Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad | 17.03.2007 | Side 2 | 736 ord | artikel-id: e08f732a
Bred kritik af medicinkampagner
Praktiserende læger bakker op om Forbrugerrådets kritik af
medicinalfirmaernes såkaldte oplysningskampagner. De er
imod lovens hensigt og fører til overbehandling og spild af
konsultationstid
Af Emil Ellesøe Ditzel
Flere læger kritiserer nu medicinalindustriens reklamer. Hver gang et reklamespot om lidelse og
sygdom ruller over tv- og computerskærme, vælter det ind i konsultationerne med folk, der vil have
unødige helbredstjek eller receptpligtig medicin, de ikke har brug for.
-Det er langt fra alle patienter, der kan sortere i de informationer, de får. Mange efterspørger også
præparater, de ikke har reelt brug for, fortæller praktiserende læge i Otterup, Susanne Bader. Hun
reagerer på de mange henvendelser, hun får, når kampagner som "Neglesvamp.dk" og
"Rejsningsproblemer.dk" lanceres. Hendes kollega Max Fogh oplever det samme problem i sin
klinik i Videbæk.
-Oplysningskampagnerne har legaliseret, at patienterne møder op og beder mig udskrive specifik
medicin. Og der kommer mange af dem, fortæller praktiserende læge Max Fogh, der har klaget over
kampagnerne til Radio- og tv-nævnet.
Problemerne kommer ikke bag på Forbrugerrådet, som netop har anmeldt de to
medicinalvirksomheder Roche og Wyeth for at bryde loven om reklame for receptpligtig medicin.
-Medicinalindustrien laver kun de her kampagner for at tjene penge. Det kan man se ved, at de
presser lovgivningen, så meget som de kan komme til, siger Forbrugerrådets formand, Camilla
Hersom.
Reklame for receptpligtig medicin er ulovlig i EU. Reklame defineres som "enhver form for
opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at
fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler."
Men et hul i lovgivningen gør oplysning om sygdom lovlig, så længe produktnavnet ikke nævnes.
Det betyder, at medicinalindustrien alligevel kan markedsføre over for patienterne.
Nogle jurister finder ikke kampagnerne problematiske, men chefjurist i lægeforeningen, Nils
Michelsen, mener, at noget er galt.
-Oplysningskampagnerne forekommer mig umiddelbart at være i strid med intentionerne bag loven
om reklame for lægemidler. Man laver et forbud mod markedsføring af receptpligtige lægemidler,

fordi området ikke skal ligge under for konkurrence. Men medicinalindustrien bruger
oplysningskampagnerne til bevidst at fremme salget af deres medicin, siger han.
Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, bekræfter, at hans medlemmer
mærker en stigning i henvendelser på grund af de såkaldte oplysningskampagner.
-Det er skjult reklame. De fleste praktiserende læger er irriterede over, at der bliver pisket en
stemning op over nogle ting, man kan diskutere om, er reelle sundhedsproblemer. I reklamens natur
må kampagnerne også føre til en grad af overbehandling og konsultationstid, der kunne være brugt
mere hensigtsmæssigt, siger Michael Dupont.
Medicinalfirmaerne tjener millioner på de såkaldte oplysningskampagner. I 2003 lancerede
medicinalfirmaet Novartis deres tv- og internetkampagne "Neglesvamp.dk". Novartis omsætning på
præparatet Lamisil, som bekæmper neglesvamp, steg med mere end 12 millioner kroner samme år,
hvilket skal ses i forhold til en stigning på cirka tre millioner kroner året før.
I 2005 begyndte firmaet Pfizer deres kampagne rejsningsproblemer.dk for potenspillen Viagra.
Årsomsætningen steg med seks millioner kroner sammenlignet med cirka tre millioner kroner de
tidligere år.
Medicinalvirksomhederne selv lægger ikke skjul på deres motiver.
-Hele ideen for medicinalfirmaerne ved at lave disse hjemmesider er at få påvirket lægen en ekstra
gang, fortæller Brian Sforzini, der er marketingchef i medicinalvirksomheden Schering.
-Det er en push-pull strategi. Vi laver markedsføring til lægerne og "trykker" på dem. Samtidig
laver vi hjemmesider og "trækker" i patienterne, så hvis de begynder at spørge lægerne til det, vi
laver hjemmesider om, får vi påvirket receptudskriveren på to fronter, siger han.
Schering står blandt andet bag hjemmesiden blodningsproblemer.dk, som der blev annonceret for i
tv-reklamer i august sidste år.
Lægemiddelindustriforeningen kan ikke se problemerne i oplysningskampagnerne.
-Ligesom for andre firmaer handler det selvfølgelig om at drive en forretning og skabe overskud.
Det er der intet ulovligt i. Kampagnerne er ikke reklame, så længe navnet på produktet ikke
fremgår. Og vi laver dem for at give noget af al den viden, vi har om lægemidler, videre til folk, der
har brug for den. Det er lægernes ansvar at vurdere, om patienten har brug for præparatet. Og derfor
er det også deres ansvar, hvis det fører til overbehandling, siger Jan Hylleberg, vicedirektør i
Lægemiddelindustriforeningen.
I følge undersøgelser fra University of British Colombia, Canada og University of Mississippi
virker kampagnerne. Undersøgelserne er lavet i USA, hvor direkte reklame for receptpligtig
medicin er lovlig. De viser, at læger føler sig presset til at udskrive medicin, som forbrugerne
efterspørger på grund af reklamer.

-Der er et klart problem, og jeg vil gå ind og se på, om lovgivningen lever op til sin hensigt. Og om
man kan gøre noget ved reklamerne, så de ikke får den indirekte og afledte virkning, siger Charlotte
Fischer, sundhedsordfører for De Radikale.