningen går langsomt 

For de lidt bedre læsere på dette klassetrin 

gælder, at de selvstændigt kan læse 

en ukendt tekst af et vist omfang inden 

for egen erfaringsverden 

Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, 

og læseren går i stå under afkodningen 

af ukendte ord i den løbende læsning 

- læsningen er endnu ikke flydende 

_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 


OS120 

”Læseevaluering” (Alinea) – Ordlæs og 

Sætningsdiktat 


OS120 

ST2 

”Læseevaluering” (Alinea) – Sætningslæs 

og Sætningsdiktat 



Nationale test 

I foråret gennemføres den obligatoriske nationale test i læsning for 2. klasse. Det anbefales at gøre brug af 

muligheden for på frivillig basis at prøve testen to gange i efteråret. 

_______________________________________________________________________________________ 

Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrues store eventy er et materiale til begynderundervisning 

i 1. og 2. klasse med fokus på læseforståelsesstrategier. Materialet er differentieret 

på en sådan måde, at alle i klassen kan deltage på lige fod. Det gælder alle dele af materialet, 

både afkodningsdelen i elevteksterne og forståelses-delen i spørgsmålene til den 

litterære samtale til romanen samt diverse skriveopgaver. Det betyder, at både den fagligt 

svage afkoder eller den fagligt stærke afkoder bliver mødt med udfordringer, der tager 

udgangspunkt i den fælles fortælling, og som passer til dennes niveau. Det samme gælder den fagligt svage 

og den fagligt stærke forståelseslæser. Den fagligt svage afkoder behøver ikke også at være en faglig svag 

forståelseslæser. 

21



At bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe 

At videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk 

At fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge 

At give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden 

At læse tekster op med tydelig artikulation og betoning 

At lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons 

At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel 

At forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryksformer 

Det skrevne sprog – læse 

At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende 

tekster 

At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 

At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 

At kende forskellige læseteknikker 

At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 

At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 

At læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 

At læse sig til danskfaglig viden 

At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 

At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 

At søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier 

At læse lette og korte norske og svenske tekster 


At bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk 

At have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk 

At kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog 

At vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser 

At kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa 

At udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation 

At forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster 

At kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion 

At samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber 

og begyndende analytisk forståelse 

At kende brugen af sproglige virkemidler 

22

At kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg 

At forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer 

At opnå kendskab til, hvordan sprog og litteratur fra forskellige tider afspejler den periode, den er 

blevet til i 

At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form 

At søge information på en systematisk måde 

At iagttage forskelle og ligheder i sprog fra forskellige kulturer 

_______________________________________________________________________________________ 



At kunne læse sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med ca. 100 ord pr. minut 

_______________________________________________________________________________________ 

Anbefalet læsemængde 

3. – 5. klasse: 3-4 bøger om måneden 

_______________________________________________________________________________________ 


I 3. - 4. klasse konsolideres og automatiseres læsningen 

ved, at eleverne læser meget og læser 

mange varierede teksttyper med differentierede 

læseopgaver. 

Der introduceres forskellige læseteknikker, og der 

arbejdes efterhånden mere målrettet med læseforståelsesstrategier. 

Elevernes læselyst stimuleres ved præsen-tation 

af og adgang til mange og forskelligartede tekster 

af stigende omfang og sværhedsgrad. Læsestoffet 

hentes fra et alsidigt og varieret udbud af trykte 

og digitale tekster. 

Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver 

mere og mere opmærksomme på, at tekster læses 

med forskellige formål og forskellige situationer. 

Læseforståelsesstrategi, læsemåde og læseteknik 

afpasses derefter. 

Dan fagfaglige læsning prioriteres gennem en 

anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der 

arbejdes med før-læseaktiviteter, underlæseaktiviteter 

og efter-læseaktiviteter. 

Arbejdsformen veksler mellem individuel læsning 

og læsning i mindre og større grupper. 

23


At automatisere læsningen og gradvis øge læsehastigheden 

At udvikle ordforråd gennem læsning af sprogligt udfordrende tekster 


At videreudvikle læseforståelsesstrategier til at strukturere det læste ved brug af fx nøgleord, noter 

og begrebskort og forholde sig spørgende til det læste 

At læse forskellige genrer og blive bevidste om karakteristiske træk og blandingsformer 

At benytte forskellige læseteknikker som punktlæsning, skimming og nærlæsning 

At udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer 

At søge forklaringer på ord og vendinger 

At forberede og gennemføre oplæsning for andre 

At finde bøger og andre tekster til egen læsning 

At læse dagligt for at opnå god læserutine 

At være bevidste om egen forståelse af det læste 

At anvende computeren til støtte i læseindlæringen og orientere sig på websider 

At læse lette norske og svenske tekster 

_______________________________________________________________________________________ 

SL– Sætningslæseprøver 

SL-prøverne er udviklet til at vurdere børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlægning 

af undervisningen, herunder også undervvisningsdifferentiering og henvisning til kompetencecentret. 

Prøverne er beregnet til børn fra 3. til 4. klasse, men kan også anvendes i specialundervisningssammenhænge 

med ældre elever. 

SL-prøverne består af en let prøve, SL60 og en lidt sværere prøve, SL40. SL60 indeholder 60 opgaver og 

SL40 indeholder 40 opgaver. Alle opgaver består af en tekst på et eller to udsagn og fem svarmuligheder i 

form af billeder. Det billede, der mest præcist afspejler indholdet i teksten, skal afkrydses af eleverne. Prøveresultaterne 

beskrives i et kategorisystem, der bygger på læsehastighed og rigtighedsprocent/forståelse. 

Prøverne er beregnet til at kunne gentages med et halvt til helt års mellemrum, således at læseudviklingen 

kan følges. 

24

3. klasse 

Formål: 

At eleven bevarer og fortsat udvikler lysten til at 

læse og skrive. 

At eleven får oplevelser og tilegner sig viden gennem 

læsning af forskellige genrer. 

At eleven stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen. 

At eleven anvender læsning og skrivning i alle fag 

og på tværs af fagene. 

At eleven erfarer, at kropssprog og stemmeføring 

er vigtig i kommunikation. 

At eleven henter inspiration til egen skriftlig og 

mundtlig formulering gennem det, der læses, 

høres og ses. 

_______________________________________________________________________________________ 


Ina Borstrøm m.fl. (Alinea): ”Den sikre læsning” – Børneromanerne: ”Brug bolden!”,”Magi i 

luften”og ”Gå efter guldet!” samt tilhørende Arbejdsbog 1-2-3. 

Trine May m.fl. (Gyldendal): ”Fandango 3. klasse” 

– Grundbog samt Arbejdsbog A og B. 

_______________________________________________________________________________________ 

Læs! af Hanne Fabrin er til læsetræning I 3. klasse. (klassesæt kan lånes på PLC) 

I ”Læs!” træner eleverne forståelses- og husketeknikker, der gør dem bedre til 

at arbejde med og lære af de tekster, de læser i skolen. Materialet lægger 

op til, at udviklingen af elevernes læseforståelse er et fælles anliggende 

for klassens team – med dansklæreren som igangsætter. 

25


Josefine Ottesen: Drageherren 1-11 

Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora-bøgerne 

Peter Gotthardt: Elverdronningens riddere 1-8 og 

Elverdronningens børn 1-5 

Glenn Ringtved: Dreamteam-bøgerne 

Cecilia Lidbeck: Vilma-bøgerne 

Jan Kjær: Taynikma 1-14 

Naja Marie Aidt: Zakarias-bøgerne 


Per Gammelgaard: Ane-bøgerne 

Jørn Jensen: Kasper-bøgerne 

Jørn Jensen: Sofie-bøgerne 

Per Gammelgaard: Den lyseblå Baron 1-16 

Dingo: Gul Dingo og Blå Dingo 

_______________________________________________________________________________________ 


Flachs: Små fakta - en serie læseteknisk bearbejdede fagbøger, der er velegnede til den første 

faglige læsning. Bøgerne er fyldt med flotte billeder, instruktive tegninger og en letlæst tekst, 

som giver mange oplysninger og et godt indblik i de forskellige emner. Hver bog rundes af 

med et faktaresumé, litteraturliste, internethenvisninger og et stikordsregister. Serien henvender 

sig til børn fra 2.-5. klasse. I hver bog er der angivet lixtal. De tilhørende opgaver kan 

hentes her: www.flachs.dk/små-fakta 

Læsekursus fra PMC jf. www.pmc-as.dk under ”links og værktøjer” 

Gyldendal: De små fagbøger - bøgerne er meget velegnede til 

faglige læsekurser, frilæsning og tværfaglige emnearbejder. På 

www.fagliglaesning.dk kan hentes opgaver til alle titler i serien. 

_______________________________________________________________________________________ 

Andet 

Tidlig screening for ordblindhed – i begyndelsen af 3. klasse tages Dansk Videnscenter for ordblindheds test 

fra ”Procedure til afgrænsning af dysleksi i begyndelsen af 3. klasse”. 

26


Læseren læser nu flydende med god forståelse 

Læseren har et fundament af funktionelle 

læsestrategier og udvider sin læsning til 

også at omfatte bøger med et væsentligt 

større omfang end tidligere 

Læseren foretrækker typisk stillelæsning 

_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 

Screening for ordblindhed – testmateriale fra DVO 


SL60 

ST2 


SL60 

ST3 



_______________________________________________________________________________________ 

Læsetaklinger af læsekonsulent Kirsten koch jensen er et struktureret læseforløb til 

elever på mellemtrinnet. Eleverne arbejder med at få overblik over tid, sted og personer. 

De arbejder også med at forstå svære ord og med at forstå handlingen i en tekst. 

Hensigten er, at eleverne lærer forskellige strategier at kende for at opnå en bedre 

læseforståelse. 

_______________________________________________________________________________________ 

27

Dingo-serien 

Dingo. Lydret mini 

Lydret Dingo Mini - så bliver det ikke lettere! 

Lydret Dingo Mini er en ny serie, som med sine 16 sider er lettere en Lydret Dingo. Der er to bøger om 

drengene Tor og Tim, der spiller musik og fanger ål. I de to bøger om pigerne Puk og Siv møder vi bl.a. dyrene 

på gården. Lydret Dingo Mini består den enkelte bog overvejende af lydrette ord, som fx sol, men der 

bliver også benyttet lette lydnære ord, som fx mor. Bøgerne har kun enstavelsesord og benytter en meget 

enkel sætningsstruktur og mange gentagelser. De farvemættede illustrationer er med til at give liv og mere 

indhold til selve tekstens historie. Børnehaveklasseelevernes første rigtige bog! 

Lydret Dingo 

0. klasse – 1. klasse 

Lydret Dingo er for begynder-begynderlæseren. Serien er inddelt i fem niveauer, der benævnes med 1-5 

prikker. Bøgerne er stringent opbygget med tydeligt afsæt i det fonologiske princip. Der er mange gentagelser 

og meget korte ord uden konsonantklynger. Historien er enkel, men understøttes og videreudvikles af 

levende og sjove illustrationer, som appellerer til målgruppen. Her finder man serierne om Sif og Søs, Max 

og Alf og de små historier om dyr og nisser i Ådal. 

Mikro Dingo 

0. klasse – 1. klasse, første halvdel 

Mikro Dingo er gennemillustrerede og har en lav lix. Bøgerne er på 24 sider, og de er ikke kapitelinddelt. 

Her finder man serierne om pigen Klara og hunden Bella. Der er også serien om drengen Tim, som ofte bliver 

bange ... og mange, mange flere. 

Lille Dingo 

1. klasse, anden halvdel 

Lille Dingo er lidt sværere end Mikro Dingo. Historierne er længere og mere udfordrende, men bøgerne er 

fortsat gennemillustreret og med lav lix. Her finder man serierne om pigen Rosa og Kleo, som elsker dyr. 

Den nye serie om Magnus, som bor på landet, er populær hos drenge, der elsker maskiner. 

Grøn Dingo 


Grøn Dingo er delt op i 3 niveauer efter sværhedsgrad. Det er markeret med en prik, to prikker og tre prikker 

på ryggen. Bøgerne er inddelt i kapitler. Grøn Dingo er sjov og alvor, gys og mysterier, nordiske guder og 

fantasy. Her er mere tekst og færre illustrationer end i Mikro og Lille Dingo. Her finder man serierne om den 

tyrkiske dreng Faruk, Jakob og Jeppe, der opklarer mysterier, Milner og Jonas, der begge foregår i et fantasy-univers, 

og så alle de mange gode historier om Tor og Odin. 

28

Gul Dingo 


Gul Dingo er delt op i 3 niveauer efter sværhedsgrad. Det er markeret med en prik, to prikker og tre prikker 

på ryggen. Bøgerne er inddelt i kapitler. Her finder man gys, grin og alvor og varme, eventyr af H.C. Andersen, 

detektivserien med Filip M. Lund, stenalderserien om gudernes ø, hestepigerne Stina og Naja og 

Et farligt rolle-spil. 

Blå Dingo 


Blå Dingo er delt op i 3 niveauer efter sværhedsgrad. Det er markeret med en prik, to prikker og tre prikker 

på ryggen. Bøgerne er inddelt i kapitler. Her finder man bl.a. Gys og Gru, nordiske guder og serien om 

dværgdetektiven Jack Stump samt gode klassikere. 

På Pædagogisk læringscenter kan vi hjælpe med opgaver til et stort udvalg af bøgerne. 

_______________________________________________________________________________________ 

Dingo-bøger fra Gyldendal udkommer nu som App til iPhone og iPad. Serien kombinerer 

læsning med lyd og indeholder samtidig en funktion, hvor barnet kan optage og lytte til 

sin egen læsning. 

_______________________________________________________________________________________ 

ST – Pædagogisk analyse af stavning 

ST-prøverne er et effektivt diagnostisk materiale til beskrivelse af såvel klassens som 

den enkelte elevs stærke og svage sider, når det gælder stavning. Hermed bibringes 

læreren et overblik over, hvilke undervisningsområder der eventuelt kræver særlig 

indsats. 

ST-prøverne indeholder opgaver i de forskellige stavediscipliner – diktat, orddeling, 

store bogstaver, sammensatte ord osv.. Prøverne findes i en afpasset udgave til hvert klassetrin mellem 2. 

og 9. klasse. De er konstrueret med henblik på at analysere de typer fejl, eleverne begår. Der skelnes mellem 

forskellige fejltyper, som svarer til undervisningsområder, læreren er bekendt med. Prøven tager for 

hver fejltype stilling til, om klassens/elevens standpunkt ved denne fejltype er alderssvarende, eller i hvilken 

grad standpunktet er bedre eller dårligere i forhold til andre klasser. 

29

4. klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål: 

At konsolidere læsningen ved, 

at eleverne læser meget og 

læser varierede tekster 

At skabe læsere med en aktiv 

læseindstilling 

At bevare læselysten 

_______________________________________________________________________________________ 

Generelt om læsning fra 4. klasse 

Når eleverne begynder i 4. klasse forudsættes 

det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende 

er mere eller mindre sikker. 

På 4. klassetrin arbejdes der derfor i stigende 

grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne 

skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare 

læselysten. 

Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation 

af og adgang til mange og forskelligartede, trykte 

og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. 

Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver 

mere og mere opmærksomme på, at tekster læses 

med forskellige formål og i forskellige situationer. 

Eksempelvis At læse for at opleve, at 

læse for at gøre, at læse for at lære. 


anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der 

arbejdes med før-, under– og efterlæseaktiviteter. 

_______________________________________________________________________________________ 

Materialer - undervisning 

Ina Borstrøm m.fl. (Alinea): ”Den sikre læsning” – børneromanerne: ”Helt ærligt!”, ”Klap hesten!” og ”Nyt 

forsøg” samt tilhørende arbejdsbog 4-5-6. 


Bent Haller: Kaskelotternes sang 

Astrid Lindgren: Verdens bedste Astrid, Pippi Lang-strømpe, Brdr. Løvehjerte 

Bodil Bredsdorff: Krageungen 

Dingo – bøgerne (blå) 

30

Billedromaner 

Hanne Kvist: Jeg er Frede (gratis undervisningsmateriale på Dansklærerforeningen) 

Kim Fupz: Engleberth H og den sidste chance 

Lærervejledning: Billedromaner i brug 

Eventyr—primært folkeeventyr 

Oplæsning 

Merete Brudholm: Gid du brækker benene! 

Merete Brudholm: Helge der ik’ ku’ vælge 

_______________________________________________________________________________________ 

Frilæsning – serier: 

Jørn Jensen: Koldt blod, Knivens magi, Hævnens 

labyrint 

Daniel Zimazoff: Team A 

Gerd Rindel: Dreamteam 

Lin Hallberg: Sigge, Klaras vennebog, 

Kenneth Bøgh Andersen: Antboy 

Rene Toft Simonsen: Karla-bøgerne 

Kim Fupz: Vitello 

Stine: Gåsehud 

Josefine Ottesen: Drageherren, Krigerprinsesssen, 

Sagaen om Sigurd, Grønnesø 

Lene Kaaberbøl: Vildheks, Skammerserien 

Jan Kjær: Taynikma 

Peter Gotthardt. Eleverdronningens riddere, Katla 

og Knøs 

Måns Gahrton: Rosa-bøgerne 

Trine Juul Hansen: Dem fra sjette - 6.b og Dem fra 

syvende - 7.b 

Mette Finderup: Emmy 

31


Camilla Gellert m.fl.: Læs til! Grundbog og tekstbog 

Gerd Fredheim: Læsning i fagene 

De små fagbøger: fagbogens opbygning fx indholdsfortegnelse, stikordsregister inkl. opgaver 

De store fagbøger inkl. opgaver. På www.fagliglaesning.dk kan hentes opgaver til alle titler i serien 

Læsekursus fra PMC (jf. www.pmc-as.dk under ”Links og værktøjer”) 

_______________________________________________________________________________________ 

Andet 

Eleverne kan med fordel arbejde med 

Læseteater (se s. 14) 

Dramatisering 

Boganmeldelser 

_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 


SL40 

ST3 


SL40 

ST4 






32

Læsning i andre fag 

Kristendomskundskab og historie 

Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. 

Mind eleverne om formålet med at læse en 

sådan tekst—altså hvad det forventes, de kan, 

når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne 

i den rækkefølge, de har fundet sted. 

Matematik 

Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår 

nu i et større omfang i undervisningen. Det vil 

derfor være en god idé, at eleverne producerer 

deres egen ordbog med fagudtryk. Herudover 

Natur og teknik 

Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, 

centrale ord og begreber ved at lave betydningskort 

og en elevproduceret ordbog. Herudover er 

det en god idé at gøre eleverne opmærksomme 

Ud over kolonnenotater og billednotater, som 

eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det 

nu være en god idé at introducere ”Tidslinjen”, 

som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen 

af begivenheder. 

kan der med fordel arbejdes videre fra 3. klassetrin 

med at bruge procesnotater og forskellige 

former for understregning af tekstens informationer. 

på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige 

tekster. Del ordene op eller lær eleverne, at 

sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. 

_______________________________________________________________________________________ 

Håndbog til undervisning i børne- og ungdomslitteratur 

Børnelitteratur i praksis af Ingelise Moos giver læreren et solidt fagligt grundlag 

for at gennemføre undervisningsfoløb i børne- og ungdomslitteratur. Læreren 

får konkrete ideer til tekstvalg, elevopgaver og litteratursamtaler. Der er 

forslag til placering i årsplanen og til evalueringsformer, der passer til mål og 

undervisningsaktiviteter i alle forløb. De valgte tekster repræsenterer både 

nyere og ældre børne- og ungdomslitteratur og forskellige litterære genrer. 

Bogen foreslår konkrete undervisningsforløb med mål og evaluering på alle 

klassetrin. Forfatterne giver bud på fagligt fokus for forløbene og begrundelser 

for valg af metoder med udgangspunkt i trinmål. 

33

Mål -Trinmål efter 6. klassetrin 


At bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ord- 

styrer 

At udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd 

At argumentere, debattere og informere 

At udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form 

At læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning 

At lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål 

At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål 

At forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og for- 

skelle mellem nabosprogene 

Det skrevne sprog - læse 

At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskel- 

lige teksttyper 

At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier 

At søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger 

At anvende forskellige læseteknikker 

At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 

At fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 

At læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståel- 

se og indlevelse 

At læse sig til danskfaglig viden 

At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 

At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 

At søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 

At læse lette norske og svenske tekster 


At bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden 

At vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer 

At kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem 

At skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige 

ordklasser og deres funktion i sproget 

34

At kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer 

At forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation 

At vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster 

At karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion 

At fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse 

og analyse 

At kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler 

At vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg 

At finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer 

At kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er 

blevet til i 

At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form 

At søge information på en systematisk og kritisk måde 

At forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed 

_______________________________________________________________________________________ 



At kunne læse sprogligt udfordrende tekster for aldersgruppen med ca. 140 ord pr. minut 

_______________________________________________________________________________________ 

Læsemængde 

3.-5. klasse: 3 – 4 bøger om måneden 

6.-9. klasse: mindst en bog om måneden 

_______________________________________________________________________________________ 

35


Der arbejdes fortsat med udvikling af elevernes 

tekniske og forståelsesmæssige læsefærdigheder. 

Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale 

begreber, hvorfor der arbejdes med et stort og 

varieret udbud af læsestof til elevernes selvstæn- 

dige læsning. Læsevaner og læseinteresser drøf- 

tes løbende med og mellem eleverne. 

I den fælles læsning arbejdes der fokuseret med 

læseforståelse. Termer som læseformål, læsemå- 

der og genrekendskab er centrale begreber i ar- 

bejdet med sprogligt udviklende tekster. Her 

arbejdes med såvel kortere tekster som større 

værker. 

Bearbejdningen af teksterne foregår skriftligt og 

gennem samtaler. Som læseteknik arbejdes med 

brug af notater som fx læselog. Grafiske modeller 

kan være med til at udvikle elevernes overblik og 

tekstindsigt. 

Elevernes kendskab til det litterære sprog og dets 

begrebsverden udvikles gennem arbejdet med 

fælles skønlitterære tekster. 

Eleverne øger deres kendskab til skøn- og faglit- 

terære genrers karakteristiske træk og erfarer, at 

de kan læse sig til danskfaglig viden. Der arbejdes 

endvidere med elevernes bevidsthed om udbyt- 

tet af egen læsning. 


systematisk anvendelse af hensigtsmæssige stra- 

tegier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, 

under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter. 

Arbejdsformerne varieres, så der både læses in- 

dividuelt, parvis og fælles. 

Norske og svenske tekster af passende sværheds- 

grad inddrages i trykt og elektronisk form. Tek- 

sterne læses med henblik på forståelse og sprog- 

lig iagttagelse af enkle ligheder og forskelle mel- 

lem de tre nabosprog. 

_______________________________________________________________________________________ 


At udvikle deres læsefærdigheder 

At øge deres læsehastighed – med bevidsthed om læseformål og teksttype 

At udvikle ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede og udfordrende tekster 


At benytte forskellige læseforståelsesstrategier som at stille sig spørgsmål undervejs i læsningen, 

opsummere tekstindholdet med egne ord, sammenligne det nye, man møder i teksten med allere- 

de kendt information og anvende forskellige visualiseringsteknikker som ord- og begrebskort 

At vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer 

At blive fortrolige med varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt 

af læseformål og genre 

36

At udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige gen- 

rer 

At søge forklaringer på ord, begreber og vendinger 


At søge bøger og andre tekster til egen læsning og opgaveløsning 

At udvikle god læsekultur 

At forholde sig til udbyttet af egen læsning 

At anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider 

At læse enkle norske og svenske tekster i forskellige genrer 

_______________________________________________________________________________________ 

Læs5 

Materiale til undersøgelse af børns læsning og selvvurdering af egen læsefærdighed 

LÆS5 er udviklet med henblik på at bevidstgøre lærer og elev om elevens læsetekniske 

færdigheder med det formål at sætte og nå udviklingsmål for klassen samt den enkelte 

elev. Læreren vil herefter kunne vælge undervisningsaktiviteter, indhold og læremidler, 

der stemmer overens med den enkelte elev og hele klassens forudsætninger, potentialer 

og udviklingsmål. Da indsatsen er afgørende for udviklingen af øget læsekompetence, er 

det vigtigt, at eleven er med til at vurdere sine egne læseprocesser og derigennem gøres medansvarlig for 

fastsættelsen af egne læsemål. 

LÆS5 består af to læsetekster og et spørgeskema samt diverse hjælpe- og retteark. Vejledningen indeholder 

ud over en gennemgang af selve prøven også de statistiske resultater fra Landsafprøvningen 2000 og 

nyere viden om børns læsning af mere generel karakter. 

_______________________________________________________________________________________ 

37

5. klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål 

At konsolidere læsningen ved, 

at eleverne læser meget og 

læser varierede tekster 

At skabe læsere med en aktiv 

læseindstilling 

At eleven gennem fordybelse i 

litteraturen bevarer læselysten 

_______________________________________________________________________________________ 


Trine May m.fl. (Gyldendal): Fandango 5. klasse 

Grundbog samt Arbejdsbog A og B. 


Trine May: Eventyrlige fortællinger 

Bodil Bredsorff: Børnene i Kragevig 

Leif Esper Andersen: Heksefeber 

Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen 

Bjarne Reuter: En som Hodder, Busters verden 

Cecil Bødker: Silas og den sorte hoppe, Hungerbarnet 

Billedromaner 

Katrine Marie Guldager: Kevins hus 

Lars Bukdahl: Mars er for tabere 

- gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen 

Lene Kaaberbøl: Skammerens datter 

Bent Haller: Hønsepigen 

Hjørdis Varmer: Det forår farfar gik under jorden 

Birgit Strandbygaard: Drengen der samlede på 

ord 

Bent Haller: Kaskelotternes sang 

Dingo - blå 

38

Oplæsning 

Merete Brudholm: Gid du brækker benene! 

Merete Brudholm: Helge der ik’ ku’ vælge 

_______________________________________________________________________________________ 



labyrint 



Lin Hallberg: Sigge, Klaras vennebog, 

Kenneth Bøgh Andersen: Antboy 


Kim Fupz: Vitello 


Josefine Ottesen: Drageherren, Krigerprinsesssen, 

Sagaen om Sigurd, Grønnesø 

Lene Kaaberbøl: Vildheks, Skammerserien 


Peter Gotthardt: Eleverdronningens riddere, Katla 

og Knøs 


Trine Juul Hansen: Dem fra sjette - 6.b og Dem fra 

syvende - 7.b 


_______________________________________________________________________________________ 


Læs med! af Hanne Fabrin mfl. til læsetræning i 5.-6. klasse (klassesæt kan lånes på 

PLC) 

Bogen gennemgår bl.a. læseteknikker, læseformål, læseforståelse, notatteknikker, 

læsemåder og læsehastighed. 

Læsning i fagene af Gerd Fredheim. Læsning i fagene er en elevbog i tilknytning til At 

læse for at lære. Gennem materialet i bogen arbejder eleverne med 

at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære 

at vide, hvad de skal gøre før, under og efter læsning 

at bruge denne viden, når de læser tekster i alle fag 

Læsning i fagene indeholder fagtekster til matematik, natur/teknik og historie foruden to modelleringstekster 

til dansk. 

39

De små og store fagbøger - på www.fagliglaesning.dk kan hentes opgaver til alle titler i serien. 


_______________________________________________________________________________________ 

Andet 

Ordbogsopslag: Retskrivningsordbogen 

Læseteater 

Elektronisk læselog (intra) 

Arbejde med nøgleord 

Arbejde med makkerlæsning og fremlæggelser 

_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 


Læs 5 

ST4 


Læs 5 

ST5 



_______________________________________________________________________________________ 








Der arbejdes fortsat med kolonnenotater og tids- 

linjer. Billednotaterne kan fortsat anvendes af 

elever, der har behov for at visualisere begivenhederne. 

Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde 

sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne 

om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. 

40

Matematik 

Fra Fælles Mål: 

Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå 

informationer, som indeholder matematikfaglige 

udtryk 

Læse, beskrive og tolke data og informationer i 

tabeller og diagrammer 

Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, 

der giver mulighed for intuitiv tænkning, 

egne repræsentationer og erhvervet matematisk 

viden og kunnen 

Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår 

nu i et større omfang i undervisningen. Eleverne 

kan producere deres egen ordbog med fagudtryk. 



Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder 

og udstyr indendørs og udendørs 

samt anvende faglig læsning. 



og en elevproduceret ordbog. I mange tekster 

i natur og teknik vil der optræde taksonomier. 

En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer 

introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. 

Fx Atomer er sammensat af tre forskellige 

Det kan være en god idé at lade eleverne understrege, 

de ord, de ikke forstår i en tekst, så man 

som lærer har et overblik over, hvilke ord, der 

volder eleverne problemer. Der kan efterfølgende 

arbejdes med ordene i fagordbøgerne. 

Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater 

ved tekststykker. Procesnotaerne kan 

justeres, så eleverne ikke længere behøver at 

tegne stykkerne. 

På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes 

forståelse af tekststykker ved at lave 

tekststykker til hinanden. 

slags partikler, nemlig protoner, elektroner og 

neutroner. For bedre at kunne forstå denne 

sammenhæng kan man som lærer lave en mindmap 

på tavlen for at vise sammenhængen. Herudover 

er det vigtigt at arbejde med forforståelsen 

af disse ord/begreber fx i form af begrebskort. 

Det anbefales, at eleverne laver mind-maps 

i samarbejde med læreren og hinanden på dette 

klassetrin. 

41

6.klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål 

At konsolidere læsningen ved, at eleverne læser 

meget og læser varierede tekster 

At skabe læsere med en aktiv læseindstilling 

At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer 

læselysten 

At eleven fastholder og uddyber gode læsevaner 

og anvender læsning både i og uden for skolen 

At eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik 

på senere analyse, fx læse sig ind i en person, 

en begivenhed eller lignende med henblik på at 

danne inferenser (drage følgeslutninger) 

_______________________________________________________________________________________ 


Trine May m.fl. (Gyldendal): ”Fandango 6. klasse” 

– Grundbog samt Arbejdsbog 

Kanonlitteratur: 

Kanon i folkeskolen, Alinea 

Adam Oehlenschläger 


Trine May: Gyselige fortællinger 

Trine May: Fantastiske fortællinger 

Else Marie Pedersen: Glasbørnene 

Lene Kaaberbøl: Skammerens datter 

Leif Esper Andersen: Heksefeber 

Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen 

Bjarne Reuter: En som Hodder, Busters verden 

Cecil Bødker: Silas og den sorte hoppe, Hungerbarnet 

Birgit Strandbygaard: Drengen der samlede på 

ord 

Bent Haller: Hønsepigen 

Hjørdis Varmer: Det forår farfar gik under jorden 

Janne Hejgaard: Lola & Retfærdighedens Bog 

John Boyne: Drengen i den stribede pyjamas 

Lene Kaaberbøl: Skyggeporten 

Dingo – blå og rød 

42

Billedromaner 

Pia Juul: På jagt 

Jesper Wung Sung: Alamo 

- gratis uv. materiale til billedromanerne på Dansklærerforeningen 

_______________________________________________________________________________________ 



labyrint 




Lin Hallberg: Klaras vennebog, 

Kenneth Bøgh Andersen: Antboy, Djævelens lærling 



Eoin Colfer: Artemis Fowl 

Josefine Ottesen: Grønnesø 

Lene Kaaberbøl: Skammerserien 

Peter Gotthardt. Eleverdronningens riddere 


Trine Juul Hansen: De m fra sjette - 6.b og Dem 

fra syvende - 7.b 


Emily Rodda: Deltoras Bælte 

Luc Besson: Arthur 

Philip Pullman: Det gyldne kompas 

_______________________________________________________________________________________ 

Andet 

Aviser: artikler—finde oplysninger om aktuelle emner 

Elektronisk læselog (Intra) 

43

Faglig læsning: 

Hanne Fabrin mfl: Læs med! Grundbog og tekstbog 

Gerd Fredheim: Læsning i fagene 

Andet 

Ordbogsopslag: Nudansk ordbog 

Søge ordforklaringer i ordbøger og på internettet til forståelse af ord og fagudtryk. 

De store fagbøger inkl. opgaver - www.fagliglaesning.dk 


_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 


TL1 

ST5 


TL1 

ST6 






_______________________________________________________________________________________ 

44








Med hensyn til lektielæsningen bør det nu kunne 

kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige 

notater, enten i form af tidslinjer eller kolonnenotater. 

Matematik 


Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå 

informationer, som indeholder matematikfaglige 

udtryk. 

Læse, beskrive og tolke data og informationer i 

tabeller og diagrammer. 

Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, 

der giver mulighed for intuitiv tænkning, 

egne repræsentationer og erhvervet matematisk 

viden og kunnen. 

Det anbefales at fortsætte arbejde med de elevproducerede 

ordbøger. Herudover vil det være 

en god idé at fokusere på de sproglige kendetegn 

i matematik, hvor man ofte anvender bydeform 

som fx beregn, aflæs, indtegn osv. Her kan det 

Herudover arbejdes der fortsat med, at eleverne 

skal forholde sig kildekritiske til teksterne. Man 

kan eksempelvis arbejde med, at eleverne i grupper 

finder oplysninger om den samme periode i 

forskellige materialer. Grupperne vil angiveligt 

komme frem til divergerende oplysninger på nogle 

områder, hvorefter man kan samtale om, hvorfor 

oplysningerne er forskellige, og hvad der så er 

mest troværdigt. 

være en god hjælp for eleverne at omformulere 

sætningerne til nutid. 

Et andet kendetegn ved matematik-sprog er brugen 

af passivkonstruktioner fx Popcorn sælges i 

forskellige bægre. Ved salg af popcorn kan udgifterne 

udtrykkes ved ligningen. Her kan det være 

en hjælp at omformulere sætninger til fx man 

sælger popcorn i forskellige bægre eller popcorn 

bliver solgt i … 

På længere sigt skal eleverne naturligvis vænne 

sig til både bydeform og passivkonstruktioner, 

derfor man ikke skal bruge for meget energi på at 

omformulere sætningerne, men blot i en kortere 

periode hjælpe eleverne på vej til lettere at kunne 

forstå disse former. 

45



Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder 

og udstyr indendørs og udendørs 

samt anvende faglig læsning. 



og en elevproduceret ordbog. 

Mange naturfaglige tekster er kendetegnet ved 

brugen af nominaliseringer. Det betyder bare at 

et udsagnsord (i sjældne tilfælde et tillægsord) er 

omskrevet til et navneord. Sådanne ord kan være 

vanskelige at have med at gøre, det kan derfor 

anbefales, at man prøver at ”tilbagedanne” ordet 

til et udsagnsord. 

_______________________________________________________________________________________ 

TL 1-5 – Tekstlæseprøver 

TL 1-5 er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning. 

Prøverne opgør elevens samlede læsekompetence på de forskellige klassetrin. På de 

større klassetrin kan prøvetagningen være et led i den pædagogiske evaluering, hvor 

dansklæreren udvikler en individtilpasset læseundervisning. Den pædagogiske evaluerings 

perspektiv er derfor fremadrettet. Lærerens opgave er i samarbejde med eleverne 

bl.a. at vælge undervisningsaktiviteter og -indhold, der passer til elevernes forudsætninger, potentiale og 

udviklingsmål. Eleven bør medinddrages i en vurdering af sine egne læseprocesser, således at han/hun kan 

drage nytte af sine forudsætninger og potentialer. Derigennem gøres eleven til medansvarlig for fastsættelsen 

af sine udviklingsmål. 

TL 1-5 består af et elevhæfte til hvert klassetrin. Hæfterne indeholder 4-6 opgaver med en række delopgaver 

i hver. Opgaverne går ud på at læse en fortællende eller informerende tekst eller en række ord og så 

demonstrere sin forståelse heraf ved at svare rigtigt på de efterfølgende spørgsmål i multiple-choiceformat. 

Opgavernes præcise udformning og teksternes sværhedsgrad er tilpasset de enkelte klassetrin. 

De enkelte prøver kan scores i hånden på de tilhørende Hjælpeark A og B. Du kan også låne vores registreringsprogram 

i Excel til nem og hurtig scoring af TL-prøverne. 

46

Mål - Trinmål efter 9. klasse 


At kunne lede møder og styre diskussioner 

At udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd 

At fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjæl- 

pemidler der bedst støtter hensigten 

At udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form 

At læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning 

At lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling 

At bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssitua- 

tion 

At forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabospro- 

gene 

Det skrevne sprog - læse 

At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster 

At læse sprogligt udviklende tekster 

At bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til 

forståelse af ord og fagudtryk 

At anvende hensigtsmæssige læseteknikker 

At anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad 

At fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form 

At læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 

At læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet 

At læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste 

At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur 

At foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til 

egen læsning og opgaveløsning 

At læse norske og svenske tekster 

47


At karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning 

og formidling af viden 

At vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer 

At karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog 

At kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget 

At beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 

At gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation 

At forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tek- 

ster 

At vise indsigt i – og kunne anvende et bredt udsnit af genrer 

At fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar ople- 

velse som analytisk forståelse 

At gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler 

At gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg 

At vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre 

udtryksformer 

At anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den 

tid, den er blevet til i 

At udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form 

At søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultater- 

ne 

At udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden 

_______________________________________________________________________________________ 


At kunne læse let skønlitteratur med ca. 250 ord pr. minut 

At kunne læse udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut 

_______________________________________________________________________________________ 

Læsemængde 

6.-9. klasse: mindst en bog om måneden 

48


Der arbejdes med litterær og faglig læsning af 

såvel trykte som elektroniske tekster. Læseha- 

stighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er 

centrale områder i arbejdet med læsning. 

Elevernes selvstændige læsning udvikles, så de 

læser stadigt mere krævende tekster sikkert og 

flydende og med god forståelse. Læsevaner og 

læseinteresser drøftes ud fra deres individuelle 

læsestandpunkt. 

Der læses nu et større antal fiktive værker af sti- 

gende sværhedsgrad og kompleksitet. Elevernes 

forståelse af det læste konsolideres og udvikles 

gennem varieret arbejde med læsestoffet. 

Bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – 

afhængig af genre, krav og læseformål – er med 

til at udvikle eleverne til at blive sikre og selv- 

stændige læsere. 

Bearbejdningen af de fælles tekster foregår med 

vægt på fortolkende, kreativ og kritisk forståelse 

af forskellige genrer. 


bevidst og systematisk anvendelse af hensigts- 

mæssige strategier. Der arbejdes med før- 

læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter- 

læseaktiviteter. 

_______________________________________________________________________________________ 


At udvikle og vedligeholde læsefærdigheder 

At øge og afpasse deres læsehastighed efter læseformål og teksttype 

At udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster 


At benytte forskellige læseforståelsesstrategier 

At vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer 

At anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læsefor- 

mål og genre 

At udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige gen- 

rer 

At undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger 


At søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og opgaveløsning 

At holde læsekulturen ved lige 

At vurdere eget udbytte af det læste 

At forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde 

49

At anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider 

At anvende digitale bøger og lydbøger 

At undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning i dansk, norsk og svensk 

_______________________________________________________________________________________ 

Dansk i dybden 

Gyldendal 

E n håndsrækning til læreren 

Dansk i dybden er skrevet til undervisning i litterære genrer til dansk i 

overbygningen. Dansk i dybden består af genrehæfter tilrettelagt som 

koncentrerede undervisningsforløb. 

Fokuseret litteraturundervisning 

Hvert hæfte gennemgår genretræk og virkemidler på en praktisk omsættelig måde. Opgaverne lægger op til 

analyse og til elevens overblik over genren. 

Analyser og oversigter 

De enkelte hæfter har en gennemført analyse af en udvalgt tekst. Der er forslag til, hvordan eleverne selv 

kan analysere og fortolke flere tekster. I alle hæfter er der oversigter over genretræk og analysetilgange. 

_______________________________________________________________________________________ 

Scoop-Serien 

Alinea 

Scoop er en serie antologier, målrettet danskundervisningen i folkeskolens ældste klasser, ungdomsuddannelserne 

og voksenundervisningen. 

Vejledning og kommentarer udgives til hver enkelt bog og indeholder en gennemgang af mål og litteratursyn 

i Scoop-bøgerne, bogens opbygning og udformning, eksempler på undervisningsforløb og forslag til 

dybdearbejde med litterære begreber. 

Scoops elektroniske værktøjskasse 

Gratis elektronisk værktøjskasse på Elevunivers.dk. Begreber og modeller 

fra Scoop-bøgernes flapper bliver uddybet, og der er forslag til arbejdsskabeloner 

til prøveform A og B og meget mere. 

50

7. klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål 

At konsolidere læsningen ved, at eleverne læser 

meget og læser varierede tekster 

At skabe læsere med en aktiv læseindstilling 

At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer 

læselysten 

At eleven fastholder og uddyber gode læsevaner 

og anvender læsning både i og uden for skolen. 

At eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik 

på senere analyse, fx læse sig ind i en person, 

en begivenhed eller lignende med henblik på at 

danne inferenser (drage følgeslutninger) 

_______________________________________________________________________________________ 


Lena Bülow-Olsen: Tid til dansk: Luk vinduet op 

Ib Kokholm: Dansk i Syvende 



Folkeviser 

Kunst– og folkeeventyr 

Ludvig Holberg 

Litteraturhistorier bl.a. Guld og grønne skove (Alinea) 

Genrearbejde: 

Malens Dietz: Tjek på teksten 

”Dansk i dybden” fra Gyldendal fx Essay, Folkeeventyr, 

Den realistiske roman, Erindringer og Graphic novels 

Genrebingo 

Fokus på dagbøger, breve og taler 

Lyrik 

Scoop-serien fra Alinea 

51


Bjarne Reuter: 7.a 

Forfatterskab: 

Kim Fupz 

Gretelise Holm: Et hjerte til Maria 

(Livet er hvad man gør 

det til) 

eller Bjarne Reuter og 

Anders Johansen, 

Ina Bruhn: I år er alting anderledes, Vilde veje til 

Øen 

Anders Johansen: Sølvbroen 

Daniel Zimakoff: En dødssyg ven 

Sverre Hemno: Op som en løve 

Janne Hejgaard: Lola & Retfærdighedens Bog 

John Boyne: Drengen i den stribede pyjamas 

Henrik Nilaus: Tokes maske 

Annette Herzog: Mysli, myg og ondt i hjertet 

Lene Kaaberbøl: Skyggeporten 

Billedromaner 

Biografiske billedromaner fx Kim Fupz, Jens Raahauge, Dorte Kaarebæk, Jens Blenstrup 

og Cato Thau-Jensen 

VIGTIGT: 

Undervisningsmateriale til over 71 ungdomsbøger – nye og ældre titler: 

http://www.viauc.dk/cfu/fag/danskoverbygning/danskiskolen/spotpaamaterialer/romaner/Sider/romaner. 

aspx 

_______________________________________________________________________________________ 

Frilæsning – serier 

Kenneth Bøgh: Djævlekrigen 

Ina Bruhn, David Mencke og Caroline Ørum: Genstart 




Colfer: Artemis Fowl 

Tine Bryld: PigeLiv 

Hanne Vibeke Holst: Louise-triologien 

_______________________________________________________________________________________ 

52

Faglig læsning: 

Hanne Fabrin mfl. Læs på! Grund- og tekstbog 

De store fagbøger inkl. opgaver 


Læsning i fagene generelt 

Arbejd eksplicit med fagbøgernes opbygning med 

fokus på: 

Indholdsfortegnelse 

Registre 

Overskrifter 

Illustrationer 

Billedtekster 

Bagsidetekster 

Faktabokse 

_______________________________________________________________________________________ 

Andet 

Analyseskema til noveller og romaner 

Aktantmodellen 

Biodigt 

Resume/referat 

Ordspind/tankekort 


Fortællingskort 


_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 


TL2 

ST6 


TL2 

ST7 



_______________________________________________________________________________________ 




Med hensyn til lektielæsningen forventes det, at 

eleverne tager hensigtsmæssige notater, enten i 

53

form af tidslinjer eller kolonnenotater på egen 

hånd. 

Introducer eleverne for notatteknikken: Tekstproblemløsning. 

Denne teknik egner sig umiddel- 

Matematik 


Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til 

informationer, som indeholder matematik-faglige 

udtryk 

Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde 

sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, 

bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, 

diagrammer, ligninger, funktioner og formler. 

Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede 

problemer og vurdere løsningerne 

bl.a. med henblik på at generalisere resultater. 

Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik 

og sandsynlighed i forskellige medier. 

Skelne mellem definitioner og sætninger. 

Geografi, biologi, fysik/kemi 


Læse og forstå information i faglige tekster. 

Det anbefales, at eleverne udarbejder en fælles 

ordbog for de tre fag. Lav evt. en mappe med en 

masse tomme ordkort, som eleverne kan udfylde 

løbende. Udvælg, evt. i fagteamene, de mest 

centrale ord og begreber, så arbejdet med ordkortene 

ikke bliver for omfattende. Se evt. de 

begreber, der er nævnt i trinmålene. 

bart bedst til diskuterende tekster, men hvis den 

anvendes på berettende tekster, vil denne tekst 

meget ofte kunne problematiseres. Det er en god 

træning, som sikrer, at eleverne forholder sig 

kritisk til det, de læser. 

Fortsæt arbejdet med elevernes egne ordbøger. 

Arbejdet med procesnotater fortsættes, evt. ved 

at lade eleverne udforme deres egne måder at 

gøre det på. 

Som noget nyt skal eleverne skelne mellem definitioner 

og sætninger. De definitioner kan kendes 

på, at udsagnsordet ”er” eller ”har” optræder på 

en eller anden måde i sammenhængen. 

Fx En retvinklet trekant er en todimensionel figur, 

som har. To af vinklerne er spidse, mens den tredje 

er ret. 

I ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren 

prøve at lave egne definitioner af nye ord og 

begreber eller emneområder, således de får en 

øget bevidsthed om, hvad en definition er. 

Herudover skal eleverne have kendskab til teksttyperne: 

berettende, forklarende, instruerende 

og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier 

for, så kig først på teksten sammen og bliv 

enige om, hvilken tekst, det er. Repeter, hvad 

formålet med at læse den pågældende teksttype 

er. 

Når teksttypen er bestemt, skal eleverne med 

lærerens hjælp kunne anvende årsagfølgekorttidslinje, 

resumé, referat, tidslinje og tekstproblemløsning. 

54

8. klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål: 

At eleven bevarer læselysten 

samt fastholder og udbygger 

gode læsevaner gennem aktivitet 

og fordybelse. 

At eleven såvel i som uden for 

skolen anvender læsning til 

faglige, tværfaglige, praksisrelaterede 

og personlige forhold. 

I 8. klasse rettes fokus mod 

elevens medansvar for sin 

læseudvikling 

_______________________________________________________________________________________ 


Enkelteksemplarer af: 

Lise Ammitzbøll m.fl.: Vild med dansk 8 

Ib Kokholm: Dansk i Ottende 

Tid til dansk i overbygningen: 

71,4 % hverdage, Livet er hvad man gør det til, Noget nær det perfekte, Stykker af himlen: 

nyere danske noveller, Reklame i virkeligheden 

Birgit Therkildsen m.fl.: Styr på læsning 



Steen Steensen Blicher 

N.F.S. Grundtvig 

Martin Andersen Nexø 

Karen Blixen 

Tom Kristensen 

Litteraturhistorier bl.a. Imellem runer og romantik (Alinea) 

55

Genrearbejde 

”Dansk i dybden” fra Gyldendal fx Essay, Folkeeventyr, 

Den realistiske roman, Erindringer og Graphic novels 


Fokus på informerende og argumenterende artikler, 

læserbreve, essay og blogs 

Lyrik 

Scoop-serien fra Alinea 

Genrebingo 

_______________________________________________________________________________________ 


Forfatterskab: Kim Fupz Aakeson (Livet er hvad 

man gør det til) 

Kim Fupz Aakeson: Alting og Ulla Vilstrup 

Kåre Blutingen: Bomuldens dronning 

Kirsten Holst: Min ven Thomas 

Klaus Lynggaard: Martin og Victoria 

Er I der - en facebookroman 

Anders Johansen: Stjerneskælv, Supernova 

Sanne Søndergaards: Kære dødsbog 

Louis Sachar: Straffen 

Martin Petersen: Med ilden i ryggen 

Daniel Zimacoff og Ida-Marie Rendtorff: Strømsvigt 

Nils Schou: Fucking forelsket 

Mats Wahl: Den usynlige 

Maria Küchen: Sang til en sommerfugl 

Magnus Nordin: Prinsessen og morderen 

VIGTIGT: 



aspx 

_______________________________________________________________________________________ 

Andet 


Berettermodellen 

Analysemodeller til lyrik 

Symboler/metaforer 

Miljøbeskrivelse 



Læsning 15-20 minutter hver dag 


Læseuger efter jul 

56

Frilæsning – serier 

Ronnie Andersen: Date med en engel, 6, Tilfælde 

Kenneth Bøgh: Djævlekrigen 

Ina Bruhn, David Mencke og Caroline Ørum: Genstart 




Colfer: Artemis Fowl 


Bente Clod: Englekraft 

Tine Bryld: Liv og Alexander (Befri dit liv, Pige liv, 

Liv og Alexander) 

Hanne Vibeke Holst: Louise-trologien (Til sommer, 

Hjertets renhed, Nattens kys) 

Line Kyed: Sangen fra hjertet, Lyden af vinger, 

Stjernekys 

_______________________________________________________________________________________ 


Avisforløb (Skolen i avisen uge 44, www.redaktionen.dk (Ekstra Bladet og Politikken) 



_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 


TL3 

ST7 


TL3 

ST8 



57




_______________________________________________________________________________________ 

Generelt 

Det anbefales, at man anvender Læse-huskelisten i alle fagene. Arbejdet med notatteknikker bør foregå 

som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper, således elevernes forståelse for sammenhængen mellem 

teksttype, læseformål og notatteknik udvides. 

LÆSE-HUSKELISTE 

Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster 

Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter illustrationer osv. 

Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål. Giv et bud på, hvad teksten 

handler om. 

Nærlæs nu teksten: indebærer altid skrivelæsning, dvs. der tages hensigtsmæssige notater, 

ukendte ord slås op, der læses evt. igen. 

Skriv ned, hvad teksten handlede om 

58


Historie, kristendom og samfundsfag 

Den berettende teksttype, som eleverne kender 

fra tidligere år, suppleres nu med en væsentlig 

større del af beskrivende og diskuterende tekster 

i samfundsfag. Gør eleverne opmærksomme på 

formålet med at læse de forskellige teksttyper. 

Matematik 


Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til 

informationer, som indeholder matematik-faglige 

udtryk. 

Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde 

sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, 


diagrammer, ligninger, funktioner og formler. 

Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede 


bl.a. med henblik på at generalisere resultater. 

Geografi, biologi, fysik/kemi 


Læse og forstå information i faglige tekster. 

Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. 

Eleverne skal nu kunne skelne mellem teksttyperne: 

berettende, forklarende, instruerende og 

diskuterende tekster (se bilag). Når eleverne gi- 

Det bør nu kunne kræves af eleverne, at de tager 

hensigtsmæssige notater til samtlige tekster i 

forbindelse med lektielæsningen. Det kan eksempelvis 

være tidslinjer, kolonnenotater, 

tekst-problemløsningskort, som de kender fra 

tidligere år. Eleverne skal naturligvis stadig kunne 

forholde sig kildekritisk til teksterne. 

Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik 



Fortsæt arbejdet med elevernes egne ordbøger. 

Arbejdet med procesnotater fortsættes, evt. ved 

at lade eleverne udforme deres egne måder at 

gøre det på. 

I ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren 

prøve at lave egne definitioner af nye ord og 

begreber eller emneområder., således de får en 

øget bevidsthed om, hvad en definition er. 

ves lektier for, så kig først på teksten sammen og 

bliv enige om, hvilken tekst, det er. Repeter, hvad 

formålet med at læse den pågældende teksttype 

er. 

Når teksttypen er bestemt, skal eleverne med 

lærerens hjælp kunne anvende årsagfølgekorttidslinje, 

resumé, referat, tidslinje m.m. 

59

9. klasse 

_______________________________________________________________________________________ 

Formål 

At eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår 

personlig og kulturel identitet. 

At eleven såvel i skolen som udenfor anvender 

læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede 

og personlige forhold. 

At eleven vedligeholder og udbygger gode læsevaner 

gennem aktivitet og fordybelse. 

At eleven skal udbygge den skriftsproglige kompetence 

og selv tage ansvar for egen læse-, stave- 

og skriveudvikling. 

_______________________________________________________________________________________ 


Enkelteksemplarer af: 

Lise Ammitzbøll m.fl.: Vild med dansk 9 

Ib Kokholm: Dansk i Niende 

Tid til dansk i overbygningen: 

71,4 % hverdage, Livet er hvad man gør det til, Noget nær det perfekte, 

Stykker af himlen: nyere danske noveller, Reklame i virkeligheden 

Birgit Therkildsen m.fl.: Styr på læsning 

Søren Aksel Sørensen: Prøveklar – Læsning i 9. klasse 


Kanon i folkeskolen fra Alinea: 

Herman Bang 

Henrik Pontoppidan 

Klaus Rifbjerg 

Benny Andersen 

Peter Seeberg 

Johannes V. Jensen 

Litteraturhistorier bl.a. Realiteternes verden (Alinea) 

60

Genrearbejde 

”Dansk i dybden” fra Gyldendal fx Essay, Folkeeventyr, Den realistiske roman, Erindringer og Graphic novels 

Genrebingo 


Fokus på informerende og argumenterende artikler, 

læserbreve, essay og blogs 

Lyrik 

Scoop-serien fra Alina 

Læsehæfterne Læs og skriv i genrer af Mia Finnemann 

Schultz giver læseusikre elever i udskolingen redskaber 

til at læse og forstå hverdagens tekster. Via et funktionelt 

genrekendskab kan de finde oplysningerne i 

teksterne hurtigt og sikkert og undersøge genrernes 

kendetegn og sprog. 

_____________________________________________________________________________________ 


Forfatterskaber: Dan Turèel (Onkel Danny : Dan 

Turélls farverige forfatterskab), Naja Marie Aidt, 

Helle Helle 

Jan Guillou: Ondskab (uddrag af romanen + film) 

Bente Clod: Englekraft 

Janne Teller: Intet 

Anders Johansen: Stjerne-skælv, Supernova 

Susanne Munk Jensen: Nærmest hinanden 

Jesper Wung Sung: En, to, tre – NU! 

Kenneth Bøgh: De hvide mænd 

Martin Petersen: Med ilden i ryggen 

Daniel Zimacoff og Ida-Marie Rendtorff: Strømsvigt 


Mats Wahl: Den usynlige (inkl. film) 

Maria Küchen: Sang til en sommerfugl 

Magnus Nordin: Prinsessen og morderen 

Ina Bruhn: Den anden bror 

Kim Fupz: Alting og Ulla Vilstrup (inkl. film: Rene 

hjerter) 

VIGTIGT: 



aspx 

61

Andet 


Berettermodellen 

Analysemodeller til lyrik 

Symboler/metaforer 

Miljøbeskrivelse 


Temasammenligning 

Læsning 15-20 minutter hver dag 

Elektronisk læselog (intranettet) 

Læseuger efter jul 

_______________________________________________________________________________________ 


Avisartikler, reportager, reklamer, hjemmesider m.m. 


_______________________________________________________________________________________ 

Evaluering 


TL4 

ST8/ST9 


TL4 

ST9 



Folkeskolens afgangsprøve 

Prøvevejledninger til FSA 

http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/Afsluttende-proever/Om-afsluttende-proever 

62

Generelt 

Det anbefales, at man anvender Læse-huskelisten 

(se 8. klassetrin) i alle fagene. 

Det forventes nu, at elevernes arbejde med læseformål 

og notatteknik er så automatiseret, at 

eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse 

notatteknikker til egen lærings– og forståelsesstrategier. 

Endvidere skal eleverne have en høj bevidsthed 

om eget udbytte af det læste samt have kendskab 

til væsentlige ord og begreber inden for 

fagenes terminologi. 

_______________________________________________________________________________________ 


Historie, kristendom og samfundsfag 

Eleverne skal kunne forstå den berettende, argumenterende 

og diskuterende teksttype og 

selvstændigt kunne problematisere indholdet. 

Eleverne skal kunne forholde sig kildekritiske 

Der indføres efterhånden nye læseteknikker som 

punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning, 

nærlæsning og fragmentlæsning. 

Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, 

grafer og kurver, hjemmesider, hypertekster, 

leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger. 

En af vor tids vigtige læsefærdigheder er at finde 

ud af, hvad man ikke skal læse. Netop ved faglig 

læsning må man arbejde koncentreret med, at 

eleven lærer at læse bevidst og målrettet, og 

læreren må vejlede eleven omhyggeligt med udgangspunkt 

i de enkelte opslag. 

63

Matematik 


Læse faglige tekster samt forstå og 

forholde sig til informationer, som 

indeholder matematik-faglige udtryk. 

Opstille, behandle, afkode, analysere 

og forholde sig kritisk til modeller, 

der gengiver træk fra virkeligheden, 


diagrammer, ligninger, funktioner 

og formler. 

Fysik 

I det daglige arbejde, er faglig læsning et gennemgående 

vigtigt tema, så eleverne kontinuer- 

Biologi 

Når fagbøger eller elektroniske medier inddrages 

i undervisningen, skal læreren være opmærksom 

på, at eleverne får den fornødne hjælp og vejledning 

– før og evt. under læsningen – så de bliver i 

stand til selvstændigt at læse og forstå de tekster, 

om skal bruges. Der er bestemte begreber: tilpasning, 

nervecelle, fødenet, gener etc., der indgår 

i den faglige biologiske læsning. Disse begreber 

skal ikke alene forklares, men også kunne 

anvendes meningsfyldt af eleverne efter gennemgang. 

Måske er det bestemte former for 

oplysninger, fx forløb, skematiske informationer, 

sammenhænge eller processer, der er fokus på. 

Eleverne skal lære at fokusere på netop de informationer 

i fagteksten, der er brug for i den konkrete 

situation, og som er med til at besvare elevernes 

faglige spørgsmål. 

Opstille, afgrænse og løse rent 

faglige og anvendelsesorienterede 


bl.a. med henblik på at generalisere 

resultater. 

læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik 



ligt får udvidet deres indsigt i fysisk/kemiske begreber, 

så de kan bruges i andre sammenhænge. 

Når eleverne selvstændigt opsøger fagtekster – i 

fagbøger, på nettet eller fra andre medier – skal 

de lære at bruge faglige begreber i deres søgning 

og kunne vurdere og udvælge tekster og andet 

indhold efter de faglige informationer, de giver. 

I forbindelse med samtaler om faglig læsning kan 

eleverne få vejledning om, hvordan man tager 

noter på hensigtsmæssig måde, fx til deres logbog 

med bl.a. faglige begreber 

64

. 

De bedste børne-, billed- og ungdomsbøger i 2011 

(http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/litteratur/liste/2011.html) 

Veronika rimer på harmonika Drengen der ville smage Kebab Ordenen 

Iqbal Farooq på Bornholm Gudløs 9 forbrydelser 

65

Pædagogisk Læringscenter (PLC) 

Gudumholm Skoles skolebibliotek fungerer som et pædagogisk læringscenter (PLC) og er både et være- og 

lærested for elever, lærere og pædagoger på skolen. PLC stiller undervisningsmidler / læringsmidler til rådighed 

for undervisningen og vejleder i, hvordan man bruger dem. Læringsressourcerne er dels fysiske materialer 

fx bøger, pc'ere, it-programmer, elektroniske databaser og nettjenester. Læringsressourcerne stilles 

til rådighed for lærernes undervisning og den enkelte elevs alsidige, faglige udvikling og læring. 

PLC giver eleverne mulighed for at låne bøger med hjem til fritidslæsning. Hver klasse får ved skoleårets 

start tildelt en ugentlig bibliotekstime, som typisk ligger i en dansktime. På PLC tilbydes en række forskellige 

læseoplevelser, der stimulerer børns læsning og læselyst. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med 

andre eksterne institutioner. På denne måde får eleverne tilgang til endnu flere læringsressourcer. 

_______________________________________________________________________________________ 

Læseuger – Læsebånd på Gudumholm Skole 

Læsebånd er inspireret af New Zealandsk læseundervisning. ”Det er træning af den automatiserede, flydende 

og indadvendte læsning”. 

Målet med læsebåndet er: 

· At give eleverne gode læsevaner 

· At styrke elevernes læselyst 

· At eleverne opdager at læsning kan give gode oplevelser og viden 

· At styrke elevernes læsekompetencer 

· At skabe tid til fordybelse i læsning 

· At fokusere på både skøn- og faglitterære bøger 

Læs mere i rapporten ”Læsebånd - en fælles læsesatsning på tværs af skema og fag” udarbejdet af Mette- 

Maria Ryden 

På Gudumholm har vi i tre år haft læseuger - to uger efter jul. I de to uger læser eleverne hver dag i den 

første lektion, og det gør de sammen med deres forskellige faglærere. Ugernes primære formål er at sætte 

fokus på læsningen og dens betydning hos både elever, forældre og lærere. Strukturen har varieret fra år til 

år og har ændret sig fra at konkurrere i at læse flest sider til kun at koncentrere sig om læsning af skønlitteratur 

i afdeling 1 og faglig læsning i afdeling 2 og 3. 

Følgende har været diskuteret i den fortsatte optimering af læseindsatsen på skolen: 

- Indførelse af læsebånd hele skoleåret, hvor klasserne læse hver dag i 20 minutter. De 20 minutter 

kan fx ”finansieres” ved, at der tages 5 minutter fra hver af de efterfølgende 4 lektioner 

- At der er fokus på læsning i alle lektioner og fag i de 2 læseuger, især faglig læsning i afdeling 2 og 

3, hvor faglærerne i fagudvalgene forinden har planlagt ugernes indhold og fokus 

- Fokus på læsestrategier, notatteknik, læseaktiviteter (makkerlæsning, individuel læsning, højtlæsning) 

66

Kompenserende it 

Kompenserende IT forstås her som informations- og kommunikationsteknologi, der er udviklet eller tilpasset 

til at kompensere for elevers evt. læse- og stavevanskeligheder. Mange programmer til pc m.m. kan dog 

også med fordel anvendes i den almindelige undervisning. Elever i indskolingen kan således skrive/læse 

sværere tekster end ellers ved brug af programmer som CD-Ord m.fl. og dermed løfte niveauet for deres 

kunnen. 

Indsatsområde 

At lære elever med læse- og stavevanskeligheder at anvende programmet CD-ord, så de bliver selvhjulpne i 

det daglige arbejde. Programmet kan bruges til oplæsning af tekst fra nettet og egne indscannede og 

skrevne materialer. Ligeledes er det en hjælp ved skrivning og stavning. Programmmet skal introduceres så 

tidligt i skoleforløbet som muligt fx ved, at eleven får et kursus nogle timer udenfor klassen i programmets 

funktioner: Oplæsning, brug til skrivning og stavning og til indscanning af materialer. 

Elevens lærere bør også have instruktion i programmets funktioner og skal indtænke 

brugen af kompenserende it i det daglige arbejde. Programmet er tilgængeligt på skolens 

computere. Skolen har en skoleaftale, således at eleverne kan få det installeret på 

egen computer hjemme jf. www.tjektaske.nu 

_______________________________________________________________________________________ 

Links 

www.videnomlaesning.dk 

www.vilæserforlivet.dk 

www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering/evaluering/evaluering-i-fagene 

_______________________________________________________________________________________ 

Andet 

”Materialebasen”: Eleven tilmeldes gennem skolelederen, og eleven har herefter adgang til en lang række 

indscannede tekster på skolekom. 

www.syntetisktale.dk: Gyldendal, hvor deres bogtitler er tilgængelige elektronisk 

www.adgangforalle.dk: Gratis oplæsningsprogram til download 

www.netlydbog.dk: Med lånerkort til Folkebiblioteket har man adgang til en række lydbøger 

67

http://www.fmb.dk/kompit/skabeloner.htm: Skriveskabeloner samhørende med 

bogen Kompensatorisk it – it-hjælpemidler i undervisningen af Margit Gade er en 

praktisk håndbog, som handler om, hvordan man med it kan støtte elever med læse- 

og skrivevanskeligheder. 

Målet med bogen er at gøre tilgangen til kompensatorisk it overskuelig ved at præsentere 

konkrete bud på, hvordan underviseren kommer i gang sammen med eleven. 

_______________________________________________________________________________________ 

Læsevanskeligheder 

Læsevanskeligheder er et misforhold mellem elevens færdigheder og de forventninger, som er til eleven på 

det pågældende klassetrin. Elever kan overordnet have vanskeligheder med enten ordafkodningen eller 

læseforståelsen. Men læsning er en kompliceret sproglig proces, som kræver, at læseren udvikler og er i 

stand til at koordinere mange forskellige færdigheder. Det betyder, at der kan være mange årsager til, at en 

elev oplever læsevanskeligheder. 

På Gudumholm Skole har vi flere tilbud til elever med læsevanskeligheder. 

_______________________________________________________________________________________ 

VAKS - (Vælg AfKodningsStrategi) 

Med inspiration fra Canada har Elisabeth Arnbak 

og Ina Borstrøm udarbejdet et omfattende materiale, 

der træner ordlæse-strategier for elever 

med læsevanskeligheder. VAKS er inspireret af et 

canadisk undervisnings-program "PHAST", men er 

tilpasset dansk pædagogik og kan anbefales til 

undervisning af ordblinde elever eller elever med 

svære læsevanskeligheder fra 3. klassetrin. 

VAKS (Vælg AfKodningsStrategi) har til formål at 

lære dyslektiske elever fem forskellige ordlæsestrategier 

(Lyd for lyd, Rim, Vokalalarm, Klip og 

Spion). Eleverne lærer en aktiv målrettet angrebsteknik, 

hvor de overvejer, hvilken strategi der er 

mest velegnet til at læse bestemt ordmateriale. 

På den måde lærer de ikke bare at læse, men 

også hvordan man læser. 

De tre af strategierne er lydbaserede. I "Lyd for 

lyd" lærer eleven at læse lydrette ord ved at fokusere 

på stavelsens vokal, i "Rim" lærer eleven 

at læse ikke-lydrette ord, der rimer, og i "Vokalalarm" 

lærer eleven at være opmærksom på vokalernes 

forskellige udtaler og udnytte denne 

viden i læsning og skrift. De to sidste strategier 

går på "betydning". I "Klip" lærer eleven at udnytte 

viden om morfemer, og i "Spion" lærer eleven 

at læse lange komplekse ord ved at udnytte 

kendte elementer. 

Lektionerne er systematiske. De er opbygget på 

samme måde, uanset hvilken strategi der arbejdes 

med. Eleven kender derfor arbejdsprocesser 

og aktiviteter. Et kvarters læsning af stof efter 

eget valg indgår i hver lektion. Undervisningen 

afsluttes med "Dagens spil", hvor der "leges" med 

strategierne. 

68

Læseløft 

Læseløft er et undervisningstilbud, som tilbydes 

elever, der har brug for ekstra støtte i den tidlige 

læse- og skriftsprogsudvikling. Inspirationen er 

hentet i den New Zealandske model reading Recovery 

af Marie M Clay. Målet er at begrænse 

elevernes behov for vedvarende specialundervisning, 

samt at udvikle selvstændige og uafhængige 

læsere, der er på niveau med klassekammeraterne 

så tidligt som muligt. 

I læseløft er forældresamarbejdet en vigtig faktor 

for at opnå et optimalt udbytte af undervisningen. 

Læseløftlæreren har daglig kontakt med 

hjemmet gennem logbog, og forældrene forpligter 

sig til dagligt at lave ca. 15 min. Læse- og 

skriftsprogsarbejde sammen med barnet. 

Målet med Læseløft er: 

At styrke elevernes selvtillid 

At eleven bevarer selvværd og tro på egne 

muligheder 

At undervise eleverne i en helhedsorienteret 

læse/skriveundervisning, der tager 

udgangspunkt i det 

enkelte barns potentialer 

At eleven opnår sikre læsestrategier 

Eleverne tilbydes daglig individuelt tilrettelagt 

eneundervisning. Undervisningen foregår i et 

særligt indrettet Læseløft-lokale. Læreren følger 

elevens udvikling nøje gennem daglige iagttagelser. 

Læseløft består af et fast struktureret program 

på 6 punkter, som gentages dagligt. Hvad 

der vægtes mest afhænger af den enkelte elev. 

De 6 punkter er: 

Genlæsning af én eller flere kendte bøger. 

Genlæsning af gårsdagens nye bog med 

læseevaluering. 

Individuelt tilrettelagt detaljearbejde. ( 

bogstaver / lyd) 

Historieskrivning – lytte efter ordenes lyde 

for at gengive dem. 

Puslehistorie – sætningen opbygges og 

nedbrydes. 

Læsning af en ny selvvalgt bog. 

Læreren skal dagligt iagttage barnet ud fra følgende: 

Bogstavkendskab. 

Læsning af ord. 

Skrivning af ord. 

Viden om skriftsproglige begreber. 

Læseiagttagelser. 

Høre lyde i ord 

_______________________________________________________________________________________ 

69

Vejledende lixtal - Om teksternes sværhedsgrad 

Der er mange og varierede opfattelser af, hvor svære tekster skal være for eleverne på de enkelte årgange. 

LIX-tallene er absolut kun vejledende. Der kan være store forskelle mellem de enkelte klasser og eleverne i 

den enkelte klasse. Teksterne bør altid tilpasses den enkelte elev. Som udgangspunkt synes vi, at det er en 

god metode at sikre sig, at eleven kan læse mindst 96 % af ordene i en tekst helt uden problemer. Det er 

nemt at kontrollere. Tæl 100 ord op i teksten og lad så eleven læse denne tekstdel højt. Hvis eleven har 

problemer med mere end 4 ord, så er teksten for svær. Skematisk kan en progression i teksternes sværhedsgrad 

illustreres således: 

1. klassetrin: Lix 5-10 








9. klassetrin: Lix 50+ 

_______________________________________________________________________________________ 


De nationale test i dansk, læsning ligger i foråret i 

2., 4., 6. og 8. klasse. De nationale test er itbaserede, 

og tester derfor kun områder, som er 

velegnede til en it-baseret testform. En række 

centrale kundskaber og færdigheder i dansk faget, 

fx stavning, grammatik og tegnsætning testes 

ikke. Testen er inddelt i tre faglige områder – de 

Vejledende Lix skala 

>55:meget svær, faglitteratur på akademisk 

niveau, lovtekster. 

45-54: Svær, fx saglige bøger, populærvidenskabelige 

værker, akademiske udgivelser. 

35-44: Middel, fx dagblade og tidsskrifter. 

25-34: Let for øvede læsere, fx ugebladslitteratur 

og skønlitteratur for voksne. 

De tre profilområder i testen i dansk, læsning – og de forskellige opgavetyper 

Sprogforståelse: 

En helt central komponent i sprogforståelsen er ordkendskab. Testen omfatter opgaver, der afdækker elevens 

ordkendskab på flere niveauer. Det kan fx ske ved, at eleven skal finde og matche et billede med et 

ord. I andre opgaver fokuseres der på elevens opmærksomhed på sprogets form, fx kendskab til homonymer 

eller sprogbrug, fx kendskab til faste vendinger. Eleven kan godt have en god sprogforståelse uden at 

kunne læse skrevne ord. 

Afkodning: 

Opgaverne tester elevens færdigheder i at identificere skrevne ord og bogstaver, fx ved at eleven skal identificere 

og adskille ord i en kæde af sammenskrevne ord, eller ved at eleven læser et ord og skal udpege et 

tilsvarende billede blandt fire til fem mulige. Eleven kan godt være dygtig til at afkode uden at kunne forstå 

tekstens indhold og mening. 

Tekstforståelse: 

Opgaverne tester elevens færdigheder i forståelse af skrevne tekster. Nogle af opgaverne tester, om eleven 

kan indhente konkrete informationer i en given tekst. Andre tester, om eleven fx kan drage følgeslutninger 

eller danne indre forestillingsbilleder. I opgaverne skal eleven enten svare på spørgsmål, der knytter sig til 

et tekststykke, eller vælge det ord blandt fire mulige, som passer bedst ind i tekstsammenhængen. 

_______________________________________________________________________________________ 

Læs mere om de nationale test 

http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering 

https://www.testogprøver.dk/ 

_______________________________________________________________________________________ 

De nationale test og elever med særlige behov 

Her finder du seks pjecer, der beskriver udfordringer, anbefalinger og inspiration vedrørende test for elever 

med særlige behov. 

ADHD eller autisme 

Fysiske funktionsnedsættelser og specifikke indlæringsvanskeligheder 

Generelle indlæringsvanskeligheder 

Høretab 

Læsevanskeligheder 

Svagsynede 

http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Fakta-om-denationale-test/Elever-med-saerlige-behov 

71

Hjælp til at få overblik over dine elevers resultater! 

Her finder du et beregningsskema, der kan bruges til at få 

overblik over elevernes resultater inden for de tre profilområder. 

I skemaets første fane "Indtastning" indtastes elevernes resultater, 

hvorefter regnearkets anden fane "Udskrift" viser, hvilke 

elevprofiler de enkelte elever har. 

Her finder du også en beskrivelse af de ti forskellige elevprofiler, 

som kan bruges som ramme om tolkningen af den enkelte 

elevs testresultater. 

http://www.dafolo.dk/Elevprofiler.3978.aspx 

_______________________________________________________________________________________ 

Hvordan kan jeg forberede eleverne inden testen? 

På www.testogprøver.dk ligger der demotest, som lærere og elever kan eksperimentere med, inden de skal 

teste for alvor. Demotestene er ikke adaptive, men de kan anvendes til at gøre sig erfaringer med de forskellige 

opgavetyper. 

Eleverne kan også forberede sig ved at gennemføre hver af de nationale test to gange på frivillig basis ud 

over den obligatoriske testgang. Testene kan bruges på det klassetrin, hvor de er obligatoriske, og på klassetrinnet 

lige over og under. 

Husk at de frivillige test også skal bookes! 

_______________________________________________________________________________________ 

72

Formål og mål for læsepolitiske retningslinjer Aalborg Kommunale Skolevæsen 

Bilag 1 

Formål 

• At understøtte udviklingen af en læsepraksis på skolerne, der er i overensstemmelse med Fælles Mål 

2009 og Fælles Skolebeskrivelse 2010, gennem udarbejdelsen af en lokal handleplan for læsning. 

• At understrege betydningen af en tidlig indsats – ikke mindst over for elever i læsevanskeligheder 

Lokal handleplan for læsning 

Når eleverne forlader Aalborg Kommunale Skolevæsen for at forsætte deres videre uddannelsesforløb, skal 

de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse og med handling for øje. Det er det enkle og 

klare slutmål, som de kommunale læsepolitiske retningslinjer skal bidrage til. 

Slutmålet er – med lidt andre ord – identisk med slutmålene i de nationale Fælles Mål 2009, både for 9. og 

10. klassetrin. De kommunale læsepolitiske retningslinjer skal være forankret i de fælles nationale mål, som 

udstikker de rammer, inden for hvilke alle skoler i Aalborg Kommunale Skolevæsen skal udarbejde deres 

lokale handleplan for læsning. 

Formålet med de læsepolitiske retningslinjer er således at understøtte udviklingen af en lokal læsepraksis 

ved bl.a. at præcisere de krav, som udspringer af Fælles Mål 2009, og angive en mulig rammebeskrivelse. 

Skolerne, hos hvem det pædagogiske ansvar hviler, skal have frihed til selv at udarbejde deres retningslinjer, 

når blot midlerne fører til slutmålet. Slutmålet ligger fast, men midlerne og metoderne, der skal føre til 

målet, kan være forskellige. Således kan den enkelte skole udarbejde en lokal handleplan for læsning, som 

netop er kendetegnende for den skole, når blot den er i overensstemmelse med disse læsepolitiske retningslinjer. 

Tidlig indsats 

Formålet er endvidere at rette opmærksomhed på det enkelte barns sproglige udvikling i overgangen mellem 

dagtilbud og skole. Det er f.eks. almindeligt, at tosprogede børn ofte har mindre ordforråd på dansk 

ved skolestart, men det modsvares af et stort ordforråd på modersmålet. Aalborg Kommunale Skolevæsen 

understreger vigtigheden af, at der bliver gjort en tidlig indsats, når der viser sig særlige læsevanskeligheder. 

Ligeledes lægger de læsepolitiske retningslinjer op til, at der skoleforløbet igennem bør være opmærksomhed 

på det enkelte barns sprog- og læseudvikling, således at hver elev forlader skolen med solide læsefærdigheder 

og de nødvendige redskaber til brug i det videre uddannelsesforløb. 

73

Hvem henvender retningslinjerne sig til? 

Børns sproglige formåen er forskellig, når de begynder 

i børnehaveklassen. Med udgangspunkt i 

det enkelte barns forudsætninger tilrettelægges 

en systematisering af sprog- og læseudviklingen i 

børnehaveklassen og danskfaget i skolestarten. 

Der bør herunder bl.a. være særlig opmærksomhed 

på de udfordringer, tosprogede børn har, 

idet deres sprog- og læseudvikling foregår på et 

andet sprog end modersmålet. Især dansklæreren 

vil igennem skoleforløbet have øje for det 

enkeltes barns sprog- og læseudvikling. 

Alle faglærere er dog med Fælles Mål 2009 forpligtet 

til at undervise i faglig læsning i netop 

deres fag. Derudover er der adskillige andre fagfolk 

på skolen, som i dag beskæftiger sig med 

børn og unges læseudvikling, fx læsevejlederen, 

it-vejlederen og fagfolk på skolens pædagogiske 

læringscenter og kompetencecenter. Det er en 

betingelse for succes på læsningens område, at 

alle undervisere – uanset klassetrin og fagområde 

– kender slutmålet og til stadighed har fokus på 

dette. Det gælder samfundsfagslæreren i overbygningen, 

som evaluerer elevernes forståelse af 

de faglige skærmtekster og grafiske oversigter, 

der er læst i forbindelse med emnet. Det gælder 

dansklæreren på mellemtrinnet, der sammen 

med eleverne skal vælge romaner til fælles læsning 

og faglig fordybelse. Det gælder også indskolingens 

børnehaveklasseleder, der i samarbejde 

med klassens kommende dansklærer evaluerer, 

hvor stort elevernes kendskab til bogstavernes 

navn, form og lyd er efter årets undervisning – 

fundamentet for så tidligt som muligt at bryde 

læsekoden. 

Derfor henvender disse kommunale læsepolitiske 

retningslinjer sig til alle, der på en eller anden 

måde er i berøring med børn og unges læseudvikling 

på skolen. 

_______________________________________________________________________________________ 

Mål for læsepolitikken 

Formålene afstedkommer en række mål, som præsenteres nedenfor. Målene 

er ledsaget af eksempler på forhold, der kan understøtte målene. 

1. Børn og unge får de bedste muligheder for sprog- og læseudvikling. 

Herunder indgår 

• lokaleindretning, materialer, organisering, æstetik og metoder 

• forældresamarbejde 

2. Børn og unge lærer at læse og udvikler til stadighed læsefærdighed og -forståelse som midler til oplevelse 

af sprog og tilegnelse af viden. 


• afkodning af bogstaver 

• læsetekniske strategier inden for forskellige teksttyper, læsehensigter, medier og fag 

• udvidelse af ordforråd, begrebsdannelse og generel udvikling af sproglig bevidsthed 

• almen viden og erfaring om verden 

74

3. Børn og unge har adgang til læringsmåder og -midler, der er i overensstemmelse med deres forskellige 

forudsætninger og omstændigheder. 


• et særligt fokus på læsevanskeligheder og særlige læseforudsætninger 

• it og medier 

• læsestrategitilegnelse 

4. Børn og unge oparbejder og opretholder læselyst og gode læsevaner. 


• stimulerende læringsmiljøer 

• aktiviteter med læsning i fokus og som perspektiv 

• et velfungerende pædagogisk læringscenter 

• samarbejde med Pædagogisk MedieCenter 

5. Børn og unge oplever, at deres sprog- og læseforudsætninger er i fokus i overgangene til og fra skolen. 


• samarbejde mellem daginstitution og indskoling 

• samarbejde mellem udskoling og ungdomsuddannelser (UU-vejledning) 

6. Børn og unge oplever, at deres sprog- og læsepotentialer bliver væsentlige elementer i udviklingen 

af selvstændighed og livsduelighed. 


• evne til at udtrykke holdninger og følelser 

• evne til at indgå i fællesskaber 

• bevidsthed om identitet 

• udvikling af selvværd 

• bevidsthed om læring 

75

Teksttyper 

Teksttype Formål Kendetegn Sproglige mønstre: 

Berettende At genfortælle 

begivenheder 

for at underholde 

eller 

informere 

Beskrivende 

og informerende 

At beskrive, 

hvordan noget 

er: 

- indrettet 

- ser ud 

- virker 

Leksikale oplysninger 

Forklarende At forklare en 

proces trin for 

trin, I fx biologiske 

eller 

sociale fænomener 

– eller 

forklare, 

hvordan noget 

fungerer 

Indhold I en fortællende 

ramme. 

Ofte kronologisk forløb. 

Komposition: 

En indledning (”scenen 

sættes”, fx ”I går var jeg 

I zoo”) 

En beretning om begivenhederne 

En afslutning 

En indledning, ofte med 

en klasseficering 

Beskrivelse af fænomener: 

- deres karakteristika 

- dele og deres funktion 

- vaner/adfærd/funktioner 

Den ene oplysning lægges 

til den anden 

Teksten indledes med 

en introduktion. 

Trin for trin beskrives 

processen 

- hvordan eller hvorfor 

noget sker. 

Afsluttes med en opsamling 

Ofte suppleret med en 

tegning. 

Verber, tid, sætningskoblere m.m. 

Bilag 2 

Handleverber: gøre, hoppe, cykle, svømme 

Og rationelle verber: findes, være, have, 

kaldes, ligge 

Skrives ofte I datid 

Tidsangivelser: først, derfor, mens, pludselig, 

siden, lidt, efter, da 

Tilføjelser: og, samt, ligeledes, i øvrigt 

Ofte relationelle verber: findes, være, 

have, bestå af, leve, ligge, indeholde, kaldes 

Skrives ofte I nutid: 

Er, har, gør, får 

Den ene oplysning kædes sammen med 

den næste med ord som: og, også, samt, 

samtidig 

Handleverber: tygger, synker, glider 

Skrives ofte i nutid: er, har, gør, får 

Ord der angiver tid og tilføjelser: så, dernæst, 

efter at, og 

Og årsag, virkning, modsætning, betingelse: 

derfor, fordi, således, I stedet, hvis 

76

Instruerende At instruere i, 

hvordan man 

gør, opfører 

noget 

Diskuterende At belyse en 

problemstilling 

fra forskellige 

sider, 

før man når til 

en konklusion 

baseret på 

beviserne. 

Argumenterende 

Ikke fortløbende 

eller multimodale 

At lægge op til 

debat. 

At overbevise 

modparten 

om, at man 

har ret. At 

være fortaler 

for bestemte 

synspunkter 

eller argumenter 

At give overblik. 

At uddybe 

den fortløbende 

tekst 

En overskrift 

Beskrivelse trin for trin 

Liste med materialer, 

udstyr, ingredienser 

Illustrationer 

Præsentation af problemstillingen. 

Argumenter for og 

imod. Forskellige synspunkter 

på en sag. 

Afsluttes evt. Med en 

anbefaling, opsamling 

eller konklusion 

Har ofte en klar afsender 

Præsentation af problemstillingen.Argumenter 

for ét synspunkt 

Evt. Præsentation af 

modstanderens synspunkt. 

Afsluttes evt. med en 

anbefaling, opsamling, 

konklusion, gentagelse 

af budskabet 

Har ofte en klar afsender 

Kan læses uafhængigt af 

den fortløbende tekst. 

Fx: illustrationer, billeder, 

fotoes, tegninger, 

pædagogiske tegninger, 

tabeller, skemaer, kort, 

diagrammer, grafer 

Handleverber: læs, skriv, tegn, tag, vend 

Skrives I nutid eller bydeform (imperativ) 

og/eller passiv 

Personlige stedord: man, du 

Evt. Tidsangivelser: først, dernæst, så 

Skrives i nutid 

Ord, der angiver modsætninger/argumenter: 

fordi, på trods af, i modsætning 

til, derimod 

Personlige stedord: man, folk, de 

Ytringsverber: sige, forklare, råde, tænke, 

mene, synes 

Og modalverber: kunne, skulle, ville, burde, 

turde, måtte, gide 

Skrives I nutid 

Ord, der angiver årsag/virkning/modsætninger/argumenter: 

fordi, derfor, det betyder, afhængige af, 

på trods af, I modsætning til der imod 

men til gengæld 

Personlige stedord: man, folk, de 

Billedtekst 

Forklarende tekst på tegninger 

Ord og tekst grafer 

Kilde: Oversigt baseret på ”Faglig læsning I fagene”, Akademisk forlag 2010 

77

Før, under og efter læsning 

Aktiviteter 

Før læsning Under læsning Efter læsning 

Læsemåder – at læse for at gøre, 

opleve eller lære 

Bevidstgøre målet med læsningen 

– LÆSEFORMÅL 

Aktivere forhåndsviden – fx om 

tekstens genre 

Bladre I kapitlet eller kikke taksten 

igennem - orienteringslæse 

Bilag 3 

Notere undervejs Skrive et kort resume af teksten 

Markere vigtige eller vanskelige 

steder I teksten – eventuelt med 

farvede understregningstusser 

med forskellig farvesymbolik 

Stoppe op for at tjekke forståelsen 

eventuelt skrive resume efter 

hvert afsnit 

Genfortælle indholdet af teksten 

med egne ord – husk en tekst er 

ikke læst før den er forstået 

Skrive et referat af teksten med 

egne ord 

Arbejde med tekstens nøgleord Lave tankekort Lave spørgsmål af forskellig 

sværhedsgrad fx opdelt efter 

Formulere tekstens tema eller 

hensigt fx gennem et mind-map 

Formulere spørgsmål Lav tankekort 

Samtale om teksten Indlæse vigtig information på 

mobilen 

Reflektere over tekstforfatterens 

intention 

Reflektere over billeder og illustrationer 

I teksten 

Kilde: ”At læse I alle fag”, KLIM 2009 

Lave billeder til teksten 

Lav læringsspil fx et trivial, pursuit, 

hvor tekstens kerneindhold 

og nøgleord opdeles I spørgsmål/svar 

78

Læseforståelsesstrategier 

Delkomponenter Forståelsesstrategier Metoder 

Sprogforståelse 

(ordkendskab – ordbetydning) 

Baggrundsvidne 

(viden om verden og viden om 

tekster) 

Inferenser 

(drage følgeslutninger) 

Afdække betydningsbærende ord 

og citater 

Arbejde med tekstens mikrostruktur, 

tekstbånd 

Arbejde med tekstens makrostruktur, 

den røde tråd 

Arbejde med billedsprog og overførte 

betydninger 

Skab en referenceramme forud 

for emnet/teksten 

Arbejde med overskrifter, genre, 

nøgleord og forudsigelser 

Aktivere viden om verden under 

læsningen 

Gå tilbage i teksten, genlæs 

Læse videre måske hjælper det 

på forståelsen 

Aktivere viden om verden, meddigtning 

og forudsigelser 

Aktivere viden om tekster 

Kunne fortolke og læse mellem 

linjerne 

Gå i dialog med teksten 

Kolonne-notat 

Slå ord op I ordbøger 

Ord- og begrebskort 

Understregning af nøgleord 

VØL-model 

Brainstorm 

Mind-map 

Tidslinje 

Ord og begrebskort 

FARAO-læsning: 

F: forudsige 

A: afklare 

R: resumere 

A: argumentere 

O: opsummere 

VØL-model 

Bilag 4 

Læse på, mellem og bag linjerne 

5 spørgsmål 

Resume 

Referat 

79

Indre forestillingsbilleder 

Kunne skabe mening i det læste 

Aktivering af baggrundsviden – 

viden om verden og viden om 

tekster 

Meddigtning 

Genrekendskab Viden om læseformål og genretræk 

Aktiv læseindstilling 

(metakognition) 

Viden om teksters opbygning/struktur 

Arbejde med genre forståelse 

(genrernes ligheder og forskelle) 

Bevidsthed om, hvornår forståelsen 

bryder sammen 

Vælge læseformål og læsemåde 

Bevidst anvendelse af før, under 

og efter læsning 

Bruge viden om verden under 

læsningen 

Stil spørgsmål undervejs i læsningen 

Bruge viden om tekster til at læse 

kreativt 

Læse kritisk udover teksten 


Analysemodeller 

Sammenligningskort 

Anvender bevidst brugbare læseforståelsesstrategier 

Før, under og efter læsning 

Arbejdshukommelse Nøgleord/stikord, notater, resume, 

tidslinje, diagrammer, referat, 

understregning 

Hastighed Æggeur, fartkort, 5-5-5 træning 

80

Læsehandleplan - Gudumholm Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?