Hent Trivselspolitik her. - Gudumholm Skole

Trivselspolitik for Gudumholm skole 

1. Ordens og leveregler 

2. Undervisningsmiljøvurdering 

3. Handleplan for god trivsel og en antimobbe skole 

4. Legepatrulje 

5. SSP 

6. Omsorgsplan 

7. Sundhedspolitik 

1. Ordens og leveregler 

Alle børn og voksne skal have det godt på Gudumholm Skole. Derfor har vi kun nogle få og enkle 

regler, idet vi tror på, at den sunde fornuft er vigtigere end regler. 

Det kan meget enkelt udtrykkes ved at sige, at man skal ikke gøre noget ved andre, som man selv 

bliver ked af – og at man behandler skolens ting som sine egne. 

For alle 

• Du må gerne komme i god tid i skole, men af hensyn til rengøringen bliver klasserne først 

låst op kl. 07.40. Når du møder, må du være på gangen eller i skolegården. 

• Du må gerne have mobiltelefon med i skole, men den skal være slukket i timerne. Du må 

ikke tage billeder med din mobiltelefon uden tilladelse fra en lærer, og den person du tager 

et billede af. 

• Af hensyn til bøger og computere må du ikke spise og drikke på biblioteket og i 

computerrummene. 

• Du skal huske, at gå til time straks det ringer. 

• Du må gerne have legetøj med i skole til brug i frikvartererne, men det er på eget ansvar, og 

det må ikke forstyrre. 

• Vælger du at være inde skal det foregå roligt. Løb og fangeleg foregår ude. 

• Det er sjovt, når der kommer sne. Hvis du er til sneboldkastning med mere, så skal du gå på 

sportspladsen. Hvis du er til sneborge, snemænd med mere, så skal du gå i ”Grønnegården” 

og i skolegården. 

• Du må gerne besøge de andre afdelinger, hvis du skal give en besked. 

• Du må kun i specielle tilfælde forlade skolens område og altid efter aftale med din lærer.

Afdeling 1 (0., 1.,2. og 3. kl.) 

• Du må opholde dig i din afdeling og i skolegården. 

• Alle børn i afdeling 1 skal ud i 10pausen hver dag. 

• Når du har fri skal du gå i SFO eller hjem. 

• Fra 11.10 – 11.20 er der en lærer i klassen for at spise sammen med dig. Alle er i klassen, 

men du må hente mad/drikke i boden. 

Afdeling 2 (4., 5. og 6. kl.) 

• Du må opholde dig i din afdeling, centralrummet, biblioteket, gårdhaven, skolegården, 

computerøen på biblioteket (når du har taget dit PC kørekort, og du i øvrigt respekterer 

skolens regler for brug af computere og netværk) og på det grønne areal. Døren ved 

musikgangen må benyttes i frikvartererne, men husk at banke støvler/sko af. 

• 4. klasse må være i skolegården, hvis de tager hensyn til de små og ikke forstyrrer på 

gangen. 

• Du må gerne høre musik i frikvartererne med en rimelig styrke. Gangvagten bestemmer 

dette. 

• Efter skoletids ophør må du gerne benytte computerne på biblioteket og bordtennisbordet 

indtil 14.30, hvis det foregår roligt og uden at forstyrre andre. 

• Fra 11.10 – 11.20 er der en lærer i klassen for at spise sammen med dig. Alle er i klassen, 

men du må hente mad/drikke i boden. 

Afdeling 3 (7., 8. og 9.kl.) 

• Du må opholde dig i din afdeling, computerøen på biblioteket (når du har taget dit PC 

kørekort, og du i øvrigt respekterer skolens regler for brug af computere og netværk), 

biblioteket, ”grottens” lokale, gårdhaven og på det grønne areal. 

• Du må gerne høre musik i frikvartererne med en rimelig styrke. Gangvagten bestemmer 

dette. 

• Efter skoletids ophør må du gerne benytte computerne på biblioteket og 

bordtennisbordet indtil 14.30, hvis det foregår roligt og uden at forstyrre andre. 

• Fra 11.10 – 11.20 er lærerne i afdelingen for at spise sammen med jer. Du skal være i 

kantinen, og du må hente mad/drikke i boden, der ikke er et ”hængested”.

2. Undervisningsmiljøvurdering 2007 

På Gudumholm skole blev undervisningsmiljøvurdering foretaget i oktober 2007. Udgangspunktet 

var Aalborg Skoleforvaltnings elektroniske spørgeskema. 

I 0. 3. klasse: Her blev 19 af forvaltningens spørgsmål stillet klassevis til eleverne og umiddelbart 

derefter besvaret med grøn glad smiley, gul neutral smiley og rød – sur smiley. 

Derudover tegnede eleverne enkeltvis tegninger med overskriften ”Tegn noget fra skolen, som gør 

dig glad” og ”Tegn noget fra skolen, som gør dig ked af det”. 

I 4. – 9.klasse: Her besvarede eleverne skoleforvaltningens obligatoriske elektroniske spørgeskema. 

I ugen efter, hvor skolen havde Trivselsdag arbejdede eleverne med cafearbejdsformen med 

overskriften ”Hvad er en god skole”. 

Derefter arbejde eleverne afdelingsvis 4.6.kl. og 7.9.kl. med resultatet af det elektroniske 

spørgeskema og handlemuligheder hertil. 

Efterfølgende har elevrådet i 4.9.kl, skolens sikkerhedsrepræsentant Vibeke Andersen og 

viceskoleleder Britta Jordansen arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen. 

Undervisningsmiljøvurdering 0. – 3. klasse 

Nr. Spørgsmål Glad smiley Glad/sur smiley Sur smiley 

1 Jeg er glad for at gå i skole 58 8 4 

2 Jeg er glad for de fleste af 

mine lærere 

68 6 0

3 Der er arbejdsro i timerne 27 34 17 

4 Jeg føler mig tryg i skolen 65 5 7 

5 Skolens bygninger er rare at 

være i 

67 5 3 

6 Jeg gør selv en indsats for, at 

der skal være pænt på skolen 

72 4 2 

7 Jeg synes, jeg lærer meget på 

skolen 

61 12 2 

8 Jeg gør selv en indsats for at 

være aktiv i undervisningen, 

som f.eks. at række hånden 

op 

64 9 5 

9 Er du inden for den sidste 

måned blevet drillet i skolen, 

så du blev ked af det? 

46 13 19 


måned blevet bange eller ked 

af det, hvis du fik en besked 

eller mail? 

11 Har du inden for den sidste 

måned gjort andre bange 

eller ked af det, hvis du 

skrev en besked eller mail? 

12 Hvis du tænker tilbage på 

den sidste måned, har du så 

mobbet andre? 

13 Hvis du tænker tilbage på 

den sidste måned, er du så 

blevet moppet? 


måned blevet mobbet af 

andre ved en besked eller 

mail? 

15 Har du inden for den sidste 

måned været med til at 

moppe andre ved en besked 

eller mail? 

16 Jeg gør selv en indsats for at 

løse konflikter 

57 

0.+1.kl. ikke spurgt 

30 


50 


24 


31 


33 


2 0 

1 3 

7 2 

7 3 

2 1 

1 0 

44 26 8 

17 Jeg har mindst en god ven i 68 2 2

klassen 

18 Jeg har mindst en god ven på 

skolen 

19 Vi har det godt sammen i 

klassen 

Tegn noget fra skolen, som gør dig glad: 

(Er liste op efter, hvor hyppig tingen/episoden er tegnet) 

• Legepladsen i skolegården 

• Frikvarter 

• Venner 

• Lære noget, bogstaver og opgaver 

• Fodbold i frikvarterne 

• Multibanen 

• Bøger 

• Køre skolebus 

• At tegne 

• Spille computer 

• Biblioteket 

73 2 4 

55 15 8 

Tegn noget fra skolen, som gør dig ked af det: 

(Er liste op efter, hvor hyppig tingen/episoden er tegnet) 

• Når nogen snyder foran i køen ved boden 

• Hvis nogen slår eller driller 

• At komme for sent til timerne 

• Ikke at have nogen at lege med 

• Toiletterne – (ikke hygiejnen, men mere de drillerier der kan forekomme der) 

• Musiklokalet 

• Fodboldbanen 

• Lave opgaver 

Opmærksomhedspunkter og handleplan 

Spørgsmål Løsningsmodel / handleplan 

Der er arbejdsro i timerne 

54 har glad/sur og sur smiley 

drøftelse i klasserne 

handleplan for at give arbejdsro i den enkelte 

klasse fremlæggelse på forældremøderne 

brug af støj øre 

brug af trafiklys – grøn, gul, rød

Jeg gør selv en indsats for at 

løse konflikter 


Vi har det godt sammen i 

klassen 


Når nogen snyder foran i 

køen ved boden 


brug af elevmægling 

Trin for trin 

konflikttrappen 


udarbejdelse af samværsregler 

drøftelse med forældrene på forældremøderne 


opmærksomhed fra de voksne i boden 

Hvis nogen slår eller driller drøftelse i klasserne 

konfliktmægling 

 

Ikke at have nogen at lege 

med 


brug af legepatruljen 

inddragelse af kontaktperson i DUSSEN

Undervisningsmiljøvurdering 4. – 9. klasse 

Undervisningsmiljø 2007 

Målgruppen for undersøgelsen var elever i 04A, 5A, 6A, 7A, 8A, 9A 

Undersøgelsesperiode: 13092007 til 01112007 

Antal besvarelser ialt: 

Jeg er glad for at gå i skole 

• Meget enig 35 svar 30% 

• Enig 61 svar 53% 

• Uenig 5 svar 4% 

• Meget uenig 5 svar 4% 

• Ved ikke 10 svar 9% 

Jeg er glad for de fleste af mine lærere 






Der er arbejdsro i timerne 





• Ved ikke 24 svar 21%

Jeg føler mig tryg i skolen 






Skolens bygninger er rare at være i 






Jeg gør selv en indsats for, at der skal være pænt på skolen 






Jeg synes, jeg lærer meget i skolen 



• Uenig 2 svar 2%



Jeg gør selv en indsats for at være aktiv i undervisningen, som f.eks. at række hånden op? 






Er du inden for den sidste måned blevet drillet, så du blev ked af det? 

• Meget 2 svar 2% 

• Til tider 6 svar 5% 

• Lidt 12 svar 11% 

• Slet ikke 86 svar 75% 


Er du inden for den sidste måned blevet bange eller ked af det, hvis du fik en besked eller mail? 






Har du inden for den sidste måned gjort andre bange eller ked af det, hvis du skrev en besked eller mail? 






Hvis du tænker tilbage på den sidste måned, har du så mobbet andre? Mobning er når en person gentagne gange og 

over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fx. vold, skub, slag, spark, grimt sprogbrug, udelukkelse fra 

gruppen 






Hvis du tænker tilbage på den sidste måned, er du så blevet mobbet? 






Er du inden for den sidste måned blevet mobbet af andre ved en besked eller mail? 






Har du inden for den sidste måned været med til at mobbe andre ved en besked eller mail? 






Jeg gør selv en indsats for at løse konflikter 






Jeg har en god ven på skolen 

• Ja 110 svar 96% 

• Nej 0 svar 0% 


Jeg har en god ven i klassen 

• Ja 109 svar 96%



Vi har det godt sammen i klassen 

• Ja 101 svar 88% 



Samlet set er arbejdsgruppen omkring undervisningsmiljøvurderingen meget tilfreds med resultatet 

af spørgeskemaundersøgelsen. 

Cafedrøftelse med overskriften ”Hvad er en god skole?”

Eleverne har under overskriften ”Hvad er en god skole” drøftet, hvad de mener der skal til for, at 

skolen er god. Det vil sige, at de skulle ikke forholde sig til, hvad egen skole opfylder og ikke 

opfylder i forhold til overskriften. Det blev til en liste med 55 forskellige ting. 

Efterfølgende har arbejdsgruppen trukket de områder frem, som i et vist omfang mangler på 

Gudumholm skole. 

Nedenstående er en oplistning af disse områder. 

Psykiske miljø 

Emne/problem Årsag / omfang Løsningsmodel handleplan 

Ingen mobning, gode 

venner, tryghed 

Lille omfang Drøftes i klasserne 

Moppepolitik Skal udarbejdes i december 07/januar 08. 

Gensidig respekt lærer 

og elever imellem 

Fællesskab og 

sammenhold 

Sammenhold i 

afdelingerne 

Fysiske miljø 

Lille omfang Drøftes i klasserne og i afdelingerne. 

Der ønskes flere på 

tværs af klasserne og 

afdelingerne 

Vil gerne have mere 

med hinanden at gøre. 

Nuværende 7. klasse 

holder sig for sig selv. 

Emne/problem Årsag Løsningsmodel 

Opmærksomhed på ønsket fra såvel lærere som 

elever. 

Gøres nu: I den sidste temauge inden 

sommerferien rykker kommende 4. og 7.klasse 

op i hhv. afd. 2 og 3. 

Valgfag på tværs af klasserne er med til at 

ryste afdelingen sammen. 

Opmærksomhed i afdelingen og blandt 

lærerne, at alle skal føle sig som en del af afd. 

3. 

Gratis frugt Der er et ønske om 

frisk frugt i boden ikke 

nødvendigvis gratis, 

men billigt 

Drøftes videre i elevrådet. 

Billig mad i boden Det kan ikke gøres billigere pt. 

Udluftning små lokaler i 

afd. 3 

Elever og lærere skal være opmærksomme på 

at få luftet ud. 

Vandautomat i afd. 2 Meget dyr investering. Søges under KRAM projektet i Aalborg 

kommune.

Større lokaler i afd. 3 Mange elever på lidt 

plads. 

Er indtænkt i skolens økonomiske prioritering 

i 2008/09 

Mindre larm i klasserne Der er uro i timerne. Drøftes i elevrådet og i klasserne. 

Halvtag over cyklerne Kommer når der er økonomi til det 

(forhåbentlig i 2008) 

Æstetiske miljø 

Emne/problem Årsag Løsningsmodel 

Bedre toiletter Der er ikke altid rent 

på toiletter i afd. 2 og 

3. 

Ønske om bedre lys 

på de gamle toiletter i 

afd. 2+3. 

Ønske om spejl på 

handicap toilet ved 

hjemkundskab. 

Ønske om drenge og 

pige skiltning af 

toiletterne. 

Problemet drøftes med eleverne – eleverne 

benytter ikke toiletter på en altid hygiejnisk 

måde. 

De rengøres hver dag. 

Ønskerne tages op i elevrådet.

3. Handleplan for god trivsel og en antimobbe skole. 

Det er vigtigt, at alle børn på Gudumholm skole har det godt. Derfor er det vigtigt, at alle voksne 

tager opgaven på sig altid at vise omsorg, når børn har det skidt, og altid gribe opdragende ind, når 

børn driller og mobber eller på anden måde ikke opfører sig ordentligt. 

Definition: 

”Et barn bliver mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat 

for negative handlinger fra en eller flere personer”. (Dan Olweus, norsk psykolog). 

Der er forskel på at drille og at mobbe, men også en glidende overgang, således at det der starter, 

som drilleri kan ende med mobning. Drilleri mellem børn er almindeligt og ofte ment for sjovt. Det 

er kortvarigt, foregår her og nu og så er det glemt. Man driller ofte i et forsøg på kontakt: drengene 

driller pigerne og omvendt. 

Omvendt med mobning. Mobning er ikke ment for sjov. Mobning er ondskabsfuld. Meningen er at 

såre og at skubbe den, der mobbes, ud af gruppen/fællesskabet/klassen. Ofte er der flere om at 

mobbe, og mobningen foregår jævnligt og over en længere periode. Mobning er en form for vold, 

hvor de ”stærke” bruger deres magt over for en, som er svagere, og som står alene. 

Eksempler: 

• Anvende nedsættende øgenavne. 

• Gemme, ødelægge eller stjæle en andens ting – taske, mobiltelefon, tøj, cykel m.m. 

• Anvende psykisk vold: Holde en anden udenfor – ikke tale med/til – ikke invitere med til 

aktiviteter som alle andre deltager i, – håner, – krænker m. m. eller ved at anvende 

mobiltelefonens mange muligheder

• Handlinger uden ord – ved brug af grimasser – ved at vende den anden ryggen – ved bevidst 

at undlade negativt at gøre noget der ellers ville være naturligt. 

• Anvende fysisk vold – slå, – sparke, – skubbe. 

Det overordnede budskab på Gudumholm skole er, at vi ikke accepterer mobning og at mobning 

bliver stoppet. 

• at vi fremmer trivslen og trygheden på skolen, 

• at vi fremmer den gode omgangstone blandt alle på skolen, 

• at alle kan sige: ”Jeg er glad for at komme i skole og glad, når jeg går hjem fra skole”. 

Handlinger: 

Fælles: 

• Der laves årgangs og klasseaftaler ved starten af skoleåret – på de to første trivselsdage. 

Aftalen præsenteres for forældrene på årets første forældremøde. 

• I de to første trivselsdage har alle årgange særligt fokus på det gode samvær, trivsel og 

mobning. 

• Klasseaftaler og klassesamtaler om god trivsel. 

• Elevsamtaler, elevplaner og skolehjem samtaler. 

• Venskabsklasser 0.5.kl., 1.6.kl., 2.7.kl., 3.8.kl. og 4.9.kl. – alle klasser skal have et 

samarbejde med deres venskabsklasse. 

• På det andet forældremøde bør klasseforældrerådene og klasselærerne prioritere trivsel højt 

bl.a. for at fremme kommunikationen, dialogen og samarbejdet blandt forældrene til gavn 

for vores elever. 

• I al undervisning og samvær børn og børn imellem og imellem børn og voksne skal trivselen 

og den gode tone fremmes. 

• Denne handleplan revideres hvert år i elevrådet, pædagogisk rådsmøde og skolebestyrelsen. 

• Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold 

for eleverne gennemføres hvert tredje år (sidst lavet i nov. 2007). 

I afdeling 1: 

• Eleverne har sammen med klasselærer og/eller kontaktpædagog arbejdet med ”Trin for trin.” 

• Fællesarrangementer i afdelingen. 

• Arbejde med afdelingen i skiftende gruppesammensætninger, så eleverne lærer hinanden at 

kende. 

• Orientering og involvering af forældre. Skole/hjem samtaler. Forældremøder. 

• Inddragelse af elevråd og brug af teamet og kontaktpædagogerne som problemknusere.

• Inddragelse af og kontakt til forældre til både mobber og offer, hvis mobning har fundet 

sted. 

I afdeling 2: 

• Arbejde med afdelingen i skiftende gruppesammensætninger, så eleverne lærer hinanden at 

kende. 

• Inddragelse af pædagoger som observatør, problemknuser og arbejde med klassens sociale 

liv. 

• Inddragelse af forældre hurtigst muligt i situationer som vedrører det enkelte barns trivsel. 

I afdeling 3: 

• Arbejde på tværs af klasserne. 

• Valgfagene organiseres på tværs af årgangene, så eleverne lærer hinanden at kende. 

Fortsat arbejde med klassemøder og samtaler med små grupper efter behov. 

• Inddragelse af forældre hurtigst muligt i situationer som vedrører det enkelte barns trivsel. 

4. Legepatrulje 

Formålet med legepatruljen er, at de store børn i Legepatruljen skal lære de mindre børn at lege. 

Gevinsterne ved at styrke legen er mangfoldige: Eleverne bliver sundere, får bedre motorik – og 

lærer hermed bedre. Samtidig styrker legen fællesskabet på skolen og eleverne forstærker de sociale 

kompetencer, når de leger sammen 

Børnene skiftes til at være planlæggere af de lege, der tilbydes børnene i afdeling 1, men alle 

patruljemedlemmerne er ude i gården hver gang og deltager i at udføre de planlagte lege. 

Der leges tirsdage og torsdage i 10pausen.

Legene kan være sjove og anderledes tagfatlege, boldspil og lignende. Desuden nyder børnene, 

når de større børn vil svinge buetovene. 

Legepatruljemedlemmerne er gode til at motivere børn, som ikke altid selv er gode til at få sig rørt i 

pauserne. Medlemmerne går rundt og finder børn, som går lidt for sig selv og ikke er i gang med 

noget og tilbyder dem at være med i legene. 

5. SSP 

SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis mål er at forebygge 

kriminalitet blandt børn og unge. SSP samarbejdet er et lokalt foretagende i de enkelte kommuner i 

Danmark. 

SSPsamarbejdet organiserer den enkelte kommunes kriminalitetsforebyggende indsats over for 

specielt børn og unge. 

De tre enheder Skolen, Socialforvaltningen og Politiet er samlet i SSPsamarbejdet, da især disse 

instanser har ansvaret for børn og unges trivsel og opvækst. Både skolesystemet, det sociale system 

og politiet er desuden alle via lovgivningen forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i 

bredeste forstand. 

Formål 

SSP samarbejdet går først og fremmest ud på at afdække årsagerne til at børn og unge begår 

kriminalitet og på at bearbejde disse årsager. 

Målsætningen for SSPsamarbejdet er at "opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der 

har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag". 

Indsatsområder 

SSP samarbejdet har tre hovedindsatsområder: 

• Den generelle forebyggende indsats 

• Den individorienterede indsats 

• Den specifikke indsats 

6. Omsorgsplan

Denne plan skal opfattes som en “hjælper”, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. 

1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 

2. Når et barn mister i nærmeste familie. 

3. Når skolen mister en elev en lærer. 

4. Ulykker i skolen. 

For at yde omsorg kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke 

at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over. 

1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. 

Når ovenstående erfares, orienteres klasselærer. Klasselærer er forpligtet på, at alle omkring 

klassen, SFO, servicepersonale og kontoret orienteres. 

Klasselærer, evt sammen med en anden ressourceperson (evt. SFO eller anden kollega) kontakter 

hjemmet for at finde ud af: 

* Hvad der skal gøres. 

* Hvem der skal orienteres. 

* Hvilken rolle skolen skal tage på sig. 

Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater. 

Aftalen forelægges nødvendige personer. 

Klasselærer sørger for opfølgning.

2. En elev mister en af sine nærmeste 

1. Tiden lige efter dødsfaldet 

1.1. Når skolen får meddelelse om dødsfaldet orienteres elevens klasse. 

1.2 Overvej, om det vil være en god ide at tage emnet nærmere op i klassen (aftal det 

eventuelt med familien). 

1.3 Tal åbent om det i klassen, mens eleven ikke er til stede. 

Fortæl, om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være 

mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. 

2. Opfølgning 

2.1 Klasselæreren tager sig særligt af eleven 

2.2. Vær opmærksom på elevens sorgreaktioner. 

Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få 

mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos 

børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med om de fortsat kan 

lege og have det sjovt, Hos teenagere forbindes den tit med “magisk tænkning”: Døde 

hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne 

sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 

2.3. Skolepsykologen og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i 

opfølgningsarbejdet. 

3a Dødsfald (elev)

1. Lige efter dødsfaldet 

1.1. Skoleleder underretter klasselæreren og det øvrige personale. 

1.2. Elevens klasse underrettes af klasselæreren, som “beholder” klassen resten af 

skoledagen. 

1.3. Skolens øvrige klasser underrettes af deres lærere. 

1.4. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. 

1.5 Morgensamling, helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. 

1.6 Klasselærer kontakter forældrene i den afdøde elevs klasse. 

Klasselæreren underretter elevernes forældre og opfordrer dem til at tale åbent om det 

indtrufne derhjemme. 

Det kan være nyttigt med et forældremøde en af de første dage. 

1.7 Selv om punkt 1.6 iværksættes, bør den afdøde elevs klasse have en kort skriftlig 

meddelelse med hjem for en sikkerheds skyld. 

Forslag til tekst: 

Klassen har i dag modtaget den triste besked, at ..... er død. Dette er naturligvis noget, 

som vi alle, og især klassens elever, berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor 

bruge megen tid på at tale om det, som er sket. 

Det vil være af stor betydning for børnene, at I også i hjemmet taler om det indtrufne. 

1.8 Skulle der blive brug for det, vil skolepsykologen selvfølgelig kunne tilkaldes. 

I morgen samles vi til morgensang, hvor vi kort vil mindes........ 

Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp, er I velkomne til at kontakte os. 

2. Om begravelsen

2.1 Klasselæreren undersøger, om de pårørende ønsker at lade elevens klasse 

kammerater deltage i begravelsen. 

2.2 (forudsætter positivt svar på punkt 2.1) 

Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet meddelelse med hjem 

om deltagelsen i begravelsen. Det bør i meddelelsen nævnes, at det er vigtigt, at eleverne har 

voksne at være sammen med ved begravelsen, Det vil være godt, at så mange af eleverne 

som muligt kan være med ved begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdningen af 

sorgen i nærmeste tid. NB. Frivillighed, ikke pres. I særdeleshed er det vigtigt, at eleverne har en 

voksen med sig, især når det gælder småbørnsklasserne. 

Forslag til orienteringstekst (de små klassetrin): 

Det er bestemt at ..........s begravelse finder sted ...dag d.... kl... . I forståelse med .......s 

familie vil klassen kunne deltage i begravelsen. 

Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det ville være godt, hvis så mange som mulig 

deltager. Dette kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmest 

følgende tid. Skoleleder, klasselæreren og faglærerne vil også deltage, men det er 

vigtigt, at børnene også har en anden voksen med sig. 

2.3 Tal indgående i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen. 

Dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej. 

2.4 På begravelsesdagen holder klasselæreren klassen samlet. Men børn, som har brug 

for og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. 

3. Opfølgning 

3.1 Det er meget vigtigt, at klasselæreren får megen støtte og hjælp af kollegerne. 

Det bør være klasseteamet, der i fællesskab løser problemerne. 

Det anbefales, at man er to om de svære samtaler. 

3.2 Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner. 

Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. 

Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. 

Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn 

forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt.. Både hos 

børn og teenagere forbindes den tit med “magisk tænkning”: Døde hun, fordi jeg sagde,

hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er 

rådgivning og vejledning meget vigtig. 

Sorgens fire faser: 

1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn. 

2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger. 

3. Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år. 

4. Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som 

aldrig forsvinder. 

Se også: “Om sorg Når nogen man elsker dør”, Kræftens Bekæmpelse. 

3.3 Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det 

skete, vil fortsat have stor betydning. 

Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde: a) Introduktion, b) Fakta, c) Tanker, 

d) Reaktioner, e) Information, f) Afslutning. (Detaljeret beskrivelse af denne 

samtalestruktur, se Atle Dyregrov: “Sorg hos børn En håndbog for voksne”, s. 124ff) 

På de ældste klassetrin vil det også være givende med sådanne samtaler i mindre 

grupper. 

Der findes en del skønlitteratur beregnet for forskellige alderstrin, som på en fin måde 

tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. 

3.4 Det kan have stor betydning for klassen, at: 

....den afdøde elevs stol og bord bliver stående tom i klasseværelset et stykke tid. Der kan 

også være andre konkrete ting, der minder om vedkommende, der kan tages vare på. Den afdøde 

elevs grav besøges af den samlede klasse ved bestemte lejligheder. 

3.5 Skolepsykologen og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i 


3.b Dødsfald (personale) 

1. Lige efter dødsfaldet.

1.1 Skoleleder underretter personalet. 

1.2 Klasserne informeres. 

Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en lærer, den kender. 

Denne bør derefter beholde klassen resten af skoledagen. Man bør endvidere sørge for, 

at ingen elev kommer hjem til et tomt hus (gælder i særlig grad for elever på de lave 

klassetrin). 

Tal om det, der er sket. 

Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. 

1.3 Når samtlige klasser har fået besked, hejses flaget på halv stang. 

1.4 Klasselærer kontakter forældrene i den/de berørte klasser. 

1.5 Eleverne i den/de berørte klasser får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. 

Forslag til tekst: 

Klassen har i dag modtaget det tragiske budskab, at ... er afgået ved døden. Dette er 

naturligvis noget vi alle, og i særdeleshed klassens elever, er stærkt berørte af. I de 

nærmeste dage kommer vi nok til at bruge megen tid på at tale om, hvad der er sket. 

Hvis der bliver brug for det, vil skolepsykologen kunne være til stede på skolen. 

I morgen vil vi samles til morgensang, hvor vi kort vil mindes ........ 

Det er af stor betydning for børnene, hvis I derhjemme taler åbent om det, der er sket. 

Kontakt os gerne for yderligere information eller hjælp. 

1.6 Morgensamling, helst dagen efter meddelelsen om dødsfalset. 

1.7 På et kort møde i pædagogisk råd drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med 

dødsfaldet, bl.a. kontakterne til de pårørende. 

2. Om begravelsen 

2.1 Skoleleder informerer personalet om begravelsen 

Elevernes deltagelse diskuteres. Det undersøges om de pårørende ønsker det. 

2.2 Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens 

deltagelse i begravelsen. Her bør det nævnes, at det er vigtigt, at eleverne (særligt på 

de lave klassetrin) er sammen med voksne under begravelsen.

Forslag til informationstekst (småbørnsklasserne): 

Det er nu bestemt, at ..... vil blive begravet ...dag d. .. kl.... Det er naturligvis frivilligt at 

deltage i begravelsen, men det vil være godt, hvis så mange som muligt af eleverne er til 

stede, da det vil have stor betydning i bearbejdelsen af sorgen i den nærmest følgende 

tid. 

Skolens personale vil også deltage, men det er vigtigt at børnene også har en anden 

voksen med sig i denne forbindelse. 

2.3 Tal indgående med den/de berørte klasser om alt det, som skal foregå ved 

begravelsen (forudsat elever skal deltage). 

2.4 På begravelsesdagen holdes klassen samlet af klasselæreren eller en lærer, der har 

nær kontakt til børnene. 

3 Opfølgning. 

3.1 Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. 

3.2 Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos eleverne. 

Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få 

mærkbare reaktioner nogen tid efter. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos 

børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med om de kan lege og 

have det sjovt. Hos teenagere forbindes den tit med “magisk tænkning”: Døde hun, fordi 

jeg sagde , hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er 

rådgivning og vejledning meget vigtig. 

Sorgens fire faser: 

1. Chokfasen: Varer fra et øjeblik til nogle døgn. 

2. Reaktionsfasen: Kan vare i flere uger. 

3. Bearbejdningsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig 

forsvinder. 

3.3 Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det 

skete, vil fortsat have betydning. 

Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde: a) Introduktion, b) Fakta, c) Tanker, 

d) Reaktioner, e) Information, f) Afslutning. (Detaljeret beskrivelse af denne samtalestruktur, 

se Atle Dyregrov: “Sorg hos børn En håndbog for voksne”, s 124 ff). 

På de ældste klassetrin vil det være givende med sådanne samtaler i mindre grupper. 

Der findes en del skønlitteratur beregnet for forskellige alderstrin, som på en fin måde 

tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død.

3.4 Skolepsykologen og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i 

4 


Ulykker i skolen. 

1. Forholdsregler på ulykkesstedet 

1.1 De nødvendige forholdsregler træffes. Ambulance, læge eller lign. tilkaldes. 

1.2 Den/de ansatte der er først til stede, sørger for, at skoleleder bliver underrettet 

og forsøger så godt som muligt at holde eleverne væk fra ulykkesstedet. 

1.3 Skoleleder overlader til lærerne at registrere og tage sig specielt af dem, der har 

været vidner til ulykken. 

hvis det er nødvendigt hentes klasselæreren eller andre lærere. 

Behov for en skriftlig meddelelse til de berørte elevers hjem, vurderes i hvert enkelt 

tilfælde. 

Der sørges for voksenkontakt til de elever, som ikke bør være alene efter skoletid. 

Beskyt eleverne mod unødvendige stressfaktorer (pågående presse, overaktive hjælpere, 

stærke sensoriske indtryk o. lign.). 

1.4 Al kontakt til pressen formidles af skoleleder. 

2. Underretning. 

2.1 Skoleleder underretter elevens/elevernes hjem om ulykken, men ikke om følgerne. 

Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus, politi eller præst. 

2.2 Skoleleder informerer personalet. 

2.3 Skoleleder giver besked til skolepsykolog, som så eventuelt indfinder sig på skolen. 

2.4 Skoleleder underretter skolevæsenets ledelse. 

2.5 Klasselærerne informerer deres klasser.

Tal åbent og konkret om det, som er sket. 

Lad eleverne snakke om det, de tænker og føler. 

Klasselæreren sørger for, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus. 

3. Opfølgning. 

3.1 Registrér nøje eventuelt fravær, når eleverne efter ulykken kommer tilbage til 

skolen 

3.2 Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket. 

3.3 Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som 

ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktionen senere. 

Elever, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling. 

3.4 Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder klasselæreren kontakt 

med hjemmet og sygehuset. 

3.5 Hvis en elev får varige men efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren 

K 

O 

med hensyn til genforeningen med klasse og skolemiljøet. 

8. Sundhedspolitik 

Politikken Målet Konkrete handlinger 

• at sætte fokus på 

sundhedsfremme 

og forebyggelse i 

forhold til gode 

kostvaner og 

betydningen af 

måltidets fysiske 

og sociale 

rammer 

• at lære børnene gode 

kostvaner og træffe 

sunde valg 

• at skabe ro og trygge 

rammer, så børnene 

forbinder det at spise 

med noget rart 

• at sikre ernæringsrigtig 

mad i skoleboden som 

• adgang til frisk og koldt vand – 

indkøb af drikkevandskøler til alle 

afdelinger 

• gøre tiltag for at børnene har 

mulighed for at opbevare deres 

mad på køl forældreråd 

• bevare madordning fra 

Godfrokost 

• der bestilles ekstra portioner fra

S 

T 

• at den mad, som 

tilbydes på 

Gudumholm 

skole lever op til 

kravet om en 

sund kost, 

således at den er 

med til at 

fremme 

udviklingen af 

sunde kostvaner 

og den enkeltes 

kompetencer til 

at vælge sundt 

supplement/erstatning 

til madpakken og 

skolemaden 

• at fremme elevernes 

koncentration og 

energi med henblik på 

øget udbytte af 

undervisningen 

• at alle elever drikker 

tilstrækkeligt vand i 

løbet af dagen. 

Godfrokost, således at specielt de 

ældste elever også har mulighed 

at købe mad i boden. Dette udfra 

den viden, at de ældste elever 

ikke bestiller mad 

• mulighed for at købe frisk frugt i 

boden 

• der opstilles en mikroovn ved 

boden, således at medbragt mad 

kan lunes 

• sikre, at børnene har den 

nødvendige ro til at spise, ved at 

en lærer spiser sammen med 

0.6.klasse i egen klasse kl. 

11.1011.20, 7.9.klasse spiser i 

kantinen med lærertilsyn 

• sikre, at børnene har den 

nødvendige tid til at spise i. Der 

er pause kl. 09.2009.40 og kl. 

11.2011.40, hvor der er mulighed 

for at spise. Her har boden åbent. 

• det ikke er tilladt at foretage 

indkøb i Brugsen i skoletiden 

• på forældremødet hvert år 

snakkes der om madpakker. 

Forældrerådet står for oplæg. 

• mindst en gang årligt snakkes i 

klassen om morgenmad og 

madpakker. 

• der opnås forståelse for forskellen 

på hverdags og festmad 

• ved fødselsdage i skole afgør elev 

og forældre om der skal serveres 

frugt, kage eller lign. 

• det lille og store elevråd tages 

løbende med på råd med hensyn 

til udvalget i boden 

• ved fælles fødselsdage i SFO’en 

afgør børnene og personalet, hvad 

der skal serveres

M 

O 

T 

I 

O 

N 

• at sætte fokus på 

sundhedsfremme 

og forebyggelse i 

forhold til gode 

motionsvaner 

• bevidstgøre eleverne 

om deres egne 

motionsvaner 

• give eleverne mulighed 

for fysisk udfoldelse i 

skoletiden 

• sørge for at eleverne i 

idrætsundervisningen 

får kendskab til et 

bredt udbud af 

idrætsgrene, således at 

de stimuleres til at 

blive aktive i fritiden 

Vedtaget på skolebestyrelsesmøde den 05.02.08. 

• SFO’en har et område Cafeen, 

hvor der er ro til at spise 

• der hvert 2. år arbejdes med kost, 

motion og trivsel på en 

trivselsdag 

• afholdelse af den årlige 

motionsdag for alle klasser 

• afholdelse af en intern idrætsdag 

for alle klasser 

• i valgfagsudbudet for 7.9.klasse 

er der hvert semester tilbud om et 

aktivt hold ex. friluftsliv, boldspil 

el.lign. 

• en daglig lektion i 0.1. klasse, 

hvor motorik, idræt og musik er i 

fokus 

• der er etableret en skolegård og 

legeplads i Dussen, hvor der er 

store udfoldelsesmuligheder for 

0.3. klasse 

• der er etableret multibane for 

4.9.klasse 

• der arbejdes hen imod etablering 

af junglesti og legeområde for 

specielt 4.6.klasse

Hent Trivselspolitik her. - Gudumholm Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?