Interaktionsniveauer i psykoterapi

More documents

Recommendations

Info

opleves sygt i klienten. Man kunne derved let, som terapeut, foranlediges til at lave nærmest vejledt introspektion i klientens ”dårligdom” og derved skærpe klientens bevidsthed om dette. Om Introspektion og bevidsthed se O. Vedfelt ’00, ’02 og ’04. En sådan proces kunne typisk udspille sig forholdsvis ubevidst fra terapeutens side, med det resultat, at samspillet mellem klient og terapeut grundlæggende bliver og opleves kritisk udfordrende, og ikke anerkendende og understøttende, på trods af begges ønske herom. Anerkendende samspil udvikler større grad af selvbevidsthed – ikke anerkendende samspil udvikler større grad af uselvstændighed (Bowlby, Schibby, Stern, Hundeide, Rye,). Det er således afgørende vigtigt, at terapeuten kan arbejde anerkendende og ressourceorienteret. Fra midten af 70’erne skaber Antonovsky skole med sit arbejde og rammesætter det salutogenetiske perspektiv. Hans arbejde drejer sig primært om læren om sundhedens opståen og udvikling. Dette perspektiv eller interessefelt afspejles tydeligt i kybernetisk psykologi, idet det grundlæggende antages, at mennesket vil arbejde hen imod kvalitative forandringer, hvis der skabes mulighed for positiv selvrefleksion. Positiv selvudvikling opstår således, når det i samspil med terapeuten, lykkes klienten at mærke sig selv i en salutogen proces. Det er derfor afgørende at terapeuten altid arbejder med sin evne til at se, møde, mærke og forstærke klientens sunde følelsesmæssige potentialer. (Vedfelt ’00) Mødet mellem terapeut og klient er indlejret i meget komplekse interaktionsmønstre, hvilket betyder, at vi modtager og afsender millionvis af informationsenheder på ganske få sekunder. Forskning fortæller os(Vedfelt..), at langt størsteparten af informationsudvekslingen foregår på subliminale niveauer. I kybernetikken arbejdes med forståelsen af hvordan vores informationer ”vandrer” og skaber mening på vore forskellige bevidsthedsniveauer. Det kendetegner informationsvandringen, at den er bundet af visse regler. En af grundreglerne beskrives ved at information altid vil samordne sig kvalitativ, når de indlejres i komplementære vidensformer. (Vedfelt ’00 s. 115). Med andre ord; Når det lykkes terapeuten at møde klienten forstående og anerkendende skabes rammen for kvalitativ selvregulering. Megen vigtig information udspiller sig således på ubevidste og førbevidste niveauer. Dette er det helt centrale tema i ubevidst intelligens, hvor informationstilgængeligheden beskrives på mange planer(Vedfelt ’00). Denne informationsbearbejdning synes, at få afgørende betydning for de lidt senere dannede bevidste følelser og tanker. Det bliver således væsentligt hvorvidt terapeuten er særlig opmærksom på / introspektiv omkring de sansninger han/hun oplever. Hvad er det der gør indtryk? Hvad ser og mærker jeg? Ser jeg ressourcer, mærker jeg noget positivt ved klienten, eller bliver jeg fyldt med patologiske stemninger? Disse introspektive processer får selvsagt afgørende betydning for hvorvidt terapeuten kan møde klienten overvejende salutogent eller patogent. © Terapeutens udvikling af introspektiv kompetence er på samme måde som klientens, afhængig af relationel erfaringsdannelse. 3 Mødet med klienten Rikke (navnet er opdigtet) henvises fra lægen til psykologhjælp grundet længere tids nedtrykthed, nu udmøntet ved depression. Rikke modtager antidepressiv medicin. Fra lægen beskrives kort en midaldrende kvinde som gennem de sidste 10 – 15 år har lidt af nedtrykthed, hun er socialt isoleret, men gift. Rikke har to voksne børn hvoraf den ene er psykisk syg og flere gange har forsøgt selvmord. Begge børn har i perioder fået antabusbehandlinger. Da Rikke træder ind af døren ses en lettere sammensunken kropsholdning og det er svært at få øjenkontakt med hende, idet hovedet ”hænger” forover, hvorfor Rikke naturligt ser mest ned i gulvet. Håret er fladt og lettere fedtet, hendes hud er lysegrå, hun er jævnt overvægtig og er klædt i slidt sort og gråt tøj. Stemmen virker udtryksløs og håndtrykket er svagt og ” slapt”. Hele Rikkes fremtoning vil uvilkårligt påvirke den anden – terapeuten. Hendes depressive udstråling er så udtalt, at den anden - det tilgængelige selvsubjekt – meget nemt ville kunne smittes, af det umiddelbare udtryk og således selv komme i kontakt med fornemmelse af afmagt. Det bliver således væsentligt, at terapeuten her forholder sig meget refleksivt, for at skabe så bevidst, et niveau for analyse som overhovedet muligt. Terapeuten må virkelig arbejde for at forblive i en asymmetrisk sindsstemning, for igen at kunne indgå i en komplementær relation. Specielt depressive klienters udtryk har en voldsom indflydelse på behandlerens eget udtryk (Vedfelt ’00). Bestræbelsen i forhold til Rikke var som sagt at møde hende ressourceorienteret og anerkendende. Anerkendelse Begrebet anerkendelse har sine rødder i tysk filosofi med bl.a. I. Kant og F. Hegel. Hos Hegel anvendes begrebet til at kendetegne de sociale mønstre af en gensidig bekræftelse, som udgør nødvendige forudsætninger for en menneskelig bevidsthed om frihed, for autonomi og for identitetsdannelse. Hegels tanker kunne omsættes til følgende tese: Vi bliver kun bevidste om os selv, og selvstændige ved at blive anerkendt af en anden. Interaktionsniveauer i psykoterapi Af Jørgen Rønsholdt aut. Psykolog, specialistgodkendt i psykoterapi 4
Anerkendelse defineres af Schibby som en dialektisk proces hvor det fordres at ”den anden” ses som adskilt fra en selv, med ret til egne følelser, handlinger og ytringer og at første er i stand til selvrefleksion herom”. (Schibby 02, Bae 04) I mødet med Rikke, må alt det hun udstråler, derfor mødes med bevidsthed om at alle hendes signaler giver mening – hele hendes fremtræden er meningsfulde ytringer – og min opgave er at se, møde, forstå, acceptere og anerkende dem, for sammen med Rikke, at skabe rum for nye ytringer. Netop her bliver det kritisk afgørende hvorledes selvsubjektet (terapeuten) stiller sig til rådighed for subjektet (klienten). ”… Det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive imødekommet.” Løgstrup ’96, s. 106 Løgstrup definerer endvidere en anerkendende ceremoni ved at man – det tilgængelige selvsubjekt – er mere interesseret i ” den andens” synspunkter, end i sine egne, og at først når man forstår den andens synspunkt, egentligt kan sige noget, som knytter en til den andens udsagn. Og netop heri ligger anerkendelsens mulighed og kraft. Anerkendelsens kraft er endvidere godt beskrevet af bl.a. Stern. Jeg er selv blevet yderligere inspireret af den udviklingskraft, der i brugen af appreciative inquiery, hvor der virkelig sættes fokus på personens hidtil bedste præstationer. Disse præstationer karakteriseres ved analyser af, hvor personen i stor udstrækning har oplevet meningsfuldhed, værdifuldhed og anerkendelse. Metoden har således dybe rødder i det salutogene perspektiv (B. Lynge et. Al.). Endelig har den kybernetiske træning lært mig, at al kommunikation er intentionel og meningsbærende, hvorfor klientens samlede udtryk må mødes anerkendende for at skabe yderligere komplementaritet. Terapeuten må derfor til stadighed arbejde med sin iagttagelse af sig selv, og den anden. Om selviagttagelsens og introspektion, se Vedfelt ’00 kap. 7. Derudover må terapeuten arbejde med sin evne til at anvende genstandsfeltet – relationen - ressourceorienteret og anerkendende overfor klienten. 4 Terapiforløbet Mange af Rikkes oplevelser faciliteres fra 4. konsultation og fremad ved hjælp af de mange terapeutiske indfaldsvinkler, som benyttes i den kybernetiske psykologi. De mange © ”teknikker” er netop udtryk for den integrerende informationsbearbejdning, som er tilgængelig i det supramodale rum. Vedfelt taler om det mangedimensionale psykiske rum hvor følelser og tanker, forestillingsbilleder, kropsfornemmelser og bevægeimpulser ikke er adskilt fra hinanden, men indgår i en enhed som forskellige aspekter af en hvilken som helst oplevelse. ”Det er her, vi intuitivt oplever helheden i enhver ting, vi beskæftiger os med” Vedfelt ’07. s.155 ”Når vi nærmer os det ubevidste med denne holdning, bliver skellet mellem de oplevelseskvaliteter, den normale bevidsthed betjener sig af, ophævet.” (Vedfelt 00,s.57) Kombinationen af disse sanseindtryk kaldes synæstesi. Det supramodale rum er således defineret ved et ”oplevelsesrum”, byggende på informationsytringer i de associative, ofte subliminale og ubevidste niveauer i psyken. Den kybernetiske psykoterapi er således optaget af at bruge og integrerer kombinationen af de forskellige oplevelsesmodaliteter (det supramodale rum) idet dette muliggør ”flytning” at meget store informationsmængder ”med totalvirkninger på personen til følge”. (Vedfelt ’00, s. 90) Rikke og jeg har fra 4.de konsultation opbygget en relation med så tilpas grad af tryghed og tillid at jeg forslår, at vi nu kan udforske forståelsen af Rikkes måde at have det på, ikke blot i bevidst kognitiv forstand, men ved nu også at bruge de ubevidste og subliminale niveauer, for at øge forståelsen for Rikkes situation. Vi anvender således fra 4.de konsultation information fra de ubevidste niveauer ud fra en overbevisning om, at disse indeholder mere kompleks, stærk og brugbar information, om vi formår at hente dem frem og integrerer dem i Rikkes selvudviklingsproces. Det var tydeligt at Rikke selv oplevede en langt større grad af kontakt, til de følelser hun havde indlejret, i forhold til de underkendende oplevelser hun havde bl.a. med sin lærerinde og sin far, da vi begyndte at lave introspektion på de mange kropslige ytringer hun viste, når hun eksempelvis talte om skammen ved lærens bebrejdelser og faderens afvisninger. Interaktionsniveauer i psykoterapi Af Jørgen Rønsholdt aut. Psykolog, specialistgodkendt i psykoterapi 5
Page 1 and 2: Interaktionsniveauer i psykoterapi
Page 3: Ovenstående forskning har, som næ
Page 7 and 8: Episoden handler om en lærer, der
Page 9 and 10: ”I kontakt med de nærmest ståen
Page 11: Vedfelt, O. Ubevidst intelligens; D

Interaktionsniveauer i psykoterapi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?